650 anlægsprojekter er i gang. Det kan mærkes, når man kører rundt i hovedstaden. Ikke alt er lige smart. Masser af tilflyttere hjælper til i kommunekassen. Gælden høvles af. Men ikke alt er godt. København er ikke særlig erhvervsvenlig. Kritik er ikke særlig populært. Der tales ned til erhvervslivet, sagsbehandlingen er alt for lang. Små enklaver i København bevirker konkurrenceforvridning. Hovedstadens manglende infrastruktur bevirker, at andre byer overhaler. Stor uenighed præger politikerne. Københavnerne spilder 29 millioner timer hvert år. Det kniber også med borgerindragelse, og for tredje gang på to år er der nedsat en taskforce, der skal hjælpe erhvervslivet.
Infrastrukturen halter bagefter
Der er byggepladser overalt i København. Trafikanter har det ikke let. Og det hele er ikke altid lige hensigtsmæssig. Et par steder ledes cyklister ud sammen med bilister. Og inde ved Nørreport Station skal der igen graves op til butiksejernes store frustration. Ikke alt foregår lige hensigtsmæssigt.
Men noget skal det ske, for København halter bagefter i forhold til konkurrenterne, Stockholm, Berlin og Hamborg. Infrastrukturen i København halter bagefter.
Københavnerne taber 29 millioner timer
Københavnerne taber hvert år 29 millioner køretøjs - timer hvert år. Det svarer til 22.000 fuldtidsstillinger, som koster os 8,5 milliarder kr. om året.
Den mest oplagte løsning er selvfølgelig øgede investeringer i veje, cykelstier, broer, tunneller eller offentlig transport. I Nørrebro Handelsforening har man i årevis appelleret til, at der gøres noget ved Københavns infrastruktur, men det skal gøres med omtanke.
Hvis trafikken øges, ja så øges også produktiviteten.
Uenighed om havnetunnel
Og det er stor uenighed om havnetunnellen. Tal slynges ud til egen fordel, alt efter hvad man går ind for. Trængselskommisionen anbefaler også denne, men den venstreorienterede del af Borgerrepræsentationen mener, at en sådan tunnel vil tiltrække mere trafik. Og de bliver bagt op af Dansk Cyklistforbund og Danmarks Naturfredningsforening.
FDM er glad for, at der både er plads til biler og cykler i idekataloget.
Flere af Danmarks største pensionsselskaber er klar til at investere store milliardbeløb i projektet. I Danmarks største pengetank ATP er man også interesseret.
Trafikplan – ikke alle er med
En storkøbenhavnsk trafikplan har opbakning fra 14 kommuner, men hovedstadsområdet og Gentofte var ikke inviteret med. Borgmestren herfra mener, at Nordhavnsvej er blevet underdimensioneret. Det vil betyde en massiv trafik på Lyngbyvej og de øvrige veje i Gentofte Kommune. Man vil ikke bare se på, at København eksportere deres trafikproblemer nordpå.
Og fra Region Hovedstaden påpeges det, at Ring 5 skal med, når Havnetunnelen kommer.
Enklaver er konkurrenceforvridende
Det nytter ikke at lave små enklaver i København, hvor biltrafikken ikke har adgang. Nok engang må vi sige, at hovedstadens infrastruktur skal ses i helikopterperspektiv. Det gavner ikke miljøet, hvis trafikken bare siver ned i sidegaderne. For detailhandelen betyder disse enklaver en konkurrenceforvridende situation.
Grøn bølge
Vi har tidligere været inde på, at trafiklysene kunne indstilles til grøn bølge. Og mens Københavns borgere acceptere daginstitutionernes åbningstider, ja så har de fået deres vilje m.h.t. mange butikkers åbningstider. Men hvis nu daginstitutionerne spredte deres åbningstid, ja så kunne det påvirke myldretiden.
Tidligere har vi været inde på en bedre samordning i den offentlige trafik. Måske skulle man lave en samlet organisation for den kollektive trafik
Påvirke 300.000 bilister
En masse projekter er planlagt i de nærmeste år. Således skal baneprojektet mellem København og Ringsted være færdig om tre år. Og det betyder at tre af Danmarks mest befærdede vejstrækninger inden for de næste tre år skal graves op. Det betyder, at det dagligt vil berøre ca. 300.000 bilister.
9 milliarder kr. må ikke bruges
Der ligger masser af penge ubenyttet hen i Københavns kommune – kasse. Men de må ikke bruges. Samtidig bor de mest fattige her i storbyen. Som vi tidligere har skrevet, ville Nørrebro være Danmarks mest fattige kommune, hvis den vel og mærke var en selvstændig kommune. I kommunekassen ligger der faktisk 9 milliarder kroner. Tænk hvis de kunne bruges til bedre cykelstier, veje, pædagoger, sosu – assistenter og til at få Nørrebros handel op på samme standard som tidligere. Man kunne også bruge pengene til at nedsætte erhvervsskatter, så det blev lettere at være detailhandler. Så kunne man ansætte nogle flere arbejdsløse. Tænk hvis de penge kunne udligne den store ulighed, der er skabt i København mellem de rige og de fattige.
Masser af penge til Københavns Kommune
Der flyder masser af penge til København. Hver eneste af de nye 11.000 københavnere, der flytter til i løbet af året, leverer i gennemsnit 50.000 kr. til kommunekassen, når alle udgifter er trukket fra. Dette betyder en nettogevinst på en halv milliard om året.
Københavns Kommune sparer også årligt ca. 300 millioner kroner på digitalisering og nedbringelse af sygefravær.
Det betyder så igen, at man kan gå i gang med nedslidte skoler, idrætsanlæg m.m. Og måske lykkedes det også, at gøre hovedstaden mere erhvervsvenlig.
I 2007 boede der 503.699 indbyggere i København, i 2014 er her 559.732.
En analyse fra Dansk Byggeri viser, at der er behov for 100.000 nye boliger indtil 2040. De mange tilflyttere kræver også daginstitutioner, skoler, ældreboliger m.m. Alene er det frem til år 2013 behov for at bygge 6.000 almene boliger om året.
Den sociale arv
Lige som de velhavende klumper sig sammen med overklassen i rigmandsghettoer, så klumper andre sig sammen i de socialt udsatte boligområder. Vi nar tidligere berettet om, at fattigdom, alkoholisme og misbrug er stærkt voksende. Der opstår en negativ form for social arv. Dette må også være en udfordring for Københavns Kommune.
Det kan da godt være, at den gennemsnitlige indkomst i København og på Frederiksberg er oppe på 460.000 med det får de socialt udsatte ikke nogen glæde af.
Gælden høvles af
Kommunens gæld bliver hastigt høvlet af, og det er råd til lidt lavere skatter. Vi har den niende laveste indkomstskat i landet. Man tænker meget på miljø og cykler. Men mange steder – også på Nørrebro er det blevet ret så mondænt at bo. Dette kræver en ret god indtægt.
Nye boliger udvikles i Nordhavnen, Ørestaden og den nye Carlsberg grund.
650 anlægsprojekter
Man kan godt se, når man farer rundt i byen og ikke kan komme frem – I øjeblikket har man gang i ikke mindre end 650 anlægsprojekter.
Så kunne det være, at man efterhånden får styr social dumping. Der foregår åbenbart ikke kontrol med, om entreprenører overholder de aftaler, de skriver under på.
Og naboer til Metrobyggeriet mener, at entreprenører ikke overholder lovgivningen.
Borgerinddragelse utilstrækkelig
En anden ting er, at det er som, at København boomer hen over hovedet på borgerne. Borgerinddragelsen er utilstrækkelig. På den måde virker demokratiet ikke.
En lidt arrogant svar fra politikerne er, at borgerne skal være mere aktive m.h.t lokalplan og kommuneplan. Men skulle det kunne forhindre politiker og embedsmænd i at ombestemme sig, hvis de tog fejl?
Det alternative København forsvinder
Og inden der går for meget selvsving i ros, så skal embedsmænd og politikerne nok passe på, at det ikke går for meget mainstream i det. Det alternative København skulle nødig helt forsvinde. Byudvikling skal altid ske i samarbejde med der skal bruge byen – nemlig borgerne.
Ikke populært at tale om dårligt erhvervsklima
Detailhandelen i København havde tidligere et samlet talerør. Det har man ikke mere. Og man havde et erhvervsråd, som politikerne en gang imellem lyttede til. Det er ikke særlig populært, at tale om et dårligt erhvervsklima i København. Det har Nørrebro Handelsforening gennem årene måttet erfare. Særlig i butikker ved man, at der mere end vigtig, at servicere kunderne. Det burde kommunen også gøre.
Lyt noget mere til erhvervslivet
For tredje gang på to år har Københavns Kommune nu nedsat en taskforce, der skal sætte gang i væksten. Ja man kan jo sige, at der er gang i den. Men det er nok mere retorikken over for erhvervslivet, der skal ændres. Måske burde både embedsmænd og politikere lytte noget mere til erhvervslivet.
Andre oplever en træg sagsbehandling og en vanskelig tilgang til embedsmænd. Måske har man fundet ud af, at der er beskæftigelse hos et positiv erhvervsliv med fremgang.
Det er behov for at skabe vækst, ellers sejler de konkurrerende byer væk.
Med den tilgang det er til byen, er der også behov for flere arbejdspladser. Og små og mellemstore virksomheder har haft tilbagegang i København.
Det kan gøres meget bedre
Sidste år lå Københavns Kommune blot som nummer 70 blandt landets 98 kommuner målt på en række indikatorer, der har betydning for at drive virksomhed. Men i år har man forbedret sig med ni pladser.
Blandt de ting som det nye udvalg skal se på er blandt andet udbudsregler, afgifter, sagsbehandling, tilladelser, parkeringslicenser og infrastruktur.
Måske burde gruppen også kigge på, hvordan erhvervslivet kommer af med deres affald. Ja faktisk har Nørrebro Handelsforening mange punkter, hvor der kan tages fat.
Indtrykket er fra foreningens side, at man ikke er særlig modtagelig for kritik.
Andre har påpeget alt for store gebyrer for blandt andet byggetilladelser.
En erhvervspris
Tænk engang, da fik Handelsstandens Indkøbsordning, som Nørrebro Handelsforening oprettede, Københavns Kommunes erhvervspris. Men ak, det var også sin sag, at samarbejde med kommunen, for pludselig uden varsel så rettede man i kontrakten.
Hvis du vil vide mere: Læs:
- Uligheden vokser – især på Nørrebro
- Ydre Nørrebro i forandring
- Nørrebro Handelsforening anlægger retssag mod Københavns Kommune
- Det vilde vesten på Rådhuset (2007)
- Infrastrukturen skal forbedres (2007)
- Kaos på Nørrebro (2008)
- Kommunalvalg og eftertænksomhed (2009)
- Er kollektiv trafik et alternativ (2009)
- Får vi normale forhold på Nørrebrogade (2009)
- Skal Nørrebrogade være bilfri (2011)
- Har vi et godt erhvervsklima (2013)
- og mange flere artikler kan du finde i vores arkiv (ca. 2.800 artikler)
|
