Ja selvfølgelig kan de det. Men ofte er vi utilfredse med at det hele skal tage så lang tid, og at de ikke kender begrebet service. Inden for Staten får de nu nye procedurer, der betyder, at den enkelte skal tjekkes mere. Måske skulle det offentlige kigge mod det private, hvor ansvarsområder bliver uddelegeret. Sygeplejerske og læger skal udfylde så mange kontrolformularer, at de knap har tid til patienterne. Derfor vokser klagerne, og patienterne skal vente yderligere 13 måneder på, at deres sag, bliver behandlet. Der er meget stress i det offentlige. Stress er tegn på dårlig ledelse. Derfor er sygefraværet også højere inden for det offentlige. Fire ud af 10 offentligt ansatte mener ikke, at de kan holde til pensionen.
Ny ledelsesstil
Jo, det er en provokerende overskrift. Når erhvervslivet skal have byggetilladelse eller andre informationer fra det offentlige, så får de ofte denne følelse som i overskriften. Men er det i grunden de offentligt ansattes skyld? Er det ikke systemet? Men hvem er systemet?
Nu skal staten have effektiviseret deres arbejdsgange. I forvejen er disse instanser overdænget med kontrolformularer. Men nu sker der atter noget. De 185.000 lærere, politibetjente og embedsmænd vil fra årsskiftet møde en ny ledelsesstil.
Resultatmålinger skal være vejen frem
Konsulentfirmaet McKinsey og Moderniseringsstyrelsen står bag en ny model for god arbejdsgiveradfærd. Resultatmålinger med dertilhørende præstationsløn bliver fremtiden for de statsansatte. Det er op til diverse ledere i staten, at lave disse vurderinger. Men der skal åbenbart også bruges konsulenter til dette formål. Og dette er ikke noget
Politiforbundet mener, at det er skræmmende
Politiforbundet er begejstret for:
- Det er kontrol, kontrol, kontrol. Og ikke tillid. Det peger fuldstændig i modsatte retning af moderne ledelse. Det målbare er interessant, mens det ikke – målbare er uinteressant. Det er skræmmende.
Gør som i det private erhvervsliv
Præstatsionsledelse, hvor løn og forfremmelsesmuligheder kobles sammen med det medarbejderen præsenterer i forhold til den enkeltes udvikling og afdelingens mål skal fremover være modellen fremadrettet. På den måde får vi mest velfærd for pengene, siger vores finansminister. Man kan så spørge sig selv om dette er motiverende for arbejdsmoralen og miljøet.
Inden for det private arbejdsmarked har man uddelegeret ansvarsområder, og her tager de enkelte ansvar og stilling.
Hold dine pauser
Hver fjerde dansker knokler næsten non - stop på jobbet uden pauser. Men det er nok ikke sundt i længden, hverken for virksomheden eller for den enkelte medarbejder. Risikoen for sygefravær stiger og produktiviteten falder. Holder du ikke pauser, ja så vokser stress.
Kunne gøres mere effektivt
Undertegnede har lige haft 14 dages daglige gang på et sygehus. Her var det utroligt at se, hvor mange bolde en sygeplejerske skulle have i bolden på en gang. Her kan manglende pauser fører til et dyk i koncentrationen. Og det var da også tydeligt, at der blev begået fejl, som førte til utilfredshed hos patienterne.
At man så måske med fordel kunne ændre praksis inden for sundhedssektoren er en anden ting, Således skulle der seks telefonopkald til, for at få nogle recepter efter udskrivning. Det havde man lige glemt, selv om nogle af disse nærmest var livsvigtige. Disse skulle så afhentes selv på hospitalet, for man kunne finde ud af, at lægge dem på apotekernes server. Det betød så yderligere en halv times arbejde for apotekeren.
Man kunne så måske også spare noget tid, når forskellige afdelinger arbejdede bedre sammen. Den medicin, der så blev udskrevet i dette konkrete tilfælde har nogle fæle bivirkninger. Andre læger har anbefalet en bedre medicin uden disse bivirkninger, men må så ikke udstede nye recepter. Det kan kun den som har udstedt den oprindelige recept. Og denne kan man så åbenbart ikke komme til at tale med igen, for som svaret er:
- Patienten er ikke indlagt hos os mere, vi har ikke mere med sagen at gøre!
Helt ærligt, dette kunne være gjort meget bedre, og taget meget mindre tid. Hvis man havde en bedre standard på området, havde det heller ikke kostet mere arbejdstid.
Klager over lægefejl
Der er også generelt en stigning af klager over lægefejl. En af grundene til det, kan da også være alle de vejledninger og formularer, der skal udfyldes og følges hele tiden. I dag skal man vente over et år på behandling af klager over lægefejl. Også her mangler der ressourcer til at behandle klagerne.
47 pct. mener, at de har mindre tid
Men mon ikke offentlig ansatte skal løbe så stærkt, at de ikke har tid til at løse deres opgaver ordentligt. En Megafonundersøgelse blandt 2.741 statsansatte afslørede, at hele 47 pct. mente, at de ikke havde tid til at løse deres opgaver. Hele 16 pct. havde været sygemeldte på grund af stress det seneste år. Det må jo betyde, at det er ikke ordentlig trivsel på arbejdspladsen. Men bliver det bedre, når der skal indføres mere kontrol?
Stress tyder på dårlig ledelse
Stress kan også betyde, at der er dårlig dialog på arbejdspladsen og dårlig ledelse. Måske skulle det offentlige overveje, at ændre nogle rutiner i stedet for at øge kontrollen. Og måske burde man hurtigere reagere på dårlig arbejdsmiljø. På det private arbejdsmarked bliver medarbejdere ofte inddraget og får medindflydelse i deres egen arbejdssituation. Dette giver bedre arbejdsmiljø.
Vi har holdt os til reglerne
For et års tid siden eller mere var en flok embedsmænd på kursus. Der blev bevilliget gratis bar. Det kostede så skatteyderne en regning på 12.000 kr. Juridisk var det ikke noget forkert i dette. Men det signal, der blev udsendt i denne forbindelse, er jo helt forkert. Og signalet var, at man holdte sig inden for reglerne.
De får betalt deres frokost
90 pct. af de offentlige ansatte får betalt deres frokostpause. Det svarer til en udgift på 19 milliarder kr. Den halve time hver dag svarer til 12,3 hele arbejdsdage.
Men skal vi være sure over det? Man må jo have haft nogle gode forhandlere, når det drejede sig om overenskomstforhandlingerne. Og når man først har fået nogle rettigheder, så er det svært at trække disse tilbage igen. Dukker man ned i detaljerne, ja så viser det sig, at en offentlig fuldtidsansat her 20 dage mere betalt frihed end den privatansatte på årsbasis. Det ville nok være lidt for indviklet at forklare det her.
De lovgivnings og overenskomstmæssige rettigheder giver både offentligt og privatansatte ret til 25 dages ferie og 5 feriefridage. Samtidig har ansatte i begge sektorer fridage i forbindelse med f.eks. jul og påske. Desuden har offentligt ansatte adgang til omsorgs – og seniordage – frihed der generelt ikke findes for privatansatte på DA – området.
4 ud af 10 klarer det ikke – til pensionen
Er du født i 1970erne, skal du arbejde til du fylder 70 år. Ja det er konsekvenserne af den såkaldte tilbagetrækningsreform. Og undersøgelser har vist, at 4 ud af 10 ansatte inden for landets plejehjem, hospitaler og daginstitutioner mener, at deres arbejde er så opslidende, at det holder de ikke til.
Offentlig ansatte mere syge
Mange påpeger, at der kommer flere og flere opgaver. De kan ikke holde til presset, siger de. Man lavede netop en senior – pensionsordning, der skulle tage dette i betragtning. Men denne ordning er nu lavet om, så den har samme funktion, som en førtidspension. Men her skal du være fuldtidsbeskæftiget for at komme i betragtning.
Det er ingen tvivl om, at mange offentlig ansatte kan mærke stigende belastning af skulder, knæ og ryg. Og her er der langt fra at en fysioterapeut kan hjælpe.
Offentligt ansatte er mere syge end privatansatte. Ja dette kan man læse i en arbejdsmarkedsrapport fra 2010. I gennemsnittet er offentligt ansatte fraværende næsten 11 dage om året på grund af egen sygdom, mens de privatansatte er fraværende i syv dage.
Offentligt ansatte har ret til 40 ugers barsel med løn. På DA – området er det tale om 33 uger.
Dukker vi så nærmere ned i Københavns Kommune, ja det er så ser vi en spændende historie, som vi lige foreløbig lader ligge. Vi skal lige have tjekket vore oplysninger. Men hold øje med vores hjemmeside. |
