Lystigheder på Nørrebro

I samarbejde med www.dengang.dk skal vi igen tilbage i Nørrebros historie. Bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening var utilfreds med forholdene i Danias Have, som også blev kaldt Dødens Pølse. Smørrebrødet var ikke godt, og ventilationen ikke tilstræklig til bestyrelsens cigarer. Man tog i stedet ud til Aahuset. Tænk i 1960erne var der 123 udskænkningssteder på Nørrebro. Vi skal også til bal i Jagtvej 69 i swinger – påklædning. Og så skal vi møde Den Stærke Mand omkring Skt. Hans Plads og meget mere. Jo der skete tidligt noget på Nørrebro, hvad lystigheder angik.

Mange lystigheder på Nørrebro
I historiebøgerne kan man læse, at Nørrebro – borgerne tog sporvognen, for at gå i Alhambra på Frederiksberg. Men man kunne nu godt selv på Nørrebro. Og her skulle man heller ikke spørge Hoffet om lov, hvis man ville etablere sig med noget lystigt, som visse steder på Frederiksberg.
Og selvfølgelig kan man på denne korte tid ikke fortælle alt om Nørrebros Lystigheder. Men så gå endelig ind på dengang.dk og læse mere.

Datidens guide
I en af datidens guider kunne man læse følgende: 

• Om Sommeren søger Håndværks og Kjældermanden og unge Bursher til Værtshusene paa Vester – Nørre og Østerbro. Om Søndagen, når Vejret føjer, vrimler det Sommeren igjennem paa disse Steder med pyntede Mandfolk og Fruentimmer, som ved Keglespil, Musik og Dans nyde Livet med en Fryd og Gammen som Mennesker i højere Regioner intet Begreb kunne gjøre om.

Drikfældigheden var stor
Drikfældigheden var stor på Nørrebro. Det var et udtal af værtshuse og kælderbeværtninger. Slagsmål og skænderier hørte til dagens orden. Og det mærkede man især op til lønningsdagen. Mange arbejdsgivere udbetalte lønnen på udvalgte værtshuse, og de havde faktisk også selv indrettet værtshuse, så de kunne få en bid af kagen. Og det var også på værtshusene at fatter investerede sin løn.

Lystigheder på Blågården
Men vi skal længere tilbage i tiden, for på Blåggården skete der mange lystigheder. Ikke kun dem, hvor Støvlet Cathrine var indblandet.
Nej her havde de kongelige og de næsten kongelige arrangeret vilde kampe mellem bjørne og hunde. Man håbede så på at hundene ville vinde, for det døde dyr skulle de fine nemlig fortære om aftenen.

Ridekunst og fyrværkeri
Italieneren Pelotti lavede senere teater på Blågården. Det var et kæmpe udstyrstykke med lys og lyd. Men for borgerskabet var det en kamp overhovedet at nå frem. Først skulle man over en meget smal bro over en vejgrøft. Og det sidste stykke var nærmest bundløs.

Pelotti kunne præstere alt lige fra pantomime - teater til elefanter.

Kunstneren Jean Lustre fik her tilladelse til at undervise borgerskabet i ridekunst og legemsøvelser. Der var noget at komme efter.

Den stærke mand
Ja egentlig kan vi gå helt tilbage til 1722 omkring Skt. Hans Plads. Her havde van Eckenburg indrettet et forlystelsessted. Han optrådte som Den Stærke Mand. Og han levede sandelig op til sit navn. I en folder kunne man læse om hans bedrifter:

• En Armbolt på 5 – 600 Pund blev lagt paa hans Bryst og to Smedesvende huggede en Jernstang derpaa. 
• Han sønderriver et Tov bestaaende af 312 Traade 
• Han løfter en Kanon paa 2.000 – 2.500 Pund Vægt med den ene Haand og drikker et Glas Vin med den Anden 
• Han staar paa et Stillads og løfter med den ene Haand en Rytter med Hest eller 12 Personer, medens han drikker et Glas Vin med den Anden Haand eller blæser i en Trompet.

Ubetalte regninger og hyldende kvinder
Men ak. Teateret i Lille Grønnegade mente, at Den Stærke Mand brød et privilegie. Og han optrådte i kirketiden. Det kunne Magistraten ikke sidde overhørig. Og da han også havde lovet sit hjerte væk til adskillige kvinder, udstedte de en proklamation: 

• For Meddelst det Foragerlige, syndige Levned derved øves og for den Lejlighed det giver for Tjenestefolk og unge Mennesker til Liderlighed og Ulykkes Tildragelse.

Og pludselig var han væk efterladende ubetalte regninger og hyldene kvinder.

Det Forenede Musikalske Selskab
I 1790 dannede en række intellektuelle Det Forenede Musikalske Selskab på Landstedet Solitude.

Kunstfyrværkeri og Slynggynge
En kunstner ved navn Piere Magito forvildede sig i 1804 ud på Nørrebro. Han afbrændte nogle flot Kunst – Fyrværkeri.
I 1820 blev der importeret en slynggynge fra Rusland og opsat på Nørrebro. Det vakte dog forargelse, da man kunne se noget af kvindernes Forbudte klæder.

Anstændig moro
Den Bestandige Borgerlige Forening rykkede i 1827 ind på Store Ravnsborg. Foreningens formål var 

• Ved Samtale og passende Fornøjelse at sørge for Mand og Borgere anstændig Moro efter deres Arbejde.

I 1835 kom der rigtig gang i Store Ravnsborg. Nu skulle der være aftenunderholdning og optræden af datidens kunstnere. Bagefter spillede Husorkesterets 14 mand op til dans. De ældre foretrak dog spillebordene og punchen.
I 1856 blev hele herligheden solgt til Det Overgaarske Varité Selskab.

Holbergs Minde
Det Borgerlige Fornøjelsesselskab Holbergs Minde indfandt sig på Nørrebro. Deres Punchesold var berømt i sin tid. Her kunne man opleve Borgermajor Gaarbrechts taler og hymner til Borgerdyd, Krigsdaad og Venskab.

Bevilling til dramatiske forestillinger
Ferdinand Schmidt fik bevilling til at give dramatiske forestillinger på Store Ravnsborg. Schmidt var berømt for at gå fallit, og ofte sad han i cellen på Blegdamsvej. Her gav man navn på den celle, som han mange gange sad i. Den fik navnet Sindshvile.
Men Ferdinand Schmidts initiativ var faktisk begyndelsen til Nørrebro Teater.

Fire afholdsforeninger
På hjørnet af Fredensgade/Dosseringen lå traktørstedet Søfryd. I de lukkede lysthuse, var der flerfarvede ruder ud mod søerne.
Det var her at den daværende LO – top i 1899 fandt frem til det berømte September – forlig.

Der var koncerter i Café le Rheine og i Søpavillonen.
Foreningslivet kunne byde på solistoptræden og humoristisk oplæsning. Masser af regimentsmusik blandt andet på legepladsen på Kapelvej.
Ja man kunne også deltage i en af de fire afholdsforeninger, der var dengang. De havde hele 1.200 medlemmer.

Druk under cirkus – forestilling
Nede ved Ladegårdsåen opererede Cirkus Bech – Olsen i et telt. Den tidligere mesterbryder kunne byde på lidt af hvert. Under forestillingen blev der drukket tæt. De fleste af tilskuerne kom fra Rabarberlandet.

Grams Have
På hjørnet af Nørrebrogade og Fælledvej lå Grams Have. Det var en afdanket kaptajn, som havde erhvervet dette lystige sted. Her sad hver eftermiddag fem kvinder og ventede på Ridderen af Nørrebro, forfatteren Christian Winther (Hjortens Flugt) Men det blev ikke en af Grams smukke døtre, der løb med ridderen, men derimod den 19 – årige Marie Hansen, datter af enkefrue Hansen.

Lille Ravnsborg
Dansestedet Lille Ravnsborg havde på et tidspunkt et værtspar, der hed Pattge. De fik ni børn. Og en af disse blev en af tidens største skuespillere. Jo det var sandelig Johanne Louise Heiberg.

Nørrebros Teater
Omme i Ravnsborggade på det berømte Nørrebros Teater optrådte den lige så berømte Frederik Jensen og Olfert Jespersen som musikdirigent.
Senere var det så Fuglekræmmeren med Hans Kurth og Else Marie, man kunne fornøje sig med.
En ung mand forsøgte sig allerede som 18 – årig, at komme ind på teatret. Det lykkedes ikke. I 1919 fik han hele seks replikker. Mandens navn var Osvald Helmuth.
En anden kendt person fik sin debut her, nemlig Poul Reichard. Og Buster Larsen fik sin debut her som 12 – årig.

Radio Merkur
Senere var der ingen, der ville overtage bevillingen.
Ejendommen blev overtaget af Alex Brask Thomsen. Det var ham, der ville købe sin barndomsgade, Nørrebrogade for 250 millioner kroner.
Lokalerne blev brugt til at producere underholdings – udsendelser til piratsenderen ude i Øresund, Radio Merkur.

Zigøjnerhallen
Zigøjnerhallen brændte for et års tid siden. Det vil sige, at her var der indrettet Teltmission. Den berømte Zigøjnerhal blev lukket omkring 1953.
Her optrådte Wandy Tvorek, troldmanden på en violin. Her kom også Børge Rosenbaum, senere kendt under navnet Victor Borge. Her sprang folk op på bordene, når den berømte Blomstersang klingede ud i lokalerne.
Leo Mathiesen optrådte her i 1940 – 41. Og Otto Brandenburg havde sin debut her. Minsandten om ikke også Lilli Broberg og Raqel Rastenni optrådte her.

Lysmester var Citronen, kendt fra Flammen og Citronen.
Og børnene fra skolen overfor, havde stor glæde af, at kigge ind af vinduerne til de bare piger. Skuffet var de, da der pludselig en dag ikke mere kunne kigge ind af vinduerne.

Folkets Hus
Ikke langt derfra lå Folkets Hus, Jagtvej 69. Selv Nørrebro Handelsforening var medejer af huset på et tidspunkt. De arrangerede blandt andet et foredrag om De Dansk Vestindiske Øer i huset. Senere var her masser af aktiviteter, blandt andet boksestævner, juletræsfester og meget mere.

Huset lå på Nørrebros minefelt, hvad angår lystighed.
Her arrangerede DSU lørdagsballer.

Swinger – påklædning
Hr. Gundemann havde her danseskole i 30erne og 40erne. Undervisningen foregik om aftenenen og søndag formiddage. Lørdag aften var der teaterforestilling, bagefter var der bal. Her spillede orkesteret tidens slagere som Stakkels Gigolo, Ti små snavsede fingre, Det var på Capri.
Til venstre for scenen havde stampublikummet samlet sig. Deres påklædning var en nydelig habit, altid nypressede benklæder. Jakken var kort med store reverser. Også lidt vat i skuldrene. Benklæderne var vide forneden.
Skjorten var gerne stribet, et smart slips og et lille lommetørklæde i brystlommen. Og så skulle man have et par smarte sko. Sådan var swinger – påklædningen dengang.

Håret var tætklippet i nakken og i spidsen.
De unge begyndere blev kaldet for turister. De kunne ikke rigtig begå sig på dansegulvet. De blev mødt med forargelige blikke fra de garvede.

En hvis skjorte med sorte prikker var det store julehit. Slipset var fremherskende. Men også pyntelommetørklæde i en slags silkekvalitet kunne bruges. Noget billigere var poloskjorten. Den kunne fås i forskellige kvaliteter. Mest moderne var en rød poloskjorte med hvid slips.

Her i Folkets Hus kunne opleves Paul Wendelboes Teaterselskab. De optrådte med Tante Jutta fra Calcutta. Bagefter var der så dans til Emil Løftgreens orkester til klokken 2.

Tyroler – kroen
Ikke langt derfra lå Nordre Bodega. Lige ovenover blev Københavns Brugsforeninger dannet.
Der, hvor Posthuset i dag ligger, lå Tyroler – kroen. Den blev senere til Nyroler – kroen. Og på hjørnet af Fensmarksgade og Jagtvej lå Heidelborg.

Resi
Nede i Stengade lå Prater. Det blev senere til Mickeys Dance Hall. I Hillerødgade lå Resi. Deres slogan var 

• Hvorfor sidde hjemme med Thesi 
• Når man kan more sig i Resi.

Bolero
På Fælledvej lå Bollero. I folkemunde blev det hurtig omdannet til Bol I Ro. Det blev senere til Odeon Biografen. Man havde Danmarks – premiere på I Amazons Vildnis. Folk stod i lange køer. Men ak, den 17. 9. 1958 var det slut. Det hele brændte, selv om brandstationen var lige i nærheden. Stedet blev efterfølgende nedgradueret til offentlig toilet.

Danas Have var Dødens Pølse
Så var det Danas Have, Nørrebrogade 11. Stedet blev også kaldt for Dødens Pølse. Folk styrtede hertil fra hele København, for at høre saxofonen. The Sheik of Arabia og Serenaden fra Halekins Millioner lød flot på saxofon. Jazzen havde holdt sit indtog på Nørrebro.
Jo her spillede Otto Lingtons Orkester også. Her blev Københavns Politiorkester dannet.

Nørrebro Handelsforening holdt deres bestyrelsesmøder her. Men på et tidspunkt fortrak man til Aahuset i stedet for. Man mente at ventilationen og smørrebrødet var for dårlig. Det var dengang, bestyrelsen røg cigarer under møderne. Det gør de ikke mere.
Helt til 1983 eksisterede Danas Have.

Aahuset
Og dette Aahuset lå idyllisk nede ved Ladegårdsåen. Det var et sted, man valfartede til. Her befandt sig små lysthuse, fjernt fra byens larm og støj. Det var et besynderligt gammelt hus. Muren ud til vejen bugtede sig ud og ind. De grønmalede skodder blev sat på, når mørket indfandt sig.
Tegltaget var mosbevokset og nåede helt ned til jorden.
Bag den underlige facade lå en udstrakt have med æble – og pæretræer. Her var små lyseblå borde og bag ved et virvar af vildnis af løv, vin og guldregn. Man kaldesde stedet for eventyrenes hus. Hvis man vovede sig indenfor, var der masser af øl fra fad.
Det var en særegen stemning, her på hjørnet af Jagtvejen. Man kunne høre dampfløjternes skrigende piben fra Nørrebros fabrikker, når middagspausen var over eller når der var fyraften.

Lygten kro
Vi kan sikkert godt regne Lygten Kro med til Nørrebro. I 1903 var der stadig stråtag over rejsestalden. På kroen serverede man stadig Gammelt Øl i Kjælderstuen mod landet, og Bayersk Øl i Gjæstestuen ind mod byen. Men ligesom der ikke var stor forskel på lokalerne, så påstod sagkyndige, at øllet var påfaldende ens.

Der var masser af muligheder for at få stillet sin tørst på Lygtevejen, som nu hedder Nørrebrogade. En af lokaliteterne havde indrettet sig med flag og vimpler. Stedet kaldte sig Orfeum. De havde fået malet deres lysthuse grønne.

Automat – caféer
Fremtiden var sandelig kommet til Nørrebro. Nu kunne man forlyste sig med noget helt nyt. De såkaldte Automatcaféer holdt sit indtog i bydelen i 1906. Det startede med etablissementet på Nørrebrogade 32.
Her kunne man få et bestemt stykke smørrebrød for 10 øre.
Glædelig var også, at man kunne få skattefri ølsorter i større kvanti.

Klunserne byttede koner
Klunserne havde deres faste tilhørssted. Det var Det Grønne Hjørne på hjørnet af Jægersborggade og Stefansgade. Stedet var en værre bule. Klunserne byttede koner. Og de sloges såmænd også om dem.

Syngepiger
I den anden ende af Jægersborggade ud mod Jagtvejen optrådte fra 1889 til 1893 syngepiger ligesom ude på Bakken. Men stedet fik en ny ejer og syngepigerne blev udskiftet med billardborde. Stedet kom til at hedde Café Jægersborg.

På hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej lå et kendt traktørsted. Rygter vil vide, at her logerede zarens hof, da han var på besøg med over 20.000 soldater. Man troede dengang, at han ville erobre hele hovedstaden.

Stefans Biografteater
Der var masser af biografer. En af dem var Stefans Biografteater. Den lå på hjørnet af Hillerødgade og Nordbanevej. Det skrånede nedad til børnerækkerne. Og det var altid en kamp om pladserne. En håndsprøjte udgjorde det for datidens luftrensning.
Sidste forestilling var i 1928.

Nora
Vi kan også nævne den store Nora – Biograf. Det var et af fagbevægelsens kooperativer. Hele 1.184 røde stole var her. Her optrådte Holger Fællessanger og Det Borende X (Johannes Hval). Her var chokoladekiosk, udstillingsmontre og telefonboks.
I 1977 blev det hele omdannet til et supermarked.

Nørrebro Biograf
Nørrebro Biograf eller Biografteater, Nørrebrogade 217 var en af de første biografer. Den rummede senere Kalejdoskop, Teater Grob. På et tidspunkt blev etablissementet ejet af filmmanden Just Betzer.

Colloseum
Colloseum på Jagtvej havde plads til 1.000 tilskuer. Tilstrømningen til den første tonefilm med Al Jelson i 1922 var enorm. I 1971 fjernede Gunnar Obel de 1.000 stole, og erstattede dem med 650 bløde stole. Biografen udviklede sig senere til en knaldbiograf med pornofilm. Sidste forestilling var 1982/83.

Alle ville være Zorro
Og søndag eftermiddag var i børnenes tegn. Det var i tidspunktet 14 til 16. Der var film med amerikanske gentlemen fra kolonierne og cowboys og indianere. Under kyssescenerne råbte børnene buh. Og mens det så allerværst ud for de hvide, så dukkede det amerikanske kavaleri op over bakkedraget, for at hjælpe de hvide i allersidste øjeblik.

Og pludselig ville alle på Nørrebro være Zorro. Og alle Zorroer stillede op på Blågårds Plads og håbede på et kys af heltinden. Der var ikke mange tørresnorer tilbage i kvarteret. De var blevet brugt til Zorros pisk. Legetøjs - butikken Alhambra i Blågårdsgade havde udsolgt af halvmasker.

Lystigheder på Fælleden
Mange deltog i de gratis lystigheder på Fælleden. Man kiggede på Borgervæbningens øvelser. Her var masser af brændevin. En masse tapre soldater faldt i den store grav langs Blegdamsvejen. Og ikke alle er endnu kommet op.

Lystigheder på søerne
På søerne kunne man enten leje en robåd eller tage en med i en båd, hvor man også kunne blive bespist og underholdt af orkestrere. Om aftenen var bådene illumineret. Tidligere kunne man dyrke sejlsport på søerne.
Om vinteren kunne man løbe på skøjter ved Søpavillonen. Alt imens kunne man blive underholdt af et hornorkester.

123 udskænkningssteder
Ja, tænk i 1965 var der 123 udskænkningssteder på Nørrebro. Nogle af danseresturanterne havde så eksotiske navne som Palma de Mallorca og Barcelona.

På www.dengang.dk kan du læse om andre lystighder: 

• Blaagaarden – på en anden måde 
• De vilde – på Nørrebro 
• Farvehandleren, der ville købe Nørrebrogade 
• Forlystelser på Nørrebro – dengang 
• Johanne fra Lille Ravnsborg 
• Kampen på Fælleden 
• Nørrebro – dengang 
• Søerne foran Nørrebro