Ros til denne hjemmeside
Formanden for Danmarks Handelsforeninger, Bent Arrebo Petersen har rost denne hjemmeside. Det er vi da utrolig glad for. Tidligere har diverse medier rost siden. Ja på et tidspunkt i Nørrebro Handelsforenings storhedstid troede nogle medier, at vi havde ansat et helt sekretariat til at varetage denne funktion.
Mere afpresning på Nørrebro
En teenager er blevet anholdt og sigtet for afpresning mod en forretning på Nørrebro. Det var tale om en forretning i restaurationsbranchen. Den unge mand truede med at smadre stedet, såfremt indehaveren ikke betalte.
Bedrageri – Politiet ville ikke komme
Der findes mange måder at tjene penge på. Således kunne butikker forleden opleve to mistænkelige personer gå rundt med en liste, samt diverse logoer og brochure. De to var øjensynlige døve og samlede penge ind til døve. Man kunne så skrive sig på en liste med det beløb, man sponserede. Men øjensynlig gik pengene til deling mellem de to. De to blev opdaget i et par butikker. Man forsøgte at tilkalde politiet, men de havde ikke ressourcer til at komme og anholde de to.
Skat indkræver ikke slik – bøder
Mange slik – butikker på Nørrebro har fået bøder. Men 34 pct. af de bøder, Skat har givet til de danske kiosker, bliver aldrig inddraget.
500 ud af 850 kontrolbesøg i kiosker fra Skat i 2012 resulterede i bødeforlæg. Men det ser ud til at en tredjedel af disse ikke bliver betalt. 80 pct. af sagerne omhandler ulovligt slik, som typisk er importeret fra Sverige.
Et typisk eksempel er, at de ikke kan dokumentere, hvor deres bland – selv – slik kommer fra. Det er slet ingen faktura. Og det er også et udbredt problem, at de ikke fører kasseregnskab.
Bøden er 5.000kr. Ved første overtrædelse. Ofte er fortjenesten adskillig større end dette beløb.
Hvis du vil vide mere om Metro – byggeriet
Som en ekstra service har vi med jævne mellemrum bragt nyheder omkring metro – byggepladserne på Nørrebro. Nu kan du gå ind på Metroselskabets hjemmeside www.m.dk. Her har hver byggeplads sin egen underside. Du kan også klikke dig videre, og få tilsendt en nyhedsmail for den enkelte byggeplads.
Ny markedsplads skal rotere rundt
En ny markedsplads skal rotere mellem Nordvest, Sundholm, Valby og Tingbjerg. Det er Københavns Kommune, der står bag. Det skal give bydelene liv og skabe handel i lokalmiljøet. Man behøver ikke, at have et butikslokale, for at starte op.( Det er ellers mange tomme på Nørrebro). Man lejer simpelthen en stadeplads, men man skal skynde sig. Deadline er 1. maj.
Er reklameaviser på vej ud?
Reklameavisen er på vej ud, fordi virkningsgraden bliver ringere og ringere. Sådan lyder konklusionen fra CBS. Dette billede kan dog ikke genkendes fra Dansk Supermarked.
I øjeblikket siger 28 pct. af de danske hustande nej til reklamer. Det betyder at virkningsgraden bliver mindre og mindre. Dertil kommer, at reklameaviserne bliver tillagt en afgift på ca. 400 millioner kroner.
Annoncering på print går tilbage
Annoncering på Internet, biograf og radio vokser. TV – annoncering går lidt tilbage. Annoncering i dagblade og printmedier er på tilbagegang. Siden krisen ramte i 2008 er annoncering på Nettet steget med 80 pct. Og dagbladene har mistet 11 pct. De lokale og regionale blade er kun faldet med ca. 5 pct.
Forbrugerne har for store rettigheder
Dansk Erhverv advarer nu mod, at forbrugerne efterhånden har fået for store rettigheder. Forbrugerklagenævnet giver i stigende grad forbrugerne ret. Dansk Erhverv kræver nu, at politikerne træder til. Købeloven samt forbrugeraftaleloven bør præciseres. Man taler om Amerikanske tilstande med alt for indviklede købsaftaler, siger erhvervslivet.
Konsekvensen af Forbrugerklagenævnets afgørelser er, at butikker skal give en masse skriftlige advarsler, hvis de vil sikre sig mod at tage brugte varer retur.
Dansk Erhverv ønsker at købeloven skrives om. Af den skal det sikres, at brugte varer ikke kan returneres. Således har Forbrugerklagenævnet accepteret at brugt tøj kunne returneres.
Forbrugerklagenævnet ønsker, at der er bytteret i samtlige butikker. I dag er det kun bytteret, når man handler i e – butikker.
En kunde fik således lov til at bytte en printer, der var brugt. Forbrugerklagenævnet lagde vægt på, at kunden skulle have muligheder for at afprøve varen. Men butikken kunne ikke sælge den pågældende vare som ny.
I Dansk Erhverv mener man, at Forbrugerklagenævnet er for erhvervsfjendtlig, men det afvises herfra. Man mener, at man følger lovgivningen . Det er juraen, der bliver fulgt.
Der skal ryddes op i afgiftsjunglen
Uoverskuelige punktovergifter skal ses efter. Det er et krav fra Venstre i forbindelse med den kommende vækstplan. Producenter og importører ryster opgivende på hovedet over det uoverskuelige virvar af punktafgifter.
Skiftende regeringer har siden 1980erne forgæves forsøgt at mindske de administrative byrder.
Virksomhedsforum har siden sidste sommer afleveret 161 forslag til erhvervs – og vækstministeren.
John Wagner på krigsstien
Adm. Direktør for De Samvirkende Købmænd, John Wagner, har offentliggjort en kronik i Politiken. Han gør op med begrebet konkurrence og planlovens afskaffelse. Han mener, at det er forkert, når man påstår, at dansk daglige - varehandel ikke har international konkurrence. Og at Wal – Mart vil komme til Danmark, når planloven bliver ophævet. Wagner mener, at det er ideologisk kvababbelse, når Cepos vil af med planloven. Skulle det ske, ville Dansk Supermarked udbygge deres monopolstilling.
Danmark ligger langt foran de øvrige nordiske lande – og formentlig i europæisk top, når det drejer sig om internationalisering af dagligvare – handelen. Således er fire ud af seks landsdækkende discountkæder af udenlandsk herkomst.
Både Lidl og Kiwi har etableret sig i Danmark i dette årti. Norges – gruppen er ved at opkøbe Dagrofa. 21 pct. af de danske dagligvarebutikker er udenlandsk funderende.
Svensk dagligvarehandel er kun beriget af Lidl og Netto. De har tilsammen kun seks pct. af dagligvare – omsætningen.
Og Wal – Mart kommer ikke, når planloven bliver opgivet, siger John Wagner.
Forbrugerrådet klager over prismærkning
Forbrugerrådet har over for Dansk Erhverv indskærpet at prismærkningen i en del butikker er helt uacceptabelt. Det er klare regler på området, og de skal selvfølgelig overholdes. Som kunde skal man have let ved at sammenligne varernes pris. Men blandt andet Aldi, Rema 1000 og Føtex bryder reglerne og oplyser ikke såkaldte enhedspriser.
En Metrotrappe ved Nørreport
Få uger efter, at Frederiksborggade var blevet renoveret efter to års byggerod, kunne måbende beboere og erhvervsfolk i området se, at de nye brosten atter blev revet op, og et nyt byggeprojekt til 157 millioner kroner pludselig blev sat i gang. En metrotrappe skulle placeres på det smalleste sted af gaden. Alle høringsprocedurer var sat til side.
Fagbevægelsen er et supermarked
Det bugner med tilbud på fagbevægelsens hylder. Der er masser af medlemsrabatter. Der er masser af kulturtilbud, billige ferierejser og billige varer. Selv fittness, forsikring og benzin er der tilbud på. Den stigende konkurrence, fagforeningerne imellem, har givet endnu flere tilbud.
LO Plus rabatkort indeholder mange rabatordninger. Du kan med det komme billigere i Landia.
Coop Bank på vej
Nu kan du snart få ordet dine banksager i Brugsen eller Kvickly. Således skulle indlåndsrenten være helt nede på 1,5 pct. Kassekreditten bliver på 10,5 pct. Måske kommer banken på det rette tidspunkt. Mange er trætte af pludselig opståede gebyrer. Selv mener Coop, at en almindelig dansker sparer mellem 500 og 2.000 kr. om året ved at være kunde i Coop Bank. Spørgsmålet er, om banken giver tilstrækkelig overskud. Det er en stor satsning, at tage. Dette første år regner banken med at miste 10 millioner kroner. I løbet af de første 10 år forventes et beskedent overskud på 27 millioner kroner.
234.000 kunder i løbet af 10 år regner banken at få.
Der er rigtig mange danskere, der er trætte af deres bank, så timingen kunne jo næsten ikke være mere perfekt.
Bankforretninger vil kunne klares uden for bankernes normale åbningstider. Butikkerne kan klare ind – og udbetaling af mindre beløb, samt bestilling og udlevering af rejsevaluta.
Kreditvurderinger kan foregå elektronisk ud fra kundens indtastninger. Det er der så en fare ved. For mange kunder vil sikkert på den måde, få et nej.
Investeringen på 450 millioner kr. kan måske vise sig, at være en god ide. Det kan give milliarder kr. i ekstra omsætning for detailkæden. Har man det såkaldte loyalitetskort køber man tre gange så meget. Bliver man loyal med Coop Bank bliver man også loyal med hele Coop – koncernen.
Dankort – svindel
En stor svindelsag fører nu til begrænsninger for brugen af dankort. Årsagen er et bedrageri på 5,6 millioner kr.
Potenspiller i kiosker
Kiosker og pornobutikker langer farlige potespiller over disken som om, det var bolsjer. Kopier af Viagra – kopier er ret populære. Prisen varierer fra 120 – 160 kr.
Hestekød stadig i omløb
Netto, Metro, Superbest og Spar tilbagekalder nu et større parti kød fra Holland. Det er mistanke om, at der blandet hestekød i oksekød.
Et søm i højreb fra Netto
En søm sad midt i en højrebsbøf fra Netto. Og det var firmaet Skare, de havde leveret bøfferne. Hvordan dette kunne lade sig gøre er endnu uafklaret. Det var i Netto i Hellerup, at bøffen blev købt. Og det blev så taget et billede af fundet, hvorefter fotoet blev lagt på den uheldige købers facebook – profil. Den blev derefter sendt til Nettos facebook. Men herfra har kunden endnu ikke hørt noget.
Fakta i krise
Fakta presses af den skærpede konkurrence i detailhandelen. I årets to første måneder har det været røde tal. Januar og februar gav et minus på 8 millioner kroner. Økonomien blev dog nogenlunde rettet op i marts. Fakta har svært ved at opnå samme omsætning pr. kvm som Netto. De lange åbningstider har ramt Fakta og Dagli`Brugsen. Og det er Netto, der er Faktas største konkurrent.
Inden for dagligvare – branchen er det i øjeblikket en kraftig overkapacitet. Coops resultat er cirka 50 millioner dårligere end på samme tidspunkt sidste år. Den dårlige start skyldes stor priskonkurrence. Det er en benhård konkurrence
Over det seneste år har 12 topledere forladt koncernen.
Coop i krig med Carlsberg
Coop har pillet flere af Carlsbergs produkter ned af hylderne. Samtidig flirter koncernen med flere af Carlsbergs konkurrenter. Opgøret skyldes uenighed om priser og vilkår. Coop har indledt et større samarbejde med små danske bryghuse. Med sine 1.200 butikker er Coop en stor kunde for Carlsberg. Hvornår stridsøksen bliver begravet vides ikke.
Carlsberg har varslet prisforhøjelser, og det vil Coop ikke acceptere.
Også Arla og Coop har haft problemer. Således leverer Arla ikke mere Harmoni – en produktserie af økologisk mælk til Coop.
Mobil som betalingsmiddel
Fremtidens betaling kommer til at foregå med mobiltelefonen. Udviklingen har været længe undervejs. Og TDC er i gang. Men også Nets er i gang med et system. Måske er plastikkortet truet af de to.
Denne udvikling er i gang samtidig med at en stor del af de danske butikker står over for at skulle have udskiftet terminaler, fordi nye sikkerhedskrav træder i kraft ved årsskiftet.
Om få måneder præsenteres en løsning, hvor der kan overføres op til 1.500 kr. på en ny mobilløsning. De fleste banker er med, dog ikke Danske Bank. De mener, at deres egen løsning er bedre.
Men det nye system kræver bare at man knytter et nummer til sin konto.
Dankort truet
Dankortet er truet fra flere sider. Bankerne vil ikke mere bidrage som hidtil. De tjener mere på andre betalingskort som Visa og Mastercard. Udenlandske betalingskort bliver mere og mere almindelig i Danmark. Og som vi lige har læst så kommer Mobilselskaberne med et betalingssystem.
Butikshandelen skal betale en væsentlig del af Dankortet. Finansrådet har opsagt aftalen. Alt dette betyder en fordobling af gebyrerne for kunderne i løbet af de næste fem år.
Det nye Dankort bliver mobiltelefonen. Med den kan man i fremtiden betale togbilletter, parkeringsafgifter og sin cognac.
Men tænk, at Danmark har så stærkt et betalingskort.
Matas – kommer med ny butikskæde
Ejerne af Matas – kæden Mholding A/S har købt aktierne i den konkurrerende Esthetique Danmark A/S. I øjeblikket er der ni parfurmerier, der kører under navnet Esthetique. Med købet er der skabt mulighed for en ny kæde i Mats – regie.
Flügger satser
Et plastikkort der giver 15 pct., er en satsning fra Flügger. Der en kamp mod byggemarkeder. Og det giver kun overskud, når det kommer nok kunder. Men efter kun 14 dage havde Flüggers kundeklub rundet 18.000 medlemmer. 62 pct. havde meldt sig i butikkerne, resten online.
Driftsresultatet hos Flügger viste et underskud på 52 mio kroner. Året før var det et minus på 49 mio kr. Kampen om kunderne er særdeles hård.
Med de udenlandske butikker har Flügger i alt 600 butikker. Målsætningen er, at få 2.000 medlemmer pr. butik. Og også butikkerne i Polen, Sverige, Norge og Island skal med i klubben.
Flere virksomheder konkurs i marts
I marts var der 498 konkurser i Danmark mod 469 i marts. Hver fjerde konkursramte virksomhed var over ti år gammel. Konkurstallene vidner om, der fortsat er meget lav eller ingen vækst, der præger dansk økonomi. Det er især privatforbruget og investeringerne, som ligger meget lavt. Det er især virksomheder i handelssektoren, der er hårdt ramt.
Forbrugerne holder stadig igen
Butikkerne lider stadig under sortsyn. Detailsalget i marts var 0,5 pct. lavere end i februar. Forbrugerne er nu på femte år tynget af modvind.
Handel via Google
Google er i gang med at afprøve en verdensomspændende handelsplatform Google Shopping Express. Det handler i første omgang at indsamle handlemønstre. Ved at placere sig som et mellemled mellem detailhandel og forbruger, får Google et godt udgangspunkt.
Nu står den amerikanske gigant med en plug and play service til den globale detailhandel.
Grænsevarer til døren
Den danske netvirksomhed Toddor.dk lancerer nu et tilbud til danskere, der gerne vil købe billige varer syd for grænsen, men ikke orker den lange køretur. Efterfølgende kan der arrangeres fragtmand, så varene bliver leveret til døren.
Dit Kort bliver lænset
Webdanmark advarer mod 23 yderst tvivlsomme netbutikker, hvor forbrugerne riskerer st blive snydt. Ved hjælp af google – søgning tror man, at det er seriøse butikker, man kommer ind på. En god ting er at checke om butikkerne har e – mærket. Man kan også checke butikkerne på www.thrustpilot.dk. Se listen over over de tvivlsomme butikker på www.mx.dk.
Rabatkort – er det løsningen?
I dag findes der ca. 140 forskellige rabatkort. Det handler om loyalitet, og for det får man 25 eller 50 kr. i rabat. Men ofte breder det sig en slags træthed over kortene. Ofte føler kunderne, at den rabat, de får, er latterlig.
Hvis man køber for 1.000 kr. hos Imerco for man rabatpoint, som svarer til 50 kr. Hos Matas får man det, der svarer til 20 kr.- dog kun ved udvalgte produkter.
Med den teknologi, der udvikles i forbindelse med mobiltelefonen, er det nok et spørgsmål om tid, før rabatkortene forsvinder.
Mange kunder giver udtryk for, at fordelen ved sådan et plastikkort er alt for lille. De er skuffet over, at de ikke kan anvende den ved flere produkter.
Disse kort er også med til at skabe prisforvirring. Forbrugerrådet er da også skeptiske over for dem. Man kan nemlig via kortene samle forbrugernes indkøbsvaner.
Nogle steder kan man få nyheder før andre med disse kort.
Det var, hvad vi havde valgt at bringe denne måned. Vi vender frygtelig tilbage med Detailhandel i Juni 2013. |
