Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde i Nørrebro Handelsforening, afholdt torsdag den 29. november 2007 hos Rie Nielsen, Bureauets Bogføringscafe og Revision, Slotsgade 2,2 th. - 2200 København N

Offentliggjort 17. december 2007

Til stede:
Johnny Beyer (JB), Hans Mejlshede (HM), Rie Nielsen (RN), Annette Wegener (AW), Kurt Scheelsbeck (KS), Jørgen Holm (JH) og Uwe Brodersen (UB)

Afbud:
Piet Paske.

Mødestart kl. 18.30 – slut 22.00/22.30.

  1. Godkendelse af dagsorden
    JH kunne ikke godkende punkt 7.a. Han mente at ordet ”redegørelse” var forkert. Bestyrelsen blev enig om, at kalde punktet: ”Jagten på en ny formand”.
  2. Godkendelse af referat fra 9. august 2007.
    Referat blev godkendt. Læs referatet
  3. Nyt fra formanden
    1. Diverse informationer
      De fleste breve til Handelsforeningen var gået op i flammer, på grund af branden i Sydhavnen hos JB.
    2. Nyt fra Afviklingsselskabet v. JB.
      Københavns Kommune er ikke interesseret i at sagen kommer i Byretten og deres Advokat ser positivt på et eventuelt forlig – vi får en nærmere tilkendegivelse fra Kommunen i januar 2008.
      Nørrebro Handelsforening vil forfølge sagen via retten, såfremt kommunen ikke kommer med en klokkeklar udmelding om forlig inden 1. februar 2008.
      Et forligsslag fra Kommunen skal formelt godkendes af en generalforsamling i Nørrebro Handelsforening.
      Både AW og JB var dog positive m.h.t. en ”fredelig” løsning.
    3. Nyt fra DK – H.
      Der forelå ikke nyt under dette punkt.
    4. Nyt fra ELO
      Den 26. oktober har der været afholdt et hovedbestyrelsesmøde. Man vedtog en ny struktur. JB havde pointeret, at man skulle huske at varetage de små erhvervsdrivenes interesser.
    5. Endelig afklaring om Fatima og Mohammed Gelle.
      RN ville have inviteret Mohammed – dog kun skal han forinden melde sig ind i foreningen.
      Gelle er interesseret og vil tale med en gruppe mennesker, som han måske samler under en hat, og foretager en samlet indmeldelse. RN får besked inden 1. januar.
  4. Nyt fra SSH
    Et møde, der skulle have været afholdt i september blev aflyst.
  5. Nørrebrogade i forandring
    JB har været til konference omkring Nørrebrogades fremtid. Et fyldigt referat er lagt ud på vores hjemmeside. Tidligere er der skrevet tre artikler på hjemmesiden vedr. Nørrebrogade.
    Forleden deltog JB og UB i et møde på Lundtoftegade. Hver gang de kom med indvendinger blev det afløst af personlige beskyldninger. Et referat af dette møde, er lagt ud på vores hjemmeside. JB kom med det forslag, at der skulle laves en undersøgelse af den nuværende detailhandel på Nørrebro i forbindelse med trafikomlægningen. UB pointerede, at der sagtens kunne være detailhandel på Nørrebro med trafikindskrænkninger, bare ikke den nuværende detailhandel. De deltagende troede ikke på JB og UB`s påstande om, at detailhandelen havde mange kunder fra andre bydele. Men denne påstand kan jo både bevises statistisk og ved den undersøgelse, som JB foreslog.
    UB og JB kan ikke deltage under det kommende borgermøde. HM vil deltage.
  6. Afholdte aktiviteter
    1. Danmarks længste bazar v/KS
      KS fortalte, at der var god søgning til turene. Desværre ikke meget pressedækning. Der var noget i Nørrebro Avis og en lettere ironisk bagside på Ekstra Bladet.
      KS mente, at der ville være basis for, at lave sådanne ture med jævne mellemrum. Tilbagemeldingerne var positive. Turene skal, hvis de genetableres, være brugerbetalte.
      Bazardelen fik kun 5 tilbagemeldinger, selv om der var delt brochurer ud i alle butikker. Måske var foromtalen ikke god nok.
    2. Nye jobs på Nørrebro v/JH.
      · JH fortalte, at det var et informativt fint møde med god stemning. Der var sendt ikke mindre end 725 indbydelser ud – og der var et fint fremmøde på trods af arrangementet blev afholdt dagen før folketingsvalget.

      · JH var utilfreds med omtalen i medierne, UB gjorde opmærksom på, at han havde skrevet hele tre artikler, der fokuserede på mødet på hjemmesiden. Her var Danske Bank nævnt flere gange og foreningen havde sendt referat fra mødet til Nørrebro Avis, hvor arrangementet blev omtalt før og efter mødet.

      · Nørrebro Handelsforening havde udsendt en mail uden at nævne Danske Bank som medarrangør, hvilket JH var mindre tilfreds med, da de var sponsorer på arrangementet.
  7. Nørrebro Handelsforening i fremtiden
    1. Jagten på en ny formand (under punkt 1. var der gjort indsigelse mod ordet redegørelse).
      JH undrede sig over, at han skulle komme med en ”redegørelse”.
      JB svarede, at det var noget, man besluttede på sidste bestyrelsesmøde (PP og JH vil forsøge at finde en ny formand uden for bestyrelsen. Disse to vil også forsøge at lave en jobbeskrivelse).
      JH mente, at man ikke bare kunne diskutere dette i et underpunkt. Man burde bruge et helt møde bare med dette punkt.
      HM mente, at det var svært at få en, der endnu ikke sad i bestyrelsen, der pludselig skulle være formand. Han vil ikke selv påtage sig opgaven. Vores aktiviteter vil falde med en tredjedel, når JB går, pointerede HM.
      JB nævnte, at der skulle være en fra detailhandelen, der ville bruge fra ”2 til 100 timer” af sin fritid om ugen.
      En markedsføringsforening forudsætter dog stor medlemstilgang og en bedre økonomisk opbakning fra medlemmerne. Som politisk forening har Nørrebro Handelsforening takket være JB og vores hjemmeside været særdeles markant
      AW og JB vil kontakte udvalgte personer fra vores medlemskreds.
      Bestyrelsen blev opfordret til at holde øje med emner til formandsposten. Men en egentlig afklaring om en ny formand blev ikke fundet.
    2. Fremtidig mødestruktur
      JB mente, at 4 lange møder var bedre end 8 korte møder.
      JH svarede at ting mister sin aktualitet, når der kun var 4 møder og så gerne flere møder af kortere varighed.
      JB mente, at effektiviteten var bedre ved 4 møder, og i øvrigt var de fleste bestyrelsesmedlemmer i løbende telefonisk kontakt mellem møderne – typisk om aftenen.
      Holdningen var, at vi ind til videre fortsætter som nu indtil Generalforsamlingen.
    3. Hvordan får vi nye medlemmer?
      Alt synes, at være prøvet. Vi har ikke fået flere medlemmer. Vores aktion med ”Danmarks Længste Bazar” gav et enkelt nyt medlem. Vores store aktivitet omkring Ungdomshuset førte heller ikke til nye medlemmer, ligesom vores medlemsmøder heller ikke førte til nye medlemmer. Vores engagement i medierne samt vores aktive og meget besøgte hjemmeside har heller ikke ført til nye medlemmer.
      Ideer ønskes fortsat.
    4. Næste medlemsmøde
      Belært af erfaringer gennem tiderne, så er det de sociale og kulturelle punkter, vi skal satse på – hvilke planlægges på de nærmeste møder.
    5. Kommunikation mellem medlemsmøderne
      E – mailen bliver flittig brugt mellem medlemsmøderne – og der er en løbende telefonisk kontrakt mellem bestyrelsesmøderne – typisk om aftenen.
      Bestyrelsen mente, at det skulle vi fortsætte med.
  8. Nyt fra Kassereren v RN
    1. Drøftelse af driftsresultatet i såvel for foreningen som i afviklingsselskabet.
    2. Drøftelse af likviditetsreserver
    3. Manglende medlemsbetaling
      (punkterne er samlet under et, det var svært for referenten at udskille de enkelte punkter)
      Den 30. september havde foreningen et underskud på 32.000 kr.
      Loppemarkedets regnskab var pr. 30. juni mindre end det budgetterede.
      RN mente, at hvis der ikke snart skete en forbedring bør tænke nyt på udgiftssiden.
      Det er kun ejendommen, der generere et overskud.
      Bestyrelsen besluttede at Fonden skal betale 10.000 kr. til Juletræet.
      En væsentlig årsag til situationen er, at foreningen betaler Afviklingsselskabets udgifter.
      Fordringer til Afviklingsselskabet er det tvingende nødvendig at betale.
      Forhåbentlig får foreningen sit tilgodehavende fra Afviklingsselskabet.
      HM mente, at vi skulle se lidt mere optimistisk på fremtiden. Den alvorlige økonomiske situation er en direkte konsekvens af kommunens kontraktbrud. Såfremt de betaler et ”forligsbeløb” i begyndelsen af næste år, vil det hele se mere lyst ud.
  9. Hjemmesiden v. JB og UB
    1. Indhold
      Det er hele tiden stor udskiftning af artikler på siden. Siden sidst har der bl.a. været artikler om detailhandelen, markedsføring, dankort, kvarterløft, smiley, trafik, 4 artikler om vores sidste medlemsmøde, Nørrebro Bryghus, Skandinaviens hovedstad, manglende infrastruktur, sidste ballade omkring Ungdomshuset, Rud. Rasmussen, Posten m.m. Lokale nyheder og Kort nyt bliver udskiftet en gang om måneden.
      UB er igang med en større artikel om Ungdomshusets historie – set fra Handelsforeningens øjne.
    2. Besøgstal
      Besøgstallet er stærkt stigende. JB overvejer at indføre ”barometret” igen med besøgstal.
      I sidste måned blev der læst hele 284 forskellige artikler. De mest populære artikler er stadig de om de muslimske højtider. Men også Ungdomshusets 19 artikler er meget læste. Overraskende er det, at så mange går ind i arkivet, for at læse ældre artikler. Det gælder også artikler om lokalhistorie. Medlemsoversigten er meget populær. Men også artiklerne om specieldetailhandelen.
      Når man kigger på besøgstallet, kan man undre sig, hvorfor siden ikke kan bære sig selv økonomisk. Siden er også skyld i at Nørrebro Handelsforening ”googler” 19.000 gange.
      Kigger man på domæner, så ligger Politiken.dk på fjerdepladsen. Ungeren ligger på 10. pladsen, UB`s egen hjemmeside, dengang.dk er på 12. pladsen, Google, Sverige er på 16. pladsen og Google, Norge er på 19. pladsen. Af lokale medier, ja så er 2200.dk på 13. pladsen og Paagaden.dk på 14. pladsen.
  10. Nørrebro Handelsforening i medierne

    Siden sidst er følgende blevet ”opdaget” i medierne:

    · UB i Kanal København om udviklingen på Nørrebro.

    · UB to gange i Nørrebro Radio

    · Minister på shoppingtur, omtale inden turen i Nørrebro Avis

    · Nørrebro fyldt med indtryk, ministeren efter besøget i Nørrebro Avis

    · Butikker fordeler Ungdomshusets penge i ekstrabladet.dk

    · Rosende omtale i Paagadens leder omkring vores holdning til Ungdomshuset.

    · Ritt undrer sig om faderhuset i politiken.dk – vores udtalelse om tab på 14 millioner kr.

    · Omtale i netavisen 180 grader – fuldstændigt hjernedødt om venstrevold

    · I samme, omkring indsamlingen

    · Ministeriet for Familie og Forbrugs hjemmeside – om ministerens besøg.

    · TV 2 `s hjemmeside. Naboernes opfordring til at vi og butikkerne kæmper sammen

    · JP.dk – JB: tal med de moderate unge, uro vil jage butikkerne ud af bydelen.

    · Nørrebro i flammer i Paagaden med link til vores hjemmeside

    · Borgere og butiksejere trætte af uro, artikel i Jyllands Posten

    · Nørrebro kræver fred i bydelen på jp.dk

    · Giv de unge et hus på jp.dk

    · Samme på ekstrabladet.dk

    · Samme på bt.dk

    · Uroligheder rokker ikke ved politikkerne på dr.dk

    · Handelsforening bakker stadig op om Ungdomshus på politiken.dk og den trykte udgave

    · Bagsiden på Ekstra Bladet, omkring fødevareministerens besøg

    · Paagaden, JB: Annoncer skal kunne betale sig.

    · Paagaden omkring julebelysningen: Glade jul og triste guirlander.

    · Nørrebro Avis: Kun Julelys på dele af Nørrebrogade

    · Medlemsmøde omtalt før og efter afholdelse i Nørrebro Avis

    · Juletræ på Runddelen omtalt i diverse arrangementskalendere på Nettet.
  11. Oreinetering om Kvarterløft (UB)
    1. Nørrebro Park Kvarterløft
    2. Områdeløft Mimersgade (samlet undet et)
      • Teknik og Miljøudvalget har godkendt en indstilling om, at der efter planlovens §14 nedlægges forbud mod nybyggeri på grunden (Trekanten – mellem Borgmestervangen, Nørrebrogade og Mimersgade) Teknik – og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget har godkendt, at der efterfølgende udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, som fastlægger området til offentlige formål. Skal dette oversættes til dansk, betyder det at Bazar – bygningen skal nedrives inden for en tidsramme på 4 år.
      • Nørrebrohallen har været gennem en høring. Fra Partnerskabet er der afsat 11,4 millioner kroner. Fra Kultur og Fritidsforvaltningen yderligere 16,5 millioner kr. Hver uge bliver hallen brugt af 10.000 sportsudøvere og andre, der bruger hallen som forsamlingshus. Renovering er stærk nødvendig.
      • 40 nørrebroer var forsamlindet i Nørrebro Park Kvarter. Her skulle 5 borde prioritere de 16 pladser i det nye Lokaludvalg. Her var der top prioriteringer til daginstitutioner, skolebestyrelser, ældreområdet, frivillige/rabarberlandet/Jagtvejsprojektet m.m., Agenda Center samt Handelsforeningen/andre erhverv.
      • Banana Park fik bevilliget 7,2 millioner kroner over tre år. Færdiggørelsen kan forventes i 2009. Takket være Overborgmesterens energiske indsats.
      • Trafikforsøget i Mimersgadekvarteret blev af mange betegnet som en succes. Mens andre betragtede forsøget som en fiasko. Man respekterede ikke afspærringerne, ligesom de nærliggende gader oplevede mere trafik.
      • 12 forskellige ansøgninger gik gennem nåleøjet og fik tildelt 182.400 kr. af Mimers Penge.
      • Områdeløft Mimersgade undrer sig over at erhvervsdrivende ikke vil købe et træ af Københavns Kommune. Teknik – og Miljøforvaltningen har sat 150 træer til salg.
      • På Områdeløft Mimersgades hjemmeside kan man læse lidt om historien i Området. Man vil dog trods henvendelser ikke henvise til www.dengang.dk hvor der ligger ca. 50 artikler om Nørrebros historie.
      • Efter syv år med Nørrebro Park Kvarterløft er det slut. Et borgerforum havde tilslutning af cirka 80 mennesker. Her blev der afholdt workshops omkring erfaringer og visioner. Disse workshops skal inspirere til arbejde i nærdemokratiet, andre områdeløft samt fremtidige lokaludvalg.
      • Kulturhuset har fået bevilliget 1 million kroner, så man kan gå videre med planerne, og udvikle ideer.
      • Nu er DSB – arealet igen i spil. Der er bevilliget 9 millioner kr. over tre år.
      • Nørrebro Lokalhistoriske forening vil sammen med Områdeløft Mimersgade lave en kalender.
      • En bog er lavet af Nørrebro Park Kvarter. UB medvirker i denne. Den kan købes i Steenberg Bog&Ide for 129,- kr. En god gaveide.
      • Gadeteamet på Nørrebro har fået roser af politidirektør Hanne Beck Hansen
      • Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole har fået overrakt en integrationspris. Hun fik også tildelt Partiet Venstres fredspris. Lise kastede også glans over vores sidste medlemsmøde.
      • Der har været afholdt talrige julefrokoster, receptioner m.m. UB har grundet arbejde ikke haft mulighed for at deltage. UB håber dog at nogle kan afse tid til at deltage til afskedsreceptionen torsdag den 13. december kl. 14 i Lundtoftegade 87. Vi har haft et godt samarbejde med Nørrebro Park Kvarterløft.
      • Brugerrådet for Nørrebro Park Kvarterløft skal holde møde to gange om året. Man vil forsøge at få Jazzfestival, Zulu sommerbio m.m.
      • Superkilen vil gerne have Nørrebro Handelsforening med i deres bestyrelse. Man vil lave bæredygtige aktiviteter, arrangementer, der fremmer integrationen. Bestyrelsen skal fungere i 3 år. Der er afsat 1.050.000 kr. over 4 år. Til aktiviteter er det dog kun afset et begrænset beløb.
  12. Nyt om Lokalrådet (v. HM)
    Handelsforeningen skal være med, hvor det sker. En række orienteringsmøder er planlagt rundt om i bydelen omkring Lokaludvalget. Det nye udvalg har høringsret og kan afgive høringssvar. Man har pligt til at have ansat en sekretær. Og det er repræsentantskabet, der ansætter denne sekretær. Indtil nu har det gamle Lokalråd oftest givet penge til kulturelle aktiviteter. Det nye lokaludvalg vil få flere penge at arbejde med. Det endelige valg vil finde sted til august. HM stiller op som Nørrebro Handelsforenings kandidat.
  13. Nyt om Loppemarkedet
    UB har hjulpet Inga og Gunnar med at udarbejde presseinfo samt sendt info til diverse net – arrangementskalendere i forbindelse med juleloppemarked samt juletræ på Runddelen. Presseinformationerne blev refereret i både Nørrebro Avis og PaaGaden.
    Det endelige regnskab foreligger endnu ikke.
  14. Afklaring om julebelysning
    Det er lykkedes for os at give de lokale medier information om Handelsforeningens holdning til julebelysningen. Lokale forretningsdrivende har samlet sammen til 7 kæder fra Runddelen til Stedfans Kirken. Utroligt at de har fået så mange med. Indvandrerbutikker, der ikke kunne betale det fulde beløb, kom med i fællesskabet med et bidrag på 500 kr. Der er også blevet råd til en annonce samt klistermærker.
  15. Diverse
    • Et nyt medlem vil tilbyde at lave klistermærker til foreningens medlemmer a la ”Vi er med i Nørrebro Handelsforening”.
    • HM oplyster, at der var kommet nye retningslinjer vedr. p – ordninger for firmaer.
    • JB oplyste, at man som medlem i foreningen kunne få fordele, når man annoncerer i Den røde Lokalbog.
    • KS oplyste at man som medlem af Nørrebro Handelsforening vil kunne få 25 – 30 % rabat ved at annoncere i Søndags Avisen.
    • UB opfordrede HM til at sende kopi af brevet fra Parkering København, så han kunne lave en artikel om den nye ordning. Ligeledes opfordrede han til, at JB og KS sendte nærmere informationer omkring annonceringsfordele, så det kunne offentliggøres på vores hjemmeside.
    • JB beklagede at lokalavisen PaaGaden er udkommet for sidste gang. Denne beklagelse tilsluttede resten af bestyrelsen sig.
    • Bestyrelsen var glad for at Overborgmesteren endelig seriøst forhandler med de unge om et nyt ungdomshus.

Ref; UB


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16