Kan en detailhandler på Nørrebro mærke forskel på to store politiske begivenheder - kommunalvalget og finansloven. Med udgangspunkt i forholdene på Nørrebro tager vi lige en føler. Og så giver vi lige et tip til de nye politikere i Borgerrepræsentationen over, hvordan København kan klatre op af erhvervsbarometeret. Det er ikke kun trængsel og forurening, der er skyld i at bilerne, skal ud af byen. Det er i høj grad, ideologien. Vi skal nok ikke forvente hjælp fra de kommende politikere. Men man glemmer, at udviklingen lige så stille kan føre til dårligere erhvervspolitik. Dette kan så bevirke at nye virksomheder fravælger København. Og Frank's nye legekammerat gør det bestemt ikke lettere.
Lettere for erhvervslivet?
Spørgsmålet melder sig, om erhvervslivet nu kan klatre op af barometeret efter valget og finansloven. Kigger vi på København, ja så skal vi nok ikke forvente at overborgmestrens profetier med, at erhvervslivet får det bedre, går i opfyldelse.
Den nye teknik - og miljøborgmester er af den mening, at det gør det lettere for erhvervslivet at der er færre biler.
Adfærdsregulering
Noget der ikke kun tyde på, at det er rigtig, er situationen på Nørrebro. Borgmesteren vil i forstærket grad arbejde på, at bilerne skal blive bagerst. Står det til Morten Kabell så skal pendler trafikken helst forsvinde helt.
Nørrebrogade var engang en af de store handelsgader. Men nu er gaden i den grad skrumpet ind. Og en yderlige indskrumpning vil snart indfinde sig. Adfærdsreguleringen i form af bussluser har indfundet sig.
Stor befolkningstilvækst
Men kigger vi på Københavns kommende udvikling, så må der vel gøres noget mere for at imødekomme erhvervslivets ønsker. Meningen var, at de nordiske hovedstæder skulle samarbejde om de samme virksomheders gunst. I stedet konkurrerer man på livet løs.
En rapport fra Stokholms Handelskammer viser, at de tre skandinaviske hovedstæder er de 3 af 16 storbyer i Vesteuropa, der vil vokse mest i de kommende år.
Og i øjeblikket ser det ud til, at Stockholm løber af med sejren.
I løbet af de næste 18 år forventes de tre nordiske hovedstæder at blive befolket med yderligere 500.000 indbyggere. Det stiller store krav til infrastrukturen.
Men faren er også, at byerne kan overophede. Dette betyder at boligpriserne vil stige. Og det betyder endnu mere ulighed, og at for eksempel København ikke kan rumme alle slags befolkningsgrupper.
Nye beboere er velkommen. De skal bare parkere på Frederiksberg eller i Hellerup.
Når man fortsat ignorer erhvervslivets ønsker, kan det også betyde, at de attraktive virksomheder fravælger København.
Kommunal Hash, delebiler og dyre bycykler
Frank Jensen vil gerne have erhvervslivet til at vokse, men han siger nej til borgerlig økonomisk uansvarlighed. Men han støtter, at der bliver smidt 27 mia. kr. i den kollektive trafik. Overborgmesteren er afhængig af et parti, som mener, at skatteborgernes penge per definition tilhører det offentlige.
Erhvervslivet ignoreres, bilister lægges for had og store handelsgader spærres af. Vi skal i stedet have kommunal hash, delebiler og dyre bycykler. København bliver friseret. Se bare på Nørrebro. Engang var handelslivet her tilpas ufriseret. Her var plads til mangfoldighed. Men det skal bare ensrettes. Alt skal efterhånden projektstyres. Vi skal passe på, at det hele ikke bliver alt for planlagt og uimproviseret.
Det er butikkernes egen skyld
Nørrebrogade er blevet trist - en udvikling som detailhandlerne selv har fået skyld for. Ja klummeskrivere skriver, at butikkerne var bange for, at bilerne ikke kom, derfor lukkede de af angst. Det er meget populistisk udtrykt. Folk med nogenlunde kendskab til detailhandel ved, at man ikke lukker, før det er nødvendig. Måske skal det lige opyses til disse klummeskrivere, at flere detailhandlere overvejer at stoppe grundet manglende omsætning.
De skyldige skal findes et andet sted.
Detailstyringen har efterhånden taget overhånd.
Nørrebro Handelsforening har i den grad advaret mod udviklingen. Men politikerne fortsætter under devisen:
- På Nørrebrogade har vi skåret 60 pct. af bilerne væk, men vi har imødekommet 92 pct. af brugerne
Er det på den måde politikerne i København agerer.
Bilen er en uvelkommen gæst
Men i København er holdningen, at bilen er en uvelkommen gæst. Vilkårene for både privatbilisme og erhvervsbilisme bliver ringere og ringere. Det betyder at erhvervslivet bliver presset ud af byen, grundlaget for at drive erhverv forsvinder.
De bedrevidende, de emsige, de nævenyttige og de politisk korrekte har fået overtaget. Parkeringsbøder bliver endda udstedt til fragtmænd, der ikke kan nå at tømme bilen for 8 paller på et kvarter. Hvor er vi henne?
Folk uden nogen form for erhvervserfaring skal pådutte butiksejere gennem årtier, hvad de skal, hvad de må og hvad de kan gøre.
På et møde på Kapelvej havde man nærmest ondt af nogle unge mennesker, der forsøgte at belære utilfredse detailhandlere om, hvordan de skulle drive deres butik.
P - afgifter stiger
Og i valgkampen forlød det pludselig fra SF, at københavnske bilister skulle af med 8.000 kr. mere i p - afgifter om året. Prisen skal bane vej for cyklister og fodgængere. Nu blev disse drømmescenarier, dog senere afvist af ledelsen.
Er erhvervslivet for dårlig til at informere?
Måske er erhvervslivet for dårlig til at fortælle, hvad manglende fremkommelighed betyder for at drive virksomhed. Måske er man for dårlig til at fortælle, at man ikke bare lige kan få varer leveret på Christiania - cykler. Måske er man for dårlig til at informere om, hvad et driftigt handelsliv betyder for det kulturelle og det sociale miljø. Og først og fremmest hvad det betyder for beskæftigelsen.
Den nødvendige og den unødvendige trafik
Politikerne glemmer, at erhvervslivet bruger bilen til at holde samfundet i gang. Men erhvervslivet glemmer at fortælle, at det er forskel på den nødvendige og unødvendige trafik. Erhvervsbilisme er absolut den nødvendige trafik.
På Nørrebro må beboere i sidegaderne opleve lastbiler og andre transportvogne. De kører der for at komme frem til virksomhederne. Men beboerne kan ikke være tjent med det.
Manglende fokus
Det kan da godt være, at nogle politikere mener, at der skal være plads til både håndværkere, handel, service og produktionsindustri i København, men så skal forudsætningerne også være til stede.
Den erhvervsfjendtlige politik og mangel på fokus skal ændres. Egentlig skulle havnetunnellen bruges til at fjerne trafikken fra bykernen, men det er nu længere ude i fremtiden til stor skade for infrastrukturen.
Utilstrækkelig infrastruktur
Erhvervslivet i København har i mange år peget på, hvad der er i vejen med erhvervspolitikken i byen. Der mangler p - pladser og billigere samt flere p - pladser. Desuden kommer man ikke uden om en nedsættelse af dækningsafgiften for byens virksomheder. Men disse ting er bestemt ikke den nye Teknik - og Miljøborgmesters livret. Utilstrækkelig infrastruktur, dårlig fremkommelighed, manglende p - pladser samt myndighedskultur er de negative ting, som erhvervslivet nævner i Københavns Kommune.
Fru Petersen må betale
Ja og det meget uorganiserede grave - og vejarbejde, der foregår på kommunes gader generer også erhvervslivet. Planlægningen har været en katastrofe og har sikkert været medvirkende årsag til forurening.
Meget af den trængsel vi oplever, er selvskabt. Gaderne er fyldt med forhindringer og klausuler. Erhvervsdrivende kan ikke mere køre den direkte vej til kunderne, men må køre store omveje. Det betyder mere forurening og en dyrere regning for Fru Petersen. Ofte må hun også betale p - bøden, for håndværkeren har ingen steder at parkere.
Det er ikke kun forurening og trængsel, der er skyld i, at bilen er uvelkommen. Det er også en ideologi. Men man kan nu engang ikke få 8 paller varer leveret på en Christiania - cykel. Og låsesmeden kan ikke bare tage pengeskabet med i bussen.
Konkurrenceforvridende
Lavere og mere gennemsigtig affaldsgebyrer, samt korte sagsbehandling står også på ønskelister fra erhvervslivet. Nye store gebyrer for at bruge kommunens genbrugspladser er heller ikke særlig populært. Krav og kontrol fylder meget i virksomhedernes dagligdag, det går ud over indtjeningen.
Hver tredje byggefirma, som har bygget skoler, plejehjem m.m. for landets kommuner, herunder København havde ikke overenskomst, og det vil sige ingen aftale om løn og arbejdsvilkår. I 42 pct. af de sager, der blev rejst hade 3 F mistanke om social dumping. Og disse forhold er jo også konkurrenceforvridende i forhold til de virksomheder, der har overenskomst.
Tips til Borgerrepræsentationen
Men skal vi ikke ønske den nye Borgerrepræsentation tillykke med de næste fire år, og lige give overborgmesteren nogle tip til, hvordan han klatrer op af Erhvervs - barometeret. Men det bliver nok ikke så let med hans nye venner:
- Korte opgravningsperioder og bedre information ved vejarbejde
- Flere parkeringspladser
- Billigere parkeringslicenser til erhvervslivet
- Lavere dækningsafgift
- Bedre vejledning ved ansøgninger om bl.a. byggeri og miljøforhold
- Hurtigere sagsbehandling på bygge - og miljøsager
- Større fokus på mindre virksomheder ved kommunale udbud
- Flere unge skal tilskyndes til at tage en erhvervsuddannelse
- Mere fleksible åbningstider i daginstitutionerne
- Mere serviceorienteret kultur i kommunen
- Stabilitet og forudsigelige rammevilkår
Hvordan var det lige med finansloven?
Vender vi blikket mod finansloven, får detailhandleren på Nørrebro noget ud af det?
Enhedslisten havde en stor chance. Men regeringen ville ikke give retskrav på to gange bad til de ældre. Faktisk er det kommunerne, der ifølge paragraf 83 i serviceloven fastsætter kommunernes forpligtelser til at tilbyde personlig pleje eller praktisk hjælp til borgere, der ikke selv kan udføre disse opgaver.
Kommunerne administrerer dette ret skrapt. Så Enhedslistens krav har nok ikke haft den store effekt. Der er kæmpe stor forskel på kommunernes ydelse.
Tallene viser, at mellem 50.000 og 114.000 ældre skønnes at kunne gøre brug af det retskrav, som Enhedslisten kæmpede for.
Enhedslisten kendte ikke smertegrænsen
Men Enhedslisten stod fast. Onde tunger påstår, at de ikke kendte deres besøgelsestid. De kendte åbenbart ikke regeringens smertegrænse.
Regeringen var klar med vidtgående initiativer mod social dumping. Man var klar til at pålægge både kommuner og regioner at indføre arbejdsklausuler. Ja egentlig er det danske lønmodtager, der kommer til at betale for, at man ikke har en mere håndfast aftale mod social dumping.
Resultatet endte med iskold luft mellem regeringen og EL. Ja nu kører de ligefrem annoncekampagne mod hinanden. Det er i sig selv latterligt. Tænk, at to der normalt anses for at være støttepartier på den måde bekriger hinanden.
Det kan kun få de blå til at grine i skægget. Og trækker EL støtten tilbage, som de også har truet med, ja så bliver Lars Løkke igen statsminister.
Som socialdemokratisk minister skal man nok i de næste par måneder undgå skandaler, for måske kan EL pønse på en ministerstorm. Mon ikke EL i den forbindelse har mest kig på justitsministeren? EL leder efter modtræk.
SF i dobbeltkrise
En parlamentarisk sensation blev resultatet, forhandlet på under en dag. Og sorteper blev faktisk SF. Alt imens var Annette Wilhelmsen taget til Odense for at lytte til digte. Som Holger K. Nielsen analyserede det:
- Enhedslisten kendte ikke sin besøgelsestid .
Det var ikke EL, der sagde nej tak. Det var regeringen, der sagde: Nu er det nok.
For Lykke var det en sand oprejsning efter hans rejsebesær, alt imens fagbevægelsen skummede.
Hvad fik man så ud af Finanskrisen
Og hvad fik man så ud af finansloven?
- Tjener du mere end 27.233 kr. om måneden, så skal du betale 48 kr. mindre i skat om måneden.
- Er du enlig forsørger, og tjener mere end 27.233 kr. om måneden, så får du 441 kr. mere om måneden efter skat næste år.
- Er du kontanthjælpsmodtager og over 30 år, vil du få 25 kr. mere ud at arbejde. Det vil sige, at arbejder du 15 timer om ugen, får du 416 kr. ekstra om måneden.
- Det skal kunne betale sig at arbejde, derfor er beskæftigelsesfradraget ekstraordinært forhøjet for ca. 3 millioner danskere, der går på arbejde. Enlige forsørgere får et ekstra højt fradrag på 42.700 kr. fra og med 2014.
- Men man bliver så nødt til at investere i en årsrejseforsikring, hvis man vil holde ferie uden for landets grænser. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke længere lægebhandling i resten af Europa. Hvis man vil have samme dækning som det guls, så koster det 41 kr. pr. måned.
- Ejendomsvurderingerne fra 2013 suspenderes. De fejlbehæftede ejendomsvurderinger fra 2011 nedjusteres med op til 5 pct.
- Ældreområdet løftes med en mia. kr. om året.
- Enhedslisten havde rejst krav om fuld fradragsret for kontingent til fagforening. Nu må man så nøjes med 3.000 kr.
- Hvad fik erhvervslivet ud af det?
For erhvervslivet blev det selv med et blåt aftryk ikke så meget at komme efter:
- Længere momskreditter for virksomheder med årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr,
- Fradrag for selvstændiges syge - og arbejdsskadeforsikring
- Højere beskæftigelsesfradrag
- Indsats mod social dumping
- Der er fremrykninger fra dels Vækstplan DK og Skattereformen, som slår igennem allerede fra 2014. Det er fremrykninger for 900 mia. kr. til erhvervslivet - herunder afgiftslettelser.
Egentlig var det en meget lille finanslov, målt i penge. Man har mistanke om, at det kun var for at give politiske signaler og ikke så meget danskernes økonomi.
På www.norrebro.dk finder du et hav af artikler om Nørrebrogade og advarsler mod udviklingen, du kan læse Nørrebro handelsforenings to høringssvar og meget andet. Vi har også adskillige artikler om infrastruktur og mangel på samme. Gå ind på søgefunktionen og ind i vores elektroniske arkiv. |
