Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i September

Flere dårlige betalere havner i RKI. Nu vil man have halalmærkning på kød. Og overraskende er danskerne blandt de mest produktive i verden, selv om vi får det modsatte, at vide. HK advarer mod Mystery Shoppere. Coop er i en identitetskrise. Det er Fleggaard ikke. Koncernen omsatte for 5 milliarder kroner. Dagligvarebutikker bliver mere kedelige, men det er måske kundernes egen skyld. De går kun efter det billigste. Og så freder Skat momsskyldnere. Det og meget mere, kan du læse her.

Nej til Bøller - ja til Øller
Så er hun der igen - Jane fra Cafe Viking. Foreningen Fælles om Nørrebro samler penge ind til bekæmpelse af hærværk og afpresning på Nørrebro. Sammenslutningen består af 20 erhvervsdrivende på Nørrebro. På en Facebook - grupper er der ca. 40.000, der støtter Jane's budskab. Det var hovedsaglig frivillige, der hjalp med med Gadefesten på Den Røde Plads, hvor Føtex gav gratis morgenmad.

Omsætning på 5 milliarder kroner
Fleggaard koncernen nyder godt af de høje danske afgifter. Et godt købmandsskab har udviklet koncernen til at omfatte en gros handel med elektronik, hoteldrift og engang et privathospital. I det seneste regnskabsår omsatte de 1.500 medarbejdere for godt 5 milliarder kroner med et bruttoresultat på 800 millioner kroner.

Pessimisme i Reklamebranchen
Skuffende resultater, fyringer og konkurser præger den danske reklamebranche. Hele branchen har haft en nedgang på 3,4 pct. i 2012 i forhold til 2011. 11 af landes største selskaber er gået konkurs inden for de sidste 12 måneder.

Skat freder momsskyldnere
Skat har i et år undladt at kræve moms og A - skatter hos virksomheder, som ikke frivilligt foretager lovpligtige indberetninger. Der mangler på den konto cirka 3 milliarder kroner i statskassen. Det forventes, at der er en pukkel på foreløbig 109.000 foreløbige fastsættelser. Måske er det de store rationaliseringer i Skat, der nu får slagside.

Kedelige butikker
Er det kunderne selv, der er skyld i kedelige butikker? Man går efterhånden kun efter prisen. Discountbutikkerne vokser. Vi svigter butikker med et bredt udvalg.
På brødsiden er de store mærkevareproducenter Kohberg og Lantmännen Unibakke (det gamle Schulstad) i krise. Omsætningen falder, og regnskabstallene er dårlige.
Det samme er tilfældet hos Daloon (dybfrost). Og for den sags skyld også hos Cocio (chokolademælk).
Måske er løsningen, som det Kohberg har gjort sammen med Netto (se artiklen: der bor en bager). Alternativet kan også være, at mærkevareproducenterne finder deres egne salgskanaler via Nettet.

Fakta taber kampen om søndagskunderne
I takt med at der er kommet flere valgmuligheder for kunderne med at handle om søndagen ser et ud til at Fakta taber terræn. De sidste ti måneder har Fakta tabt omsætning, og det startede da lukkeloven blev ophævet. Stort set alle Faktas butikker havde åben om søndagen før lukkelovens afskaffelse. Det havde Netto - butikkerne ikke dengang. Men det har de nu, og det er dem, der er skyld i Faktas tilbagegang.

Stor forskel i service i Supermarkederne
En undersøgelse som YouGov har lavet for Metroexpress viser, at der er stor forskel på den service, som man får i supermarkederne.
ikke overraskende så topper Irma. Her holder man blandt andet uddannelsesdage, hvor man bliver oplært i god service og varekendskab.
I den anden ende ligger Kiwi og Aldi.

Metroexpres undersøgelse, hvor 1 er meget dårligt, og 10 er meget godt ser sådan ud. YouGov har spurgt 1.007 repræsentativ udvalgte i alderen 18 - 74 år:

  1. Irma 7,15 
  2. Føtex 6,92 
  3. SuperBrugsen 6,70 
  4. Kvickly 6,60 
  5. Rema 1000 6,47 
  6. Bilka 6,46 
  7. SuperBest 6,42 
  8. Eurospar 6,00 
  9. Spar 5,90 
  10. Netto 5,66 
  11. Lidl 5,54 
  12. Fakta 5,49 
  13. Kiwi Minipris 5,45 
  14. Aldi 4,62

Hvordan går det i Coop?
Coop skal have ny direktør. Jesper Lien er blevet fyret efter 19 år i koncernen og de sidste 4 år i toppen. Han var også leder af Fakta, da de mistede deres leder i 2002. Indtjeningen faldt markant. Omstruktureringer førte til utilfredshed. Blandt andet forlod Irmas afholdte direktør gennem 13 år, Alfred Josefsen koncernen.
50 leder blev fyret, og regnskabsafdelingen blev flyttet til Indien.
I dag er der 36.000 ansatte i Coop og i de selvstændige brugsforeninger. I alt er der 1.200 dagligvarebutikker fordelt på 5 kæder i koncernen.

Noget tyder på, at landets største detailhandlerkæde er under pres. Nummer 2, Dansk Supermarked haler ind. Nye værktøjer er der brug for. Nye øjne skal se på organisationen og kunderne. Indtjeningen skal bliver større og kunderne skal blive mere glad.
2012 - regnskabet var ikke tilfredsstillende. Ja den var ligefrem skuffende, og bundlinjen blev mere end halveret.

Coop er i en identitetskrise. Og bliver det ikke bedre i løbet af de nærmeste år, er formandens job også i fare.
Den kommende topchef får ikke lov til at sætte sit eget hold. Så kan det blive svært at finde den rette topchef.

Lukkeloven giver lukkede butikker
Op mod 80 af Dagli'Brugsens nutikker må lade livet efter afskaffelsen af lukkeloven. Men koncernen opkøber også butikker med en god beliggenhed. For at klare sig i konkurrencen, har man sænket priserne på en række discountvarer. Det er de såkaldte X - tra - mærke. Det har man gjort for at kunne matche priserne hos Netto, Fakta og SuperBrugsen.

Nedsat ølafgift tiltrækker svenskerne
Svenskerne har opdaget den nedsatte ølafgift. Det har danskerne ved den tyske grænse ikke. Således får Fleggaard leveret et hav af øl leveret af lastbiler hver dag.
På Helsingør - Helsingborg er der i juli 24.000 flere landgangspassagerer sammenlignet med juli sidste år. Salget af øl ombord er steget med 40 pct. Der blev solgt gennemsnitlig over 38.000 øl om dagen.

Advarsel mod Mystery Shopper
HK advarer nu mod de såkaldte Mystery Shopper. Man ligger bevidst fælder ud, som de butiksansatte så falder i. Dette skaber mistillid på arbejdspladsen. Ifølge reglerne skal de ansatte mindst seks uger i forvejen have at vide, at en Shopper er på vej. Dette sker dog ikke, siger HK.

Joe and the Juice har fremgang
Joe and the Juice har stor fremgang. Det havde man ikke spået for et par år siden, hvor koncernes personalepolitik i den grad blev kritiseret.
I dag består kæden af 45 juicebutikker. Planen er, at åbne yderligere 25 i år. I det netop afsluttede regnskabsår gav koncernen et overskud på 23 millioner kroner. Helst vil man selv kalde det en sundhedsbevægelse. En tur i en sådan juicebutik er dunkende ret høj popmusik, skrantende blendere, små plastikglas og billige sofaer.
Lave lønninger holder ikke personale tilbage. Man skal være rap på fingerne for at få arbejde i koncernen. Ja, der bliver simpelthen taget tid på de forskellige funktioner. Opskriften på succes er en stærk medarbejderkultur.

Her skændes vi mest
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har spurgt 16.300 mennesker på arbejdsmarkedet, omkring skænderier og konflikter.
Ikke overraskende er det på restauranter, hvor der oftes opstår skænderier. Kokke og tjenere skal på kort tid arbejde meget effektivt, omhyggeligt og i et højt tempo. Her er så hitlisten over Flest skænderier på arbejdspladsen: 

  1. Kokke og tjenere 34 pct. 
  2. Slagtere og bagerier 32 pct. 
  3. Politi og Fængselsbetjente 30 pct. 
  4. Specialpædagoger 27 pct. 
  5. Maskinførere 24 pct.

Færrest skænderier: 

  1. Stewadesser og guider 6 pct. 
  2. Læger 7 pct. 
  3. Klinikassistenter 9 pct. 
  4. Gymnasielærere 9 pct. 
  5. Naturskabelige akademikere 10 pct.

Måske kunne man lave en undersøgelse over i hvilke butikker, kunderne råber højest: 

  • Hvornår åbner I den næste kasse? 
  • Jeg kom før dig i køen 
  • I lovede at varen, ville være her i fredag 
  • Det kan da ikke tage Posten 4 dage om at transportere varen fra Vanløse hertil. 
  • og sådan kunne vi blive ved.

Danskerne er effektive
Vi har fået, at vide, at vi ikke arbejder meget og ineffektive på jobbet. Cepos, Dansk Industri og politikere mener, at danskerne skal arbejde mere. Men det vil nu ikke øge produktiviteten, siger eksperter.
Selv om danskerne har den fjerdelaveste arbejdstid, er Danmark alligevel det næstmest produktive af 34 sammenlignelige lande. Det viser tal fra OECD. Listen kan vær elidt usikker, men alligevel kan Danmark prale med, at være et højproduktivt land.
Problemet er, at medarbejdere med mange timer bliver mindre kreative, mere trætte, stressede og laver flere fejl. Det sjove er også, at Danmark er det land i Verden, hvor folk er mest glade for at gå på arbejde, kun overgået af Mexico.

Verdens Mest produktive lande 

  1. Norge 
  2. Danmark 
  3. Luxembourg 
  4. Irland 
  5. USA 
  6. Holland 
  7. Belgien 
  8. Frankrig 
  9. Tyskland 
  10. Schweiz

Er det den måde, det skal gøres på?
Varslende prisstigninger skal lokke kunder til. 1998,- kr. Næste uges pris 2.495,- kr. Slå til nu. Sådan varsler Bilka nu sine priser. Det er ikke i sig selv vildledende, at markedsføre en pris, siger forbrugerombudsmanden. I dette tilfælde kan Bilka lovligt sætte prisen op i en bestemt periode, for derefter at lave et nyt tilbud på varen.
Markedsføringen befinder sig vel i en gråzone. På et tidspunkt blev bøger hos Bilka markedsført på følgende måde. Et eksempel: Hos Bog & ide: 249.95 Hos Bilka: 149,95. Man tog Bog & Ides normale pris men ikke deres katalogpris. Dette førte til en klage til Forbrugerombudsmanden, men førte ikke til nogen sag.

En dyr Filur - Is
Hvis en Filur Is skulle have fulgt prisudviklingen skulle den i dag have kostet cirka 4,50 kr - 5.00 kr. mindre end den faktisk gør i dag. Og dette gælder ikke kun denne is. Især de billigste is, er blevet dyrere.
Siden 1980 er forbrugerpriserne steget med generelt 185 procent. I samme periode er lønningerne steget med mere end 285 procent. Ispriserne er steget med 400 pct. Det viser en opgørelse fra Sydbank. I 1980 kunne man købe en Filur - is for 1,50 kr. I dag koster den 9,50 kr. Det er en stigning på 530 pct.

Forklaringen kan være, at afgiften på is er steget en del gennem årene. En anden forklaring kan være ulovlige prisaftaler på området. Dette er en overtrædelse af konkurrenceloven.

Fødevarer må snart sælges efter sidste salgsdato
Fra den 13. december 2014 kan du tage fødevarer i indkøbskurven, som har overtrådt datoen for mindst holdbar til. Man har også begrebet sidste anvendelsesdato. Efter den nuværende lovgivning må butikker ikke sælge varer, der overskrider de markerede datoer. Baggrunden for de ændrede lovkrav er en ny forordning, som blev vedtaget af EU i 2011.
Danmark må ikke længere opretholde den nationale regel om, at butikkerne ikke må sælge varer, der overskrider denne dato.
Men butikkerne kan ikke slippe af med fordærvede varer på denne måde. Det er sælgerens ansvar, at fødevarerne er holdbare, og at de stadig kan spises.

Netto og Føtex undersøger halalmærkning
Dansk Supermarked overvejer nu, om at bede leverandørerne om at mærke halalkød. Mange kunder ønsker, at vide om der er slagtet efter religiøse ritualer. Dette sker efter en debat i medierne, hvor mange børnehaver har bandlyst svinekød af hensyn til børn med muslimsk baggrund. Siden kom historien om at Hvidovre Hospital kun serverer halalslagtet kød.

Masser af dårlige betalere
Flere og flere havner i bundløs gæld. Det viser tal fra RKI - registret. Det seneste år er antallet af personer som er havnet i registret steget med 3,5 pct. til ca. 230.000 mennesker. Det svarer til 3,5 pct. af den voksende befolkning. Siden krisens start i slutningen af 2007 er antallet af personer i registret steget med næsten en fjerdedel.

Den gennemsnitlige gæld for dem, der er registreret er steget fra lige under 40.000 kr. til mere end 72.000 kr. I alt skylder de registrerede 16,6 milliarder kroner.
Mange er kommet ud i gæld, at der ikke er en realistisk vej tilbage. Man kan ikke komme ud af det på egen hånd. De værst ramte burde gives gratis gældsrådgivning. Men sådan er det ikke i dagens Danmark. I stedet fortsætter finansieringsselskaber at tilbyde lån til skyhøje renter til de hårdest ramte.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne omgang. Men det bliver meget mere i Oktober - udgaven af Detailhandelen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16