Hvad nu – med de Unge?

Uddannelsen skal højnes, især på erhvervsskolerne. Partierne kan ikke blive enige om, hvad adgangskravet skal være. Allerede nu er der sket fyringer og besparelser på skolerne. Man forventer færre elever ligesom frafaldet forventes at blive større. Hvad med restgruppen, som ikke kan klare kravene? Og hvad med ambitionerne, om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal kunne klare en uddannelse. Taberne bliver anden- generations – indvandrerdrenge. For 5.500 unge er dørene lukket. Det starter allerede for folkeskoleelever. De skal tage en alvorlig beslutning som 15 – 16 årig, men kan de det? Får de nok vejledning? Og hvad med erhvervserfaring. Der forsvinder flere og flere fritidsjobbere. Ikke alle folkeskoler har en erhvervspraktik – ordning.

Negativ udvikling for fritidsjobbere
Danske unge har en tradition for at komme tidlig ud på arbejdsmarkedet. Det er som kassedame, opvasker eller avisbud. De tjener deres egne penge og lærer spillereglerne på en arbejdsplads. Men disse fritidsjobs er langsomt ved at forsvinde. Særlig de 15 – årige drenge, der tjente deres egne penge, vælger fritidsjobbene fra. Også færre teenagepiger er ude i erhvervslivet. Man lærer en del af erhvervslivet, som folkeskolen ikke lærer de unge.

Måske er det folkeskolereformen, der gør sig gældende. Men det er en negativ udvikling, både for de unge og erhvervslivet.

Lærere og forældre utilfredse med folkeskolen
Det startede med en helt ny reform af folkeskolen. Og for lærerne betød det en omstridt tilpasning til nye arbejdstidsregler. Og skolereformen må tage æren for, at 10 pct. af lærerne har søgt væk.

Det er stigende utilfredshed hos forældrene med den nye skolereformen, men det tager politikerne helt rolig. Det er kun startvanskeligheder, siger de. Både elever og forældre savner mere bevægelse i dagligdagen, og så fungerer det ikke med lektiecafeen.

5.500 unge bliver afvist
Egentlig skulle de unge få lettere adgang til en uddannelse. Og skiftende regeringer har en ambition om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men sådan går det næppe.

Kommende elever til en erhvervsuddannelse skal have mindst 02 i dansk og matematik. Dette betyder, at hvert år bliver 5.500 unge afvist. Man vil højne kvaliteten af uddannelse og signalisere, at ikke alle og enhver kan tage en erhvervsuddannelse.

Kan 15 – 16 årige træffe det rigtige valg?
Men det handler vel også om prestige? Forskere havde advaret mod den situation, der kunne opstå, men politikerne havde kun skuldertræk over for dem.

Forskerne kunne ellers dokumentere, at en tredjedel ikke kunne honorere karakterkravene. De kunne også dokumentere, at en 15 – 16 årige havde vanskeligheder ved at finde ud af at træffe et endeligt uddannelsesvalg, som skulle følge en resten af livet.

Men den nye reform, lægger op til, at man allerede i 7. klasse skal gå den målrettede vej. Her skal der også allerede afgøres om man er parat eller ikke parat til en uddannelse. Men er Folkeskolen i dag parat til dette ansvar? Er 15 – 16 årige modne nok til at kunne vælge en livsbane?

Masser af dobbeltuddannelse
Det er kun den femtedel, der ikke er uddannelsesparat efter 7. klasse, de har ret til en vejledning. De andre skal selv finde vejen.

I dag bruger man svimlende 3 milliarder kroner, fordi unge tager en dobbeltuddannelse. Efter, at de eksempelvis har gennemført gymnasiet finder de ud af, at de hellere vil være elektriker eller mediegrafiker.

Mere eller mindre faguddannede?
Men hvad sker der med de over 5.000 unge, som politikerne med fuldt overlæg holder ude af uddannelserne? Ja som en led i ungdomsuddannelserne skal man samle de 2.500 svageste op. De skal så enten hjælpes ind i et kompetencegivende uddannelsesforløb. Eller at de efter to års forløb for titlen erhvervsassistent, der ikke giver kompetence til noget som helst. De kan ende på en produktionsskole eller få en EUG – uddannelse. Men dette får nok ikke arbejdsgiverne til at se på dem som mere eller mindre faguddannede.

Skal man gennem en gymnasial uddannelse ser de borgerlige gerne, at man skal have et gennemsnit på mellem 4 og 7 i folkeskolen i dansk og matematik. Dette vil også ramme de unge hårdt. Hele 23 pct. af de unge, der i sommeren 2013 startede den to – årige uddannelse på HF ville ikke kunne opfylde dette krav. Det viser en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE).

Skal elever udelukkende bedømmes ud fra karakterer?
Rød blok vil holde på 02, men kommer de borgerlige til magten ville adgangskravet utvivlsomt lande på 04.

Forskere har advaret mod, at udelukkende vurdere de unges evner set ud fra karakterer. De fastholder, at en egnetheds – vurdering af den enkelte elev er langt bedre. Mange unge påpeger, at de bliver nervøse, når de skal til eksamen. De er bedre til fagene i det daglige. Når en eksamenskarakter skal afgøre deres fremtid, finder de det helt uretfærdigt.

Op ad sofaen?
Forskere advarer mod at restgruppen bliver større end forventet. Der er ikke taget nok hånd om dem, der bliver sorteret fra. Med adgangskrav skaber man en større restgruppe.

Nogle politikere mener, at med større adgangskrav vil de unge komme op af sofaen og anstrenge sig mere for at få bedre karakterer.

Uden tvivl vil der blive større søgning til 10. klasserne. Men i årevis er netop 10. klasserne lagt på had af politikere og organisationsfolk. Dansk Industri har kaldt 10. klasse for en forsinkende omvej, som koster samfundet penge. Men mange unge vil i fremtiden bruge 10. klasse for at opnå karakterkravet.

10. klasse eller efterskole?
Allerede i dag tager 4 ud af 10 en 10. klasse. Og det sker for kommunens regning. Mange vælger efterskole, betalt af skattekroner og forældre. Og 10. klasse er nødvendigvis ikke for svage elever. Hver tredje havde således mere end 8 i gennemsnit ved 9. klasses adgangsprøve. Mange benytter denne klasse for at opnå en bedre karakter for at komme ind på gymnasiet.

Hvad med indvandrer – drenge?
Indvandrerpigerne rykker frem og indsnævrer gabet til de danske unge. Men de danske indvandredrenge hænger fortsat efter i uddannelsessystemet. 47 pct. af de mandelige ikkevestlige efterkommere har ikke et eksamensbevis, som de skulle bruge til at søge et job. Uden uddannelse er det langt sværere at begå sig på det danske arbejdsmarked. Dette medfører en risiko for at have på offentlig forsørgelse i længere perioder.

15 – 20 pct. dumper i matematik
Ud af til virker det fint i gymnasiet, men sandheden er, at mellem 15 og 20 pct. dumper i matematik. Og det selv om opgaverne er blevet lettere og det forhold, at man nu må bruge hjælpemidler. Og på nettet kan man købe sig til hjælp for at få løst opgaverne.

Elever møder for sjældent erhvervslivet
Regeringen har en målsætning om at fjerde vil tage en erhvervsuddannelse, men en undersøgelse viste fornylig at kun her tiende ville vælge dette. Og det heller ikke alle af de resterende ni, der har en chance i gymnasiet. Problemet er, at eleverne møder erhvervslivet alt for sjældent i folkeskolen. Således har langt fra alle folkeskoler, erhvervspraktik.

En rystende undersøgelse
Tænketanken Kraka har lavet en lidt rystende undersøgelse. Den viser, at halvdelen af de unge, der i 2002 startede på en erhvervsskole, var allerede droppet ud og havde endnu ikke i 2011 fået en ungdomsuddannelse. Det er et problem, at 10.000 af en ungdomsårgang ikke får en uddannelse.

Et vigtigt element i den nye reform, er praktikpladser. Ja tænk, at det er hele 109 erhvervsuddannelser, at gå i gang med.

Store besparelser på erhvervsskolerne
Karakterkravene betyder i fremtiden store besparelser på erhvervsskolerne. Det skyldes færre elever. Nogle skoler melder om 30 pct. mindre antal elever. Desuden sker der i mange uddannelser en tilpasning, så man ikke uddanner de unge til ledighed. Således skal KTS, Københavns Tekniske Skole spare cirka 30 lærere. Også på Danmarks næststørste erhvervsskole, TEC Frederiksberg er der fyret 30 lærere.

Hver anden elev blev ikke hjulpet
Dansk Metal har foretaget en undersøgelse blandt 1.176 elever, der i gang med et hovedforløb. Hver anden elev svarer, at skolen ikke gjorde det store for at hjælpe dem i deres søgning efter en praktikplads. Kun en fjerdedel svarede, at de fik en god hjælp til at finde en plads.

Og det er ikke kun skolerne, der får på puklen. Dansk Metal mener, at arbejdsgiverne skal ud på skolerne for at sikre sig faglig arbejdskraft.

Konsulenter på erhvervsskolerne
Arbejdsmarkedets partnere har ellers afsat 95 millioner kroner, der skal bruges til at matche virksomheder og elever. Og det sker som konsulenter på erhvervsskolerne.

Er det kun erhvervslivets skyld?
Men er ambitionerne om, at 95 ud af 100 unge skal have en ungdomsuddannelse væk? For erhvervsskolerne forventer, at det også bliver at større frafald af elever, der ikke kan følge med. 1. august bliver niveauet hævet på erhvervsskolerne. De unge, der får offentlige ydelser, kan blive frataget disse, såfremt de nægter at tage en uddannelse. Men når disse unge ikke kan følge med, er det så nok at tilbyde dem et ”Turbu – kursus” i dansk i sommerferien?

Erhvervslivet er i den grad blevet beskyldt for ikke at tilbyde praktikpladser og oprette lærer – pladser. Men mon ikke det er noget mere galt med vores uddannelsessystem. Snart kommer vi til at mangle faglig arbejdskraft.

Følg med i vores fokusering på uddannelse her på siden. Gå ind på søgefunktionen og dernæst i vores elektroniske arkiv.