Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebro - i Julens Tegn

I nærmeste fremtid vil du på nogle butiksvinduer se en streamer, der fortæller, at denne butik har været med til at betale for juleudsmykningen. Det har været en sej og langvarig kamp at samle ind til julebelysningen, der i år kommer til at gå fra søerne til Holtegade. Næste år forventer man, at kunne dække hele Nørrebrogade, men det kræver en langt højere opbakning fra butiksejernes side. Store butikskæder glimrer med deres fravær. Men uanset, hvad foreningen foretager sig med hensyn til julebelysning, så bliver man udsat for kritik.

Bak de butikker op, der bakker op om fællesskabet
En af de nærmeste dage vil de butikker, der har bidraget til juleudsmykningen blive forsynet med en streamer. Opfordringen fra Nørrebro Handelsforening skal lyde: 

  • Bak op om de butikker, der bakker op om fællesskabet.

Kun 27 pct's opbakning
I år har har Nørrebro Handelsforening brugt særdeles meget tid på at skrabe penge sammen til julebelysningen. Men opbakningen har ikke været særlig stort. Det kan skyldes de økonomiske forhold, der verserer i bydelens butikker. Mens mange butikker, hvis ejer er af anden etnisk herkomst end dansk, bakker op, så glimrer dansk ejede kædebutikker med deres fravær.
Således har kun 27 pct. af butikkerne bakket op om julebelysningen. Hele 147 butikker har været besøgt flere gange.

En sej kamp
Nørrebro Handelsforening har gennem de sidste par år appelleret til et flertal af politikere for at kigge på konsekvenserne af det forsøg, der har været i gang på Nørrebrogade. Men man har ikke kunnet komme igennem. Og konsekvenserne er, at dem, der normalt bakkede op om julebelysningen har lukket deres butik. Andre har så igen så alvorlige problemer, at de ikke bakker op om julebelysningen.

En appel til andelsboligforeninger og ejerforeninger på Nørrebro har heller ikke givet nogen resultat.

Bak op om fællesskabet
Men handelsforeningen er af den overbevisning, at kun ved fælles markedsføringstiltag vil Nørrebrogade overleve som handelsgade. Men foreningen må erkende, at julebelysningen i år kun er lykkes takket være bidrag fra Nørrebro lokaludvalg, Københavns Kommune samt ekstraordinære tilbud fra Nørrebro Handelsforening selv.
Julebelysningen er denne gang helt fra søerne til Holtegade. Så nu kan Nørrebrogades beboere og forhåbentlig mange jule - kunder få julelys i øjnene.

Det kræver væsentlig mere opbakning
Næste år forventer man julebelysning over hele Nørrebrogade. Men det kræver så en væsentlig større opbakning. Og meget afhænger også af, hvorvidt man er med ændringerne af den yderste del af Nørrebrogade. Detailhandelen skal også tænke på, at der snart bliver yderligere sat en stopper for biltrafikken, når busslusen under højbanen får sin virkning.

Juletræ udsat for hærværk
Julebelysning har altid været et stort stridsspørgsmål på Nørrebro. Ikke alle har ønsket, at der skulle fejres jul i bydelen. Således har foreningens juletræ på Runddelen næsten hver år været udsat for hærværk. Træet er blevet væltet adskillige gange. Ja det endda blevet brugt som materiale til et større bål.
Alt dette har påført foreningen væsentlige udgifter.

Dengang var der kæmpe optog
I foreningens storhedstid var der kæmpe juleoptog gennem bydelen, men grundet manglende opbakning er dette ikke mere muligt. Og uanset hvad foreningen foretager sig m.h.t. julebelysning, så lyder det kritik.
Massiv kritik af handelsforeningen
Ja sidste år var der endda indkaldt til møde omkring julebelysning på Nørrebro i fremtiden.
Rasende butiksejere har hvert år bebrejdet Nørrebro Handelsforening for passivitet i forbindelse med julebelysning. Og ofte kom kritikken fra de butikker, der ikke ville yde et ekstra bidrag til fællesskabet. Og almindelige borgere har været af den mening, at det er handelsforeningens pligt, at sørge for julebelysning, og det uanset om pengene er det eller ikke.

Dengang var Nørrebro Handelsforening blandt de største
Men dengang Nørrebro Handelsforening hørte til blandt Københavns største handelsforeninger var det ikke så stort et problem. Og Nørrebro Handelsforening er ikke mere blandt de største. Dette skyldes, at mange medlemmer har drejet nøglen rundt. Andre mente, at handelsforeningen ikke gjorde nok, for at forhindre det, som er sket med Nørrebrogade.

I mange år dækkede foreningen selv underskuddet
I mange år dækkede Nørrebro Handelsforening selv underskuddet for julebelysningen, men det satte generalforsamlingen en stopper for. Den mente ikke, at det kunne være rigtig at alt for mange kørte med på frihjul, for så at foreningen skulle dække underskuddet.

Også muslimske butiksejere bakker op
Og så er det nok en udbredt misforståelse, at muslimske butiksejere ikke bakker op på grund af tro. Her på siden offentliggjorde vi for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at det ikke var på grund af dette, at muslimske forretningsejere ikke bakkede op. Det gør mange forøvrigt i år.

Kig efter streameren
Men som sagt - kig efter streamer på butiksfacaderne. I forbindelse med juleudsmykningen har Nørrebro Handelsforening også oprettet en facebook - side, hvor medlemmer og bidragydere kan få omtalt deres specielle julearrangementer.

Hvis du vil vide mere: Læs 

  • Muslimske butiksejere fejrer da også jul 
  • Julepynt på Nørrebro - Kvantiativt metodeseminar 2005

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16