Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i August 2013

Husk - Nu kommer digitaliseringen for alvor
Den 1. nov. skal alle virksomheder have en obligatorisk postkasse til digital post fra det offentlige. 640.000 virksomheder, organisationer og foreninger skal modtage al post fra det offentlige på den digitale måde. Men på Nørrebro er det mange grønthandlere, kiosker, shawarmabarer og lignende, der slet ikke er klar over dette. Man har slet ikke em computer i firmaet.

I praksis skal virksomhederne oprette en ny digital postkasse på virksomhedsportalen www.virk.dk. Og det gør man via sit CVR - nr.
Om et år er almindelige danskere tvunget til at modtage digital post. 10 pct af den danske befolkning har aldrig været på Nettet.

Det offentlige forventer, at spare 400 millioner kroner om året ved hjælp af digital post. Man forventer også at sagsbehandlingen frem over vil blive mere effektiv og hurtigere.
Digitaliseringsstyrelsen har indtil nu investeret 100 millioner kroner i projektet.
Det er lagt op til, at 80 pct. af al offentlig kommunikation til danskerne inden 2015 bliver digital.

Den første og den nye digitaliserings- bølge
Den 1. dec. 2012 startede den første bølge. Fra denne dato kunne man kun bestille følge via digitaliseringen: Sundhedskort, EU - sygesikringskort, Ansøgning om Børnepasning, Opskrivning til Skole/SFO, Tilmelding/Ansøgning til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser m.m.
Den 1. dec. 2013 vil yderligere 26 områder i det offentlige overgå til digital selvbetjening. Det indebærer blandt andet Ansøgning om handicaphjælpemidler, , begravelseshjælp, valg af læge, vielse, ansøgning om pas, anmeldelser af rotter, optagelse i fritidshjem, anmeldelse af cykeltyveri m.m.

Danmark snart Europa - mester i discount
Salget af discountvarer stagnerer på de store markeder i Tyskland og Frankrig. Men i Danmark er forbrugerne helt vilde. Her stiger discount - omsætningen. Vi ligger på andenpladsen efter tyskerne, men snart erobrer vi førstepladsen. Vi er blevet langt mere prisbevidste. Og discountbutikkerne har været gode til at dække danskernes hverdagsbehov. Men discountbølgen er langt fra toppet endnu.

Discountkæder har investeringsfeber
Nye discountbutikker skyder op over alt i Danmark. Efterhånden ligger kædebutikkerne side om side. Alene mellem 2010 og 2012 er der åbnet 175 nye discountforretninger i Danmark. Og 2013 ser ud til at blive et rekordår. Discountkæderne regner med at etablere op til 93 nye butikker, og her er Fakta topscoren med 50 nye butikker.
Kiwi Minipris har en ambition om at nå 200 butikker i Danmark.

Aldi krænker kunderne
En rækker kunder i Aldi følt sig krænket, af forretningens ny tyveripolitik. Det skriver Ekstra Bladet. Aldi oplyser om, at man ikke må medbringe store tasker med i butikken. Men det viser sig, at små håndtasker bliver endevendt af personalet, selv når 5 - 6 kunder står i kø. Vi har før her på siden beskrevet, hvordan de ansattes tasker og biler også blev endevendt.

Aldi taber krigen
Mens diverse discount - kæder buldrer frem, taber Aldi mere og mere. har været fem års nedtur. Kæden kom ud af 2012 med en nettoomsætning på 3,6 milliarder kr. Men der fulgte også et underskud på 108 millioner kroner med i købet, alene i Danmark. Det var det værste underskud siden 1977, da Aldi kom til Danmark.
Antallet af Aldi butikker er fra 2008 til 2012 faldet fra 249 til 235.

Lidl i fremgang
I 2010 havde Lidl samme dårlige image som Aldi. Men efterhånden tilpassede kæden sig mere og mere danske forhold, og blev mere åben. På bare fem år har kæden udvidet fra 58 til 89 butikker.

Hvem er vokset mest?

  1. Rema 1000 med 59 butikker 
  2. Fakta 46 butikker 
  3. Netto 44 butikker 
  4. Kiwi Minipris 36 butikker 
  5. Lidl 31 butikker.

Er krisen snart slut?
På baggrund af 10 af de vigtigste indikatorer for dansk økonomi, konkluderer en række økonomer, at den årelange finansielle krise er på vej bort. Forbrugernes tro på egen økonomi og forventninger til fremtiden stiger, industrien producerer mere, ledigheden falder, boligpriserne stiger, flere får indregistreret bil. Men tilgengæld skuffer eksporten og beskæftigelsen.

For anden måned i træk steg detailsalget. I juni således med 0,4 pct. i forhold til maj. Der var fremgang inden for beklædning, fødevarer og andre dagligvarer. Ja tøjsalget steg med hele 1,4 pct.
Men inden vi går helt over gevind, så ligger vi to procent under 2012 - niveau. Vi har et lavere forbrug af fødevarer og forbrugsvarer. Men salget af tøj har er steget siden juni 2012.

Outlet - centre udløser tøjkrig
Og når vi nu taler om tøj. Flere og flere Outlet - centre dukker op overalt. Dette bliver en udfordring for tøj - og skobranchen. Nyeste skud på stammen bliver Copenhagen Designer Outlets i fotbindelse med Høje Tåstrup Centret.
En af dem, der er med i centret er Gant. De mener, at der er alt for meget udsalg i tøjbranchen. Man skulle hellere koncentrerer sig om at sælge nye varer, mener man.
De nye centre vil hver indeholde tøjmekkaer med 40 - 70 butikker. De udgående kollektioner vil blive solgt med 30 - 70 pct. rabat.
Når centret i Tåstrup åbner, så forventes det at 80 pct. af lejemålene er udlejet.

Vil afgiftslettelser betale sig selv?
Det kan være en overskudsforretning for statskassen at skære i afgiften på benzin, tobak og spiritus. En lempelse på én procent vil mere end tjene sig selv hjem, viser nye tal fra Skatteministeriet. Flere peger på, at man skal tage disse beregninger med, når finansloven af 2014 udarbejdes.

Bliver Danmarks økonomi fejlfortolket?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter spørgsmålstegn ved OECD`s rapporter om dansk økonomi. Og det er en katastrofe, når udenlandske firmaer vil investere i Danmark. Vi går glip af arbejdspladser. OECD ser alt for negativt på Danmarks økonomi. OECD har åbenbart ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer.
På den lange bane forventer OECD 275.000 færre i beskæftigelse. OECD forventer den fremtidige pensionsalder på 68,8 år, mens vismændene forventer en pensionsalder på 72 år.

Fejl og misforståelser
I sidste måned bragte vi en artikel om Produktivitetskommissionen. Kommissionen var i den grad efter butikkerne og konkurrencen herhjemme eller mangel på samme. Men nu viser det sig at kommissionens fortolkninger er fulde af fejl og misforståelser. Her troede man, at oplysningerne var tjekkede og at fortolkningerne var troværdige.

Hvad er sandheden med produktiviteten?
Sandheden er, at der på uddannelsesområdet og i skattereformen fra 2012, blev taget initiativer til at øge produktiviteten.
Fra 2007 til 2011 havde vi kun en vækst på 0,1 pct. Frem mod 2018 forventes en stigning på 0,8 pct. Fra 2018 til 2030 stiger produktiviteten med 1,6 pct. Ja sådan tyder prognoserne.

Hvem vil være direktør i fakta?
Gennem et år har der været et ledigt direktør - job i Fakta. Der er en omsætning på 10 milliarder kroner og 7.500 medarbejdere at holde styr på. En række kandidater er blevet spurgt, men de har alle sagt nej.

Hvor er posthusene?
Tiden er rendt fra de traditionelle posthuse. Om få år vil alle danskere ordne deres postsager i det lokale supermarked. Dog er det ikke planer om, at alle posthuse skal lukke. I øjeblikket er der 60 traditionelle posthuse tilbage. Hvordan det ser ud om fem år, kan man ikke vide. I 2012 nedlagde Post Danmark hver sjette postkasse, og der er også indskrænkninger i postuddelingen om mandagen. Når strukturen efterhånden ændres skyldes det, at danskerne ikke nær sender så mange breve som før. Og på pakkeområdet er der også sket øget konkurrence.

Agnes Cupcakes lukker butikkerne
Agnes Cupcakes har valgt at lukke deres butikker og udelukkende fokusere på kageslag til virksomheder og arrangementer. med et minus på fem millioner kroner i det seneste årsregnskab er selskabskapitalen ædt op. Selskabet kom i modvind i 2011. da det kom frem, at hovedsagelig unge piger arbejdede under kritisable ansættelsesvilkår. En sand mediestorm startede og blev ikke bedre af, at den daværende direktør, kaldte de kvindelige ansatte for wannabe reality TV - stars.

Vin købes i Supermarkedet
Analyseinstituttet YouGov har foretaget en undersøgelse blandt 1.010 danskere. Den viser, at mere end hver fjerde dansker giver under 50 kr. for en flaske vin. 85 pct. betaler mindre end 100 kr. pr. flaske. Og kun 14 pct. går forbi en vinhandler, når vi skal købe en flakse vin.

Nej til kontanter
Brugere kan ikke længere betale deres skat, restskat eller moms med mønster og sedler. Skat har nedlagt sine 26 kontantkasser. Dette betyder en årlig gevinst for Skat på 12 millioner kroner. Skat er blot en af de offentlige institutioner, der har afvist kontanter. Denne frihed har private virksomheder ikke.
Betalingstjenesteloven kræver, at erhvervsdrivende tager imod kontanter. Men flere og flere vælger at være civilt ulydige, fordi kontanter er dyre at håndtere og øger risikoen for røveri. Flere partier har varslet, at de vil kigge på lovgivningen.

Hver 10. ville sige nej
En undersøgelse som kortbetalingsformidleren Teller har foretaget, viser at hver 10. erhvervsdrivende gerne vil sige nej til mønter og sedler. Men det står loven i vejen for. Ifølge tal fra Nationalbanken så har de kontante betalinger i 2009 kostet samfundet, 5,8 milliarder kroner. For hver gang en kunde betaler med kontanter koster det i gennemsnit 7,36 kroner mod 3,15 kroner, hvis samme betaling foregik med Dankort.

Erhvervslivet kører rundt i gamle biler
Arbejdskøretøjer er dyre at udskifte. Kan den starte, så beholder vi den. Sådan ser det ud i erhvervslivet. Salget af de firehjulede til arbejdsbrug er nemlig trægt og går tilbage, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det sidste år er det blevet registreret 5,3 procent færre varebiler og 10,7 procent færre lastbiler.
Generelt er der registreret 7 pct. flere biler i Danmark inden for de sidste 12 måneder.

Metro skal ikke lege Politi
EU - domstolen fritager engrosbutikken Metro for at skulle tjekke svenske spirituskunder. Det må skattevæsnet selv klare, erklærer domstolen. Sagen er anlagt af den danske Højesteret. Sagen bunder i, at de svenske skattemyndigheder har fundet ud af, at svenske restauratører kan have interesse i at købe alkohol i Danmark, hvor afgifterne er betydeligt lavere end i Sverige. I januar 2012 var en liter spiritus i Danmark belagt ,ed en afgift på 150 kroner, mens den tilsvarende afgift i Sverige var på 424 kr.
EU - Domstolen har med andre ord fundet ud af, at Østre Landsret har taget fejl i deres vurdering.

Matas skal stå på egne ben
Aktierne i Matas skal stå på egne ben. Bankerne trækker sig ud før beregnet. Der har været et yderst begrænset behov for stabilisering. Aktierne i detailhandlerkæden steg til kurs 125,5, men faldt efterhånden tilbage til introduktionskursen på 115 kr. pr. aktie. Det fik markedet til at summe af rygter om, at bankerne skulle i gang med at lave støtteopkøb. Matas blev efter en pæn efterspørgsel børsnoteret til en pris af 4,7 milliarder kroner.

Dankort brugt flittigt i juni
I juni blev Dankortet brugt flittigt - hele 88,6 millioner gange. Det er en stigning i antallet af Dankort - betalinger på 6,3 procent i forhold til juni sidste år.
Også det samlede forbrug steg en smule. Det samlede forbrug steg med 0,7 milliarder kroner mere end i juni 2012. Indikatorer peger på, at forbruget generelt er stigende. Forbrugertilliden steg også i juni måned. Men ak, det vi så har hævet på Dankortet er faldet. men alt i alt var stigningen på måske 0,1 procent

Nethandel med Dankort steget 18 pct.
Danskerne foretog knap 17,5 millioner Dankort - betalinger i danske netbutikker i april, maj og juni 2013. Det er en stigning på knap 9,6 pct. i forhold til samme periode i 2012. I årets første kvartal var stigningen 15 pct.

Miinto.dk har overskud
Netportalen Miinto.dk kan nu fremvise et overskud. Protalen har samlet 400 danske tøjbutikker. Det er de samme investorer, som står bag JustEat. Nu skal der så ryddes op. ikke alle butikker er dog velkommen.

Snyd med Dankort - gebyr
Hos nogle af de største net - butikker Betaler du ulovlig Dankort - gebyr. Det har Søndagsavisen afsløret. Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen har fundet ulovlige gebyrer hos mere end hver fjerde netbutik. Nu varsler styrelsen en større undersøgelse.

Gebyrloft på betalingskort
Nu skal det være slut med forskellige gebyrer på betalings - og kreditkort. Danmark er blandt de lande, der har de laveste gebyrer på brug af Dankortet. EU - Kommissionen fastslår et max - beløb på 0,3 pct. af varens pris for et kreditkort og 0,2 pct. for et betalingskort. Samtidig lægges det op til, at det skal forbydes, at lægge et speciel kortgebyr ved køb på online.

Forbrugerne bliver glade
Butikkerne må ikke længere vælte Dankort - gebyr over på forbrugerne. Og måske kan forslaget i sidste ende betyde et minus for Dankortet. Alle kort skal nemlig behandles ens. Fra 2009 til 2011 steg forbruget af danske kreditkort med hele 50 pct.
Den nye lov kan også få negative konsekvenser for e - handelen.

E - cigaretter i danske butikker
E - cigaretter kan være på vej på hylderne hos danske apoteker og andre butikker. Europa - Parlamentets Folkesundhedsudvalg har stemt for ideen. Og Socialdemokraterne bakker op om ideen. Det skal sælges som håndkøbsmedicin. Og på den måde, vil der ske en faglig vurdering af produktet. Brugerne får så også oplyst det rigtige indhold, at vide. Lige nu er der forskellige regler i diverse lande. I Danmark må man eksempelvis ikke sælge flydende nikotin til e - cigaretterne. Men i Sverige og Storbritannien er det lovligt.

Coca - Cola, dyrere trods afgiftslettelse
Fra den 1. juli skulle det være billigere at købe en Cola. Men den bliver dyrere end før. Den stiger med 14 øre. Light - udgaven er også steget. Det er Carlsberg, der har hævet prisen på grund af stigende produktionsomkostninger.

Elgiganten bliver mere gigantisk
På bare fem år er salget fordoblet, og nu runder den norskejede kæde nu fem milliarder kroner. Salget er steget med 23 pct. på et år. Driftsresultatet er dog kun steget med beskedne 9 pct. Elgiganten ejer i dag 29 varehuse, tre lufthavnsbutikker og en webshop.

Diarrè i Nyhavn?
Forleden kunne Metroexpress advare imod, at turister kan få ondt i maven, når de spiser i Nyhavn. Avisen kunne fortælle, at 29 gange på et år år, har spisesteder fået kritik. Det var heller ikke problemer med rotter, for en sulten mink løber rundt!
Fødevarekontrollen skriver, at der ligger døde kakerlakker. De skriver også, at medarbejder vasker ikke hænder mellem snitning af løg og anretning af dessert.
Men hos Nyhavns Erhvervsforening afviser kritikken. Herfra siger man, at 92 pct. af de 25 medlemsvirksomheder fik en elitesmiley eller glad smiley under sidste kontrolbesøg.

Byggebranchen har sløj indtjening
Overskuddet hos Jem og Fix er faldet med en tredjedel, selv om salget på knap 1,6 milliarder steg en lille smule. Problemet er stort i hele branchen. Man døjer med et historisk lavpunkt for nybyggeri.
Overskuddet i Bauhaus blev nærmest halveret. I Silvan steg salget med 4 pct. men overskuddet faldt med en sjettedel. Kigger vi dag på de største byggemarkeder ser det sådan ud: 

  1. Xl - Byg 150 butikker (selvstændige) 
  2. Silvan/Stark - butikker 95 (for håndværkere 40 butikker) (Britisk kæde) 
  3. Bygma 50 butikker (dansk ejet) 
  4. Bauhaus 16 byggemarkeder (Schweizisk kæde) 
  5. Jern & fix 88 butikker (dansk ejet kæde) 
  6. Optimera 17 trælaster (Fransk kæde)

Kæmpe Biograf i Fields
Steen & Strøm ejer foruden Fields cirka 40 andre indkøbscentre i Danmark, Sverige og Norge. Nu udvides de godt 140 butikker og en snes spisesteder i Fields med en kæmpe multi - biograf. En del af de 8.000 m2 bliver fra 2015 udlejet til Ørestad Gymnasium. Herfra siger man, at det er oplagt som mediegymnasium. Her bliver både permanente tv - studier og plads til medieproduktion og undervisningslokaler.
Og der mange andre store planer i nærheden af Fields.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe af nyt inden for detailhandelen i august måned. Vi vender stærk tilbage med nyeste udgave af Detailhandel i september


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16