Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Overvågning, Aflytning og Hacking (1)

Danskerne er lige glade med overvågning. Vi hører til et af de lande, hvor der foregår mest. Og amerikanerne overvåger også os. Noget tyder på, at vi ikke er rustet til hacker - angreb. Og danskerne bliver i stigende grad offer for identitetstyveri. Vores CPR - numre blev downloaded, uden at nogen opdagede det. I fem måneder kunne hackere boltre sig i hemmelige databaser. Vores samfund glemmer efterhånden grundloven med boligens ukrænkelighed. Og denne artikels forfatters klage over overvågning på offentlig område blev mødt med et grin. Vi er foraget over amerikanernes overvågning, men er vi bedre selv?

Stasi var det rene vand
Stasi er det rene vand i forhold til den overvågning, der foregår i dag. Næsten alt hvad vi foretager os online og offline bliver registreret for evigt. Når det er tale om date, er det kun et spørgsmål om tid, før de havner i de forkerte hænder.

Altid overvågning
Det har altid været overvågning herhjemme. I slutningen af 1800 - tallet registrerede arbejdsgivere, arbejdere der strejkede.
Arbejderbevægelsen samlede et kartotek over kommunister, som politiet som efter tyskernes anmodning brugte til at anholde dem. Modstandsbevægelsen havde registeret over 40.000 danskere, der åbenbart samarbejde med tyskerne herunder tyskerpiger.
Og efter besættelsen blev alle medlemmer af Det Tyske Mindretal i Sønderjylland overvåget. Og under den kolde krig blev alle venstreorienterede sat i et kartotek og så videre.

Danskerne er ligeglade
Danskerne er nærmest ligeglade med at de bliver overvåget. Har man rent mel i posen, er det ikke noget at komme efter. Glemt er Grundlovens bestemmelser om provatlivets ukrænkelighed. Skat kan vandre ind i din stue uden dommerkendelse. Nogle institutioner kan filme dig på offentlige steder, uden at nogen kan gribe ind.
Da undertegnede klagede over, at man fra Den Amerikanske Ambassade havde filmet en, et par gange, da man besøgte sin kones gravsted på Garnisons Kirkegård, ja så grinede man. Det er vigtigere at beskytte amerikanske interesser end den danske grundlov.

Boligen er ukrænkelig
Og den danske befolkning anmelder glat væk det de tror er sort arbejde, og det de tror, er social bedrageri. Og i kommunerne har man åbenbart et selvskabt retssystem. Retssikkerheden er i fare.
Og boligen er ikke ukrænkelig for alle, sådan som Grundloven siger. Nu vil politiet også gribe til hemmelig ransagning.

Dansk overvågning meget omfattende
De danske myndigheder er sikkert glade for, at vi i øjeblikket har Snowden - sagen. Så kan man glemme, at terror - lovgivningen i Danmark bevirker, at danskerne er blandt de mest overvågede i Europa.
De danske myndigheder har adgang til nøjagtig de samme oplysninger som i USA. Vores overvågning er ret omfattende. Alene sidste år blev der registreret 900 millioner oplysninger. Det er en voldsom registrering af borgere. Og mon ikke vi overlader en del af dette til amerikanerne.

FE har aflyttet venner
FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) har med stor sandsynlighed gennemført aflytningsoperationer ikke alene mod vore fjender med også mod vore allierede. Det skete blandt andet under Balkan - Krigen. USA og England lytter på hinanden, de lytter på os, og vi lytter på dem.

Myndighederne reagerede langsomt
Vi kan også hurtigt glemme, at myndighederne reagerede særdeles langsom, da Danmark fik sin første store hacker - sag.
Driver du i dag virksomhed og vil vide, hvad din konkurrent foretager sig, ja så kan du betale dig fra at få oplysninger. Alt er muligt, når det gælder elektronik.
Det kan så undre, at politikere rundt omkring reagerer så voldsomt over Snowdens oplysninger. Det har man jo vidst, at det foregik i årevis.

Pas på - farlige ord
Og man skal ikke tro, at amerikanerne kun overvåger deres egne borgere. Systemet overvåger telefonnumre og e - mails. Systemet afsøger relevante mønstre og særligt farlige ord. Helt almindelige folk kan havne i systemets sorte bog.

Vi overlader vore data
Vores kontrol minimeres kraftig. Vi overlader vores data i hænderne på organisationer, som i sidste ende tjener penge på det, vi deler ud om selv.
130 millioner mennesker deler billeder på facebook. Og den amerikanske NSA er glade for de sociale medier, ikke kun i USA.

De kriminelle kan knække
Vores hverdag bliver mere og mere digitaliseret. Vores personlige oplysninger samles hos supermarkeder, læger, banker samt hos det offentlige.
Offentlige samt små og mellemstore virksomheders oplysninger er ikke ordentlig beskyttet. Truslerne kan hobe sig op.
Firewall og antivirusprogrammer er noget de organiserede kriminelle på Nettet sagtens kan knække.

Virkeligheden har overhalet fantasien
Virkeligheden har forlængst overgået fantasien. De gamle klassikere 1984 og Fahrenheit 451 er for længst overgået.

Hackere er IT - samfundets fjende nummer et. De angriber offentlige systemer, både af anarkistiske årsager eller for at berige sig selv. Og åbenbart er hackerne kommet foran de danske it - udviklere.

Identitetstyveri
Det er vel også på tide, at danskerne vågner op. Antallet af identitetstyveri stiger og stiger. Og det er så sandelig ikke let at komme ud af. Ved hjælp af dit CPR - nummer kan du let havne i RKI og andre inkasso - selskaber.
Det er tidskrævende og ydmygende at komme ud af diverse registre, og det er svært at bevise sin udskyld. Således er tele - selskaber nogle hårde nødder.

I 2011 blev 130.000 danskere i større eller mindre grad berørt af identitetstyveri . Og tænk nu kan man forsikre sig mod det. Dog ikke når det gælder, at man bliver franarret kontooplysninger eller brugernavn og kodeord gennem falske e- mail eller hjemmesider.
Det Kriminalpræventive Råd oplyser, at tallet i 2012 var 78.000.

På herrens mark
Man er virkelig ude på herrens mark, når ens CPR - nummer bliver misbrugt. Du kan have oprettet et forbrugslån, oprettet telefonabonnement eller blive snuppet i toget uden din egen viden.
Man aner ikke hvad identitetstyven finder på næste gang. Og myndighederne er ikke meget for at hjælpe dig.
Forleden kunne et par IT - nørder i TV 2 fortælle, at bare de havde vedkommenes navn og fødselsdato, så kunne de via et dertil indrettet program lynhurtig finde frem til dit CPR - nummer.
Måske var det på tide, at få strammet op på CPR - lovgivningen herhjemme.

I Danmark er vi gennem registrerede fra vugge til grav. Og vi er ikke særlig gode til at beskytte oplysningerne.
Alt hvad vi foretager os elektronisk efterlader spor.

Opdater sikkerhed
Mange virksomheder bruger CPR - nummer som kunde - id. Det er måske ikke den bedste ide. Man kan jo også selv gøre noget. begræns oplysningerne på Facebook, få opdateret den sidste sikkerhedsopdatering. Således er hackere glad for, at kun 7,2 pct. har installeret den sidste nye version af Java. Den sidste nye udgave lukkede ikke mindre end 42 sikkerhedshuller.

CPR giver adgang til mere
Dit CPR - nummer giver adgang til dybt fortrolige oplysninger, blandt andet dine sundhedsoplysninger. Og det varer sikkert ikke længe inden CPR - oplysninger bliver handlet på samme måde som hælervarer og narko. Og så var det nok heller ikke længe inden virksomhedernes CVR - oplysninger bliver handlet på samme måde.

Hacker - angreb
For nylig oplevede Danmark et kæmpe hacker - angreb. Ja man gik endda ind i fortrolige oplysninger i politiets registre. Og her troede man, at riget havde den nødvendige sikkerhed, men ak nej. Og det er Rigspolitichefen, det er den ansvarlige for dette.
Sikkerhedsbristen må nødvendigvis findes, for angrebet var særdeles alvorlig. Blandt andet har hackerne haft adgang til de efterlyste i det fælleseuropæiske Schengen - system.
Og selv så lang tid efter indbruddet har man endnu ikke fundet ud af, hvordan hackerne er kommet ind. Og kan nogle hackere komme ind, ja så kan andre også.

I fem måneder boltrede hackerne sig
I fem måneder boltrede hackerne sig rundt i folks CPR - numre og virksomhedernes cvr - registre. Man kopierede og downloadede millionvis af oplysninger. Når et hul har været åben i hele fem måneder, er det noget, der tyder på, at der har været nogle procedurer, der ikke har været, som de burde være. Man skulle tro at myndighederne havde sørget for, at der var ordentlig sikkerhed for at beskytte vore personlige oplysninger.
Måske har der været flere angreb, som vi ikke kender til?
Regeringen har hurtigt forsøgt at give skurkerollen til CSC. Regeringen havde blind tillid til, at sikkerhedssystemet kunne håndteres af et privat firma. Man har åbenbart glemt, at tage et såkaldte digitale fingeraftryk. her kan man se, at der er foretaget ulovlige ændringer i løbet af dagen. Det kan være tale om konti, der har fået flere rettigheder.

Hvor var sikkerheden?
Kritikere har påpeget, at vores CPR - system kunne falde i de forkerte hænder, og det er nu sket. Og egentlig ved man jo ikke nøjagtig, hvad der er blevet hacket. Men så meget ved man, at der er politiets kørekortregister, hvor CPR - numrene indgår. 4 millioner CPR - numre er ude at svømme. Åbenbart har der også været angreb mod forsikringsselskabet Tryg.

Åbenbart har hackerne også haft adgang til Skat. Ja faktisk ved man ikke, om andre offentlige databaser også er berørt.

Systemet med politiets registre ligger hos it - virksomheden CSC. Her må man også have lange øre. Når man tænker på, at hackerne har haft særdeles god tid. I over fem måneder har man kunnet snuse rundt i systemerne. Hvem ved, måske har de solgt oplysningerne videre. Og det er oplysninger, der kan handle om dig og mig.
Det er helt åbenbart, at overvågningsprocedurer hos CSC har svigtet. De har åbenbart ikke haft styr på sikkerheden. Man skulle ikke kunne tro, at de kan undgår at lægge mærke til indbrud.

Er det den rigtige strategi?
Spørgsmålet er om Statens strategi for at sikre CPR - registret med person - følsomme oplysninger om alt fra vore banklån til sygdomme er forfejlet. Den danske stat passer ikke godt nok på CPR - registret og de 400 andre elektroniske systemer.
Og man var advaret, uden at gøre noget. Således gennemførte hackergruppen Anonymos et advarsels - angreb et par uger før det store angreb.

De russiske hjemmesider
Antagelig gik der ti måneder uden at man vidste, at der havde været hacker - angreb. Først i januar 2013 blev man klar over det. Det var svensk politi , der henvendte sig. Og så gik det åbenbart en måned inden dansk politi fortog sig noget. Men allerede i efteråret 2012 var de første henvendelser tilgået dansk politi, uden at der blev foretaget noget.
Ja egentlig gik der et helt år, fra at indbruddet blev foretaget til offentligheden fik besked. Og først i maj blev justitsministeriet orienteret.

Allerede nu har der været eksempler på nettet på, at du kan tilbagekøbe dine CPR - oplysninger, som blev hacket. Du kan blive fjernet fra listen mod at betale. Men pas på, for antagelig er annoncen falsk.
Havde man de rigtige oplysninger ville de sikkert blive tilbudt fra russiske hjemmesider. Her kan du købe CPR - numre, virksomhedsoplysninger og diverse regnskaber fra større firmaer.
Normalt går de rigtige hackere efter store, hurtige penge.

Sikkerhedsbrist
Denne sikkerhedsbrist kan sammenholdes med mindre fejl betyde stor skade. Måske skal vi holde op med at bruge de sidste fire cifre så offentlig, som vi i virkeligheden gør.
Det er grund til, at vi som almindelige borgere er bekymrede. Kriminelle vil med fordel kunne udnytte situationen.

10.000 betjentes e - mails og kodeord blev også hacket. Dette er også bekymrende selv om betjente skifter kodeord hver tredje måned.

Vær lige opmærksom
Men politiet er alligevel op på mærkerne. Hacker - angrebet indbefatter blandt andet adskillige CPR - numre. Så vær lige opmærksom på: 

  • Om der sker køb af varer i ens navn - som man ikke kender noget til 
  • Får du tilsendt pakker eller varer, som du ikke har bestilt? 
  • Modtager du opkrævninger på varer, du ikke har modtaget? 
  • Modtager du henvendelser om indgående samtaler, som du ikke har kendskab til? 
  • Hvis du føler, at din identitet er blevet misbrugt, så anmeld det til politiet. Brug kopi af anmeldelsen til pengeinstitut og leverandør. 
  • Afvis modtagelse af pakker, du ikke kender til 
  • Få misbruget noteret på CPR - nummeret. Kontakt folkeregistret i kommunen og bed dem notere tyveriet på CPR - nummeret.

Vi fortsætter vores artikelserie med amerikanernes aflytninger både her og der i EU og Tyskland m.m.

I mellemtiden kan du på www.norrebro.dk læse:

  • Mere Overvågning på vej
  • Pas på - du bliver overvåget
  • Videoovervågning af Nørrebrogade - nej tak
  • Big Brother holder øje
  • Big Brother udvider overvågningen
  • Er mere overvågning - vejen frem?
  • Du bliver overvåget
  • Overvågnings - samfundet

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16