Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i juni 2015

En ud af fire er trætte af gavekort. Det skal koste det samme for alle i EU for at handle på nettet. I 2015 vil danskerne bruge 90 milliarder kr. på nettet. Se hvilke butikker, der besøges. MobilePay er i fremgang. Er det slut med Dankort? Selvfølgelig bruger butikker tricks, så kunderne køber noget mere. Se hvilke tricks. Vi er længere fremme m.h.t. madspild end Frankrig. Og nu kan vi få grænseøl med og uden pant. Selv om forbrugerne igen er begyndt at smile, er det utjekket bare at shoppe løs. Det og meget mere i vores besøg i detailhandelen.

Sommerudflugt for medlemmer
Så mødes medlemmer af Nørrebro handelsforening igen engang under hyggelige former til deres sommermøde. Invitationerne og tilbagemeldinger er for længst udsendt og afsluttet. Denne gang går turen til Frederiksberg.

Forbrugerne smiler
Forbrugerne har fået det lidt bedre. Nu venter butikkerne så bare på, at de bruger pengene. Forbrugertilliden ligger i øjeblikket på 13,0. Det er et lille fald sammenlignet med april og marts, hvor den lå på 13,7 og 13,9. Men det er dog væsentlig højere end de senere år. Men vi skal dog ikke vente en eksplosion i forbrugerfesten. Danskerne har nemlig fokus på at spare op og afdrage på gælden.

Det er utjekket at shoppe løs
To ud tre ville bruge størstedelen af pengene på at nedbringe gæld eller spare op, hvis de uventet fik 200.000 kroner i hånden, viser en ny undersøgelse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Gallup for Nordea.

Overraskende er det, at så få egentlig vil bruge pengene til forbrug. Danskerne vælger åbenbart fornuft og tryghed frem for forbrug og forkælelse. Er der opstået en form for forbrugerforstoppelse hos danskerne?

Til trods for, at man generel er blevet mere mådeholdne er det ikke udtryk for, at vi er blevet overfornuftige. Og så skal vi da også lige huske på, at vi er det mest forgældede folk i Europa. En gennemsnitlig dansker skylder 487.000 kr. væk. Men kigger vi nu nærmere på de stillede spørgsmål fra undersøgelsen: 

  • Hvad ville du bruge 200.000 kroner på? 
  • Jeg ville afdrage på mine lån 34 pct. 
  • Jeg ville sætte dem på en bankkonto 17 pct. 
  • Jeg ville bruge dem på et stort indkøb, f.eks. bil, renovere hus 14 pct. 
  • Jeg vil investere i forbedringer, som sparer mig penge på driften af min hverdag i det lange løb 11 pct. 
  • Jeg ville bruge størstedelen til forbrug 4 pct. 
  • Jeg ville give pengene til mine børn/familie 2 pct. 
  • Jeg ville give penge til velgørenhed 0 pct. 
  • Andet 4 pct. 
  • Ved ikke 4 pct.

Grænseøl med og uden pant
Grænsekøbmændene har allerede fundet en fidus, hvordan kunderne undgår pant. Men selv med en ekstraregning på 50 øre vil det næppe ødelægge grænsehandelen. Grænsehandel er meget mere end drikkevarer. Der bliver efterhånden købt så mange andre dagligvarer og serviceydelser syd for grænsen.

Fra Fleggaard siger man, at ordningen er en panikløsning. Aftalen er nemlig kun indgået med Slesvig – Holsten. Sjællænder der tager færgen slipper stadig for tysk pant. Den tyske delstat, Mecklenburg – Vorpommern vil nemlig ikke være med i ordningen.

Så hos Fleggaard kan alle danskere bare forudbestille og betale deres dåser via internettet i koncernens Calle – butik i Rostock. Så sørger Fleggaard for, at øllene ligger til afhentning ved de jyske grænseovergange.

Aldi har fået kæmpe øretæve
I 2014 indkasserede Aldi en øretæve på 265 mio. kr. I de sidste fem år har kæden i alt tabt 680 mio. kr. på at drive sine lavprisbutikker. Hver gang Aldi sælger for 100 kr. taber de 7,20 kr.

Supermarked vil øge nethandel
Stadig flere danskere køber over internettet i stedet for i den fysiske butik. Nu forsøger Dansk Supermarked at følge kunderne. De har købt en af de mest kendte online – virksomheder i Danmark, wupti.com.

Danskerne er prisfikserede
Analysehuset Nielsen har spurgt 30.000 forbrugere i 60 lande om, hvad det er vigtigst for dem i en dagligvarebutik. 7 ud af 10 danskere vægter prisen højst efterfulgt af 

  • Sortiment (50 pct.) 
  • Renlighed i butikken (35 pct.) 
  • Ansættes opførsel (34 pct.) 
  • Convenience (33 pct.) 
  • Produktkvalitet (30 pct.) 
  • Specialkampagner (20 pct.)

Grunden til prisfikseringen er discountbutikkernes succes. Således udgør de seks discountkæder, Rema 1000, Netto, Fakta. Lidl, Kiwi og Aldi 40 pct. af dagligvaremarkedet. I årets første halvdel blev 29 pct. af dagligvarerne solgt på tilbud, hvilket er den højeste andel nogensinde. Discount er vundet frem på bekostning af traditionelle supermarkeder.

Landets største dagligvarekæde Coop præsenterede sidste år en ny strategi, der skal sætte mere fokus på kvalitetsfødevarer i Kvickly, Irma og SuperBrugsen. I den pressede Dagrofa – koncern er man netop ved at udrulle sin nye Meny – kæde, som satser på kvalitet og madoplevelser.

Den store udfordring bliver for supermarkederne, at få danskerne til at erkende, at prisen ikke er afgørende. Man håber, at opsvinget vil give et stigende forbrug, så danskerne igen vil satse på kvalitet.

Men også discountbutikkerne har bevæget sig i retning af supermarkeder.

Dansk Supermarked: Vi er langt fremme m.h.t. madspild
De danske medier har fokuseret meget på den franske lov om madspild. Men fra Dansk Supermarked lyder budskabet, at Danmark er kommet langt videre. Mange butikker går målrettet efter at begrænse madspild. Mange virksomheder kan spare penge ved at undgå madspild og have en ordentlig affaldsbehandling.

Dansk Supermarked samarbejder med blandt andet Folkekirkens Nødhjælp om at etablere WeFood, Danmarks første butik, der udelukkende sælger overskudsmad. Flere steder er Dansk Supermarked gået sammen med FødevareBanken om at distribuere overskydende madvarer til væresteder og andre institutioner, der tager sig af socialt udsatte.

Selvfølgelig bruger butikker smarte tricks
Supermarkeder og andre butikker bruger selvfølgelig smarte tricks, når de vil sælge flere varer. Butikker udnytter, at det er de færreste kunder, der er rationelle. Ja tænk engang, der er forskel på, om kunden handler ind om formiddagen eller om eftermiddagen. Og helst skal der være mere i indkøbskurven end kunden havde tænkt sig. Se engang her: 

  • Fyldte hylder frister mere 
  • Indkøbskurven har fået vokseværk 
  • Økologiens placering er vigtig 
  • Varerne flytter rundt 
  • Endegavle tiltrækker opmærksomhed 
  • Varerne passer sammen 
  • Giver kunderne lov til at smage på varene 
  • Bagerafdelingen øger appetitten 
  • Svært at finde udgangen 
  • Køb flere og få rabat 
  • Samme produkt står flere steder 
  • Gule primærker kan snyde 
  • Tilbud, der passer til sæsonen 
  • Begrænsede varepartier lokker 
  • Spontane indkøb er placeret ved kassen.

MobilePay i mange supermarkeder
MobilePay breder sig. Nu kan man snart bruge systemet i Rema 1000, Coop Danmark og Dansk Supermarked. Hos Dagrofa vil man se tiden an. Kiwi, Spar og Meny overvejer stadig, om man vil indføre det.

Er det slut med Dankort?
Nu kan du også bruge din mobil, hvis du har glemt Dankortet derhjemme. Du holder den bare op ad en hvid boks, så taster du beløbet ind, og så godkender du bare. For at bruge systemet skal du dog lige opdatere din app til version 2 af MobilePay. Ordningen koster supermarkedet et gebyr, men er gratis for forbrugerne.

Tricktyve dømt for Dankort – misbrug
To rumænske tricktyve er dømt for misbrug af 58 dankort til i alt 1,7 millioner kroner. Tyverierne har fundet sted i en række byer over hele landet fra april til oktober sidste år.

Top 20 på Nettet
I 2015 forventes det, at danskerne vil bruge 90 milliarder kroner på nettet. Det viser nye tal fra Foreningen for Dansk Internethandel.32 milliarder kroner bliver heraf brugt i udenlandske netbutikker. I hvilke butikker handlede danskerne så mest, ja se bare her: 

  1. Amazon 
  2. Saxo Boghandel 
  3. Zalando.dk 
  4. Elgiganten 
  5. Ebay 
  6. Cdon.com 
  7. dsb.dk 
  8. H&M 
  9. Just – Eat 
  10. Bilka.dk 
  11. Asos 
  12. Wupti.com 
  13. Billetnet 
  14. Coop.dk 
  15. Proshop

Danmark ligger på tredjepladsen m.h.t. handel på nettet kun overgået af Storbritanien og Sydkorea. Undersøgelser har vist at to ud af tre køb på nettet er planlagt. Bøger, rejser og kulturoplevelser er noget af det, der hyppigst bliver købt på nettet. Elektronik – og hvidevarer samt fritids – og sportsudstyr er også blandt de varer, der oftest bliver købt på nettet. Helt i bund ligger dagligvarer, drikke og mad.

Det skal koste det samme i hele EU
Det skal være langt nemmere at købe sko på en spansk hjemmeside og se dansk net – tv, når du er på ferie i Frankrig. Sådan er ambitionerne i EU – kommissionen.

I Forbrugerrådet Tænk glæder man sig over, at den digitale handel fremover bliver lettere at gennemskue. I dag bliver forbrugerne udsat for mange mærkværdigheder på nettet. Således er begrebet Geo – spærring ret udbredt. Peter fra Danmark skal således betale mere end Magdalena fra Polen for et par sko.

En ud af fire er trætte af Gavekort
Salget af gavekort boomer. Der findes næsten ikke en butik, der ikke sælger gavekort til rejser, kulturoplevelse, madsted eller actiontur. Men Søndagsavisen har fået YouGov til at lave en undersøgelse om dette marked.

Ifølge Søndagsavisen er personen, som man giver et gavekort ikke så højt på listen, at man gider at bruge tid til at finde noget specielt. Hvis en person er unik, er det også vigtigt, at man finder en unik gave. Hvis man kommer med sådan et gavekort, kan det godt blive en flad oplevelse.

Man har ikke sat sig ordentlig ind i, hvad vedkommende kunne tænke sig. Et gavekort til en butik, der sælger noget specielt vin, var måske at foretrække.

Men antallet af solgte gavekort er i løbet af syv år femdoblet. 

  • 71 pct. mener, at det er fint at få gavekort til jul og fødselsdag 
  • 23 pct. mener, at det er for upersonligt, at få et gavekort.

Dette var, hvad vi havde valgt denne måned i vores besøg i detailhandelen. Vi vender frygtelig tilbage i næste måned. Gå ind i vores elektroniske arkiv og se vores tidligere besøg i detailhandelen. Du kan også gå på vores Facebook, hvor vi har været på besøg.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16