Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvad er det lige, der sker med Nørrebrogade?

Både kunder og andre butikker har forespurgt om Nørrebrogade. De kan ikke finde ud af, hvordan de skal begå sig. Men atter en gang giver vi nogle informationer, og nogle telefonnumre, så yderligere informationer kan gives. I informationerne står der, at de bredere fortove vil give bedre muligheder for handel. Det håber vi sandelig på i detailhandlen.

Mange forespørgsler
Ja egentlig har vi løbende orienteret om byggeriet på Nørrebrogade. Men i Nørrebro Handelsforening har vi ret så mange forespørgsler om ændringerne. Vi skal dog også lige henvise til tidligere artikler.

I butikkerne har vi også haft forespørgsler fra kunder, der synes, at det efterhånden er indviklet at køre på Nørrebro. Så her er en slags service – artikel.

Politiske beslutninger
Det er en politisk beslutning, at der skal ske trafikreduceringer på Nørrebrogade. For nogle år siden blev man færdig på Indre Nørrebro. Nu har man så taget fat på Ydre Nørrebro. Et flertal af politikere har afvist, at ændringerne har noget som helst indflydelse på omsætningsnedgangen i bydelens butikker.

Bedre forhold for de handlende
Og lige nu er man i gang med strækningen fra Nørrebro station til Nørrebros Runddel. Der bliver mere plads til cyklister og handel. Med andre ord, både fortove og cykelstier bliver bredere. Det betyder, at der også skabes bedre forhold for fodgængere. På hele Nørrebrogade gives der bedre forhold for buspassagererne.

I sidegaderne vil der blive indrettet små pladser i sidegaderne. De handlende håber så at deres vareleverance ikke bliver generet.

Bevidst – at reducere bilismen
Man har bevidst fra politikkernes side forsøgt at reducere bilisternes adgang. Således har det fra 1. november 2014 ikke længere været muligt, at køre under højbanen ind ad Nørrebrogade.

Fire etaper
Selve byggeprojektet er inddelt i 4 etaper. Der vil være adgang til butikker. Nogle vil opleve det som besværligt, og for at blive hurtigere færdig vil gaden strækningsvis blive ensrettet i strækningen ud ad byen.

Busser omdirigeret
Buslinjerne 5a og 350s, som kører på strækningen er omlagt under hele vejarbejdet. Det betyder, at det i indadgående retning vil være en større omkørsel og lidt længere rejsetid for buspassagerer. Busserne kører ad Mimersgade ind mod byen. Husk lige på det, hvis du har nogle favoritbutikker på Ydre Nørrebro. 

Nået til 3. etape
Efterhånden er arbejdet nået frem til 3. etape, der strækker sig fra Hillerødgade til Stefansgade. Dette arbejde forventes afsluttet ved udgangen af april. Husk på, at der i perioden er ensrettet i udadgående retning.

Der vil i perioden være mulighed for omkørsel via Nordbanegade, hvor ensretningen ved Hillerødgade midlertidig ophæves.

Snart er sidste etape i gang
Fra 15. maj til 15. september 2015 rykker vejarbejdet og ensretningen mellem Stefansgade og Nørrebros Runddel. Samtidig ophæves ensretningen på den færdigbyggede del af gaden.

To stoppesteder med perroner
To store busstoppesteder med perroner vil blive oprettet, så konflikter mellem passagerer og cyklister undgås.

Entreprenøren Zacho – Lind A/s oplyser, at der i perioder vil være støv, støj og begrænset plads. Entreprenøren forsøger at minimere eventuelle gener.

Mens anlægsarbejdet står på, vil pladsen indsnævres, så der er ca. 1,5 meter fri passage langs facaden. Entreprenøren etablerer gangbroer af plader, så der er adgang til alle opgange og butikker.

Anlægsarbejderne kan foregår i hverdage mellem kl. 7 – 19.00.

Få flere oplysninger 

  • Du kan læse mere om Ny Nørrebrogade på www.kk.dk/anlaegsprojekter 
  • Har du problemer med vareleverance så kontakt Zacho – Lind 43 55 07 90 
  • Har du flere spørgsmål så kontakt Rasmus G. Andersen 33 66 33 66 
  • Er du imod ændringerne på Nørrebrogade, så er det ikke noget at gøre. De 33,5 mio. kr. er for længst afsat. Beslutningen blev taget i TMU den 2. december 2013. 
  • Flytningen af busgaden til Nørrebro Station blev besluttet den 16. maj 2011.

Gå ind i vores søgefunktion og søg – derefter havner du i vores elektroniske arkiv (3.600 artikler). Her kan du finde en masse om Nørrebrogade. Du kan også finde noget om de undersøgelser, som vi i Nørrebro Handelsforening foretog, og som hverken politikere eller medier troede på – God fornøjelse.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16