Vi ser atter tilbage i samarbejde med www.dengang.dk. De stod op før fem om morgenen. Og så arbejde de til kl. 12, for derefter at gå i skole. På et tidspunkt var der 1.500 mælkedrenge i København. Og de kuske, som de arbejdede for, var ikke altid lige flinke. Ude på Lygten lå Mejeriet Enigheden. Det blev dannet efter en lockout. På Rådmandsgades skole var man ikke tilfredse med, at mælkedrengene først mødte op efter kl. 13. Men ellers fik mælkedrengene lov til at sove en times tid i skolen, hvis ellers der var flinke lærere.
1.500 mælkedrenge
Den første mælkedreng har vel sat den første pot mælk ved en kundes køkkendør omkring 1890. I midten af 1890erne har det været et pænt antal. I 1910 var der 1.500 mælkedrenge i København.
Lyngsie forsvarede de ufaglærte
Ved den store strejke i 1896 der førte til oprettelsen af arbejdernes eget mejeri Enigheden, stillede drengene sig på kuskenes side. Strejken begyndte i november 1896.
Der blev holdt et møde i Gammel Kro i Smallegade på Frederiksberg, hvor Lyngsie inviterede på morgenkaffe og boller.
Her fortalte Lyngsie om arbejdernes grundlovssikrede ret til at danne foreninger til varetagelse af deres økonomiske interesser.
Denne Lyngsie forsvarede indædt de ufaglærtes interesser. Det vragte ham flere gange på kollisionskurs med de faglærte forbund. Og ofte var han også modstander af Socialdemokratiets holdninger.
Mælkedrengene beholdt deres løn
Kuskene havde taget deres drenge med. Og det blev bestemt, at drengene skulle have deres løn under strejken for at lade være med at strejke for de strejkebrydende kuske.
Lockout
Københavns Mejeriforsyning forbød i 1896 deres medarbejdere, at melde sig ind i Arbejdsmændenes Fagforening. Reaktionen udeblev ikke. Alle meldte sig ind i fagforeningen. Og reaktionen udeblev ikke.
Indmeldelserne blev modsvaret af en lockout fra Mejeriforsyningens side.
Herved opstod ideen om, at starte eget mejeri. Og som sagt, så gjort. Den 12. marts 1897 startede man med M.C. Lyngsie som formand.
Det nye kooperative mejeri havde en meget svær start. Ikke alle ville handle med socialister. I begyndelsen ville Kastrup Glasværk heller ikke. De skulle levere flaskerne til det nye mejeri. Men de kom på andre tanker. De nøjedes med at forlange et forskud på 3.000 kr.
Den 11. marts 1897 kunne københavnerne så se et vogntog bestående af 20 nye mælkevogne køre gennem byen. Og dagen efter blev der leveret mælk til byens borgere.
Mejerivirksomheden var organiseret som et aktieselskab, hvor aktiekapitalen var indskudt af henholdsvis fagforeningen og medlemmerne.
I 1906 købte man en gammel limfabrik fra 1888 på Lygten 39 – 41, ja og fabriksbygningerne består stadig, også tilbygningerne fra 1923 og 1935 – 1938.
Mønsterlandbrug
I 1922 købte Enigheden gården Lautrupgård i Ballerup. To køer, to får og 12 gamle heste. Det var ikke særlig imponerende. Men gården blev ombygget og udviklede sig til et mønster – mejeri, der fremstillede børnemælk.
Og man fortsatte helt frem til 1996, hvor MD – Foods overtog virksomheden for at lukke den.
I Århus startede man i 1936 et mejeri med samme navn Enigheden. Den lukkede i 2004.
Der var stor konkurrence mellem Københavns Mælkeforsyning, Enigheden(1897) og Trifolium (1900). Man fortalte løgnehistorier om hinanden, blandt andet at man havde mug i hanerne og i jungerne, og at de aldrig blev rensede.
Mælkedrengene fortsatte
Systemet med skolesøgende mælkedrenge blev afskaffet ved en bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet i 1918:
- Vedtægt for Staden København angående Børn og Unges Arbejde i visse Arter af Erhvervsvirksomhed.
For mælkedrengene trådte dette i kraft 1. januar 1919. Men det blev dog ikke respekteret. Mælkedrengene fortsatte deres arbejde. Den eneste forskel var, at de undlod at gå i skole med mælkebluse.
Brev fra Rådmandsgades Skole
Nu var det ikke alle der var lige begejstrede for mælkedrengenes gøren og laden. Det gjaldt blandt andet for den kendte skoleinspektør på Rådmandsgades Skole, Ingvar Bondesen. Han havde skrevet en række ungdomsbøger i bedste Familie Journal – stil. Han var kendt som en pligttro pædagog af den gamle skole. I 1897 skrev han til Hr. Forretningsfører Lyngsie:
- Mælkeforsyningen Enigheden har for Tiden 11 Drenge fra Skolen her, som daglig ere i Selskabets Tjeneste fra Klokken 4 Morgen til 12 Middag, hvorefter de maa skynde sig til deres respektive Hjem, faa lidt at spise og derefter møde paa Skolen Klokken 1. At de naturligvis efter en 8 Timers Arbejdsdag ikke kunne være synderlig oplagte til at sidde paa Skolebænken 5 Timer, og at de som Følge deraf ofte synke sammen og falde i Søvn, kan efter min Mening ikke bebrejdes dem, men derved er nu intet at gøre. Hvad jeg derimod paa det alvorligste vil paatale er, at Kuskene tillader at beholde Drengene over Klokken 12, stundom til Klokken 1, 11/2, idet de henad 12 giver Drengene en Mængde Kommissioner at udføre, som de gør, at de ikke kan møde i Skolen til rette Tid. Saa vel Lærere som Forældrehave paaanket dette til Kuskene, men have mødt haanlig Afvisning, hvorfor jeg maa anmode Dem om eftertrykkeligt at forbyde et saadant Misbrug af fattige Børns Arbejdsevne
Kunne lugte en Panser
Datidens mælkedrenge kunne pifte i fingrene og lugte en panser på 100 skridt afstand. De var altid klar til at lave sjov i gaden. Nu var de heller ikke dem, der glimrede mest i skolen.
Ofte måtte drengene op klokken tre om morgenen for at nå deres arbejde.
Mælkedrengene kunne med drikkepenge tjene 3 – 4 kr. om ugen. Det var noget, der battede i husholdningsbudgettet.
Det var flot, når mælkedrengene kunne rykke op i næste klasse, men det fik de ikke præmier for. De oplevede noget hver dag – en ildebrand på Nørrebrogade eller en løbsk hest. Måske havde han set et par pansere komme slæbende på en fuld mand.
Trætte og lærte for lidt
Når de endelig mødte i skole var de trætte og lærte alt for lidt. Skoletimerne var faktisk spildt. Men meget blev opnået da deres arbejdstid blev begrænset til 4 – 5 timer.
Nogle lærere gav mælkedrengne lejlighed til at få en kort søvn. Man skulle nogle dage holde i skolen til klokken 18, så det kunne godt være lidt hårdt.
Enigheden var gået i spidsen for at give dem kortere arbejdstid og højere løn.
Ingen lys på køkkentrappen
Mælkedrengene blev forsynet med bluse, kasket, taske og bærekrog. De skulle hjælpe med at læsse vognene. Og som regel blev det lige tid lidt varm mælk i spiselokalet. Det kunne være at kusken havde lidt kakao med.
Men nogle af kuskene var strenge. De kunne finde på, at slå med pisken. Ja nogle af dem teede sig som små konger.
Spande og penge skulle med tilbage. Til halvskummet mælk var det 3 og 5 potters spande. Kærnemælken var i firkantede spande. Efter lidt øvelse kun man bare ved løfte på dem finde ud af, hvor meget, der var tilbage.
Det kostede 16 øre for sødmælk, 8 øre for halvskummet, 8 øre for kærnemælk, 60 øre for fløde og en krone for en pot piskefløde.
Nogle af mælkedrengene havde havde en lille firkantet lygte hængende på brystet med et stearinlys. Der var jo ingen lys på køkkentrapperne.
Der var store spande på vognene, hvor der blev tappet fra. Og kusken havde pottemål og halvpottemål. Nogle mælkedrenge havde såkaldte mælkeklokker, som de ringede med, når de kom ind i gårdene. Så stak konerne hovedet ud af vinduerne og bestilte. Det var så en kunst, at huske, hvad Fru Petersen på fjerde og Fru Andersen på anden havde afgivet af bestilling.
Kunne blive Heldagsdreng
Mange steder var mælkedrengene populære. Kunderne havde smurt madpakker til dem, og de rige kunder havde gemt frugt til dem.
Som halvdagsdreng måtte man ikke arbejde om søndagen. Når politiet kom, måtte man i hast gemme sig. Det gav en hel krone, at arbejde om søndagen. Så kunne man købe honningkage hos skolebetjenten.
Når man var konfirmeret, var det noget, der hed heldagsdreng. Så fik man 25 kr. om måneden.
Og nogle avancerede til kusk. Ugelønnen i 1926 var 73 kroner. Og det var en ganske god løn. En arbejdsmand fik kun 24 kr. i ugeløn.
Stor konkurrence – dengang
Og det var stor konkurrence blandt mejerierne dengang.
Det Danske Mælke – Compagni blev stiftet den 5. september 1895 på Mælkevej 2 – 4 (Nyelandsvej 25) på Frederikberg.
I 1897 indgik man et samarbejde med Enigheden.
I 1916 overtog man Københavns Mælkeforsyning og mejeriet Solbjerg.
Mælke – Compagniet blev i 1974 opkøbt af MD – Foods.
Trifolium Mælkeforsyning var et af 1900 – tallets store sjællandske mejeriselskaber. Det blev grundlagt i 1899 og blev kongelig hofleverandør i 1926.
MD – Foods overtog
Kampen om produktion af mælk til hovedstadsområdet blev intensiveret. MD – Foods og Kløvermælk lånte 40 millioner kroner af Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at markedsføre deres produkter på det københavnske marked.
Efterhånden bukkede mejerierne under. Enigheden klarede sig med niche – produktion. Men virksomheden tabte efterhånden penge. Køleskabet holdt sit indtog og supermarkeder opstod på samlebånd.
50 pct. af aktiekapitalen blev solgt til Arla. Men også de resterende måtte sælges.
Et år før sin 100 års fødselsdag måtte firmaet bukke under. Det var nok en af de største virksomheder i den kooperative sammenslutning.
Kilde: Se
Litteratur Nørrebro
Litteratur København (under udarbejdelse)
Hvis du vil vide mere: Om arbejdere og kooperative selskaber: Læs på www.dengang.dk
Under København:
- En arbejder i København
- Når jeg ser et rødt flag smælde
- Stjernen – Arbejdernes bryggeri
- Historien om Første Maj
Under Nørrebro:
- Arbejdere og Industri på Nørrebro 2
- Arbejderkamp på Nørrebro
- Arbejderne på Nørrebro
- Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
- Flere arbejdere på Nørrebro
- Gamle virksomheder på Nørrebro
- Industri og arbejdere på Nørrebro
- Louis Pio på Nørrebro
- Rabarberlandet
- Stauning på Nørrebro
|