Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i April 2013

Søndagsåben skaber flere udgifter og er miljøbelastende. Kunderne køber ikke mere. Handelen bliver spredt og flere timer, og det er dyrt. Østerbro handelsforening er tredobbelt på et år. Der skal indføres standerretter i nattelivet. Coop sælger mere, men tjener mindre. Arbejdernes Landsbank udvider på Nørrebro. De ansatte løber mere. Og i Fakta blev der fundet en tre år gammel bøf. Dette og meget mere i vores nyeste udgave af Detailhandel.

Flere penge
Prisstigninger og afgifter har ædt danskernes lønninger, så de har færre at gøre godt med. men nu er det lys forude. Faktisk kan en dansk familie se frem til, at have 500 kr. mere til sig selv pr. måned. Skatten falder i stedet for at stige. Inflationen har også fået et nyk nedad, da fedtskatten er afskaffet. De sidste to år var inflationen steget så meget mere end lønnen, at en familie havde 1.000 kr. mindre at leve for om måneden. Men nu skulle dette være vendt.

Hvad har Skat gang i?
Når man er utilfreds med Skats afgørelse, koster det virksomhederne at afprøve sagerne i retten. I dag kan virksomhederne kun få et skattetræk på 25 pct. af de afholdte udgifter. I mindre sager påtager virksomheder sig ikke denne udgift. Det kniber i den grad med retssikkerheden. Det sker jævnligt at Skat taber sager mod erhvervslivet.

Søndagsåbent – kan være dyrt
Liberaliseringen af lukkeloven kan være dyrt for mange butikker. En masse ekstra omkostninger skal der kompenseres for. Men søndagen har også udviklet sig til at være Danskernes største handelsdag. Omsætning og indtjening presses også af konkurrenter. Men kunderne køber ikke mere, handelen er bare flyttet til andre tidspunkter.

Østerbro Handelsforening, tredobbelt
På et år er Østerbro Handelsforening tredoblet. Nu er man oppe på hele 60 medlemmer. Foreningen er begyndt at markedsføre sig selv og samtidig afholde netværksmøder. Formålet er, at foreningen skal hjælpe hinanden, så hverdagne bliver lidt lettere. Desuden skal foreningen være en markant stemme udadtil. Foreningens digitale strategi med hjemmeside og facebook skal også fornyes. På Østerbro kan man mærke optimismen.

Forbrugere er troløse
De danske forbrugere er ret troløse. Det har Coop også fundet ud af. Derfor laver man nu et loyalitetsprogram Coop Plus. Når kunderne melder sig ind, går computeren i gang med at indsamle enorme mængder data om kundernes indkøb og interesser. Kundernes data og e – mail bruges til at få leveret målrettede tilbud. Med 1,3 mio. medlemmer står man stærkt. I 2012 gav Coop 466 mio kr. i rabat til deres kunder.
Og ikke nok med det. Koncernen er i gang ed en omfattende rationalisering, der koster jobs. Således er bogholderi – afdelingen flyttet til Indien. Effektiviseringen kommer til at koste i alt 173 jobs.

P – bøder sammenlignes med dummebøder
En bilist ser en tom plads og parkerer. Han henter en vare i en butik for 130 kr. 15 minutter efter skal han pålægges en afgift på 650 kr. fordi han har glemt at stille p – skiven. Han himler op i butikken, men fraser som dårlig moral, kritisabelt eksistensgrundlag og et kommunalt væsen, der tjener penge på fortravlede, glemsomme og stressede mennesker. Han kalder det chikane. Det er dummebøder på linje med banderelaterede bøder. Det var en af de vitaminpiller de ansatte fik i en butik på Nørrebro en dag.

Prisregn
MMM – prisen er blevet uddelt. Den mest prestigefyldte pris gik til Ikea foran Bolia og Tiger. Prisen fik man, fordi man trods krisen, havde forøget salget i de fem Ikea – varehuse.
Perchs Tehandel fik også en pris. De fik prisen, fordi de har fornyet sig med bl.a. café og onlinehandel.
Berlingskes Detailpris gik til stormagasinet Salling. De har lanceret kampagner, der især trækker unge kunder til. Til denne pris var også nomineret Philipson Wine og brillefirmaet Louis Nielsen.

Selvbetjente kasseapparater
I Amagercenteret kan de finde på, at sige til dig, at du selv skal afslutte købet hos Føtex. De selvbetjente kasseapparater har vundet indpas i de store varehuse. Man bedyrer, at det ikke er for at fyre personale, men for at give kunderne valgfrihed. Hos Coop er man ikke så begejstret for kasserne. Her foretrækker man, at stå direkte over for kunderne.
I dag er det vel ca. 50 danske butikker, hvor du har valgfrihed.

Standretter i nattelivet
En række socialdemokrater i Borgerrepræsentationen vil indføre standretter i nattelivet. Forretninger, der diskriminerer kunderne, skal have frataget deres bevilling – også uden dom. Det må da hvis kaldes en forvrængning af det danske retssystem. Endnu er heller ikke Bevillingsnævnet udstyret med en politikasket. Selv forretningsdrivende er uskyldige indtil det modsatte er bevist.

Prestige at arbejde i Netto
Det er blevet mere prestige, at arbejde i en discountbutik, således har hverken Netto, Rema 1000 eller Lidl problemer med at rekruttere folk.

Rema 1000 har succes
Rema 1000 gør åbenbart det rigtige. Sidste år steg driftsresultatet til 192 millioner kroner mod 136 millioner kroner året før. Selskabet omsatte for 71,7 milliarder kroner. Og det er fortsat rekordstor vækst i Danmark.

Netto og Fakta i åben krig
Netto skød med skarpt efter konkurrenten Fakta, da en direkte sammenligning af kvitteringer fra de to butikker optrådte i en Netto – reklame. Nu kunne man faktisk også gøre det samme i Fakta, og det gjorde man så. Ærkerivalerne gik nærmest i kødet på hinanden.

Svin i okse
Fødevareminister Mette Gjerskov er forarget over, at der er fundet svinekød i 11 ud af 70 stikprøver med oksekød. Hun mener, at det er på høje tid, at kødbranchen tager en selvransagelse. Noget tyder på at branchen har alvorlige problemer, mener ministeren. Hun mener, at det er nødvendigt at stramme kontrollen.

Er din mad god nok?
En kyllingepølse, der lugter af kattemad, og som indeholder knust brusk, knogler og sener. Det er mange kreative måder, at producere færdigretter til discountpris. Nogle gange er det tale om kødaffald, der bliver solgt som biksemad. Egentlig burde det ikke sælges som menneskeføde. Ja egentlig er man ude af stand til at konstatere, hvilken slags kød, det drejer sig om. Således har det også været svinekød i lasagne og chili con cane eller hønsekød i almindelige pølser.

Illum satser på kinesere
Illum vil tiltrække kinesere med penge på lommen. For nyligt overtog den italienske kæde la Rinascentre, Illum. Det skal blandt andet ske ved at indrette flere luksusbutikker. Og det er god grund til at satse på disse. De ligger 12 gange så meget i kassen, som andre turister.
En ny strategi fra 2010 har medført, at kundetilgangen i Illum de sidste tre år er vokset med hele 32 pct. og omsætningen er steget med 23 pct.

Coop sælger mere – tjener mindre
Indtjeningen i Danmarks største dagligvarekoncern er næsten halveret. Man har været nødt til at give flere rabatter, og det er gået ud over indtjeningen.
Føtex har oplevet samme problem og lukket fem butikker. Lyspunktet er Fakta. Koncernen har øget omsætningen med en halv milliard. Coop Danmark har besluttet, at konvertere 15 Super Brugsen til Fakta. I Coop – koncernen var det kun Kvickly, der mistede pusten.

Ikke alle Netbutikker har overskud
I dette regnskabsår kunne Nemlig.com præsentere et underskud på 8 millioner kroner. Tallet skal dog ses et år tilbage, hvor underskuddet var på 10,5 millioner kroner. Man håber, at kunne nedbringe underskuddet de næste par år. I 2011 blev firmaet ellers kåret til Danmarks bedste E – købmand.

Man løber hurtigere
Danskerne har øget deres samlede arbejdstid med 12 min. mere om ugen. Det viser nye tal fra EU – institutionen Eurofond. I gennemsnit arbejder danskerne 38,8 timer om ugen, når fravær og sygdom er trukket fra. De nye tal viser, at det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og at politikerne ikke skal blande sig i det.

Prismatch stillet på standby
Den omstridte kampagne som Føtex har gennemført vender tilbage, når den er blevet justeret. Forbrugerem skal samle købe ind for 200 kr., for at få en besprelse på højst 100 kr. Kritikken gik blandt andet på, at kampegnen var ugennemsigtig. Forbrugerombudsmanden har også haft kampagnen under lup. Konklusionen på dette, var at Føtex ikke overtrådte nogle regler.

Tre år gammel bøf
En T – bone – steak fra Fakta viser sig, at være tre år gammel. Men så længe kødet holder sig frosset, er det ikke farligt at spise det. Men mon ikke det er blevet lidt kedeligt?

Forfalskning af fødevarer
Efterligninger af luksusvarer og medicinske præparater er et nyt marked for europæiske kriminelle. Den stigende produktion og distribution af dette er til fare for den offentlige sundhed. Samtidig sker svindelen på tværs af landegrænserne. Det betyder også at statskasserne hvert år går glip af milliarder af euro. Kampen mod organiseret kriminalitet har stor betydning for EU's evne til at sikre økonomisk bedring.

Farlig bakterie i Irma
Fødevarestyrelsen har advaret mod at spise hummus købt i Irma, de der er fundet Listeria – bakterier i produktet. Listeriose er en mget alvorlig livstruende sygdom. I sjældne tilfælde kan sygdommen føre til blodforgiftning eller meningitis. Ofte rammer sygdommen personer over 60 år med svækket immunforsvar.

Coop planlægger bank
Massiv filiallukning skal udnyttes mener man i Coop. Nu vil man i Fakta, Kvickly og Super Brugsen udvide supermarkeds – og discountvirksomhed med bankvirksomhed. Der er dog så vidt vides endnu ikke ansøgt om banklicens. Coop har tidligere forsøgt sig med både forsikrings – og kreditkort – samarbejde med Codan, Swedbank og Barclays.

Arbejdernes Landsbank udvider
Arbejdernes Landsbank udvider nu med en ny filial på Nørrebrogade, ikke så forfærdelig langt fra deres filial på Nørrebrogade. Banken har nu tre afdelinger på Nørrebro, der alle ledes af Helge Olsen.

Butiks – kunder skal betale
Gradvis vil forretningerne i Dansk Erhverv gennem de næste fem år overtage Dankortet. Det betyder, at gebyrerne for at bruge Dankortet i butikkerne vil blive fordoblet i løbet af de næste fem år. I dag bruger 4,5 millioner danskere kortet. Lidt malurt er det dog i bægeret. Man havde lovet, at lave et specielt ungdomskort, der ikke kunne overtrækkes. Men det bliver åbenbart ikke til noget. I stedet må de unge bruge Visa Electron, som er ret dyrt, at bruge på Nettet.

Butikscenter solgt til tyskere
Danmarks næststørste butikscenter, Rosengårdscenteret på Fyn er blevet solgt til den tyske gigant, ECE Fonden, som driver 185 centre i 16 lande.

Dyne – Larsen udvider
Lars Larsen og Jysk har købt koncernen Iddesign, der blandt andet står bag møbelkæderne Ilva og IDEmøbler. Den danske dynegigant har ellers over 2.000 butikker på verdensplan. Men Lars Larsen har en plan. Han vil æde sig ind på Ikea.

Boghandlerkæde går sammen med legetøjskæde
Selskabet bag Bog & Ide, Bøger & Papir og Boghandleren er gået i gang med overtagelsen af Legekæden amba. Legekæden består af 53 selvstændige legetøjshandlere.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe denne måned i vores Detailhandel.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16