Der findes skam skønne postkort fra Nørrebro. Turisterne kan få mangfoldige historier fra Nørrebro, både på tysk, engelsk og sønderjysk. Bagefter kan de besøge Kierkegaard og H.C. Andersen. Et kursus i den københavnske cykelkultur kunne også gives - på cykel - motorvejen, uden for myldretiden. Dengang fik Nørrebro Handelsforening forbud mod at sælge aktier fra mangfoldighedens bydel. Watch out, the Danes do not like strangers - den gælder ikke på Nørrebro. Og så er København, verdens bedste by at leve i. Hvorfor udnytter Turistorganisationerne ikke det?
Et foredrag i Nørrebroparken
For et par år siden havde vi i Nørrebro Handelsforening et arrangement med Nørrebros historie. Det foregik i et telt i Nørrebroparken i forbindelse med Kulturelle Markedsdage. bagefter kom en person, der repræsenterede en turistorganisation hen til os, og spurgte om vi kunne gentage foredraget på tysk og engelsk. Det kunne vi godt. Og da det skulle foregik i den normale arbejdstid, var det spørgsmål om tabt arbejdsfortjeneste. Men det skulle foregå uden honorar
Masser af historier på Nørrebro
Egentlig kunne turisterne får meget ud af Nørrebro. Her er masser af fortælle. Her er det slut med det strømlinede, det pæne, velfriserede. Her kunne man fortælle turisterne om Arbejderkamp, Ground 69, Mjølnerparken, Kilen, Kierkegård, H.C. Andersen, von Scholten, 18. maj 1991, Fire dage i sommeren 1944, Dronning Dagmars hof på kirkegården, Jægersborggade og meget mere. Ja, hvis man ønsker det kan man også komme på Michelin Restaurant. Man kan også få hovedstadens billigste fadøl på Runddelen. Så kunne man også undervise udenlandske turister i de københavnske cykelkultur. Det skulle være et åbent kursus. de københavnere, der mener at fortove og fodgængerovergange er forbeholdt dem, kunne også deltage. Men det skal nok ikke være i myldretiden, så er turisterne prisgivet.
Og for den sags skyld kunne turisterne også høre om hovedstadens mest brokkende handelsforening.
Handelsforening parat
Nørrebro Handelsforening forsøgte for en del år siden, at formå Visit Copenhagen til at få turisterne til Nørrebro. Problemet er nok, at bydelen ikke er velfriseret nok til dette. Der findes ikke så mange flotte postkort fra bydelen. Ok, man kan på Nørrebro ikke byde på et Tivoli, men da er da både Street Basket og Parkour.
Man kan også byde på en underjordisk p - plads, der virker to ud af tre gange. Og så har man indrettet en park til øldrikkere. Det ses ikke alle steder.
Hvis turistorganisationerne ændrer mening, ja så står handelsforeningen parat.
The danes do not like strangers
Hovedstaden kunne ellers godt trænge til noget nyt i turistmæssig henseende. Ja i det hele taget, så er Danmark ikke god til at tiltrække sig turister.
Det skyldes måske, at Watch out, the Danes do not like strangers.
Mange ønsker ikke alt det bøvl det er med papirarbejde, for at få visum til landet. Vores visumregler virker diskriminerende. Jo, kineserne er velkommen. De bruger masser af penge i visse butikker i Indre By.
Kigger vi på antallet af overnatninger i hovedstaden så ligger kineserne på en 12. plads. Det er stadig svenskerne, der er på en førsteplads, efterfulgt af nordmænd og briter. Så følger tyskere og amerikanere.
Vi har tidligere her på siden beskæftiget os med kinesere og deres indkøb i dyrere butikker.
Farvel til 4,3 millioner overnatninger
Men vores retorik over for udlændinge har skadet vores turisme. Ingen tvivl om det. Mange opfatter os som en kølig og fremmedskeptisk nation.
Antallet af udenlandske overnatninger i Danmark er faldet markant de sidste årtier. Siden 1992 har danske hoteller, kroer og vandrehjem måttet vinke farvel til 4,3 millioner overnatninger. Det er særlig tyskerne, der svigter.
Tysk TV har heller ikke lagt fingrene imellem, når det gælder negativ omtale af Danmark. Således bliver vi beskyldt for at være Stasi - land, hvor vi rask væk angiver vores nabo, når det gælder sort arbejde og socialt bedrageri.
Vi har mistet 2,8 mio. tyskere
Men tyskerne valfarter til Rømø og Hvide Sande. De har selv mad og dåsebajere med. Og vores natur tiltaler dem, men vi er alt for dyre. Vores service og prisen på restaurant - priser er ikke noget, der tiltager vores naboer mod syd. Men nu tager de oftere på ferie langs de skønne strande i Polen og Estland. Her er servicen i top.
Frygten for at miste sin hund på grund af den danske hundelov, holder også tyskere tilbage.
På 12 år har vi mistet 2,8 mio tyske turister
De gider ikke lære tysk
Når tyskerne endelig kommer til København, ja så bliver de længere end kineserne. Og når de endelig forvilder sig ind i vores butik på Nørrebro, bliver de fuldstændig forvirret, når man svarer dem på tysk, men også glad. De unge nu til dags gider ikke, at lære tysk.
En flov 117. plads
Vores nabolande tiltrækker stadig flere turister, bare ikke os. Måske er det fordi turisterne ofte vurderer det danske turisme - og oplevelsesprodukt dårligere, end det er tilfældet i andre lande. World Economic Forum har lavet en liste, og her ligger Danmark på en 117. plads i kunsten at behandle turister ordentligt.
Det skal fornyelse til
I turistsektoren skal man nok til at stramme sig an, og behandle turisterne som kunder og gæster, og ikke som forstyrrende elementer i hverdagen. Det hjælper nok heller ikke, at København er en stor byggeplads. Hvorfor gør man ikke mere ud af information. Og fortæl dog historien, så vi her indledningsvis tog fat om. Der skal fornyelse til. Turister vil gerne høre historien om danskerne. Det behøver ikke at være så strømlinet og pænt.
Kniber det med samarbejdet?
Her troede man så, at København tiltrak et stigende antal krydstogtsturister. Nej, her er det også tilbagegang. En af årsagerne er åbenbart, at størstedelen af butikkerne på har lukket om søndagen. Mange butikker omkring Strøget vil ikke udnytte den mulighed.
Krydstogtsturismen bringer hvert år 1,4 milliarder kroner til København.
Undertegnede har selv oplevet, når et par skibe ankommer til Nordhavn. Efter kort tid er det trafikkaos. Og turister, der selv vil opleve København render forvirret rundt for at finde en bus eller et S - tog. Hvor er guiderne? Og politiet har nok ikke ressourcer til at hjælpe. Eller også kniber samarbejdet med turistorganisationerne.
Byggerod
Efter flere års vækst falder antallet af krydstogtskibe. I år kan vi opleve en nedgang på 5,2 pct. i antallet af Krydstogts - turister. regnet om i kolde kontanter, betyder det et fald i omsætningen på 100 millioner kroner for det københavnske erhvervsliv. Malmø, Stockholm og Tallin har erobret markedsandele.
På sine største dage kommer der 32.000 krydstogtturister til hovedstaden. På grund af byggerod bliver det svære at komme rundt til alle attraktioner. Turisterne får ikke den oplevelse, de havde forventet.
Og de byggehegn man anvender kunne gøres meget pænere.
I 2012 købte krydstogtturister produkter og serviceydelser i København for 847 millioner kroner. Og rederierne betalte 592 millioner kroner i form af afgifter, varer og tjenesteydelser.
Hvorfor udnytter vi det ikke?
Det internationale magasin Monocle har kåret København til Verdens bedst by. Vi kan bade i havnen, vi får renset spildevandet, vi har flest michelinstjerner pr. indbygger, vi cykler på vej på arbejde og i skole.
På tv - fronten har vi succes med Borgen og Forbrydelsen. Vi har Bjarke Ingels og Olafur Eliasson (hvis nok fra Island - men alligevel). de nye byområder i Nordhavn, på Carlsberg, Nordhavn og Sydhavn får rodende ord.
Vores cykelkultur, kaffebarer, isbarer, festivaller, Copenhagen Cooking, plænen på Bryggen og Amager Strand.
Åh ja, der er så mange fortræffeligheder. Hvorfor udnytter turistorganisationerne ikke den reklame? Skal de på efteruddannelse?
Det er syvende gang, at magasinet kårer Verdens bedste by. Og det er anden gang, at København bliver kåret.
De bløde og de hårde værdier
Når Monocle vurderer, hvor god en by, er at leve i, undersøger magasinet både hårde faktorer som kriminalrater, sundhedsvæsen, uddannelsessystem og erhvervslivets muligheder sammen med de bløde værdier som mængden af grønne områder, kulturliv, antal soltimer og så videre.
Det er heldigt, at magasinet overser, at hver tredje ung i hovedstaden har begået noget kriminelt. Blandt 7. - 8. 9. klassernes elever har hver tredje rapset i supermarkedet, stjålet en cykel, lavet hærværk eller på anden måde begået noget kriminelt.
Vi er roligere og mere humoristiske
- Danskerne beviser, at nordboerne stadig kan nyde det offentlige rum
Ja sådan lyder det i bedømmelsen.
- Danskerne er kendt for at tage det roligere og være mere humoristiske end de andre skandinavere, men bag denne facade er de også snedige forretningsmænd.
- Danskerne har en tendens til at sige, hvad de mener og gå direkte til sagens kerne. Hvis de for eksempel vil vide, hvor meget du tjener, vil de højst sandsynligt bare spørge.
- Danskerne lærer engelsk fra en alder af otte, så de er generelt ret flydende.
- Flyvende besøg? Kastrup Lufthavn har fremragende mødefaciliteter eller tag metroen eller togforbindelserne til byen fra terminalerne.
- Danskerne ser ikke på formaliteter. De foretrækker hygge: den typiske, danske ånd af socialt samvær, der undgår kontroversielle samtaler.
Så flot bliver vi omtalt. Hvorfor udnytter de 10.000 ansatte i turistsektoren ikke dette?
Turisterne klager over manglende service, det er for dyrt og de får noget hundeæde serveret, trods det at vi bryster os af Michelin - stjerner og Danish Cooking.
Så er det godt, at vi på Nørrebro har både Jægersborggade og Blågårdsgade, hvor Nørrebros turister kan få noget godt at spise.
Der er skønne postkort fra Nørrebro
Men kære turister kom til Nørrebro. Vi kom i tanke om, at vi sagtens kan fremskaffe postkort med skønne Nørrebro - motiver.
Dengang, måtte vi heller ikke sælge aktier. Handelsforeningen fik forbud mod, at man måtte investere i Mangfoldighedens Nørrebro eller Det Farverige Nørrebro.
Hvis du vil vide mere: Læs
- Svigtende Turisme (2006)
- Puls på Nørrebro (2005)
- Nørrebros etniske spisekammer (2005)
- Wonderful Nørrebro (2007)
- Vi hylder Nørrebro - vil du være med? (2007)
- Er København - den bedste by (2006)
- Superkilden - Kejserens nye klæder? (2012)
- Tre små kinesere på Højbro Plads (2013)
|
