Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvordan går det med Rejsekortet?

Snart er det slut med at købe klippekort, og i slutningen af juni kan du ikke mere bruge dette kort. Men fungerer Rejsekortet? Vi viser nogle eksempler, hvor det i hvert fald ikke fungerer. Både Forbrugerrådet og Rejsekort A/S har masser af henvendelser hver dag, og der er uddelt over 800.000 bøder. Nogle af disse bøder virker komplet tåbelig. Glemmer du, at tjekke ud tre gange, så spærrer man Rejsekortet. Har du et anonymt Rejsekort kan du risikere en dummebøde på hele 750 kr. for at glemme at tjekke ud. Så bringer vi 20 snubletråde, du skal tjekke inden du bruger Rejsekortet.

900.000 bruger Rejsekortet
Ja vi ved det godt. Mange har overhovedet ingen problemer med Rejsekortet. Men så er der til gengæld også adskillige, der netop har problemer. I dag er der 375.000 passagerer, der i hovedstadsområdet bruger Rejsekortet. To tredjedel mener, at rejsen er blevet lettere med et Rejsekort. På landsplan er der 900.000, der et Rejsekort.

Snart kan du ikke bruge Klippekortet mere
Indtil nu har kortet kostet to milliarder kroner. DSB har alene bekostet 1 milliard kroner.

Frem til 9. februar kan der købes klippekort i København. Disse kan bruges frem til udgangen af juni. Men så er det slut. Efter 1. juli kan klippekortet ikke bruges mere.

Mange henvendelser
Men forskere og Forbrugerrådet er bekymrede over, at der stadig er problemer med rejsekortet. Fra juli til september henvendte 14.308 personer sig for at få en generel vejledning om rejsekortet, mens 7.428 personer henvendte sig vedr. fejl med rabatter.
Forbrugerrådet mener, at det er alt for meget, når antallet af henvendelser overstiger 500 om dagen. Til Kundeservice rettede i alt 43.475 rejsende sig fra juli til september sig med problemer. Heraf handlede 13.168 sig med fejl i rabatter, historik eller problemer med at tjekke ind og ud.

Har du ikke Wildcard med – vanker det bøde
Normalt udskriver DSB bøder til dem, der prøver på at snyde eller har glemt at købe billet. Men i flere tilfælde gives der også bøder til trods for, at man har betalt den korrekte billetpris. Det sker, når man ikke medbringer det såkaldte Wildcard. Det er et krav fra DSB, når man bruger Rejsekort Ung. Men i København er det ikke muligt at få rabat med Wildcard. Dermed skal de unge betale samme pris som alle andre – men medbringe Wildcard! Det giver ikke rigtig mening.

Har du fået medhold, skal du alligevel betale 125,- kr.
Har man klaget over sådanne bøder, og fået medhold, ja så vanker der alligevel en betaling, for så skal man betale et administrationsbeløb på 125 kr.

Udrulningen i landets busser kan også give problemer. Således har mange fundet ud af, at Rejsekortet kun kunne bruges på en del af deres rejse. DTU – Mekanik har konkluderet, at det langt fra er så enkelt at bruge kortet, som det er lagt op til.

Brugervenlighed nær dumpegrænsen
Folk har problemer med at skifte fra tog til bus. Hvis du ikke ved, om du tager bussen nogle stop eller lader være, er det uklart, om du skal tjekke ud. På en station kan du fortryde og tjekke ud, men det kan du ikke med bus.

Det er besværligt at finde ud af, hvor mange penge, der skal stå på rejskortet, før man må gennemføre en rejse. Brugervenligheden ligger ifølge DTU nær dumpegrænsen.

Rejsekortet er ikke altid den billigste måde at rejse på. Det gælder blandt andet, når du har Wildcard eller er pensionist.

816.000 dummebøder
Et andet problem er, at tusinder af danskere hver dag glemmer at tjekke ud, efter at de har betalt deres tur med offentlig transportmidler med et rejsekort. Helt præcis 816.000 gange fra 1. januar til 9. november. Det betyder, at der er uddelt bøder til alle disse. Glemmer man at tjekke ud flere gange, risikere du nemlig at dit Rejsekort bliver spærret. Og du får karantæne fra betalingsmidlet i et år.

Tjek selv, hvad det er billigst
På nogle strækninger er Rejsekortet næsten dobbelt så dyrt som en gammeldags papirbillet trukket i en automat. Det gælder for eksempel en togtur fra Roskilde til Haslev og tilbage.

Skal man virkelig gå ind på www.rejseplanen.dk og undersøge, hvad der er billigst, inden man køber en billet eller bruger Rejsekortet? Man kan nu engang ikke få refunderet forskellen i prisen.

Dummebøde på 750,- kr.
Togpassagerer, som bruger den anonyme udgave af det udskældte Rejsekort, bliver straffet med en dummebøde på 750 kroner, hvis de glemmer at tjekke ud efter selv korte rejser mellem landsdelene. Dette forekommer meget voldsomt og helt ude af proportioner.

Det er slevfølgelig en del fælder man skal være opmærksom på. Vi sakser lige her til sidst Ekstra Bladets Rejsekort – fælder. Det vil måske så være en god ide, at du lige hæfter dig ved disse. Når du så har lært disse, kan du sikkert bruge dit Rejsekort:

Ekstra Bladets 20 Rejsekort – fælder

  1. Glemmer at tjekke ud
    Hundredetusinder stressede, glemsomme eller distræte rejsende bliver igen og igen pålagt dummebøder på 50 kr. for at glemme at tjekke ud med Rejsekortet. I hundredevis af tilfælde er deres Rejsekort blevet spærret, fordi det formodes, de snyder. 
  2. Tjek ind, ind, ind og ud
    Med Rejsekortet skal man ikke blot tjekke ind ved rejsens begyndelse – og ved dens afslutning, men også tjekke ind hver gang, man skifter bus eller tog undervejs. Det opfatter mange som stressende og besværligt. Og glemmer man de såkaldte skifte – tjek – in, får man en dummebøde på 50 kr. 
  3. Besværligt at skifte betalingskort
    For at skifte det Dankort, der er tilknyttet Rejsekortets automatiske optankning, skal man følge en vejledning på seks punkter, vente minimum tre daage og lave to udflugter til en vilkårlig Rejsekort – station for at foretage en proforma – rejse, hvor man tjekker ind og ud. 
  4. Besøg en station for at aktivere aftale
    Bestiller man en tank – op – aftale tilknyttet sit Dankort, skal man inden for 10 dage fysisk troppe op på en station, eller ved et bus – stoppested og tjekke ind og ud. Ellers bliver aftalen annulleret. Og så må man starte forfra. 
  5. Hop af for at tjekke ind
    Folk, som har et periodekort til eksempelvis København og som ønsker at rejse ud af byen med Rejsekortet, må stige af toget på vejen for at tjekke ind med Rejsekortet. Og så vente på et nyt tog. 
  6. Rejsekort er dyrere
    I en del tilfælde er det dyrere at bruge Rejsekortet end at købe en billet. Pensionister og studerende får ikke altid den sædvanlige rabat. 
  7. Vent på en ny bus for at tjekke ud
    Har man glemt at tjekke ud af en bus, må man vente på en ny bus for at tjekke ud og dermed undgå dummebøden på 50 kr. For man kan ikke tjekke ud med sin mobiltelefon. 
  8. Hvad koster Rejsekort – rejsen
    Selv om Rejsekort A/S oplyser, at man via en prisberegner på nettet, kan få oplysninger om, hvad en Rejsekort – rejse kommer til at koste, oplyser mange rejsende, at priserne ikke stemmer overens med virkeligheden. 
  9. Ingen Kvittering
    Det er ikke muligt at få en kvittering for rejsen, så man i tilfælde af, at man får en bøde, kan bevise, at man faktisk har foretaget et skifte – tjek ind eller er tjekket ud. Det mener, Forbrugerrådet, man bør kunne få. 
  10. Rejs langt for at ændre Rejsekort
    Rejsekort – brugere, der fylder 16 eller 65 år skal skifte Rejsekort – type, skal troppe fysisk op på de officielle salgssteder for at ændre deres kort. Men i eksempelvis Syd – og Sønderjylland skal man rejse snesevis af kilometer mellem salgsstederne. 
  11. Personfølsomt
    Ifølge Forbrugerrådet er mange utrygge ved, at rejsekortet ned til mindste detalje registrere folks rejsemønstre samtidig med, at rejsekortet har de rejsendes adresser, cpr – numre og betalingskort – oplysninger. 
  12. Anonymt Rejsekort er skrabet
    Ønsker man ikke at afgive personfølsomme oplysninger, som ikke giver de samme rabatter, og som man skal tanke op med 750 kr., hvis man vil rejse mellem landsdelene. Kortet kan ikke spærres, hvis man taber det og har en række øvrige ulemper. 
  13. Går i Sort
    Flere gange har Rejsekort – systemet været gået helt eller delvis i sort. I februar medførte det kaos blandt rejsende i hele den kollektive trafik. I perioder lukker Rejsekortet ned fra selvbetjening på website. 
  14. Kør Landet rundt for en 50’er
    Uærlige rejsende kan spekulere i at undlade at tjekke ud. På andre bekostning kan de nøjes med at betale en dummebøde på 50 kr. for eksempelvis rejsen København – Frederikshavn. Normalpris 451 kr. 
  15. Svært at forstå
    Mange har så svært at forstå principperne i at bruge Rejsekortet, at der overalt i landet afholdes kurser, der skal lære folket at bruge det. 
  16. Unfair dumme – bøde
    Hvis du venter eksempelvis på en bus, der aldrig dukker op, bliver du straffet med en bøde på 50,- kr. for ikke at tjekke ud – altså i den bus, der aldrig dukkede op. 
  17. Terminaler i busser er offline
    Rejsekort – terminalerne i busser opdateres kun en gang i døgnet. For de er ikke forbundet til internettet. Så fylder man penge på et Rejsekort tidligt om morgenen, går det et døgn, før man kan bruge kortet. Og der kan gået døgn, før man på rejskort.dk kan få overblik over sin rejse. 
  18. Langsommelig optankning
    Hvis du ikke har automatisk optankning, går det 24 timer fra du tanker op, til beløbet er registreret på rejsekortet. Dermed må du vente til at rejse med dit Rejsekort, til systemet har registreret indbetalingen. 
  19. Betal for en længere rejse
    I nogle tilfælde har Rejsekort – udstyret været forkert indstillet, så kunderne er blevet opkrævet penge for en længere rejse end de faktisk har rejst. Kontroller om din rejsehistorik på rejsekort.dk er korrekt, anbefaler Forbrugerrådet. 
  20. Rejsekort hævder at du ”med en tank – op – aftale” altid har penge på dit Rejsekort, så du er klar til at hoppe på bussen eller toget, når det passer dig”. Det er ikke sandt, for kører man langt, bruger man et stort beløb, og så kan tank – op – aftale ikke altid nå at overføre tilstrækkelig med penge til rejsekortet, som derfor ikke kan bruge

Denne Liste har Ekstra Bladet sammen med Forbrugerrådet, Trekroner Pendlerklub og læserne udarbejdet.

Listen er overdragt til transportministeren, så må forvente, at disse snubletråde snarest bliver fjernet. Herfra skal det lyde en god rejse med Rejsekortet.

Her på siden har vi tidligere omtalt Rejsekortet. Gå ind på Søgefunktionen og vores elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16