|
|
Mjølnerparken – på godt og ondt
Så er der atter engang bevilliget penge til en helhedsplan for Mjølnerparken. Men bliver pengene brugt rigtig? Var det ikke bedre med en målrettet social indsats. Eksperter mener, at denne indsats virker. Det lokale erhvervsliv på Nørrebro er sin sociale indsats bevidst, selv om nogle politikere mener det modsatte. Atter engang skal Mjølnerparken åbnes for naboerne. En bazargade skal tiltrække kunder fra hele København. Men hvorfor bliver man ved med at bruge ”Ghetto – begrebet”?
Ikke alle løsninger virker
Det er bestemt ikke alle løsninger, der har virket i Mjølnerparken. Vi har som repræsentanter for detailhandelen flere gange stået herude og holdt foredrag og kommet med forslag og ideer. Det er blevet til eb del projekter i tidens løb.
Man har tidligere forsøgt at åbne Mjølnerparken til naboerne. Mimersparken og Superkilen er eksempler på dette. Og der er efterhånden pumpet mange penge i bebyggelsen. Men kommunen har nytænkt den strategi, der skal til. Ifølge kommunen har man indtil nu udviklet 18 ud af 27 kriterier.
Mjølnerparken har været diskuteret talrige gange
Man mener, at man ved hjælp af fysiske forandringer kan skabe bedre sociale forhold. Københavns Kommune vil helst tænke i en helhedsplan.
Vi har tidligere her på siden beskæftiget os med bebyggelsen. Og allerede for en del år siden fyldte Mjølnerparken meget i både Nørrebro Park Kvarterløft og i Områdeløft Mimersgade.
Artiklen kan også ses som en fortsættelse af artiklen Tryghed og Ungdomskriminalitet på Nørrebro.
Hvad betyder ghetto?
For mange gælder det om ikke at stå på den såkaldte ghettoliste. Og det er egentlig kun små udsving, der bevirker om man står på den eller ikke. Og hvorfor skal man stadig kalde bebyggelsen for en ghetto.
Egentlig kommer ordet fra det hebræiske ord, Ghet. Det betyder afsondring. Man kan også vælge det venetianske Gheto. Det betyder Støberi eller simpelthen Fattigt Kvarter. Det er beslægtet med det danske gade. Afsondringen og isolationen er ghettoens historiske kendetegn.
Den jødiske ghetto var en bevidst afsondrethed. Man etablerede egne institutioner. Det sociale liv blev skabt af afsondrethed.
Udtryk for fattigdom og social skævhed
I 1970 talte man om en ghetto på Nørrebro, som et udtryk for fattigdom og social skævhed. I datidens jargon kaldte man det Modkultur. Spørgsmålet er om ghetto – begrebet er gavnligt for håndtering af de reelle sociale problemer?
Mange problemer, der skal løses
Københavns Kommune mener, at kun en helhedsorienteret løsning synes at virke i Mjølnerparken. Selvfølgelig skal det også være styr på økonomien herude. Budgettet skal ikke tynges af misligholdelse af lejemål og udbedring af hærværk.
Der mange ting, man skal tage hånd om. Og det er dårlig arbejdsmarkedstilknytning, dårlig integration, misbrugsproblemer og bandekriminalitet.
Fysisk helhedsplan
Nu får Mjølnerparken atter en pose penge på minimum 800 millioner kroner. Beboerne har netop sagt ja til en ny helhedsplan.
Den fysiske helhedsplan omfatter etablering af nye større familieboliger og af ungdomsboliger. Der skal skabes en øget tryghed og en bedre sammenhæng med resten af Nørrebro og Nordvest.
En bazargade skal etableres, og den skal trække kunder til fra hele København.
559 boliger
I Mjølnerparken er der 559 boliger. Regnskabet for 2013 viste at værdien af disse er cirka det samme – 800 millioner kroner. Der skal blandt andet skabes en mere afbalanceret beboersammensætning.
Tiden vil vise, om det lykkes. Tilsvarende tiltag har man gjort i Wolsmose, Gellerup, Tåstrupgård, Lundtoftegade og mange andre steder. Her er det ikke rigtig givet resultater.
Første helhedsplan for 30 år siden
Mjølnerparken har da også siden den blev bygget i 60’erne og 70’erne modtaget pæne støttebeløb flere gange. Det er mere end 30 år siden, at den første helhedsplan blev gennemført.
Utallige gange har diverse ministre sagt, at nu skal der ske noget. Masser af møder i diverse udvalg er blevet gennemført for at løse Mjølnerparkens problemer. Masser af rapporter er blevet fabrikeret. Konsulenter har haft gyldne tider.
Erhvervslivet og det sociale ansvar
Talrige gange er Erhvervslivet blevet opfordret til at tage et socialt ansvar, og talrige gange har erhvervslivet på Nørrebro taget dette ansvar, selv om nogle politikere har en anden opfattelse.
Masser af gange har hovedproblemet været utilpassede unge. Nogle af disse har været banderelaterede.
Sociale tiltag kan målrettes
Og i den sidste terrorsag fra København var der igen Breaking News med direkte helikopterbilleder fra Mjølnerparken. Dette gavner nok ikke det gode rygte, man prøver på, at give Mjølnerparken.
Spørgsmålet er stadig, om det er de rigtige tiltag, som man tager. Man kunne måske finde ud af, hvor mange unge, der i grunden skaber problemer. De sociale tiltag skulle måske målrettes til de familier, der har problemerne inde på livet. Og dem, der har misbrugsproblemer, psykiske problemer m.m. skal hjælpes ved hjælp af en større social indsats.
Måske kunne nogle af midlerne også gives til de lokale skoler, der skal bruge flere ressourcer på udsatte børn.
En målrettet social indsats giver ofte bedre resultater end en overordnet helhedsplan, har eksperter udtalt. Vi har i en tidligere artikel nævnt, at flere unge tager en grunduddannelse i socialt belastede boligområder.
Få så meget ud af investeringerne som mulig
Dette skal ikke opfattes som en negativ kommentar til det beløb, som Mjølnerparken får. Men måske skulle man i højere grad tage de erfaringer med, som man allerede har, når man bevilliger nye midler til projekter i Mjølnerparken. Så fik man måske mere ud af disse penge.
Det vakte da også vild forargelse, da Nørrebro Handelsforening for nogle år siden foreslog, at man oprettede en filial af Arbejdsformidlingen (i dag: Jobcentret) midt i Mjølnerparken. Dette var man ikke lige indstillet på.
Vi har talrige gange skrevet om Mjølnerparken i forbindelse med begreber som fattigdom, ulighed, manglende integration, bandekriminalitet, Hot Spot, arbejdsløshed m.m. Brug vores søgesystem og gå ind i vores elektroniske arkiv, hvor du finder ca. 3.600 artikler.
|
|
|
