Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Redningskrans til de små butikker???

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre.
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

Redningskrans til de små butikker???
JP/Erhverv side 3 03.05.20013

Coop i redningsaktion for de små brugser er forsideoverskriften til en større artikel i JP Erhverv. De mindste nærbutikker (100 stk) samles i en ny kæde med det gamle navn “LokalBrugsen” med en forventet samlet omsætning på 1 milliard. Lokalbefolkningen får direkte medindflydelse på forretningens indretning og vareudvalg.

Kiosker og nærbutikker dør efter ny lukkelov er en anden overskrift samme dag i JP erhverv. Snesevis af landets allermindste nærbutikker har været tvunget til at lukke efter vedtagelse af den ny lukkelov. Både konkurrencen om søndagen og om aftenen er blevet langt større end ventet. Flere hundrede småbutikker er og vil bukke under. Udviklingen er sket hurtigt siger adm. dir. Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia. Kioskejeres tidligere største dag søndag er blevet den dårligste.

Små butikker får en hånd af Spar Danmark (RetailNews) Sparkøbmændene er på vej med nye kæder, som skal hjælpe de mindste butikker med at overleve. Inden sommerferien offentliggøres de fremtidige kæder for kiosker, mini-markeder og købmænd.

Kommentar:
Den vigtigste redningskrans for små butikker som de sidste nærbutikker mange steder i YdreDanmark er nok en markant købsopbakning og inspiration til vareudvalg fra den lokale befolkning. Er det muligt??
-----------
Dagbladene er snart alle blevet ret så karrige med “gratis” artikler på deres hjemmesider. Man må betale for at kunne læse. Derfor læser stadig flere erhvervs-/detail-NYT på hjemmesiderne for bl.a.: Detailfolk.dk – RetailNews.dk - Dansk Handelsblad .
-----------
Fyens Stiftstidende 04.05.13
Hver femte ca. 85 butikker er forsvundet i Odense midtby

i perioden 2007 til 2011. Omsætningen er samtidig gået 15% tilbage, konkluderer en ny COWI-undersøgelse. Rosengårdcentret, Bilka og Ikea har aldrig haft det bedre. 70% større omsætning og 42% mere butiksareal end i centrum i Odense. Byrådets målsætning om at styrke midtbyen er slået gruelig fejl. Vi har et godt centerområde til gavn for hele fyn. Vi skal have et stærkt city, siger borgmesteren.

Dansk Handelsblad 03.05.13
Aftale om is-pris giver bøde til Unilever

Unilever Danmark har betalt 1,5 mill. kroner for at have aftalt en mindste udsalgspris som betingelse for at sælge Frisco-produkter i Coop og Dansk Supermarked

Berlingske Business 02.05.13
Danmarks største outletcenter åbner i City2

Mærkevarer til lavpris i et hidtil uset omfang bliver trækplaster for Danica Pensions kommende outletcenter med op til 80 butikker i City2 i Høje Tåstrup under navnet Copenhagen Designer Center. Åbnes i juni 2014 i de gamle Kvickly-lokaler udbygget til 17.500 kvadratmeter og ventes at trække 1,5 millioner besøgende

Kommentar:
Er det en nødvendig redningskrans for City2 ?? Og hvad siger de øvrige specialbutikker med udvalgsvarer til en sådan konkurrent ??

Danmarks Statistik 29.04.13
Konjunkturbarometer: Positiv tendens i detailhandlen

Virksomheder, der repræsenterer 49% af beskæftigelsen i detailhandlen, forventer øget omsætning de kommende tre måneder i forhold til de seneste 3 måneder, medens 12% forventer faldende omsætning.

JydskeVestkysten 22.04.13
Varde Handel har fået sin første forkvinde

Fredag morgen gik enderne op og Varde Handelsstands nye bestyrelse konstituerede sig med sin hidtil yngste og første kvindelige formand. Marianne Ahlers Sørensen, der er 27 år og gennem 4 år butikschef i Inspiration i Varde, tog imod opgaven som formand. Hun brænder for Varde og har den holdning, at hvis man vil noget, så må man tage fat. Vi er simpelhen nødt til at hjælpe hinanden og skabe relationer. Det er vejen frem.

JP Erhverv 18.04.13/RetailNews
Færre ansatte trods længere åbningstider

Liberalisering af lukkeloven og udvidede åbningstider har ikke ført til øget indtjening. Der er ikke råd til at ansætte flere, og i følge Danmarks Statistik er antallet af medarbejdere i detailhandlen faldet med 3.500 fuldtidsstillinger i løbet af det seneste kvartal.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16