Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvem skal nu betale?

Det absurde burde ske. Der er tanker fremme, at butikker skal kræve gebyr for betaling med kontanter. I forvejen er der gebyr på brug af Kreditkort. Men kontanter koster samfundet milliarder af kroner årligt. Fremtiden sætter sine spor i butiksbranchen. Skal Dankort – brugere belønnes med rabatter?

Gebyr for at betale med kontanter
Kontanter er dyrere for samfundet end elektroniske betalinger. Derfor forslår Finansrådet og Nets nu et gebyr for brug af kontanter. Men hvem er det lige, der så skal betale for dette?

Den digitale udvikling
Den digitale udvikling går på, at vi betaler mest muligt elektronisk og mindst muligt med papir og metal. En ny rapport fra Nationalbanken fortæller, at brugen af kontanter kostede samfundet 5, 8 milliarder kroner i 2009.

Turen til forbrugerne
I forvejen skal virksomheder betale for bankernes behandling af kontanter. Men nu kommer turen så til forbrugerne.
Og selv om de elektroniske kort er billigere i brug, krævedes der fra 1. oktober et gebyr fra landets butikker på 0,75 pct. af købets størrelse, foretaget af danskernes 1,2 millioner kreditkort.

Skal man fremme den dyreste betalingsform?
Denne udgift vælter detailhandelen over på kunderne. Det kan så få kunderne til at holde op med at bruge kreditkortene. Og en hel absurd situation vil opstå. Man fremmer dermed den dyreste betalingsform.
Kontanter er som nævnt dyrere at håndtere, men også at producere. Og så er det det sikkerhedsmæssige. Kontanter fremmer røverier, selv om vi fornylig har set masser af kreditkorts – røverier.

Alle har adgang til kontanter
De faktiske udgifter er sådan, at hver gang du skal af med 100 kr., skal du faktisk betale 103 kr., for at betale de faktiske udgifter.
Problemet er, at alle har adgang til kontanter. De kan næppe undværes.

Særlig fordele for Dankort – brugere
Indtil 1.oktober var det gratis at svinge kreditkortet, hvis man er dansker. Men efter 1. oktober kom der et gebyr. Og i butikkerne behøver man ikke at rette sig efter de 0,75 pct. Der er ingen loft. De fleste butikker vil på en eller anden måde sende gebyret videre til kunderne.
Måske kan det være en fordel for butikker, at give særlig fordele til folk med Dankort.

De faktiske udgifter
Ifølge Nationalbanken koster det 

  • 1,58 øre at modtage en enkrone 
  • 1,21 øre pr. krone via kreditkort 
  • 0,56 øre pr. krone via Dankort.

Butikker kan ikke fravælge kontanter
Det vil nu engang være underligt, hvis den butiksansatte skal forlange et gebyr fra den kunde, der ønsker at betale kontant. Forbrugerrådet er modstander af, at butikkerne vælter gebyr ud over forbrugerne. Men skal det så være butikkerne, der selv skal betale dette gebyr?
Butikker er nu engang forpligtet til at modtage kontanter. De kan ikke fravælge det.

Dyrere håndtering
De høje udgifter til håndtering af kontanter skyldes først og fremmest de interne arbejdsgange, som er langt mere tidskrævende end ved kortbehandlinger – for eksempel at forretningerne skal hente byttepenge, klargøre og afstemme kassen og pakke og aflevere kontanter ved lukketid.
Hertil kommer øvrige udgifter til bl.a. manko, rentetab, valør og udgifter til kasseudstyr.
Og bankerne tager også forhøjede gebyrer her.

5.000 butiksansattes løn
I Danmark blev der i 2009 foretaget 786,3 millioner kontantbetalinger til en værdi af 150,5 milliarder kroner. Det svarer til en gennemsnitlig beløbsstørrelse på 191 kr. pr. betaling. Flyttes alle betalinger over på Dankort ville dette svare til 5.000 butiksansattes løn.

Hvad er spiseligt?
Nationalbanken har nu nedsat et Betalingsråd, der skal finde ud af, hvordan fremtidens betalingssystemer skal se ud. Men de må have travlt. De bør snart komme med et udspil, der er spiseligt for alle.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16