Begrebet har bredt sig til butikkerne. Flere kæder har indført lønnedgang og andre er på vej. Den polsk ambassadør mener, at vi misbruger ordet. Her har man lavet en manual, der viser hvordan man undgår de fagretslige regler. Der foregår et omfattende landevejs - pirateri. i Danmark er der 75.000 østeuropæer plus alle de illegale. Og næste bølge er på vej. De vil sprede sig til andre brancher. Fagbevægelsen og Arbejdsgiverforeningen burde spille en mere aktiv rolle. Det er de skruppelløse, der er vinderne. Udenlandske kvinder pukler løs på hotellerne. 73 pct. af de danske lønmodtagere frygter for deres løn - og arbejdsforhold. mange mener, at politikerne gør alt for lidt.
Skal slagterarbejdere underlægge sig kriminelle?
For kort tid siden beskrev vi arbejdsmarkedet i Tyskland. Det er især i slagteribranchen, der sker uhyrlige og kriminelle ting. Slagteriarbejderne er blevet bebrejdet, at de ikke vil gå ned i løn. Men skal de virkelig give efter for kriminelle?
Halvdelen af slagteriarbejdet flyttet til udlandet
Man glemmer at fortælle, at siden år 2000 er antallet af slagteriarbejdere i Danmark halveret. Og så siger man, at Danmarks konkurrenceevne ikke slår til. Men læs lige vores artikel Gris på Gaflen.
Arbejdsmarkedet i Tyskland er nærmest kaotisk. Her er der østeuropæiske kolonnearbejdere, der står for det meste, inden for slagteriarbejdet, styret af kriminelle organisationer.
Den sociale dumping ramt butikkerne
Den sociale dumping kommer tættere og tættere på. Også inden for detailhandelen breder den sig, uden at fagbevægelsen eller politikerne kan gøre noget som helst. På de store lagre på vores store supermarkeds - kæder, er der efterhånden ansat østarbejdere. I butikkerne har flere kæder nedsat de ansattes lønninger.
Senest er det gået ud over Fona's ansatte. Kravet var nedsættelse af lønnen eller fyring. De ansatte fik 14 dages frist. Og fagbevægelsen ser magtesløs til. Flere kæder inden for detailhandelen vil følge efter. I forvejen er lønnen i detailhandelen meget lav.
Uge studerende med SU erstatter faglærte
Supermarkeds - kæder har fundet fidusen ved at ansætte unge mennesker på SU. Disse har fået lov til at arbejde mere, inden det går ud over deres støtte. Og det passer supermarkederne fint. Det går så ud over de faglærte, der har krav på højere løn og flere rettigheder.
En ugeløn på 400 kr.
Forleden kunne vi i TV - avisen se 20 østarbejdere i en skov i Midtjylland blive spist af med en ugeløn på 400 kr. Deres indkvarterings forhold var under al kritik. Kigger vi indenfor i byggebranchen ser vi samme forhold. Og også inden for transportbranchen har vi problemerne.
Udenlandske kvinder knokler på hotellerne
Udenlandske kvinder knokler på landets hoteller, ofte under elendige forhold. De er ofte ansat i rengøringsselskaber. Her kan man man tale om skinbedrageri i en mudret og uigennemsigtig branche. Pigerne får at vide , at de skal lave så og så mange værelser på ingen tid. Selv om det tager otte timer, får de kun penge for fire timer. Horesta afviser selvfølgelig disse påstande.
En timeløn på 40 kr. i restaurationsbranchen
Inden for restaurationsbranchen er det efterhånden benhårde arbejdsforhold, der er ringe hjælp ved arbejdsskader og tilslutning til fagforeninger er fyringsgrund. Den danske restaurationsbranche nærmere sig Wild West - tilstande. Mange steder ser man en timeløn på 40 kr. og ingen pension.
Fagforeningen organiserer kun 18.200 af de 80.000 ansatte. Og tilslutningen er dalende.
Flere restauranter har tegnet overenskomst med organisationer, hvor de ansattes forhold er langt ringere end hos 3F.
Blandt andet er 20 restauranter, caféer og barer alene i Nyhavn omfattet af den forringede overenskomst.
Konsekvensen er sikkert, at disse steder ikke kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Og det går ud over turister, der besøger Danmark. Disse har også klaget over forholdene.
Men der er kræfter i det danske samfund, der mener, at det skal være forbudt at aktionere mod en virksomhed der har tegnet overenskomst, selv om forholdene er meget ringere end standarden inden for branchen.
Danskere gider ikke at arbejde?
Vi hører ofte, at danskere ikke gider at arbejde i gartnerier, som jordbærplukkere, på herregårde m.m. Danskere gider ikke plukke æbler, høste majs eller fælde juletræer. Men sandheden er en anden.
Man forlanger, at arbejderne arbejder 50 - 60 timer om ugen. Månedslønnen var på 10.000 kr. Men så skal der lige betales husleje og penge til det firma, der skaffer jobbet. Ja, det er faktisk de samme forhold, der tilbydes østeuropæerne, som vi bebrejder tyskerne.
Ofte bor der 10 mand i en lade eller i en campingvogn. Det skal man så betale 2.000 kr. for om måneden.
Når en østeuropæer får sin løn, hvor alle udgifter er betalt, ja så er der måske 3.000 kr. tilbage.
En bulgarer tjener 9.500 kr.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dokumenteret intægtsniveauet for en række nationaliteter, der arbejder en kortere periode i Danmark. Bulgarer tjener 9.500 kr., rumæner 13.500 kr. og 14.200 for en ukrainer.
Disse lønninger er yderst lav for en dansker, men højt for en østeuropæer. Således er en gennemsnitsløn for en Bulgarer i sit hjemland ifølge Eurosat, det, der svarer til 2.875 kr. pr. måned, mens en rumæner derhjemme tjener 3.668 kr.
75.000 plus alle de illegale
Østeuropæer, tyrkere og pakistanere knokler for det halve af, hvad danskerne tjener, mens briter, nordmænd, amerikanere, svensker og franskmænd virkelig scorer kassen i en vild lønfest i Danmark.
Siden 2008 er antallet af udenlandsk arbejdskraft været støt stigende i Danmark. I dag er der over 75.000 østeuropæer plus et ukendt antal illegale arbejdere i landet.
Lønmodtagere kan ikke føle sig sikker
I øjeblikket er østeuropæer fortrinsvis beskæftiget inden for landbrug, skovbrug, byggeri, hoteller, restauranter og rengøring. Men den næste bølge er på vej, og den vil komme til at ramme andre brancher. Udviklingen vil skabe lønpres og påvirke hele arbejdsmarkedet, ja det er godt i gang, som vi allerede har beskrevet.
Og lønmodtagere i Danmark kan ikke føle sig sikker, ikke engang med en lang eller mellemlang uddannelse.
Omfattende kriminalitet
Forleden kunne det tyske magasin, Der Spiegel berette om, at omkring 880.000 mennesker lever som slaver inden for den Europæiske Unions grænser. Og hvad værre er, der foregår en ren menneskehandel med disse mennesker. Og bagmændene tjener 25 milliarder euro årligt. dette svarer til godt 186 milliarder danske kroner.
Ifølge Europa Parlamentets kriminalitets komité står der omkring 3.600 internationale kriminelle organisationer bag denne menneskehandel.
Disse forbryderbander står også for mellem 18 og 26 milliarder euro på handel med organer. Og ikke nok med det. Deres gøren og laden ved cyberkriminalitet volder skade for 290 milliarder euro årligt.
De brodne kar
Når arbejdsgivere bevidst bruger østeuropæer er det konkurrenceforvridende. Håndværksmestre, der bevidst bruger malersvende, tømrersvende eller murerarbejsmænd underbyder dem, der holder sig til diverse forordninger herhjemme. Man skulle så tro, at man kunne styre de brodne kar. Men det kan man åbenbart heller ikke mere. Men de fleste af disse arbejdsgivere er ikke medlem af Dansk Erhverv.
Landevejs - pirateri
Regeringen agter at skærpe bødestraffen for at overtræde EU`s cabotageregel. Denne regel giver udenlandske chauffører ret til at køre tre indenrigsture i Danmark på syv dage, hvis de krydser grænsen med gods. Vognmændene får en bøde på 35.000 kr. for overtrædelse af denne regel.
Omfanget af Landevejspirateri er stigende i Danmark. Ja, der er store problemer, inden for transportsektoren.
Regeringen har netop bevilliget 15 millioner kroner årligt til forlængelse af kontrolindsatsen over for udenlandske lastbiler. Kontrolindsatsen betyder, at politiet skal standse og kontrollere 4.500 udenlandske køretøjer i løbet af 2013.
Mange udfordringer for fagbevægelsen
Fagbevægelsen i Danmark står over for mange udfordringer i tiden med social dumping. Staten og arbejdsmarkedets parter skal sikre efteruddannelse og omskoling i vid udstrækning. Afkortningen af dagpengeperioden er i den forbindelse en alvorlig trussel. Udflytning af arbejdspladser er ikke udtryk for dårlig dansk konkurrenceevne men snarere stigende social dumping.
73 pct. føler sig truet
At fagbevægelsen står over for en udfordring ses også ud fra, at 73 pct. af danskere med en erhvervsfaglig uddannelse som for eksempel håndværkere, chauffører eller frisører føler sig truet af udenlandsk arbejdskraft.
Bekymringen er mindre blandt de højtuddannede.
Flere kortuddannede forventer, at kommende generationer vil få dårligere arbejdsforhold end de nuværende. Og så må vi ikke glemme, at der inden for de sidste fem år er forsvundet 140.000 danske arbejdspladser, hovedsaglige ufaglærte.
Regeringen gør ikke nok
På gymnasiets lærerværelse eller på ingeniørkontoret og i en statslig styrelse synes halvdelen, at regeringens bestræbelser for at komme social dumping til livs er tilfredsstillende.
Men stikker du hovedet ind i skurvognen eller på værkstedet så falder tilliden til regeringens bestræbelser drastisk. Her er der kun 23 pct., der mener, at regeringen gør nok. Det viser en undersøgelse foretaget af tænketanken Cevea. Mange ufaglærte føler sig decideret svigtet af politikerne i dette spørgsmål.
Meget tyder på, at disse har fat i den lange ende. Social dumping har for alvor grebet om sig i det danske samfund.
Konkurrence over grænserne
EU har lige så fint bebudet, at konkurrence skal foregå ind over landegrænserne. Konkurrence skal udvikle landene i fællesskab.
Men sådan fungerer det ikke rigtigt. Man laver en skinregistrering og dobbelt social dumping. Lave lønninger og nul skat er efterspurgt.
Polsk ambassadør mener, at vi misbruger ordet
Og den polske ambassadør mener, at danskerne misbruger ordet, social dumping. Ifølge ambassaden bruger vi ordet for ofte og for negativt. Vi har tidligere i en artikel beskrevet hvordan man på den polske ambassade udarbejdede en manuel for, hvordan man undgik de arbejdsretslige regler i Danmark.
De skruppelløse bliver belønnet
Men skal danske butiksassistenter, lagerarbejdere, lastbilchauffører, betonarbejdere, murere, tømrere, malersvende, rengøringsassistenter og andre acceptere forringede løn - og arbejdsvilkår på deres arbejdsplads og risikere at miste deres job til underbetalte folk fra østlandene.
Social Dumping belønner de skruppelløse virksomheder, som fyrer folk på ordentlige overenskomster, og erstatte dem med arbejdskraft, der får langt mindre i løn, end hvad de har krav på. Det burde aldrig kunne lade sig gøre, at få denne konkurrencemæssige fordel i Danmark.
Flere penge til bekæmpelse
I årets finanslov er der afsat 122 millioner kroner mere, så Skat, Arbejdstilsynet og Politiet i fællesskab kan jagte udenlandske firmaer, der overtræder danske regler.
i 2012 og 2013 satte regeringen 55 millioner kroner af til kampen mod social dumping. Men udenlandske virksomheder i Danmark snyder stadig i skat, de overtræder danske miljøregler og har illegale ansatte.
Skat foretog i 2012 1.433 kontroller, og man hentede 47 millioner kroner ind i reguleringer af sort arbejde. Indtil 2013 har man indtil september foretaget 1.470 besøg og indkrævet 42 millioner kroner.
Fagbevægelsen burde spille en mere aktiv rolle
Også fagbevægelsen må ud af deres paladser og spille en mere aktiv rolle mod social dumping. Man skulle tro, at de retskaffende arbejdsgivere og fagbevægelsen her havde en fælles holdning.
Igennem di sidste ti år har LO - forbundene mistet 250.000 medlemmer. HK er blandt de hårdest ramte. Selvtilstrækkeligheden og bedreviden må lægges på hylden. Man må yde et stykke arbejde for det kontingent, man betaler.
Har ikke kunnet dæmme op for det
Indtil nu har heller ikke fagbevægelsen kunnet dæmme op for social dumping, og HK har ikke kunnet forhindre den udvikling, der i øjeblikket foregår i butiksbranchen. man skulle tro, at fagbevægelsen ville tage et medansvar, når det gjaldt at bevare danske arbejdspladser til danske lønmodtagere.
Hvis du vil læse mere: Se
|
