Privatbilismen er steget mere, end hvad godt er. Men kan man for at få bilisterne til at tage toget tilbyde en ekstra god kollektiv trafik? Svaret må være nej, selv med den nye 10 – årige kontrakt, der er forhandlet på plads med mindst mulig flertal. Har pendlerne fået det, som de gik efter? Igen må svaret være nej. Vi har lavet en analyse omkring kundetilfredshed, en sammenligning med priser på privatbilisme og togbilletter m.m. Gennem de sidste 10 år har DSB ikke kunnet levere varen, ifølge kontrakten. En revisionsrapport stiller spørgsmålstegn ved DSB’ s planer. Spørgsmålet er også om staten vil gå glip, af de 40 milliarder kroner som bilisterne afleverer hvert år. Billetpriserne stiger mere end benzinen, selv om der blev lovet billigere priser. Ja så mener kun 29 pct., at den kollektive trafik kan leve op til deres forventninger.
Bilismen på vej frem
Hver gang DSB sidste år fragtede passagererne en ekstra kilometer, drønede danske bilister 26 ekstra kilometer på vejene. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet og DSB som Ingeniøren har sammenstillet.
Togtrafikken voksede med beskedne 0,4 pct. mens vejtrafikken steg med 2,5 pct. Og mens vi slynger med tallene, så kan det nævnes, at personbiler stod for godt to tredjedele af persontrafikken målt i kilometer, mens togene stod for 9 pct.
Dengang i 2009 var det meningen, at mindst halvdelen af trafikvæksten skulle ske i tog og busser. Men bustrafikken er siden faldet med tre procent.
Større CO 2 – udslip
Transportens andel af det danske CO2 – udslip er steget fra 22 pct. for 20 år siden til 34 pct. i 2013.
DSB bliver særligt presset af de mange nye, billige biler, som danskerne køber, og af de lave oliepriser.
Bilisterne afleverer 40 milliarder kroner
Ja og danske bilister betaler 40 milliarder kroner i afgifter. Staten vil ikke gå glip af disse penge.
Set ud fra dette synspunkt er den nye 10 – årige kontrakt som DSB ret mangelfuld. Det skal ses ud fra det synspunkt, at for at få folk ud af bilerne skal den kollektive trafik forbedres væsentlig.
Kun 29 pct. får opfyldt deres transportbehov
Kun 29 pct. af danskerne mener, at de får opfyldt deres transportbehov af den kollektive trafik. Lavere priser, flere afgange og tog til tiden, ville få flere til at køre kollektivt. Syv ud af ti ville bruge den kollektive trafik, hvis disse ønsker blev opfyldt.
Priser er især en parameter for de unge og for dem, der rejser i grupper. Især familier med børn fravælger kollektiv trafik til fordel for bilen.
Kystbanen kunne få 20 pct. flere passagerer
20 pct. flere ville bruge Kystbanen, hvis der var gode forbindelser. Her spiller det en vigtig rolle, at toget køre til tiden, så pendlere kan nå at hente deres børn og nå på arbejde til tiden. Men også her er det blevet billigere at køre i egen bil.
Det er Passagerpulsen, der har lavet undersøgelsen. Det kunne have været smart, at se en sammenligning mellem cykel, bil, bus og tog i hovedstadsområdet. Desværre har vi i Nørrebro Handelsforening ikke ressourcer til dette.
Nye beregningsmetoder
Forbrugerrådet mener, at man skulle kunne måle kundetilfredsheden på delstrækninger og offentliggøre dem. Man skal også kunne måle, om der var nok siddeplads til alle.
Den ny kontrakt hæver således grænsen for forsinkelser fra sidste år med syv procent til 18,7 pct. Det betyder dårligere forhold for pendlerne. Det svarer til at hvert femte tog, må være forsinket eller sågar bliver aflyst. Men hvilke konsekvenser får det, hvis man ikke kan leve op til dette krav? Mister man retten til at køre? Nej.
DSB har ikke overholdt kontrakten de sidste 10 år
Ja faktisk har DSB ikke kunnet overholde aftalerne et eneste år i de sidste 10 år. Er det fordi, at målsætningerne har været for høje, eller at DSB simpelthen ikke har været gode nok. Hos DSB siger man, at målsætninger har været for høje. I 2014 var kun 30 pct. af aflysningerne DSB’ s egen skyld - siger de selv.
Pendlere – se lige på prisen
I dag koster en pladsbillet 30 kr. Men nu er prisen givet fri. Det betyder, at DSB selv kan bestemme prisen. Dette betyder ganske givet stigende priser på spidsbelastningstidspunkter. Med kontrakten er DSB sikret milliardindtægter.
Men pendlerne skal lige være opmærksom på, passagerindtægterne skal øges og driftsomkostningerne skal holdes i stramme tøjler. I 2015 betaler passagererne 64 øre af hver omkostningskrone. Resten betaler skatteyderne. I 2017 skal passagererne betale skal passagerne dække 71 øre af hver omkostningskrone.
Der blev lovet billigere pris
Statsministeren lovede ellers under valgkampen i 2011, at nu skulle det blive billigere at rejse med tog og bus. Men det er gået stik modsat. Togbilletten er under den nuværende regering steget med 11, 1 pct. og stigningen med bus ligger omkring 10 pct.
I den ti årige kontraktperiode skal DSB have 41,4 milliarder kroner til at køre tog for. Men den årlige betaling skal gradvist sættes ned efter 2022. Indledningsvis vil regeringen dog belønne DSB ved at fjerne sit sparekrav på 313 millioner kroner årligt fra 2016.
Arriva har sikret billigere togdrift
Oppositionen ønskede udbud af togstrækninger. Men regeringen ville ikke umiddelbart sige ja til dette, ikke før 2024.
Regeringen foreslår også, at togdriften udskilles fra den del af DSB, der tegner sig af togvedligeholdelse og drift af stationer og billetsystemer. Denne opdeling skal sikre, at der er en organisation, uanset om det er DSB eller andre togoperatører efter 2024.
EU – Kommissionen havde ellers bebudet, at al togkørsel skulle være på salg på de internationale købshylder inden slutningen af 2022. Arriva har regnet sig frem til, at statskassen har sparet 18 og 10 pct. på at udbyde to kontrakter til virksomheden i henholdsvis Midt – og Vestjylland. Det er til en samlet værdi af 300 mio. kr. Det er tal som Rigsrevisionen har blåstemplet.
24 tog skal moderniseres
Kystbanen som mange københavnske pendlere har et lidt tvivlsomt forhold til, skal også efter 2015, når kontrakten udløber forblive i DSB. I begyndelsen af 2020erne, når store dele af Sjælland er elektrificeret, skal Kystbanen adskilles fra trafikken over Øresund for at sikre bedre drift. Lige nu undersøges om den svenske del af Øresundstrafikken kan overtage den danske, når adskillelsen er sket.
Her skal der ikke skaffes nye tog, men de 24 ældste tog på strækningen skal moderniseres.
Trafikken skal forøges med 10 pct. – med samme personale
De blå partier havde ønsket større udfordringer til DSB på nogle af strækningerne i form af flere udbydere. Dette kunne have givet mere konkurrence.
Men DSB har fået en anden beregningsmodel hævder de selv. Det gør det hele lidt uklart. Det var den smalleste mulige aftale. De borgerlige sprang fra.
Den årlige trafik skal øges med 10 pct. med det samme antal ansatte. Og antallet af siddepladser skal øges betragteligt. I løbet af de næste 10 år skal dette øges med 25 pct. Men der er dog lige en lille tilføjelse, sikkert med lille skrift:
- DSB er dog ikke forpligtet til at indsætte kapacitet udover sin faktiske materialekapacitet.
Danmarks mindst tilfredse medarbejdere
Hvordan man får det løst med samme antal medarbejdere er en gåde set ud fra den betragtning at DSB på et tidspunkt blev udråbt som stedet med Danmarks mindst tilfredse medarbejdere. Mon ikke også, at der skal ændres på DSB’s arbejdskultur.
Først i 2016 har DSB fået styr på de funktionsparate IC – 4 tog. Først her kan man analysere sig fem til om der kan komme flere tog på skinnerne.
Hurtigere forbindelse
Den ny aftale betyder, at der skal afgå lyntog hver halve time mellem København og Århus, dog først om syv år. Der skal ske en opgradering på strækningen mellem Ringsted og Odense. Det betyder en sparret transporttid på 20 – 25 minutter fra København til Århus.
Kan DSB selv købe ind?
Kontrakten forpligter DSB til at købe el – tog for 20 milliarder kroner. Det er på tide, at DSB får skilt sig med de forurenede. Men kan DSB det? Det gik ikke så godt med IC – 4 togene.
Vi har Europas mest langsomme tog – næsten
Vi har bortset fra Schweiz, Europas mest langsomme tognet. Og jernbanenettet blev etableret for hen ved halvandet århundrede siden. Og hovedparten af de tog, der kører her, er dieseldrevet.
Hvad nu men Togfonden.dk
Jamen hvad med Togfonden.dk? Er det ikke et femskridt? Tjah til tider virker logikken ikke. Der skal være timedrift mellem Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København. Men toget skal køre uden om Vejle. Og så skal der etableres et meget stort beløb i en forbindelse til Billund Lufthavn, Lalandia og Legoland – netop fra Vejle. Det er også her, at passagerer fra Struer, Holstebro og Herning opnår forbindelse til hovedjernbanenettet. Men de kommende hurtigtog kommer slet ikke til Vejle. De skal over en ny togbro over Vejle Fjord.
Og egentlig kører togene ikke hurtigere, end de gjorde i Japan – i 1964.
Revisionsrapport afviser DSB’ s konklusion
Man baserer aftalen på et lidt usikkert materialevalg, de skandaleramte IC – 4 tog. Kan de holde så langt ud i fremtiden? Schweiziske konsulenter anbefalede at udskifte de såkaldte powerbacks, hvor motoren sidder.
En rapport fra Deloitte kritiserede i skarpe vendinger DSB for ikke i vurderingerne, at have fundet en plan B, hvis det ikke kommer til at fungere med IC – 4 togene. Kritikken er hård. Revisionsfirmaet kalder ligefrem løsningerne for usaglige. Kundeforringelser er åbenbart i udsigt. Dokumentationen er meget kortfattet og det indgår ikke bilag i beskrivelserne, konkluderer Deloitte.
Mulighederne for at bruge de tog, som DSB har i forvejen er heller ikke ordentligt belyst. Ja Deloitte går så vidt, at erklære rapporten for ugyldig. Den kan overhovedet ikke bruges som beslutningsgrundlag. Ifølge bladet Ingeniøren er plan B heller ikke et beslutningsforslag men udelukkende et idekatalog. Ja, det kan engang imellem være svært for politikere at skal tage stilling til sådanne fremstillinger.
Denne plan B skulle så være at opgradere de gamle diesellokomotiver til at kunne trække dobbeltdækkervogne. Men så kommer det nok igen til at knibe med øget kapacitet og afgange.
Ja egentlig er kontrakten usikker, for hvad sker der, hvis blå blok vinder næste valg?
Mor, jeg skal tisse
En anden ting, som man ofte glemmer og det er serviceringen af de rejsende. I hovedstaden skal du således være udstyret med en god blære, for det er langt mellem toiletterne. Flere steder er toiletterne lukket permanent eller kun åben i et begrænset antal timer. Som bekendt er tissetrangen ikke indstillet på diverse åbningstider.
Gennem en årrække er disse forhold blevet dårligere. Og DSB’s undskyldning er, at man bliver nødt til at lukke på grund af hærværk, men det hjælper nu engang ikke de rejsende. Når så toiletterne i toget også er lukket, ja så er den gal.
Nørrebro Handelsforening følger den kollektive trafik og infrastrukturen – eller manglen på samme. Følg med i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. |
