Dele af detailhandlen får skyld for at tjene for meget. Og dette skulle være årsag til at forbrugerne betaler for meget for deres varer. En kommission anbefaler, at vi skal have megabutikker på bekostning af små og mellemstore butikker. Politikere glemmer ofte at detailhandlere udgør en del af kulturlivet. Et andet problem er den service, der ydes i detailhandelen. Grunden til dette er den store andel af ufaglærte unge, der bliver ansat i specialvarehandelen, supermarkederne og discountbutikkerne. At dette skulle være skyld i manglende omsætning, som eksperter hævder, er nok lige overdrevet nok. Danskerne er stadig tilbageholdende
med at bruge deres opsparede penge.
Produktivitets - kommisionen har talt
Det samlede husholdningsbudget kan blive mindst 10 milliarder kroner større i 2020. Det kræver blot, at der bliver ryddet op i en skov af unødig regulering og at konkurrencen bliver skærpet. De skal også bare fjernes beskyttende hegn om en række brancher. Ja sådan lyder det i den såkaldte produktivitets - analyse, foretaget af en produktivitets - kommission
Dårlig udvikling i den private servicesektor
En af måderne man vil fremme produktiviteten på, er at lempe planloven. Så kan der oprettes større butikker end de 3.700 kvadratmeter man bygge i dag. Og disse butikker skal nødvendigvis ikke placeres i bymidten, foreslår kommissionen. De danske forbrugere betaler 2 milliarder kroner for meget på grund af planloven af 1997 og manglende konkurrence, siger kommissionen.
Rapporten viser at den svage danske produktionsvækst skyldes en dårlig udvikling i den private servicesektor, specielt i servicebrancher, der retter sig mod hjemmemarkedet, for eksempel dagligvarebutikker, vognmænd og advokatfirmaer.
Hemmelige aftaler
Konklusionen er, at hvis man kan holde konkurrenter ude, kan man skrue priserne op til skade for forbrugerne. Man kan undgå indbyrdes konkurrence ved at indgå indbyrdes konkurrence. ja, der findes politikere, der tror at der indgået hemmelige prisaftaler i discount - branchen. Konkurrence er en afgørende drivkraft for produktivitetsudviklingen.
Fra 1. marts i år er sanktionerne for overtrædelser af konkurrenceloven blevet skærpet.
Indkøbspriserne er på 143 procent af gennemsnittet
Kendsgerningerne er, at indkøbspriserne i Danmark er på 143 procent af EU - gennemsnittet. Polakkerne kan slippe med 61 procent. Sverige ligger på 124 procent. De alkoholiske drikke ligger på 140 procent. de stakkels finner skal betale 175 procent.
Der er jo ikke uden grund, at Flensborg er den by i Europa med flest byggemarkeder pr. indbygger. Og her kan man tale om hyper - markeder. Men det er kun takket være danskerne, der fylder trailere og alt muligt. Og det er ikke kun med øl og vand.
Vi skal have indført "svenske tilstande"
Vi skal have større butikker og større butikscentre. Hypermarkeder og mega - butikker vil komme til at præge byerne på indfaldsvejene. Kommissionen mener, at konkurrencen simpelthen er for svag i detailhandelen.
Nu var det sådan at kommissionen ingen talsmand havde for de tusinder af detailhandlere, der beskæftiger endnu flere tusinder af ansatte.
Vi skal åbenbart have indført svenske tilstande i dansk detailhandel.
Mindre liv og butiksdød
Det kan så undre, at det er den konklusion, man er nået frem til. det er absolut discountbutikkerne, der har den største fremgang i dansk detailhandel.
Men mon ikke butikker i den klasse, ville tømme bykernerne og landdistrikterne for butikker. Kommissionen vil have ændret planloven for at tiltrække internationale detailhandelskæder som Carrefour og Tesco.
Resultatet bliver mindre liv i bykernerne og massiv butiksdød.
Og hvorfor er det en skade, at kunder bliver betjent af folk med kompetence og uddannelse.
Vi er sakket bagud
Nu er det ikke kun butikkerne, der har problemet med produktivitetsnedgang, manglende omsætning m.m. Vi er i den forbindelse sakket bag ud i forhold til ikke blot USA, men også Sverige, Holland og Tyskland.
Handelsbarrierer og erhvervsreguleringer
Problemet i Danmark er at handelsbarriererne er temmelig store herhjemme. Detailhandelen bliver desuden hæmmet af uhensigtsmæssige erhvervsreguleringer. Og servicevirksomhederne er underlagt en række regler som begrænser virksomhedernes handlemuligheder. Også virksomhedernes unødige omkostninger hæmmer konkurrencen.
Hvad politikere gør og ikke gør
I dag udgør små og mellemstore butikker en del af kulturlivet, selv om politikerne ofte glemmer dette.
Den fri etableringsret sikrer nu ikke automatisk billigere priser, som politikerne tror. Følger man kommissionens anbefalinger vil Dansk Supermarked udbygge sit monopol. Og med den brancheglidning, der i dag eksisterer, er det ikke kun dagligvarer, der går ud over.
Masser af udenlandske aktører
Danmark ligger forresten i top, når det gælder internationalisering i detailhandelen. Vi har en masse udenlandske aktører, Aldi, Lidl, Rema 1000, Kiwi, Metro m.m. Vi har tidligere her på siden berettet om, at Norges - gruppen har overtaget Dagrofa.
Udenlandske discountbutikker i Danmark havde ved årsskiftet en andel på 643 butikker af 3.056.
De har fremgang i Norge og Sverige
Danskerne tør ikke at bruge deres opsparede penge, derfor halter dansk detailhandel langt bagefter. Salget i de danske butikker har stået stille siden 2003. Mens vores nordiske brødrelande har vækstrater på 26 - 32 procent.
Er det butikkernes egen skyld?
Og nu fortæller medier og detailhandelseksperter, at det er butikkernes egen skyld.
Serviceniveauet i danske butikker er simpelthen for dårlig. De er helt uden interesse i deres job.
- De savner nerve, nærvær og interesse.
Er det et lederproblem? Forstår lederne ikke at motivere engagerede medarbejdere? Måske skulle man sætte en plan om - Hvad er god service i vores butik?
Som modvægt til Nettet burde vi give kunderne en oplevelse i vores butik.
Manglende forståelse
Analyseinstituttet Wilke har fornylig gennemført en undersøgelse, der viser, at 47 pct. fortalte deres kundeoplevelse videre. Yderligere cirka 25 ville fortælle oplevelsen videre. Kundebtjeningen har afgørende betydning. 39,6 procent af kunderne siger, at det har afgørende betydning.
Mange butikker har ingen kundestrategi, eller ingen forståelse for den virkelighed , som kunderne befinder sig i.
Hvor er de faglærte
Inden vi nu kommer for godt i gang skal vi lige erindre om, at det kan betale sig at ansætte studerende frem for fastansatte. Og tendensen med faglærte i dansk detailhandel er åbenbart noget, som mange butikker holder sig langt borte fra på grund af en højere løn.
Der er ungarbejder overalt. Mange steder har man ikke engang det mest basale kendskab til ydelse, produkt, virksomhed eller kunder.
Andelen af unge uerfarende ansatte vokser markant, især i dagligvarebranchen.
Vi får den service, som vi fortjener
Men mange kunder får også efter prisen. Danmark oplever et sandt discountboom. På den måde er service parameter for det, som vi betaler for. Vi får den service, som vi fortjener.
Andelen af deltidsansatte vokser
Spørger man HK om årsagen til manglende service, får man at vide, at antallet af unge og deltidsansatte brager i vejret i dansk detailhandel. I stor stil bliver fastansatte faguddannede skiftet ud med deltidsansatte studerende i stor stil.
Det er den udvidede åbningstid der delvis er skyld i dette. Deltidsansatte og yngre medarbejdere giver større fleksibilitet. Og dette har især Coop og Dansk Supermarked fundet ud af.
Fra 2003 til 2012 er andelen af deltidsansatte vokset i specialvarebranchen fra 27 pct. til 40 pct. I supermarkederne er andelen af deltidsansatte oppe på 60 pct. Og i discountbutikkerne er andelen oppe på 67 pct.
Vi må også erkende at butikssektoren er et lavtlønsområde, som nok har svært ved at tiltrække de allerbedste. |
