Nørrebro Handelsforenings årlige sommerudflugt går i år ud til det skønne Dragør. Inden man mødes, kan man gå en tur i de skønne stræder eller i naturen omkring byen. Vi hjælper hermed med en lille historisk guide. Og her kan ikke – medlemmer også være med. De kan bare ikke komme med til den afsluttende super – frokost. Så kære medlemmer. Nu har I chancen for at kritisere bestyrelsen for inaktivitet eller rose os for vores store aktivitet og engagement. Her kan der nok aldrig opnås enighed.
Vi mødes kl. 13
Sommerudflugten i år går til Dragør. Alle medlemmer af Nørrebro Handelsforening har fået en indbydelse. Kl. 13 mødes medlemmerne og spiser en god frokost sammen. Her kan man så benytte lejligheden til at skyde på bestyrelsen for deres passivitet eller rose dem for deres store aktivitet. Man kan også nøjes med samværet, og få noget at spise. Inden man mødes, kan man nyde den dejlige by – Dragør, som har så meget historie at byde på.
Det skrev Saxo
Saxo skrev dengang:
- Østen for Sjælland bryder havet igennem og skiller øen ved et sund, hvor fiskerne plejer hvert år uden undtagelser, at gøre en ganske overordentlig fangst, ja fiskene flokkes i så tykt i hele det sund, at der kan træffe sig den gang, man har ondt ved at ro derigennem og behøver hverken garn eller krog, man kan øse fisken op med de bare hænder.
Sild i stride strømme
Ja det var tider dengang. Sildene kunne eksporteres til det katolske Europa, der spiste disse sild under fasten. De dominerende handelspladser lå på Skåne – kysten var Skanør og Falsterbo.
På et godt år kunne man i hele Øresunds – området nå op på 200 – 300.000 tønder. Det kan man så tænke på, når man indtager silden – under forkosten.
Storhedstiden i 1300 – tallet
På den dansk kyst lå en handelsplads, der i kortere og længere perioder havde stor betydning, og det var Dragør.
Storhedstiden var i midten af 1300 – tallet. Da gav kongen også privilegier til stedet. I markedstiden fra juli til oktober var der et mylder af mennesker hver dag. Ellers lå stedet nærmest øde hen. Fiskere, købmænd og den lokale befolkning strømmede til Dragør.
Der var fulde sømænd, gæstfrie kvinder, spionere, gøglere, plattenslagere og vækkelsesprædikanter. Jo der var liv og glade dage i den korte periode.
Permanente boder fra 1420
Privilegierne gav ellers kun tilladelse til at opholde sig her i markedsperioden. Man måtte ikke efterlade sig permanente boliger. Man rejste primitive boder og telte. Enkelte steder var der jordgravede stolper, der blev trukket over med sejldug med nødtørftig beskyttelse mod vejr og vind.
Fra 1420 begyndte man at lave mere permanente boder, der blev stående fra år til år. Disse udviklede sig til lerklinede bindingsværkshuse.
Omkring år 1600 bestod Dragør af 20 huse og 20 fiskeboder. Men det var dog et hus, der skilte sig ud fra alle andre. Det var et anseeligt stort bindingsværkshus med kælder og fornemt dekoreret. Dette hus fandt Nationalmuseet rester af under en udgravning i 1970erne.
Hollandsk dronning og elskerinde
Kun 2 kilometer fra Dragør var de bønder, der var fæstere under Kronen blevet tvangsforflyttet. Hollandske bønder, som Christian den Anden havde hidkaldt overtog området. 184 hollændere tog imod kongens gavmilde tilbud. Disse bønder fik i 1521 privilegier. De kunne frit disponere over jorden. Hollændernes rettigheder omfattede også ålefiskeri og fangst af vilde fugle. Kongens unge dronning,
Elisabeth kom også fra Holland. Og det gjorde kongens elskerinde Dyveke faktisk også.
Under Grevens Fejde i 1536 blev store dele af Dragør brændt ned.
Hollænderne betalte ikke skat
Dragør havde en tolder, som fungerede som foged. Men pludselig blev dette hverv nedlagt. Nu var det hollændernes overhovede, Schouten og 7 mænd en særlig Scheppens, der i fremtiden skulle bestemme, hvem der skulle være tolder/foged. Schouten var tillige politimester, skifte – og auktionsholder, overformynder og kronens repræsentant. Schout er det hollandske ord for foged.
Ja hollænderne slap også for at betale skat. De skulle dog betale en afgift til kongen.
Rødder og Løg til Udspisning
Det vakte dog en del harme, at de danske fæstebønder blev fordrevet. Egentlig bestemte Frederik den Første at hollænderne skulle udvises i 1523, men det skete ikke. Måske skyldtes det, at de ret hurtig blev populære.
I 1547 udfærdigede Christian den Tredje et skrift, hvor han anerkendte hollændernes særstatus. Det fremgår af dette, at hollænderne skulle levere til slottet i København, så mange Rødder og Løg, som behov gøres til Udspisning. De hollandske bønders koner solgte varerne på de københavnske torve.
De specielle hollandske rettigheder ophørte først i 1822, da hele retsområdet blev lagt sammen med Tårnby Birk. Indtil da var det hele blevet drevet efter hollandsk forbillede.
Bønderne kastede deres våben
Heller ikke Dragør slap for svenskernes hærgen. Amager – bønderne havde ellers dannet deres eget korps under oberst Ense. Men det var ikke let. De ville ikke finde sig i den hårde disciplin.
Svenskerne landsatte 1.500 fodfolk og 500 ryttere på Amager. Efter, at de havde erobret de danske skanser ved Dragør, trængte de videre frem mod Tårnby og Kastrup.
- Bønderne kastede deres Vaaben og brugte Benene og løb
Sådan lyder en beretning fra dengang. Der blev stukket ild til alle huse. Øens kornforråd gik op i lys lue. Svenskernes mål var at ødelægge Københavns spisekammer.
I hast samlede Gyldenløve og Schack en styrke. Uden for Christianshavn kom det til kamp. Svenskerne tog flugten. De mistede 500 mand og 100 blev taget til fange.
Men Spisekammeret på amager var væk.
Gudstjeneste på hollandsk og plattysk
I 1677 berettes der om 53 huse i Dragør.
Dragør – borgerne havde utrolig mange stridigheder med kongen og hollænderbyen Store Magleby. Man klagede over høj skat og pligtarbejde.
Dragør hørte under Store Magleby Sogn. Befolkningen måtte søge kirken herude. Og danskerne måtte indtil 1735 affinde sig med at gudstjenesterne blev afviklet på hollandsk og plattysk. Derefter var der dog dansk gudstjeneste hver anden søndag.
Først i 1811 gik man over til ren dansk gudstjeneste. Men stolestaderne tilhørte de hollandske gårdmænd. Så hvis man ville side ned under gudstjenesten, måtte man betale for det.
Først i 1885 fik Dragør sin egen kirke, og først i 1954 fik man sit eget sogn.
De var ret så initiativrige disse hollændere. Således anlagde de en havn i Dragør, hvorfra de sendte heste og kreaturer til græsning på Saltholm. Men fra havnen fik de også afsat deres egne produkter. De dyrkede grøntsager og fremstillede ost og smør. I de efterfølgende generationer forvandlede hollænderne Amager til en stor køkkenhave. Mange af produkterne blev afsat på Amagertorv.
Dragør Lodseri
I 1684 lagdes grunden til Dragør Lodseri, da Christian den Femte tildelte 6 mand fra Dragør en årlig løn til at lodse orlogsskibe gennem Sundet. Samtidig fik man privilegium til lodsning af andre skibe. Der kom hurtigt flere lodser. I 1744 var der 18 fastansatte og 6 reserve – lodser. I 1870erne nåede man op på 50 lodser. I 1980erne var der 18 stykker.
Gennemløbet ud for Amager er og var snævert. Det krævede og kræver meget omhu i navigeringen. Sejlrenden var svær at passere for større skibe, ikke mindst for tidligere tiders store tunge orlogsfartøjer. Dette skabte behov for lodstjenesten.
Lodseriet blev i 1984 lagt sammen med Helsingør og Københavns Lodseri. Og lodseriets bygning på havnen stammer fra 1820.
Bjergning
Et andet erhverv, der havde stor betydning for byen, var bjergning. Når et skib blev observeret på grund, blev der straks sendt en båd ud med en af bysforstanderne. Der blev forhandlet en bjergningskontrakt og bytjeneren blæste i hornet og råbet Til Skibs.
Indtægterne fra bjergningen blev opgjort og fordelt en gang om året efter nøje fastlagte regler. Bjergnings - indtægterne nåede svimlende højder. I perioden 1875 – 1885 tilflød der byen årligt 56.000 årligt om året.
Dragør – skipperne havde fremgang
I 1699 var Dragør efterhånden vokset til 133 husstande. Det var blandt andet takket være tilflyttere fra Store Magleby og Skåne.
Flere og flere både kunne nu skimtes i havnen. Københavns Skipperlaug gjorde sig store anstrengelser for at bremse Dragør – skipperne. Dansk handel og søfart oplevede storhedstid i 1700'tallet, og det kunne mærkes i Dragør.
Inde i København var efterspørgslen af brænde stor. Og netop her havde Dragør – skipperne specialiseret sig i 1700 – tallet. I 1869 stod man for 45 pct. af al provinstonage, der anløb hovedstaden. Grunden til denne succes var, at skipperne i Dragør løb en stor risiko – villighed. Man søgte fragten, hvor den viste sig.
Pesten ramte Amager
Pesten ramte Amager urolig hårdt. Det skyldtes blandt andet at syge matroser var fordelt rundt på Amager. På et tidspunkt var portene lukket i København for amager – bønder. Men det blev til en tom trussel. Københavnerne havde brug for sit spisekammer.
En masse mennesker døde af pesten på Amager i 1710 og 1711. Halvdelen af borgerne i Tårnby blev udslettet. I Dragør blev hele familier udslettet.
Fiskeriet gled i baggrunden
I 1801 boede der 1.583 indbyggere i Dragør. 73 af de erhvervsaktive mænd var beskæftiget med søfart. Byens handelsflåde bestod af 79 sejlskibe. Byen talte efterhånden 270 temmelig vel byggede Huse. Fiskeriet var gledet i baggrunden. Det kom først tilbage i sidste halvdel af 1800 – tallet.
Størstedelen af de smukke huse i Dragør er blevet opført i slutningen af 1700 tallet, da søfarten blomstrede. I de gode år af 1800 tallet blev der også bygget en del.
Dragør er ikke sluppet for brande. De største foregik i 1842 og 1952.
Krigen kostede
Skibene voksede og det gjorde antallet af parthavere også. De gode tider fortsatte frem til 1807. Krigen mod England fik katastrofale følger for dansk skibsfart og dermed også for Dragør. Danske handelsskibe blev opbragt af englænderne og danske søfolk havnede i engelsk krigsfangenskab. Og det blev bestemt ikke bedre med den danske statsbankerot i 1813.
Sørøvere fra Dragør
En ny indtægtskile åbnede sig. Danske småskibe blev armerede og de havde tilladelse til at opbringe engelske handelsskibe. Mange søfolk tjente gode penge på denne kaperfart. Med andre ord, der var sørøvere i Dragør.
I 1814 var der ingen, der havde penge til at investere, hverken i skibe eller handel. Dragørs flåde bestod dengang kun af 20 skibe. Det gik kun langsomt fremad. I midten af århundredet syntes krisen at være over. Dragør var på vej i sin sidste tid som søfartsby.
92 skibe i Dragør
Skonnerter, brigger, barskibe og andre skibe sejlede til så fjerne mål som Sydamerika, Middelhavet og så videre. Da Dragørs flåde nåede sit højeste i 1878 blev den kun overgået af København og Helsingør. Sådan står det i historiebøgerne, men det var fordi, at Aabenraa, Sønderborg og Flensborg ikke var iberegnet. Disse byer hørte ikke mere med til Danmark. Men trods dette, så bestod Dragørs flåde af ikke mindre end 92 skibe.
Dragørs største skibsredder
I anden halvdel af 1800 – tallet var Dragørs største skibsredder, H.N. Jeppesen. Denne skibsredder udvalgte nøje sine svigersønner. Det var hele 7 døtre, der skulle afsættes. Det hele skulle drives som et familieforetagende. Men da Jeppesens døtre døde, faldt det hele fra hinanden. Døtrene og svigersønnerne havde det ikke altid lige godt sammen.
Den ældste datter, Anna var gift med Peter Mærsk Mølle. De blev mere eller mindre frivilligt tvunget ud af Dragør, og bosatte sig i Svendborg. En af deres børn hed Arnold Peter Møller.
Sejlbåde billig til salg
Der har aldrig været skibsværft i byen. Flåden var ved at blive for gammel. Ved århundredeskiftet var mange sejlbåde billig til salg.
Dampskibene havde overtaget konkurrencen. Det ramte hårdt.
Blegning – et stort erhverv
Søfolkene tog hyre på fremmede skibe. Mange tog også hyre hos de københavnske rederier.
Det var naturligvis handlende og håndværkere i byen. Især var der mange bagerier i byen. De leverede brød til skibene. Blegning var også et stort erhverv i byen gennem 1800 – tallet. Der var anlagt et stort væveri vest for byen. Og dette blev en stor succes.
Et karantænehus
I 1831 blev der besluttet, at der skulle anlægges et karantænehus på havnen i Dragør. Her skulle lodser og bjergere opholde sig, når de havde været i kontakt med fremmede skibe. Koleraen var på vej.
Et vagtværn under politiet blev etableret. Det skulle patruljere langs kysten. Vagtfolkene var forsynet med lange spyd. Med dem skulle de forhindre folk i at gå i land. Hen på efteråret syntes faren at være drevet over, og vagtværnet blev fjernet.
Men ak og ve. Epidemien vente tilbage. I 1848 viste det første tilfælde af kolera sig i Danmark, og det var i Dragør. En sømand var blevet angrebet, og også hans familie. Sømanden overlevede, men hængte sig i 1850.
Dragørs ene jordemoder døde
Distriktlæge Feilberg fra Amager talte for døve øre, da han ville have forbedret de hygiejniske forhold især i Sundbyerne. Og i 1853 hærgede koleraen for alvor. Ca. 7.000 mennesker blev angrebet og heraf døde de 5.000.
Ja en af Dragørs to jordemødre døde også, smittet af en patient.
Amagerbanen
Amagerbanen fik stor betydning for øen. Nu var det lettere at komme på arbejde i København. Og københavnerne tog på udflugt ude på det østlige Amager.
Jernbanen fra Amagerbro til Dragør var 12 kilometer lang. Den første ordinære afgang var den 17. juli 1907. Fra 1938 til 1940 var persontrafikken nedlagt. Igen fra 1947 blev persontrafikken nedlagt. Godstrafikken blev nedlagt i 1957.
Københavnerne flyttede ind
Mange Dragør – familier flyttede op på loftet i sommermånederne og udlejede resten af huset til københavnere i sommermånederne. Det var i den såkaldte landligger – tid. Det kulminerede i 1920erne og 1930erne. Men enkelte steder blev perioden forlænget til helt op i 1950erne.
Efterhånden begyndte københavnerne selv at bygge sommerhuse herude.
Dragør Fredningsnævn
Det er jo en sand oplevelse at besøge Dragør, om man så går en tur i de smalle stræder, eller holder fest på hotellet, mens skibene ude i Øresund sejler tæt forbi.
Som den første af sin slags blev Dragør Fredningsnævn oprettet i 1934. Måske er det derfor, at byen i dag er så velbevaret.
Gåseerepublikken
Indtil for nogle år siden kunne man på sin tur rundt i stræderne møde Dragørs berømte gæs. Nu holder de til på de fredede strandenge syd for den gamle by i Gåserepublikken.
Efterkommere af de hollandske indvandrere lever stadig i lokalsamfundet. De er med til at værne om den gamle kultur. Den afspejler sig i bygninger, bohave, dragter og skikke. Således er der både ringridning og gammeldags fastelavnsskikke på Amager.
Dragør Fort
Vi skal da også lige nævne Dragør Fort. Det blev anlagt fra 1910 – 1915 på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten. Formålet var at modvirke et fjendtligt bombardement af København. Desuden ville man hindre fjendtlig landgang på Amagers sydkyst. Fjendtlige operationer i Drodgen – og Flinterenden skulle også forhindres.
Øen stod oprindelig i forbindelse med land ved en bro, der kaldtes Kongens Bro. Denne blev senere erstattet af en dæmning kaldet Prins Knuds Dæmning – efter fortets chef.
En vandretur i Dragør er ganske specielt . Den gamle by blev fredet i 1964. Kongevejen er byens hovedstrøg, og der hvor apoteket og boghandelen ligger lå Kommandørboligen. Den var bolig for toldforvalter og lodsinspektør i 1800 – tallet.
Landliggerne klagede over vægterne
Og Løkkerenden var engang i Hansetiden en rende, hvor skuderne sejlede op ad til de forskellige byers stadepladser.
Ved Fogedens Plads 7 mødtes byens 4 vægtere. Hver time sang de en vægtersang. Men landliggere fra København klagede over larmen.
Og det er så her i denne skønne by Nørrebro Handelsforenings Sommerudflugt går til. Husk nu tilmelding inden 5. juni.
Har du lyst til at læse mere om det gamle Amager, så gå ind på www.dengang.dk og læs. I denne liste har vi så medtaget Christianshavn. Det er der så ikke alle christianshavnere, der er enige i, at de hører med til Amager:
- Amager for længe siden
- Anekdoter fra det gamle Christianshavn
- Christianshavn – dengang
- Dragør og Store Magleby – dengang
- Lodsen fra Dragør
- Gamle Huse på Christianshavn
- Christianshavn – for længe siden
|
