Omfattende overvågning på Nettet er indført i Frankrig. NemId gør ikke tilværelsen lettere for alle. Der mindst 268 muligheder for det offentlige at omgå Grundloven. Det forhøjede beredskab i København giver politiet problemer. Udenlandske forskere og studerende bliver overvåget. Jurister er betænkelige med ny lovudkast. Et kinesisk firma har adgang til 750.000 danske borgers data. 5.000 har adgang til politiets nye nummerplade – register. Sundheds – databasen bliver nu lukket. 400 fik udtræk fra den sidste år. Frau Merkel har fået et nyt problem. Egentlig er danskerne lige glade med at blive overvåget. De tror, at det skaber tryghed.
Du får en masse ting gratis
Du får en masse ting gratis, e – mail adresse og en fantastisk søgemaskine. Google er meget gavmild. Du får Facebook og andre sociale medier ganske gratis. Men pludselig opdager du, at Google er fortrolig med dine tanker, drømme, interesser, lyster, familie og venner. Jo Google husker alting for altid. Vi har foræret alle oplysninger om os selv.
Vi acceptere at blive overvåget
Og vi vil gerne kommunikere med andre og fortælle om vores mange gøremål. De grimme efterretningstjenester har i grunden let spil. Snowden har ellers fortalt os, hvad disse oplysninger bliver brugt til. Men det har dog ikke ført til de store protestbevægelser.
Vi accepterer at disse oplysninger bliver brugt, for at beskytte os mod terrorister, narkohandlere og grimme mennesker, der vil bortføre vores børn m.m.
Demokrati har ikke noget med overvågning at gøre
Det er ingen tvivl om, at masseovervågning finder sted i Danmark. Vi har siden 2002 fået tre terrorpakker. Men den brede offentlighed er ligeglad. Traditionelt har man før betragtet masseovervågning uforenlig med demokrati. I dag lader vi os velvillig overvåge. Den danske befolkning mener, at overvågning skaber tryghed og sikkerhed.
Men overvågning går ud over ens privatliv. Og sikring af privatliv er en af grundpillerne i vores demokrati.
Hver tredje bog og tre fjerde del af alle e – bøger, der bliver solgt i USA, bliver solgt af Amazon. Dette selskab ved nøjagtig, hvad du læser, og om du springer over og læser slutningen først. Men Amazon kan også nøjagtig tilbyde bøger, som de ved, har din interesser.
I Europa søger ni ud af ti på Google. Og med en mobiltelefon ved man nøjagtig, hvor du befinder dig.
Frau Merkel har et problem
Frau Merkel har protesteret over for Obama, at amerikanerne har overvåget hende og andre tyske toppolitikere. Men nu viser det sig, at den tyske efterretningstjeneste BND har bistået NSA med at spionere mod europæiske virksomheder. Man har også overvåget højtstående embedsmænd i det franske udenrigsministerium. Og også EU – kommissionen har man aflyttet.
Hvad skete der lige med sundheds – databasen?
Herhjemme har der været ballade omkring ulovlig indsamling af danskernes sundhedsoplysninger. Kulturministeren har opgivet sit krav om at Rigsarkivet skulle opbevare dette ulovlige arkiv.
Men det, der så ikke er kommet frem, er at der har været masser af kommerciel interesse for dette arkiv. Således har både Lundbeck og Novo Nordisk stukken en masse penge i fortagenet. I alt har databasen eksisteret i syv år.
I Danmark har man endnu ikke diskuteret spørgsmålet om, hvem der egentlig har ret til at vide private og intime ting som den enkeltes helbredelsestilstand, diagnoser og eventuelle behandlingsforløb.
Persondataloven sætter visse grænser. Det kræver også ansvarlighed og etisk fornemmelse af, hvordan man agerer. Men vi har i stigende grad oplevet registersjusk. Og egentlig var det Datatilsynet, der skulle holde øje med dette. Men dette tilsyn er blevet beskåret, så de har ikke så mange muligheder. Tænk, at i 2014 blev der udleveret hele 400 dataudtræk.
5.000 har adgang til register
Mindst 5.000 borgere skal i fremtiden have adgang til det kommende system, der skal overvåge borgere ved at registrere nummerplader. Risikoen for misbrug og læk er derfor overhængende. Oplysninger om tidspunkt, placering og billede gemmes. Efter planen skal overvågningen foregå ved hjælp af kameraer, der både er fastplaceret ved eksempelvis motorveje og kamaraer, der opsættes på omkringkørende politibiler. Tilrejsende kriminelle og folk, der ikke har fået synet deres bil eller betalt deres forsikring, skal gå i politiets fælde. Men oplysningerne kan bruges til så mange andre ting.
FE advarede TDC mod samarbejde
TDC har indledt et samarbejde med det kinesiske selskab Huawei. Medarbejdere fra det kinesiske selskab har arbejdet med fortrolige informationer på TDC’s driftscenter uden sikkerhedsgodkendelser.
Det kinesiske selskab skal stå for TDC’ s 4G – netværk. Virksomheden er bandlyst i Australien og USA af frygt for spionage. Også i Schweitz har samarbejdet skabt problemer.
I 2011 advarede Forsvarets Efterretningstjeneste på det kraftigste at indlede et samarbejde med kineserne. Det ville gøre Danmark sårbar for overvågning og spionage. Også i Folketinget var man mere end skeptiske over dette samarbejde.
FE vendt på en tallerken
Selv uden sikkerhedsgodkendelser anser efterretningsvæsnet det nu betryggende, at arbejde sammen med kineserne.
Man har fået en frivillig aftale med kineserne om sikkerhedsgodkendelser. Men i praksis synes de ikke, at være noget værd. Danske politikere burde se med skepsis på dette samarbejde. Fortrolighed eksisterer ikke i en verden, hvor de teknologiske muligheder for overvågning er nærmest ubegrænsede.
Disse ca. 43 kinesere har direkte adgang til personfølsomme oplysninger om 750.000 kunder. Og vi ved, at Huawei har bånd til politiske om militære ledelse i Kina.
Hos TDC afviser man alle spekulationer og nævner, at kineserne ikke har adgang til personfølsomme oplysninger.
Terrorlovgivningen giver Forsvarets Efterretningstjeneste lov til at overvågenødhjælpsorganisationer, der ikke anses som anerkendte. Det har fået nogle af disse til at reagere. For som de siger, så må dem, der bidrager til disse, også være mistænkte.
Jurister betænkelige over lovudkast
Selv om regeringen nu er gået med til at kræve en dommerkendelse, før Forsvarets Efterretningstjeneste kan overvåge danskere i udlandet, så risikere domstolskontrollen reelt at blive svag, siger jurister på baggrund af det nye lovudkast.
Der bliver således ikke muligt at efterprøve de oplysninger fra FE, som tjenesten vurdere danner grundlag for at indlede en målrettet overvågning. Det gælder også for den bestikkede advokat, der skal repræsentere den person, som tjenesten vil overvåge.
Det er bestemt ikke betryggende for retssikkerheden, siger flere eksperter. Center for Cybersikkerhed kræver desuden at få adgang til teleselskabers oplysninger uden dommerkendelse.
Udenlandske forskere overvåges
PET er særdeles opmærksomme på udenlandske forskere herhjemme. I Norge nægtede man at give opholdstilladelse til 52 iranske studerende af frygt for, at deres viden skulle bidrage til at udvikle masseødelæggelsesvåben i Iran. I Danmark er PET ikke så åbenmundet.
Det forhøjede beredskab skaber problemer
Det forhøjede beredskab i København har i den grad taget på politiets ressourcer. Det har vi været inde på i en tidligere artikel. Den massive politioprustning har præget København siden terrorangrebet. Og nu får de københavnske så hjælp fra deres jyske kollegaer.
Ledere inden for politiet har ellers fortalt, at den massive bevogtning ikke vil gå ud over det almindelige politiarbejde. Men siden 2011 er der blevet 500 betjente mindre i Danmark og opgaverne for politiet er steget markant. Mange indsatsområder er blevet nedprioriteret markant ifølge politibetjentene selv. Ifølge Politiforbundets formand, er politiet presset, som aldrig før.
268 måder for at undgå grundloven
Offentlige myndigheder får i stigende grad muligheder for at få adgang til privat ejendom uden retskendelse, viser en ny analyse fra den juridiske tænketank, Justitia. Centraladministrationen er blevet enige med sig selv, at der ikke er nogen juridiske betænkeligheder ved dette. Skat har således mulighed for at gå ind i private haver uden dommerkendelse.
Der er mange ny hjemler i lovgivningen til sådanne skridt. Siden 2002 er det givet et utal af muligheder. Ja der er cirka 268 såkaldte hjemler, hvor man kan undgå grundlovens ret til privatliv. Denne grundlov taler om boligens ukrænkelighed.
NemId gør ikke tilværelsen lettere
Digitaliseringen og Indførelsen af NemId og Digital Post skulle lette hverdagen for borgerne. Men cirka en tredjedel af borgerne opfatter det ifølge en undersøgelse som Wilke har lavet for Avisen.dk ikke sådan. De betragter det som mere besværligt. En gang imellem har borgere behov for en snak, ansigt til ansigt.
Systemet tager ikke hensyn til, hvordan borgernes hverdag ser ud. De registrere heller ikke, at borgerne ikke har været inde og tjekke deres post, selv om de har teknisk mulighed for dette. Der kan være alvorlig sygdom eller tekniske problemer, der forhindrer en borger i at tjekke sin post.
Egentlig kunne denne tjeneste fungere uden papkort. Dette system og e – boksen vil nok komme til at se helt anderledes ud om nogle år. Systemet bruges i dag 50 millioner gange om måneden.
Omfattende overvågning i Frankrig
I Frankrig har man vedtaget en internetlov, der tillader omfattende overvågning. Den nye lov påbyder internetudbydere at installere en sort kasse, som opsamler Big data, der især kan opsnappe eventuelle terroristers bevægelser på nettet. Besøg på særligt følsomme internetsider vil udløse nærmere undersøgelse overvåget af en særlig kommission under den siddende regering.
Den sorte boks, der er opkaldt efter den sorte boks i flyvemaskiner, har været stærk omdiskuteret i de franske medier, da den reelt tillader den franske stat at overvåge al internettrafik ud fra syv kriterier, der angiver mulige trusler mod Frankrig. Det er kriterier som;
- Nationens uafhængighed
- Sager af udenrigspolitisk interesse
- Sager af større økonomisk interesse
- Forebyggelse af organiseret kriminalitet
Mon ikke der kommer noget lignende i Danmark?
Ja kære læsere sådan kunne vi blive ved. Men I må pænt vente til næste afsnit. I mellem tiden kan du gå ind i vores elektroniske arkiv og læse de 24. andre afsnit i vores serie. Brug søgefunktionen. |
