Detailhandelen er igen blevet pessimistiske. Tre ud af fire forbrugere føler sig snydt i danske butikker. I medierne har der været grove, verbale overgreb mod butiksansatte. Og så skal vi arbejde meget mere, siger et amerikansk analyseinstitut. Julemusik og dufte forfører kunderne. Og hvad købte kunderne i julen? Hvem omsatte mest og mindst. I 2020 vil 45 pct. af handelen foregå på nettet, hvis udviklingen fortsætter. Trods dette udviser storcentre, og diverse dagligvarekæder udvider deres antal af butikker. Det og meget mere, kan du læse her.
Der må festes i Blågårdsgade
Bevillingsnævnet i København har givet baren Escobar i Blågårdsgade en såkaldt 05 – bevilling. Flere barer i området vil følge trop. Dette vil nok give lidt mere uro i kvarteret.
Må der leveres varer om natten?
Vi skrev for nogen tid siden, at såfremt varer skulle leveres om natten til butikker på Nørrebro, for at give mere plads til cyklisterne, så var der nogen, der har foreslået natlevering. En chauffør har henvendt sig til redaktøren, og fortalt, at man ikke må levere vare før klokken 7 på grund af larm. Her på redaktionen vil vi forsøge at undersøge dette. Men under alle omstændigheder vil natlevering fordyre varerne. Og det er konkurrenceforvridende i forhold til andre bydele.
Hvor er optimismen?
Det er ikke den store optimisme, der præger detailhandelen. Forventningerne til fremtiden er dalende. Konjunktur – indikatoren fald fra 8 til 6 i december. Den er faldende siden august, hvor den lå på 17. Dette tyder på, at der stadig er vanskelige vilkår for danske virksomheder.
Tre ud af fire føler sig snydt
Tre ud af fire danskere føler sig snydt af butikkernes kreative tilbudsskilte. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk. De farvede skilte skal give forbrugerne indtryk af, at her er et virkeligt godt tilbud. Men Forbrugerrådet advarer. Mange gange er det tale om en spotvare, der normalt ikke er butikken, og kan fås billigere andre steder. Og så bliver forbrugerne ellers advaret om, at
- Placeringen af varerne er bevidste
- Reklamering af storkøb, varerne er ikke altid billigere
- Discount er gemt af vejen
- Gynger og karruseller
- Mærkevarer sælges i mindre pakkestørrelser
- Begrænset antal – er for at få kunderne til at købe her og nu
- Større indkøbsvogne og kurve, skal få kunderne til at købe mere.
Vi skal arbejde mere
Danskerne skal arbejde 24 pct. mere konkluderer det anerkendte konsulenthus, Boston Consulting Group. Det kan få den danske konkurrencekraft i gang igen. Spørgsmålet er så, om vi skal bæres ud af arbejdsmarkedet. Det er der nok ingen, der har fornøjelse af. De yngste af os, skal arbejde til de er 70 år. Ja og konsulentfirmaet mener, at den offentlige sektor skal være ni procent mindre.
Mange sidder i gæld
For cirka en kvart million danskere lyder det hult, når de bliver opfordret til at bruge penge. Det er netop de, som de har gjort. 232.000 danskere er nu registreret som dårlige betalere. De skylder 17 milliarder kroner. Det er især de såkaldte kvikløn, som får dansker ned i møget. De årlige omkostninger er på over tusind procent. Forbrugerrådet har tryglet om, at politikerne skulle dæmme op for disse kyniske lån. Men intet er sket.
Giv dog kassedamen fri
Det er en negativ udvikling, at nogle skal arbejde til jul og nytårsaften. Det viser en undersøgelse som Wilke har lavet for avisen.dk I meningsmålingerne svarer 56 pct., at det er en negativ tendens, at de skal arbejde juleaften, nytårsaften og helligdage. Kun 27 pct. finder udviklingen positiv.
Fremtidens betalingsmetoder
8 ud af 10 betalinger over nettet foregår med betalingskort. Det amerikanske PayPal står nu for 5 pct. af betalingerne over nettet. Og det er netop betaling via mobiltelefon, der spås en stor fremtid. Tjenester som MobilePay, Swipp og Paii vinder frem. Det er hurtigere og nemmere end at bruge betalingskort. Folk gider ikke indtaste kortnummer, udløbsdata og sikkerhedskode.
Butikker følger din adfærd
Fremover, når du er ude at shoppe, kan det ske, at din telefon sladrer om, hvor, hvordan og hvor længe du bevæger dig rundt i forretningen. Når du klikker i webshops og hjemmesider efterlader du spor. Det kan hjemmesider bruge til at optimere deres indhold alt efter din adfærd. Og dette har Sportsmaster tænkt på, at bruge en del af. Måden Sportsmaster vil gøre det på, er at bruge wifi – signalerne fra smartphones.
Det kan vise sig, at være en god ide. For hvis butikker ved hjælp af indretning kan holde på kunderne kan det give omsætningsfremgang på 15 – 20 pct. Man mener ikke, at der her er tale om overvågning af kunder, for teknologien er for simpel til rent faktisk at kunne indentificere personer.
Lad dig forføre
Undersøgelser har vist at julemusik i en butik får kunder til at købe mere. Og det gør dufte også. Men her skal man nok passe på. For giver man kunderne for mange dufte, så virker det modsat. Det, der virker bedst er en simpel duft. Til jul kunne det have været duften af appelsin. Simpel duft holder hjernen klar. Komplicerede dufte trætter.
De omsatte mindst og mest i julehandelen
Der er ikke alle brancher, der havde rekord – omsætning i julehandelen. Cykelhandlernes omsætning var kun på 5,1 pct., svarende til godt det halve af en gennemsnitsmåned. Men legetøjsbranchen havde næsten en fjerdedel af årets omsætning, eller 24,4 pct. Byggemarkeder, møbelforretninger og farve – og tapetforretninger havde ikke travlt.
Butikker, der handler med drikkevarer nåede op på 18,3 pct. i december. Skal vi lige se på hitlisten:
Omsætning i december (2013) i forhold til resten af året:
1. Spil/legetøj 24,4 pct.
2. Handel med køkkenudstyr/glas/porcelæn/bestik/vaser/lysestager 22,5 pct.
3. Boghandlere 18,8 pct.
4. Handel med ure/smykker/guld – sølvvarer 18,7 pct.
Omsætning/ Bund:
1. Farve/Tapetforretninger 6,1 pct.
2. Cykel/knallertforretninger 5,1 pct.
3. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 4,5 pct.
Hvad ønskede vi os til Jul?
Man kan lave hitliste for alt. Danskerne blev spurgt om, hvad de ønskede sig til jul. Her er resultatet:
1. Tøj/sko 30 pct.
2. Oplevelsesgaver 30 pct.
3. Bøger 27 pct.
4. Gavekort 23 pct.
5. Personlig pleje 22 pct.
6. Elektronik 20 pct.
7. Boligindretning/design 18 pct.
8. Køkkenudstyr 17 pct.
9. Penge 15 pct.
10. Musik/film 13 pct.
11. Hobbyartikler 12 pct.
12. Noget spiseligt/drikkevarer 8 pct.
13. Spil 8 pct.
Butikker bruges til Showrooms
Deloittes internationale juleanalyse viste, at 2 ud af 3 danskere har prøvet at bruge butikken som showroom, for derefter at handle på nettet. Men alligevel foretrækker 7 ud af 10 at købe i de fysiske butikker.
Snart 45 pct. på Nettet
Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil nutidens unge ikke kunne finde nær så mange fysiske butikker som nu. I 2020 vil 45 pct. af butikkerne være på nettet. Og ikke nok med det. Halvdelen af denne handel vil så foregå med udenlandske websites.
Netbutikker tjener ikke nok
Afkastet i netbutikker er halveret fra 2012 til 2013. Det viser en undersøgelse, foretaget af Deloitte. Konkurrencen er ikke ekstrem hård. Det samlede afkast i den investerede kapital var i 2013 på 13 pct. Særlig de mellemstore virksomheder med 10 – 50 ansatte har det hårdt. Her faldt afkastet fra 32 pct. til 6 pct.
Vi burde være stolte
Danmark ligger nummer et i seks statistikker, så egentlig burde vi være stolte. Forbes kårede os sum nr. 1, når det gjaldt om det land, hvor der var bedst at gøre forretning i. korruptionen i Danmark er den mindste i verden. Danskerne har ifølge OECD den bedste arbejds/fritidsbalance. Vi har i flere omgange haft æren for at være det lykkeligste land, men nu må vi tage til takke med tredjepladsen, bag Panama og Costa Rica. Men hurra, vi er
- Landet med verdens bedste klimapolitik
- Intet andet land er så dygtige udi at søge og kunne tilgå informationer via teknologi
- Vindenergi står for 33,8 pct. af vores samlede elektricitet. Det kan intet andet land præstere.
73 tons slik konfiskeret
Alene i år har Fødevarekontrollen konfiskeret 73 tons slik ved 90 kontroller i butikker herhjemme. Det største problem er manglende betaling af afgifter.
Men fornylig blev yderligere 25 tons slik beslaglagt i en enkelt virksomhed. Her kunne man heller ikke finde faktura. Desuden var der rester af muse – og rottelort. Og det sidste er særdeles sundhedsfarligt.
Dagligvare – priser falder i Danmark
Konkurrencen inden for dagligvarehandel i Danmark er markant. Det betyder også, at discountbutikkerne presser priserne ned. Der er faktisk flere dagligvarebutikker, inden der er kunder til. I midten af 2014 var der således 1.580 discountbutikker i landet. Kampen om kunderne foregår primært om prisen.
En af de kæder, der har gang i den, er Rema 1000. I dag har kæden 256 butikker, men målet er, at der skal åbnes 20 – 25 nye om året.
I Coops er antallet af discountbutikker på to år blevet udvidet med 60 butikker. Nu er ideen, at disse bliver opkvalificeret.
Problemer med madspild
Butikker, der forærer mad væk, risikere en ekstra momsregning. I gennemsnit smider hver dagligvarebutik en indkøbsvogn fyldt med varer væk hver dag.
Dagligvarehandelen smider 150.000 tons varer i skraldespanden. Det svarer til 3.000 indkøbsvogne hver dag.
For at reducere madspild nedsættes en del varer. Men butikker vil gerne donere deres rester væk, hvis det ikke lige var for lovgivningen.
Rugbrød må ikke sendes tilbage til bageriet, så det kan genanvendes. Wienerbrød må heller ikke sendes tilbage, så det for eksempel kan bruges til romkugler. En butik må heller ikke give æbler væk, som er rynkede eller stødte. Og sådan kan man blive ved, at finde ting i lovgivninger, der spænder ben for rigtig anvendelse af madspild og genbrug.
Åben på helligdage
Et nyt lovforslag skal nu give butikker lov til at holde åbent på helligdage med særlig lokale begivenheder. Indtil nu har der været muligheder for dette, hvis der har været tale om en international begivenhed. HK mener, at forslaget gavner de store kæder og ikke de små. Organisationen har opbakning for kritikken hos De Samvirkende Købmænd og Dansk Detail. Men i Folketinget har forslaget opbakning fra begge fløje.
Bliver butiksansatte ringeagtet?
Utroligt, hvad man som butiksansat skal finde sig i. Her et uddrag fra et kritisk indlæg i Politiken:
- De ansatte udfører helt maskinelt deres arbejde uden nogen form for interesse for at servicere deres kunder – en servicering, som jeg antager må være en relativ stor del af deres jobbeskrivelse.
- Det lader til, at de ikke føler nogen som helst form for prestige eller ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde i den her branche. Snarere tværtimod. Jo mere ugidelig og ligeglad, man giver udtryk for at være, jo nemmere bliver det for andre at se, at man slet ikke hører til, hvordan man er.
- Det er i langt højere grad reglen end undtagelsen at se butiksekspedienten, buschaufføren eller bagerjomfruen drømme sig langt væk fra deres servicerende tjans.
Vedkommende, der skriver dette må virkelig have haft nogle dårlige oplevelser i landets butikker siden han i den grad kan generalisere.
Her står vi dag efter dag, år efter år og servicerer kunderne. Og vi gør det mest utrolige for at skaffe varerne hjem til dem, så hurtig som overhovedet muligt. Men til en dialog skal det altid to til. Måske, er det der problemet ligger.
Det var, hvad vi havde valgt at bringe i vores rubrik, Detailhandel i december, følg os også på Facebook. Her får du nye detailhandelsnyheder hver dag. Vi vender frygtelig tilbage i februar. |
