Når du modtager offentlig hjælp, ser samfundet efterhånden mere ned på dig. Man accepterer, at du bliver yderligere kontrolleret. Du kan risikere, at der overhovedet ingen hjælp er at få. Man kigger på dig efter et skema. Individuelt kan du forlange særbehandling. Det har sikkert været selvforskyldt at du er havnet på offentlig ydelse. Og sagsbehandlingen trækker ud. Der er ingen hjælp at hente i ankestyrelsen. Du burde gå til borgerrådgiveren. Han har konstateret fejl i over halvdelen af tilfældende. Sådan har det været de sidste syv år. Men embedsmændene gemmer sig bag statistikker - ”her går det godt”. Og den der går ud over, tør ikke tag telefonen, eller lukke kommunale kuverter op.
Automatisk mistænkeliggjort
Vi har tidligere skrevet om, at hvis Nørrebro var en kommune, så var det Danmarks Fattigste Kommune. Dette styrker ikke just købelysten i byens butikker. Vi har også tidligere dokumenteret, at uligheden vokser i København.
Mange beboere i bydelen har behov for offentlig hjælp. Og de har behov for at få den rigtige hjælp. Men når man er derude, så er det sjældent, at man har kræfter og overskud til at klage over en afgørelse. Mange accepterer den afgørelse, der er taget. Og så skal man finde sig i massiv overvågning, for når du er kommet på dagpenge eller sågar på kontanthjælp er du automatisk mistænkeliggjort.
Nægtet hjælp
Vi har også før beskrevet, at dem, der er kommet derud, hvor der skal ydes offentlig hjælp ofte mødes med foragt af myndighederne. Sagsbehandlerne handler efter et skema, og tager ikke individuelle hensyn. Det bevirker så at en enlig mor med barn sættes på gaden uden mulighed for hjælp fra kommunen. Grunden er, at vedkommende har en andelslejlighed. Inden da havde a – kassen smidt hende ud. Grunden var, at hun ikke mødte op til to møder. Til disse møder var hun lovlig forhindret. Og imod forvaltningsloven nægtede man hende indsigt i hendes sag. Man nægtede hende kontanthjælp, akuthjælp eller noget som helst. Hun blev henvist til en bank, og de ville ikke hjælpe hende, fordi kommunen ikke ville hjælpe hende.
Foragten for de svage stiger
Foragten over for de svage stiger. Borgerne føler sig tilsidesat. De bliver presset både økonomisk og personlig. Det er også et demokratisk problem.
Hvad med retssikkerheden?
Når borgerrådgiveren råber vagt i gevær, så er der grund til at være på vagt i Danmarks største kommune. I mere end hver anden sag, som københavnske borgere klager over, er der begået fejl. Hvad med retssikkerheden? Hvad med retsregler? Åbenbart har kommunen deres egen dagsorden.
Når en borger et helt liv har tjent samfundet, forventer vedkommende også en retfærdig behandling. Fejl, sjusk og afvisning er så ikke det, man forventer.
Der er begået mange fejl
Kommunens egen forvaltning har selv fundet fejl i 53,8 pct. af tilfældende. Men det er kun af de sager, hvor der er klaget. Fejlraten er sikkert større, når borgerrådgiveren blander sig, og hvis alle, der føler sig forurettet, havde klaget. Der er begået mange forskellige fejl
- alt for lange sagsbehandlingstider
- utilstrækkelig opfyldning
- manglende vejledning
- manglende information
- afvisninger på forkert grundlag m.m.
Må leve op til lovens rammer
Viljen og evnen til at hjælpe mangler. Det er simpelthen ikke godt nok. Også Københavns Kommune må leve op til lovens rammer. Man tilsidesætter gængse regler.
Der er omfattende fejl. Nedprioritering i sagsbehandlingen synes at være sket i forbindelse med besparelser.
Det er ikke første gang, at borgerrådgiveren påpeger, at der er problemer.
Kun en vej – forbedringer
Alt for mange borgere får ikke den behandling i Københavns Kommune, som de har krav på. Der er kun en vej, og det er forbedringer. Men det er som, at man ikke tager situationen alvorlig. Man undersøger ikke henvendelser alvorlig.
Trækker sagen i langdrag
Mange tager ikke telefonen af frygt for, at det er kommunen, der ringer. Man åbner heller ikke breve fra kommunen. Man bliver totalt desillusioneret. Klager til Ankenævnet skaber ingen klarhed, så længe kommunen trækker en sag i langdrag. Når man først kommer i klemme i kommunen, er det svært at komme ud af den. Og de ramte føler, at systemet er imod dem.
Der er mange sager
En sag om en en beboer i kommunen, som måtte rette henvendelse til Borgerrådgiveren, før hun kunne få 220.000 kr. retur, som kommunen havde opkrævet, er rystende. Men der er mange flere sager.
Politikerne burde vågne op
Konklusionen er i grunden rystende, og det burde få politikerne i Borgerrepræsentationen til at vågne op:
- hver gang Borgerrådgiveren sætter fingeren et sted – enten en konkret sag eller et større antal tilfældigt udvalgte sager – er konstateringen den samme: Det er flere sager med fejl og lange sagsbehandlingstider end uden.
Embedsmænd tager sagen ganske rolig
I Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen tager man sagen ganske rolig. Her siger man til www.avisen.dk :
- Borgerrådgiveren har registreret omkring 900 klagepunkter i vores forvaltning i år. Jeg synes, at man skal se det i forhold til, at vi har omkring 125.000 juridiske afgørelser om året. I det lys er tallet ikke skræmmende højt
Det er sikkert tydeligt at man i Københavns Kommune først skal overbevises, at man har et problem inden der sker noget. Og det må så være de politikere, vi har valgt til Borgerrepræsentationen, der skal gøre dette, hvis ikke Borgerrådgiveren kan nå ind til embedsmændene.
I grunden er det rystende, at det er 7. år i træk, at fejlprocenten er over 50 pct. Og her troede man, at kommunen var til for borgernes skyld.
Man venter alt for længe
Her på siden har vi ofte rost Københavns Kommune. Men når det gælder støtten til dem, der har behov for det, så kan der ikke gives mange point. Man venter meget længe på en afgørelse fra kommunen.
Straffer forkert, for hårdt eller for hurtigt
Inden vi nu bliver for hårde over for vores kommune, så viser en undersøgelse foretaget af Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Midtjylland, at i 9 ud af 10 tilfælde straffer kommuner forkert, for hårdt eller for hurtigt, når de tager kontanthjælpen fra borgere.
Man har undersøgt 80 sager fordelt på seks kommuner, hvor ledige har fået frataget deres kontanthjælp.
I mange tilfælde er kommunen lige lovligt hurtige til at stoppe kontanthjælpen. Ja selv Jobcentret har truffet afgørelse om bortfald af kontanthjælp, selv om de ikke har bemyndigelse til det.
Underlagt andre love
Dem der arbejder for deres overførselsindkomst arbejder i dag uden almindelig lønmodtagerrettigheder og ofte underbetalt. Når man er på offentlig forsørgelse er man underlagt andre love og regler end andre. Som modydelse for forsørgelsen skal man stå til rådighed. Man er udelukket for indflydelse. Egentlig har man ikke råderet over ens fritid.
Foruden krav om jobsøgning, kontrol og aktivering, så indeholder rådighedskravet begrænsninger i den personlige frihed som rejseaktivitet og mulighederne for at etablere selvstændig virksomhed.
Når nyttejob bliver til Lortejob
I årevis har man talt om Tilbud når det gælder virksomhedspraktik, løntilskudsjob og kontanthjælpsjob. Disse Tilbud har i årenes løb fortrængt almindelig job i det offentlige.
Jo samfundet mener, at den der modtager hjælp skal gøre sig Nyttig. Begrebet nyttearbejde har fået ny betydning. I Roskilde har man fået den geniale ide, at det at samle hundelorte op, er et godt nyttejob.
- Når Nyttejob bliver til Lortejob
Ingen kvaler, naboen betaler
Men hvorfor skal dem, der er så uheldig, at skulle have offentlige ydelser behandles som andenrangs – borgere. Det illustreres ganske godt med et citat fra Joachim B. Olsen:
- Men klynker man længe nok i Danmark, så er der altid en velmenende Socialdemokrat, som står klar med en check....ingen kvaler, naboen betaler
Vi nærmer os Fattiggården
Der er hæftet mange ord på disse individer, hvad enten de hedder Carina eller Robert. Det siges, at de bruger løs af vores skattekroner. Vi accepterer, at kontrollen med dem skærpes. I grunden nærmer vi os Fattiggårdens tid. Dengang blev det også sagt, at kom man på fattiggården, ja så var det selvforskyldt.
Den dovne levevis skulle laves om gennem tvangsarbejde på Fattiggården (Se Artiklen: Fattiggården på Nørrebro).
Debatten om Robert og Carina flyttede mange danskers opfattelse af fattighjælpen. Hvis man ser fattigdommen som et selvforskyldt problem, jamen så er vi netop tilbage ved fattiggården i gamle dage.
Meningsløs aktivering
Sidste år brugte man 16 milliarder kroner på aktivering af ledige. Samfundets udgifter blev meget større end gevinsten. Modellen var god nok, inden vi havde krise, men ikke nu.
Hvorfor bruger man ikke pengene så den ledige bliver bedre rustet til et varigt job i stedet for meningsløs aktivering? Aktivering kan for nogle være godt, men det skal følges op af mere. At et løntilskudsjob bare følges op af et andet, kommer der ikke noget arbejde ud af. En tidlig indsats virker bedre, og en mere målrettet jobformidling hjælper også.
Dårligere retssikkerhed
Ligesom Københavns Kommunes gøren og laden, så skaber den nye kontanthjælpsreform dårligere retssikkerhed. For der ligger nemlig besparelser i reformen. Og Københavns Kommune kan vel ikke tåle yderligere besparelser, når vi kigger på den lange behandlingstid.
Skammen er stigende
Skammen ved at være arbejdsløs har været stigende under krisen. Folk føler sig ringeagtet. Det viser en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte i 2012.
Og mindst halvdelen af dem, der søger hjælp i Københavns Kommune føler sig ydmyget og ringeagtet af den behandling, de får.
Hvis du vil vide mere: Læs
- Fattiggården på Nørrebro (kommende artikel)
- Skævheder i samfundet (2005)
- Plads til alle på arbejdsmarkedet (2006)
- Giver Velfærdsstaten – velfærd for alle? (2006)
- Jagtet Vildt 1 – 3 (2007)
- Kom til Nørrebro, Joachim (2011)
- Gør din pligt, kræv din ret (2011)
- De Fattige på Nørrebro (2012)
- Raberberlandet – en Krigszone (2012)
- Dovne Robert og Carina (2012)
- Uligheden vokser – især på Nørrebro (2013)
- Nørrebro ville være Danmarks fattigste kommune (2012)
- De svage bliver endnu svagere (2013)
|
