Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvidvaskning og Cyberkriminalitet

3.600 kriminelle organisationer leger kispus med politiet. De er godt organiseret. De betaler advokater og revisorer gode penge, og politisk magt har de også. Korruption foregår helt op i toppen. Man udnytter bankhemmeligheden og skattely. I en havn tog de kriminelle magten. Kokain og andet narkotika flod til Europa i tonsvis. Hackere lader sig dyrt betale af kriminelle organisationer. Bagmænd snyder også den danske stat for adskillige milliarder kroner hvert år. Det er sjældent at man fanger de store fisk. Tvangsarbejde og menneskehandel florer i stor stil. Se bare i slagteriindustrien i Tyskland. Men i mange europæiske lande har politiet ingen respekt. Det udnytter de kriminelle.

Hvidvaskning
Stadig flere kriminelle opererer uden for politiets søgelys. Hvidvaskning af penge florerer, og cyberkriminalitet tipper efterhånden til de kriminelles fordel.
Efterhånden er erhvervslivet også involveret. Og tro ikke, at alt dette forgår uden for Danmark. Forleden kunne vi på TV se, hvordan ansete danske revisionsfirmaer vejledte deres kunder i, at unddrage i skat. Jo hvidvaskning af penge kan sagtens foregå i skattely.

Byggefirmaer, restauranter og vagtfirmaer bruges til hvidvaskning af penge.

3.600 organiserede kriminelle bander
På Nettet har politiet i den grad fået store udfordringer. det skyldes et lille computerprogram, Tor. Og det er noget de internationale bander elsker. Hackere og kredittyve har fået selskab af organiserede forbryderbander, der har en god indtjening på alt fra handel med narkotika, våben til falske indentiteter og børnepornografi. Det sker på et parallelt internet - mørkenettet - som Tor giver adgang til.
De organiserede har oprettet en hel undergrundsøkonomi. Det er blevet en guldgrube for Europas 3.600 organiserede kriminelle bander.

Ingen digitale fodspor
De etablerede kriminelle bruger dette mørkenet for det er uhyggelig svært at efterforske. Cyberkriminalitet har en omsætning på ca. 2.000 milliarder kr. årligt. Dertil kommer handel med hash, heroin og kokain.
Politiet må finde hele nye metoder til at opklare den internationale kriminalitet.
Også i Danmark findes programmet Tor. Med den er det næste umuligt at efterlade digitale fodspor.

Cyber - kriminalitet
Cyberkriminalitet har mange varianter, alt efter hvor dygtig man er, og hvem der står for det. Under normale omstændigheder kan vores antivirus og firewall holde ubudne gæster ude, men når der er mange ressourcer bag ved, så bliver det svært. Og angrebene er ofte slørede, så det er svært at spore. Men det er faktisk også efterhånden svært at forhindre. Man kan foretage et angreb for militæriske hensyn men også for økonomisk vinding, ved at hacke bankkonti eller det kan være tale om industrispionage.
Der er mange aktører og motiver, som kriminelle, terrorgrupper og stater. Absolut ingen har et effektivt forsvar mod disse cyberangreb.

Estland angrebet
Således lykkedes det at bryde ind i det estiske statsapparat og kommunikationssystem. Og Estlands banksystem virkede ikke i en hel uge. Ved hjælp af et sindrigt teknisk system var der samtidig angreb fra mere end en million computere samtidig.

Helt unge er med i "legen"
Men din identitet kan også blive stjålet. Og det er der mange penge i. Unge helt ned til 15 år sidder derhjemme og hacker sig ind. Det er det samme som tyveri, men sådan tænker de unge ikke, før det er for sent. Det var en 17 - årig det var med til hacke sig ind i NemID, og det var en 15 - årig der hackede sig ind på KL´s hjemmeside under lærerkonflikten.

Skal straffes hårdere
EU vil straffe cyberkriminalitet meget hårde, end det er tilfældet i dag. Ja politikere har talt om minimum tre års fængsel. Virksomheder, der drager fordel af dette, skal efter de nye regler dømmes lige så hårdt som selve hackerne.

Kreditkort - oplysninger sælges
Fem mænd fra Rusland og Ukraine er blevet sigtet for kreditkort - svindel i USA`s hidtil største sag om cyberkriminalitet. De hackede oplysninger for 1,6 milliarder kr. Det var blandt andet varehuset Carefour og varehuskæden J.C. Penney, det gik ud over. De solgte kreditkortoplysninger videre. Således forlange de 10 dollars for et amerikansk kort, 15 dollars for et canadisk og 50 dollars for et europæisk, der var dyrere, fordi der var indlagt computerchips, der skulle gøre sikkerheden større.

De kriminelle tog magten
Det er ikke alt, der kommer frem i dagens lys. Men efter 10 måneders efterforskning fandt man frem til, hvad der var sket i Antwerpens Containerhavn. Her kunne narkosmuglere komme og gå, som det passede dem. Unge hackere var digitale lejesoldater for klassiske forbryderorganisationer. Alliancerne mellem de forskellige organisationer får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Europol.

Efterforskningen viste, at hackere i flere år har kontrolleret hver eneste af de millioner af containere, som hvert år passerede gennem havnen i Antwerpen. Med herredømmet over havnens datanetværk kunne de kriminalle fiske containere lastet med narko ud til deres egne chauffører.
Og det hele startede med mails til medarbejdere i havnen, der så trykkede på de vedhæftede filer.

Hackere tilbyder sig
Der er opstået en serviceindustri af hackere, der på freelacebasis giver de traditionelle organisationer helt nye muligheder. Dette tvinger til nye teknologi - og operationsmønstre.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad hackere kan bruges til af fjendtlige kræfter.
Internettet har givet de kriminelle nye muligheder. Der er opstået kriminalitetsformer, som man ikke kendte til for bare to år siden.

Man kunne have solgt oplysninger til Al Qaeda
Måske skal vi lige nævne, at Nato brugte havnen til at sende forsyninger til havnen i Afghanistan. Tænk hvis disse hackere havde været så smart at sælge deres ydelser til al - Qaeda. Eller hvis nu forbryderorganisationer ville tjene nogle hurtige penge og sælge deres viden til terroristerne.

Forøvrigt så angribes Nato's s computere 2.500 gange i døgnet af hackere. 7 - 10 gange om ugen er det alvorlige angreb. De skal blot finde et enkelt hul i systemerne, så kan de komme ind.

36.000 udbetalinger på få dage
I vinteren 2012/2013 slap hackere afsted med en kvart milliard omregnet i danske kroner. Man fik håndlagere i 20 lande til at hjælpe sig. Tyvene startede i en bank i Oman.
Den 19. februar 2013 om eftermiddagen slog en mindre hær af hævere til. I løbet af ti timer var der foretaget 36.000 udbetalinger verden over og kontoer var ribbet for 40 mio. dollars. Alene i New York - området hævede tyvene 3.000 gange.

Det danske CPR - system udsat
Ja man fristes til at sige, at det som NSA kan i dag, kan de kriminelle om to år. Vi kan jo bare se det, da kriminelle hackede CSC.
Det danske CPR - system er mere end sårbar over for kriminelle angreb. Og det ser ikke ud til at vores eget Datatilsyn har styr på, hvad der sker.

Formel 1 bane med kriminelle penge
Pludselig fandt politiet ud af, at etableringen af en Formel 1 - bane på Mallorca var en ren hvidvaskning af penge fra narkohandel, afpresning, prostitution, bedrageri, hæleri og forfalskning. Rockere, østeuropæiske bander og den russiske og den italienske mafia er dybt involveret i erhvervslivet. De spreder sig over flere brancher og lande.
Kriminelle grupper som Camorraen (italiensk mafia) investerer i flere lande, og det samme gør udenlandske organisationer som rockergrupper og russiske og georgiske grupper.

Costra Nostra og andre
Cosa Nostra i Spanien er meget kreativ i deres kriminalitet. Således stod de bag omfattende snyd med olivenolie - selskaber i Andalusien.
Camorra ligeledes i Spanien var sponsor for det italienske handelskammer og arrangerede blandt andet store receptioner. Men det hele handlede om hvidvaskning af barkopenge.
Aktioner i det sydlige Spanien har afsløret hvidvaskning af penge gennem store ejendomsselskaber, bl.a. luksushoteller ved den spanske sydkyst.
Tre store operationer afslørede ulovlige overførelser af 30 mia. kr. fra Italien til Kina. Kinesiske kriminelle havde brugt tøjfirmaer, lædervarer, bagerier og restauranter til at hvidvaske penge fra ulovlige aktiviteter. Ja sådan kunne vi blive ved med at komme med eksempler.

Bagmændene snyder også i Danamrk
Import og eksport af fødevarer og investeringer i byggebranchen er også præget af omfattende kriminalitet. Men tro nu ikke, at Danmark går ram forbi. Legale selskabskonstruktioner i landet har kriminelle involveret. Det er ikke altid, kunder og leverandører ved, at de handler med et selskab, der er kontrolleret af kriminelle.

Rockere og kriminelle bander snyder hvert år den danske statskasse med over 3 milliarder kroner. Svindlen foregår gennem såkaldt kædesvig. Det foregår ved at selskaber bruges til at snyde med moms og skattebetalinger og maskere bagmændene.
Man tilbyder bygge - og rengøringsopgaver til meget fordelagtige priser og uddelegerer arbejdet til en række underselskaber. Det nederste selskab aflønner personalet sort. Bagmændene stikker af med pengene til skatter og moms. de lader selskabet gå konkurs med en kæmpe skattegæld.

Hvidvask - sekretariat
Ja tænk herhjemme har man et såkaldt Hvidvask - sekretariat. Det modtog sidste år 645 underretninger om 17.000 transaktioner til i alt 1,3 mia. kr. Det omfattede 961 firmaer og 924 personer. Men det er nok kun toppen af isbjerget.

Nu har Skat så fundet ud at kulegrave privatpersoner og firmaer, der sender store kontante pengebeløb ud af landet. Det er især de firmaer, der traditionelt ikke har forbindelser til pengeinstitutter, man vil kigge på.
Vi har godt nok nogle såkaldte hvidvasknings - regler herhjemme, men noget tyder på, at ikke alle overholder disse.

De kriminelle er godt organiseret
Introduktionen af euroen har gjort det lettere at flytte store summer penge fra illegale aktiviteter rundt i Europa uden at blive opdaget. Våbnet mod hvidvaskning af penge er skrappere lovgivning. Det gør det muligt at konfiskere udbyttet af kriminalitet og pålægger institutioner og erhverv, såsom revisorer og advokater pligt til at indberette alle mistænkelige transaktioner. Men også disse vil tjene hurtige penge, bare ved at undlade at indberette.
Alt tyder på, at de kriminelle i øjeblikket er bedre organiseret end hos dem der skal opklare kriminaliteten.

Det er sjældent, man fanger de store
En voksende del af kriminaliteten i Danmark og Europa kan i dag føres tilbage til mafia - organisationer og kriminelle supermarkeder, som operer grænseløst med kolossale midler og politisk indflydelse. Det sker, at politiet fanger de små fisk, men sjældent de store bagmænd.

Menneskesmugling, det største problem
Kigger man på politiet i den europæiske kæde, så er mange betjente i den lavtlønnede gruppe med månedslønninger på kun 3.000 kr. Her er korrupte retssager og manglende samkøring af regler. Ja om mange steder må politifolk ikke engang organisere sig.
Medierne glemmer også, at menneskesmugling efterhånden har overhalet narkokriminaliteten.

2,5 millioner udsat for menneske handel
Mange forbinder menneskehandel udelukkende med prostitution og kvindehandel. Men menneskehandel indbefatter meget mere end det. Det er en udnyttelse af sårbare mennesker, som indbefatter både mænd, kvinder og børn.
Det skønnes, at der er omkring 2,5 millioner ofre for menneskehandel verden over. Man kender ikke de nøjagtige tal.

Social dumping i det tyske
Vi skal ikke længere end syd for grænsen. Se på slagterierne i Tyskland. Mange bebrejdede, at de danske slagteriarbejdere ikke ville gå ned i løn. Men hvad var det lige de kæmpede imod. De kæmper mod østarbejdere, der for en meget ussel løn nærmest bliver holdt i straffelejre. Arbejderne kommer i en slags gæld til deres bagmænd. Og disse bagmænd er ofte rockere.
Det værste er vel, at danske politikere udråber det som en fordel, at lønningerne i den tyske slagterindustri er så lave. Har de undersøgt baggrunden for dette? Eller er det bare de sædvanlige floskler?

Vi har i vores artikel Gris på gaflen kunnet dokumentere, at østeuropæiske arbejdere er anbragt i barakker under umenneskelige forhold. De skal betale for logi, arbejdstøj m.m. De skal være til rådighed i 24 timer. Hvis de bliver kvæstet eller syg af de dårlige forhold, ja så er det ud af vagten. Der er overhovedet ingen sikkerhedsnet eller sygeforsikring. De er konstant overvåget. Glemmer de at lukke vinduet eller slukke lyset, ja så er der endnu flere fradrag i lønnen.
Tysk Tv komme dokumentere, at vagtkorpset blandt andet bestod af HA.

Tvangsarbejde udbredt
Tvangsarbejde på fabrikker, ved landbrug og i private hjem er ifølge FN særdeles udbredt. Det er det hurtigst voksende handelsområde inden for organiseret kriminalitet.
Mange bagmænd har købt en kvinde som hyldevare, der tvangsmæssig udnyttes. De afdrager på fiktive gældsposter til deres bagmænd. de tvinges til at udføre seksuelle ydelser i et omfang og en karakter, kvinderne aldrig har ønsket.
I Danmark arbejder omkring 2.500 udenlandske kvinder i den danske sexindustri. de kommer hovedsageligt fra Asien, Øst - og Centraleuropa og Afrika.
Det vakler i Sydeuropa
Især i Sydeuropa vakler det. Landene udstyrer rask væk illegale med papirer og sender dem videre.
Rumænske statsborgere har det bedre i et dansk fængsel end derhjemme.

Butiksansatte må selv løse problemet
I de baltiske lande, i Østeuropa og i Sydeuropa er politiets anseelse meget lav, og det gavner bagmænd og mafia - organisationer. Mafiaen har brug for befolkningens opbakning.

Et stigende antal illegale østbander med organiseret bagland i primært Litauen og Rumænien opererer i Danmark. Det mærkes især i butikshandelen. Men ofte står de butiksansatte selv og skal løse problemet, når det bare er tale om et almindeligt tyveri.
Kan vi bekæmpe den internationale kriminalitet?
Vi skal aldrig acceptere, at kriminelle bander tjener på andres ulykke. Men så længe, der hersker korruption i samfundet, er det svært at komme til livs. Ja tænk, der findes skruppelløse bagmænd, der skummer fløden på flygtninges ulykkelige situation.

Så længe bankhemmeligheden ikke ophæves og så længe der eksisterer skattely, så kan man ikke svække de finansielle kilder for organiseret kriminalitet.
Spørgsmålet er om den grænseoverskridende kriminalitet, som en del af de danske bander er en del af, kan bekæmpes?

Vi vil senere her på siden komme ind på bandemiljøet her i Danmark. Hvis du vil vide mere så gå ind i vores arkiv og læs:

  • Gris på Gaflen
  • Social dumping - også i Danmark
  • Fokus på Bandekonflikten (2009)
  • Bål, brand og stenkast på Nørrebro (2008)
  • Bandevolden præger omsætningen (2009)
  • Hash, Hykleri og Handlingslammet (2012)
  • Afpresning på Nørrebro (2012)
  • Bander på Nørrebro (2013)
  • Skud og knivstik på Nørrebro (2013)
  • Hash, Politi og Nørrebroparken (2013)
  • Hashsalg på Nørrebro (2013)
  • Gadekrig på Nørrebro (2008)
  • Er Nørrebro en krigszone (2009)
  • Afmagt, frygt og vrede på Nørrebro (2009)
  • Et trygt Nørrebro (2012) og mange flere

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16