Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Når ideer bliver gjort til virkelighed

Borgmester Anna Mee Allerslev var for nogle måneder siden til møde hos Nørrebro Handelsforening. Her blev hun mødt af mange ideer og kreative forslag. En del af disse tog hun godt imod. Nu har hun via budgetforhandlingerne fået frigivet et beløb , der skal sætte gang i udservering, pænere facader m.m. Hun opfordrer handelslivet til at komme med ideer. Hun udtaler blandt andet, at fejlslagne byprojekter baseret på embedsmænds og arkitekters smarte ideer, skal der sættes ind over for. Hun mener, at blandt andet pladsen foran Assistens Kirkegård er forsømt. Men nu har en anden instans besluttet sig for, at her skal placeres en 40 meter lang busholdeplads. Og dette kan bevirke Nørrebro Handelsforenings Loppemarkeds dødsstød.

Gennem de sidste par år er der sket et mærkbart forfald på Nørrebrogade. Grunden til dette er den generelle krise i detailhandelen men også de beslutninger, der er foretaget hos politikere og embedsmænd vedr. Nørrebrogade har hjulpet med til denne udvikling.

Nørrebro Handelsforening har gennem årene advaret politikerne om denne udvikling. Og endelig er opråbene blevet hørt.
Tidligere har foreningen ofte mødtes med beslutningstagerne i Borgerrepræsentationen, men disse møder er der blevet færre af uvist af hvilken grund.

Men som vi tidligere har berettet om, så vovede borgmester Anna Mee Allerslev sig ud i Løvens Hule og fik snakket med handelsforeningen.
Det blev til en inspirerende samtale, hvor Nørrebro Handelsforening fremkom med en række ideer og forslag. Og nogle af disse har borgmesteren nu taget til sig.

Det lykkedes hende i Københavns Kommunes budgetforhandlinger, at komme igennem med midler til forbedringer i Nørrebrogade på næste års budget.

Dette betyder, at der er bevilliget over 3 millioner kroner til udarbejdelse og igangsætning af en plan for, hvordan Nørrebrogade bliver en endnu mere levende hovedgade med indbydende facader, flere udserveringer og mere grønt.

Borgmesteren lægger vægt på at både Handelsforeningen og borgerne kommer med forslag og får medindflydelse. Anna Mee Allerslev sender samtidig en hilsen til medlemmerne af Nørrebro Handelsforening og håber at de vil fremkomme med masser af forslag.

I 2014 afsættes der 1,3 millioner kroner
I 2015 afsættes der 1,7 millioner kroner
Desuden afsættes der 100.000 kr. af til grønne områder.

Men samtidig har en anden instans vedtaget, at der skal bygges 40 meter lange busstoppesteder langs Nørrebrogade blandt andet ud for den fredede mur langs Assistens Kirkegård. Dette kan få følger for Nørrebro Handelsforenings Loppemarked. Disse planer har Handelsforeningen ikke været involveret i. Man har ikke noget imod, at den kollektive trafik bliver forbedret, men hvis busstoppesteder skal udvides til 40 meter kommer de til at dominere gaden.

Det er særlig langs Assistens Kirkegård, Anna Mee Allerslev ville sætte ind, men hvad hjælper det, når det skal domineres af busser og enormt busstoppested.

Borgmesteren har netop antydet, at det er over for fejlslagende byprojekter baseret på embedsmænds og arkitekters smarte ideer, der skal sættes ind.

Fra Handelsforeningens side er der store roser til Anna Mee Allerslev til, at hun vil lytte til foreningen og få gennemført ideer.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16