Nethandlen fortsætter. Vi giver nogle gode tips til, hvordan den fysiske butik kan tage kampen op mod dette. Desværre mangler fællesskabet på Nørrebro til at vi virkelig kan gøre en forskel. Bagerne dør, Netto og Aldi udvider. En britisk priskrig skaber masser af lukninger. Der er stigende import af ulovligt slik. Politikere vil bestemme, hvordan virksomheder skal skilte. Kioskerne har det usædvanligt svært. Sidste år oplevede butikkerne endelig stigende detailsalg, men vi kommer ikke i nærheden af forbruget fra 2008. Og det har kunnet mærkes på antallet af lukkede butikker og nedgang i beskæftigelse i detail - og engroshandelen. Og så har Nørrebro Handelsforening igen haft besøg af studerende. Det og meget mere kan du læse her.
Igen – besøg fra en skole
Nørrebro Handelsforening har gennem årene haft besøg af mange skoleelever fra diverse uddannelsessteder. Vi har hjulpet til mange studierapporter. Senest var det to søde gymnasieelever fra Vordingborg. De ville vide, hvordan vi så på indvandrerbutikker, og hvordan de klarede sig på Nørrebrogade. Desuden ville de vide noget om indvandringen – historisk set.
De undrede sig meget over politikernes holdning til ombygningen af Nørrebrogade. Politikerne har bestemt, at grunden til butikkernes krise på Nørrebrogade er den økonomiske krise, stigende internethandel og konkurrencen fra storcentre.
Et flertal af politikere mener, at skal Nørrebrogade genvinde prædikatet som handelsgade, så skal der skabes mere plads til fodgængere og cyklister. Og hvor det er mindre støjforurening og luftforurening vil folk gerne opholde sig.
Vi fortalte de unge mennesker, at inden ombygningen af Nørrebrogade, var der ingen problemer med omsætningen på Nørrebrogade. Endvidere fremviste vi de undersøgelser, vi foretog straks efter indskrænkningerne på Indre Nørrebro. De viste stor tilbagegang i omsætningen. Vi havde også kommunens undersøgelser, som vi fremviste de unge mennesker, der viste lige det modsatte.
Det kunne have være rart, hvis i tidens løb havde fået tilsendt alle de undersøgelser, som vi har været indblandet i, og så hørt skoleelevernes og studerendes konklusioner.
Nye retningslinjer for støtte af kultur
Nørrebro Lokaludvalg har besluttet, at man heller vil støtte lokale projekter på Nørrebro fremfor kommunale projekter på Nørrebro. Kultur – og fritidsborgmesteren er ikke særlig glad for denne ordning. Lokaludvalget har over for kulturborgmesteren påpeget, at borgere og foreninger på Nørrebro er mere aktive og engagerede end andre steder i hovedstaden. Derfor bliver man nødt til at prioritere. Nørrebro lokaludvalg mener, at såfremt man skulle behandle alle ens, så krævede det et større beløb fra kommunen.
Hvad skal butikker stille op med netbutikker?
Danskerne vil handle for 80 milliarder kroner på nettet i 2014 mod 69 milliarder kroner i 2013. Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv på baggrund af oplysninger fra Nets.
Men hvad gør vi i de fysiske butikker? Det forudsætter et kreativt købmandsskab. Vi skal have de rigtige varer til de rigtige priser, kombineret med gode og glade butiksoplevelser. Man skal også gå endnu længere, når det gælder service. Man kan også definere det som
- Mere vildskab i butikkerne.
Man skal også lære at gøre tingene anderledes. Vi skal gøre noget, som ikke kan opleves på nettet. Mange vælger at skære i medarbejderstaben, men det er dumt, for så skærer man i servicen. Måske er udviklingen af egne kædemærker vigtig. De kan være så unikke, at de ikke kan findes andre steder.
Sjove aktiviteter med optræden er med til at trække kunder til. Kundeklubber med kundeaktiviteter og kundeaftener er vigtige.
Nyhedsmails og onlineaktiviteter med afhentning i butikkerne. Kunderne skal også have adgang til flere produkter fra butikken som de kan se på deres iPads eller skærme. Her skal kunderne så have mulighed for at bestille og få leveret på hjemmeadressen.
Store events i samarbejde med andre butikker og den lokale handelsforening. Dette kræver dog sammenhold og at alle butikker går sammen om et fælles budskab. Det sammenhold opleves dog ikke blandt detailhandlen på Nørrebrogade i øjeblikket.
Dog har kvartermesteren på Nørrebro opnået at kunne tiltrække i tusindvis af interesserede. Disse aktiviteter burde være bakket meget mere op af den lokale detailhandel.
Man skal møde kunderne i øjenhøjde og yde en personlig service. Det betyder også at kunden får et personligt forhold til din butik. Tænk, hvis man kunne tilbyde gratis parkering. Men ellers kunne man tilbyde wifi, levering, forlænget returret m.m.
Kundernes sanser skal også vækkes i din butik.
Stigende detailsalg
For første gang siden 2007 er det årlige detailsalg steget, viser nye tal. Det samlede detailsalg er 1,1 pct. højere end i 2013, når det er korrigeret for prisudvikling. Men tallet viser også, at detailsalget faldt i de danske butikker fra november til december. Skal vi dukke ned i tallene fra Danmarks Statistik, så ser vi, at
- Salget af andre forbrugsvarer faldt med 0,7 pct.
- Salg af beklædning faldt med 1,7 pct.
Det samlede private forbruger er dog stadig 32 milliarder kroner lavere end for syv år siden. Det svarer til, at hver dansker bruger 5.700 kr. mindre til forbrug end dengang. En typisk familie har med andre ord sænket deres forbrug med mere end 22.800 kr.
Dette forhold har haft store konsekvenser for dansk detailhandel. Beskæftigelsen inden for både detailhandel og engroshandel er faldet med 29.000 personer.
Siden 2008 er der blevet 3.500 butikker mindre. Det er især sket indhug inden for supermarkeder, specialbutikker med fødevarer, tankstationer og butikker, der sælger tekstiler, husholdningsudstyr og elektronik. Men også 750 tøjbutikker er der lukket.
Kiosker kæmper for overlevelse
Lukkeloven har været slem ved kiosker. Her må man være virkelig kreativ. Danske kiosker og nærbutikker er i den grad skrumpet ind. I 2004 var der 3.273. I 2014 var der 1.984.
For 10 år siden udgjorde kiosker og nærbutikker knap 10 pct. af omsætningen i kolonialsektoren. I dag har man kun 4,4 pct. af markedet.
Men mange af butikkerne overlever dog, fordi man har været i stand til at omstille sig. Man er begyndt at sælge kaffe to – go, blomster, brugskunst og meget andet.
Andre tiltag har været pakkeafhentning, specialøl, gaveartikler, blomster m.m. Mange har indført en ordning med, at du kan få dine skjorter vasket eller renset.
Noget af det nye, kan være koncessioner. Oversat betyder det noget i retning af, at man udlejer hyldemeter til firmaer, der gerne promovere deres produkter nemt og effektivt.
Men kioskerne har noget af en udfordring. Således er halvdelen af omsætningen i kioskerne tobaksvarer. Og fortjenesten på en pakke cigaretter med 20 stk. er 1,40 kr. Betales der med dankort, skal kiosker betale 60 øre i gebyr. Køber kunden et frimærke og betaler med dankort, er det ligefrem en underskudsforretning for kiosken.
Men selv med dette tiltag forventes antallet af disse butikker at være skrumpet ned medyderligere 600 i 2024.
Hovedstadens erhvervsstøtte får tæsk
En ny rapport konkludere, at der er god plads til forbedring, når det gælder erhvervsstøtte i hovedstaden. Kun 4 pct. af virksomhederne i hovedstaden har gjort brug af erhvervsstøtten i hovedstaden, som bliver betegnet som uprofessionelt og ustruktureret. I de andre regioner har 11 pct. af virksomhederne søgt hjælp hos den lokale erhvervsservice.
Aktørerne i erhvervsudviklingssystemet i hovedstaden henviser ikke til hinanden. Gennem flere år har politikere i hovedstaden lovet en forbedring.
Hvorfor blander politiker sig i dette?
Føtex i Sønderborg tilbyder 40 pct. rabat på tekstil. Og Føtex vil gerne sælge vare til en gruppe syriske flygtninge, der bor 300 meter fra varehuset. Derfor har Føtex lavet et skilt som på arabisk fortæller om rabatten, der trækkes fra ved kassen.
Og hvad sker det. Politikere kaldet det for et knæfald for islamiseringen. De mener, at det er hykleri. Men helt ærligt er det ikke politikerne, der går for vidt. Inde i Københavns centrum er der masser af skilte på kinesisk og ved vestkysten er der masser af skilte på tysk.
Skal politikere blande sig i, hvordan detailhandlere driver deres virksomheder?
Nu er Amazon begyndt at tjene penge
Verdens største netbutik, Amazon er nu begyndt at tjene penge. I det vigtige jule – kvartal blev der omsat 18 pct. mere end sidste år. Og det stod pludselig 214 millioner dollars på plus. Det fik så aktierne til at stige med 12,2 pct. De var ellers faldet 20 pct. i de senere år. Streamingtjenesten Prime er vokset med hele 53 pct. på verdensplan. Der er nu 49 millioner Prime – brugere. Og disse bruger 1.500 dollars i gennemsnit.
Illegal slik strømmer over grænsen
Mængden af chokolade og slik, som bringes ulovlig til Danmark fra udlandet, anslås at være vokset med 50 pct. på bare to år. Det vurdere Skatteministeriet i en ny rapport om grænsehandel. Den illegale handel har været væsentlig højere end man hidtil har vurderet. Den ulovlige handel menes at havne hos de mange forhandlere af ”Bland selv slik”.
Falske anmeldelser på nettet
Brugeranmeldelser på Trustpilot og TripAdvisor har været i kraftig vækst på nettet. Men ofte drejer det sig om falske anmeldelser. Man kan snyde forbrugerne ved at købe et bestemt produkt, og man kan nedgøre en virksomhed på uretfærdig vis, så det rammer dem på bundlinjen.
Forbrugerombudsmanden har derfor strammet kravene til onlinetjenester, hvor forbruger kan offentliggøre købs – oplevelser. Retningslinjer er forhandlet på plads mellem Forbrugerrådet Tænk og en række erhvervsorganisationer.
Britisk priskrig
Aldi og Lidl’ s indtog på det britiske marked er ikke foregået stille og rolig. De har i den grad taget markedsandele fra de etablerede kæder. Og for at dæmme op for yderligere kundeflugt, har de gamle kæder indledt en decideret priskrig. Således har Tesco i månedsvis tilbageholdt betalinger til leverandører for at regnskabet skulle de bedre ud, end det egentlig var.
1.240 små og mellemstore virksomheder, der fortrinsvis lever af, at levere fødevarer til de britiske supermarkeder frygter for deres overlevelse. Supermarkederne er så stærke, at det er dem, der bestemmer i forhandlingerne. 100 virksomheder er allerede i akut krise, som følge af priskrigen.
En af de sektorer, der er alvorlig ramt er mælkesektoren. For bare et år siden var prisen for en liter mælk 3,37 kroner. Nu er den nede på 1,90 kr. Antallet af mælkeproducenter er halveret på bare ti år.
Den britiske regering overvejer i øjeblikket at give de regulerende myndigheder for detailhandlen ret til at uddele bøder til supermarkeder, der behandler deres producenter for dårligt.
Aldi moderniserer for milliarder
Aldi er i gang med at modernisere forretningerne, så de kommer til at fremstå mere moderne og tilbyde mere økologi, mere frugt og grønt samt frisk bagværk. Aldi – forretningerne på det danske marked er reduceret fra 240 til 225 over de seneste fem år. I 2013 havde koncernen et underskud på 228 millioner kroner. Omsætningen er på fem år faldet fra 3,9 milliarder kroner til 3,1 milliard. Aldi sidder i dag med en markedsandel på ca. 3 pct. Men denne andel har man besluttet sig for at forbedre. Derfor har Aldi Nord skudt 1,25 milliarder kroner ind i et nyt projekt.
Men Aldi for i den grad kamp til stregen. Lidl har åbnet en moderne bæredygtig forretning i Valby. Netto eksperimentere med døgnåbent og Rema 1000 kører med fokus på kvalitetskød og minimering af madspild.
Netto udvider med 50 butikker
Hele 50 nye butikker vil Netto udvide med i 2015. Det bliver tale om mindst 15 nybyggede butikker på helt nye placeringer. Dertil kommer 20 flytninger og omfattende ombygninger af eksisterende butikker. 20 andre butikker vil opleve en gennemgribende renovering.
De seneste to år har Netto oplevet vækst i markedsandele og antallet af kunder. DøgnNetto og almindelige Netto – butikker udgør i dag 457 butikker i landet. Målt i antallet af butikker og omsætning er det den største dagligvarekæde i Danmark.
Bagerne dør
Guldbageren er gået i betalingsstandsning. Og det gælder ikke kun den kæde. Bagerne lukker en efter en. Kunderne kan ofte få bedre og billigere brød i supermarkedet. De bagere, der overlever, er kun dem, der leverer en hel unik kvalitet.
Søndagsavisen testede i den forbindelse seks croissanter fra bagere og supermarkeder. Og testens resultat overrasker.
1. 7eleven (17,-kr.)
2. Føtex (12,- kr.)
3. Lidl (3,25kr.)
4. Guldbageren (12,-kr.)
5. Lagkagehuset (18,-kr.)
6. Emmerys (20,-kr.)
Det var, hvad vi havde valgt at bringe denne måned i vores besøg i detailhandlen. Og det bliver endnu mere spændende, når vi vender tilbage med Detailhandel i marts 2015. |
