Skal butikkerne på Nørrebro finde sig i, hvad der foregår omkring dem? Butikkernes vilkår må ikke forringes. Der er ikke begået fejl, sagde kommunen i forbindelse med en butiksejers klage. Men var det ikke det? Kunne information og fleksibilitet ikke have løst problemet? Og så er virksomheder på Nørrebro kapitalistiske udnyttere i unge aktivisters øjne. Man respekterer ikke den private ejendomsret. Hvordan sikrer butikkerne sig mod gentagelser? Skal butiksejere stadig vågne op til glasskår og graffiti? Er det Gadens Parlament, der skal bestemme Nørrebros udvikling? ”Vi er flere end I tror – Vi kommer igen”, siger de unge. De er især ude efter ”Kapitalistiske kædebutikker”. Trods dette smadrer de en lønmodtagerejet bank.
En borgmester rystede på hovedet
Det er ikke helt let at drive erhvervsvirksomhed i København? For halvanden års tid siden havde Nørrebro Handelsforening besøg af Ikast ’s borgmester. Han rystede på hovedet, da han hørte om demokratiseringsprocessen omkring anlæggelsen af den ny Nørrebrogade. Endvidere forstod han ikke politikernes holdning til bilismen. Dengang lå Ikast i toppen på erhvervsbarometeret, mens Københavns Kommune lå langt nede, ja i den nederste ende.
Vi fortalte ham også, hvor lang tid, der tog, før man kunne få en byggetilladelse.
En bedring er i vente
Gennem de sidste år, har Københavns Kommune dog lovet en bedring for erhvervslivets betingelser. Ja embedsmænd har sågar været på besøg hos Nørrebro Handelsforening for at få tips til, hvordan vilkårene kan forbedres. Her foreslog vi bl.a. en servicekultur i stedet for en ”embedsmandskultur”.
Anlægsperioden har ikke været smertefri
På Nørrebrogade er man så småt ved at være færdig med anlæggelsen af den nye Nørrebrogade. Og selv om anlæggelsesarbejdet er langt forud for tiden, så har det bestemt ikke været smertefrit for alle detailhandlere på Nørrebro. Det kunne vi berette om i artiklen Kaos på Runddelen.
Man gik i gang på Runddelen
Efter artiklen og en artikel i Nørrebro og Nordvest Lokalavis blev situationen en kort overgang endnu værre for en af vores medlemmer. Men pludselig gik man dog i gang med anlægsarbejdet, efter at det havde ligget stille i flere uger i området foran Skt. Stefans Apotek.
Ingen fejl begået – og dog
Undertegnede måtte således hjælpe en person som sad i en af de elektriske kørertøjer. Han kunne ikke komme fra cykelstien ind til apoteket. Og sådan har mange andre sikkert haft det. Folk, der kommer på apoteket er ikke så mobile. Selv om Københavns Kommune har erklæret, at der ingen fejl er begået omkring arbejdet på Runddelen, så kunne man måske have givet bedre information og sikret adgangsforholdene for dem, der ikke er så mobile.
Her på redaktionen kan vi sagtens forstå, at apotekeren ikke ville finde sig i det. Og det vil en stor del af apotekets kunder sikkert heller ikke. Således måtte en masse kunder ud på cykelstien og i visse tilfælde ud på kørerbanen for at komme ind på apoteket.
Hvorfor skal almindelige vinduer smadres?
Men siden er der sket andre ting, der har forringet forholdene for virksomhederne på Nørrebro. Det er gruppen Reclaim the Streets, der vil være medbestemmende om, hvem der må etablere sig på Nørrebro. Og deres middel er vold og ødelæggelse. Hvorfor skal almindelige butiksvinduer smadres?
Man vågnede til glasskår og graffiti
Nu var aftenen og natten ikke den værste vold og hærværk, som Nørrebro har oplevet. Kun 14 virksomheder gik det ud over.
Atter engang vågnede Nørrebros befolkning til glasskår og graffiti. Det har ellers været ro i lang tid. Dengang var det så galt, at forsikringsselskaberne stop. Politikere fyldte atter engang butikkerne med usande meldiger. Og da vi gengav den daværende overborgmesters udtalelser i Radioavisen, blev undertegnede truet med pressenævnet af borgmesterkontoret. Men nu var det sådan, at vi beviselig havde ret.
Få en aftale med glarmesteren med det samme
Reclaim the Streets vil gøre op med et Nørrebro, der ifølge gruppen er blevet for den kreative klasse med forældrenes millioner i pungen.
Ud skal ejendomsmæglere, banker og smarte kæder. Nørrebro skal igen blive for alle, det vil sige for dem, aktivisterne kan lide. Stakkels de kæder, der i deres markedsføring så kommer til at lave en markedsføringsaktivitet, der går de unge imod. De kan så lige så godt få en aftale med deres glarmester med det samme.
Aktioner er nu rettet mod Nørrebro
Egentlig gik gruppens planer i begyndelsen imod Københavns Kommunes byplanlægning men siden har gruppen så fokuseret mere og mere på netop Nørrebro. Måske kan man på en hvis måde godt forstå de unge, at København ikke kun skal være for de rige. Således har en butiksassistent problemer med at finde en bolig, der kan betales. Men det er som om, at gruppens aktiviteter er blevet lidt mere lokal fokuseret. Det vil sige, at der røg lige en bank med på Østerbro. Prisen for disse ødelæggelser - 170.000 kr.
Det startede med en fest
Omkring 200 unge samledes ved Runddelen og holdt en fest. Mange havde elefanthue på eller var maskeret. De havde reklameret, at de ville tage byen tilbage.
Aktivisterne har på Modkraft givet deres meninger frit løb, og her har meningerne haft 3.700 tilkendegivelser. Det kan godt føre til eftertanke.
Men om alle disse likes er en tilkendegivelse af det hærværk, der foregik på Nørrebro, står hen i det uvisse.
Hvordan kan hærværk gavne boligpolitik?
For hvordan kan dette hærværk og denne vold, samt anvendelse af brosten eller molotovcocktails gavne kampen for en anden boligpolitik. Man fik da i hvert fald opmærksomhed.
Men egentlig skader denne og andre aktioner mere venstrefløjen end det gavner. Et godt råd må være, at vælge andre aktionsformer. Arbejderne på Nørrebro har vist vejen. Og de repræsentanter, der i medierne har forklaret aktionen har været meget falmende.
Virksomhedsejere er grådige spekulanter
Og skal man tro de unge, så er virksomhedsejere grådige spekulanter, der for enhver pris er ude efter profit for enhver pris. Tidligere har man forsøgt at hindre en restaurationskæde i at etablere sig på Nørrebro.
Tak for en syg aften
Og de unge var i en sand sejrsrus efter festen. I første omgang var kun tre blevet arresteret. Hos arrangøren GadeFest Kbh kunne man på Facebook læse følgende:
- Tak for en syg aften i går! Politiet melder, at flere banker og ejendomsmæglere samt Politimuseet har fået smadret vinduer, og vi er for en gangs skyld enige i politiets udlægning.
- Vi bor, arbejder og går i skole på Nørrebro, og vil have udbyttere som banker og ejendomsmæglere ud af kvarteret. Vi vil have et Nørrebro, der ikke består af dyre forældrekøbslejligheder, hipstercaféer, asociale kapitalbutikker.
Butikker bærer et stort socialt ansvar
At mange såkaldte kapital – og kædebutikker på Nørrebro også bærer et stort socialt ansvar er de unge helt upåvirket over for. Og at kulturinstitutioner som muren ind til Assistens Kirkegård skal overmales med graffiti og Politimuseet skal have smadret deres vinduer kan også undre. Hvordan passer det ind i de unges filosofi?
De unge mener, at mange fancy – kæder, der etablerer sig på Nørrebro ikke bidrager med noget som helst. De forsvinder lige så snart, at det ikke giver nok profit. Særlig banksektoren og ejendomsmæglerne bliver betragtet som grådige spekulanter.
”Vi er flere end I tror”
- Vi bor, lever, arbejder og går i skole på Nørrebro, hvilket vi har tænkt os at blive ved med. Vi vil genskabe et Nørrebro, hvor der er plads til forskelligheder og skæveeksistenser, et Nørrebro hvor vi selv bestemmer, og hvor profit ikke dikterer vores fælles retning.
- Vi er flere end I tror og vi bliver flere og flere hver gang I udvider jeres asociale politik. Vi er Nørrebros ungdom og vi er her for at blive.
De unge har ikke tænkt sig, at betale for oprydningen. De vil hverken tage ansvar eller afstand fra nattens begivenheder. De giver udtryk for, at selvtrægt altid er en risiko. De siger også:
- Man må forvente en reaktion, når man fysisk og aggressivt irettesætter mennesker.
De unge dækker sig bag masker
Gadens Parlament dækker sig bag hætter og masker og er lige glade med at deres handlinger skader uskyldige mennesker. Man er ligeglad med privat ejendomsret.
Den ene bank, som de unge smadrede er ejet af lønmodtagerne.
Man havde medbragt remedierne
Aktionen, der startede med en fest på Nørrebros Runddel var nøje planlagt. Man havde nedbragt Molotov – cocktails, spray – maling m.m. Man vidste nøjagtig, hvor man kunne finde brosten.
Et par beboere, der ville stoppe balladen blev truet med en omgang klø.
Justitsminister bebuder hård linje
Justitsminister Søren Pind har brugt samme retorik dom de unge bare med modsat fortegn. Han lover historisk hård linje over for de autonome. Endvidere proklamerer justitsministeren, at der er plads nok i fængslerne. Men nu skal de jo lige dømmes først.
Beboere føler sig forfulgt
Politiet foretog en ransagning i kollektivet BumZen. Man fandt blandt andet:
- Slagvåben
- Syv Knive (fem foldeknive, en springkniv og en fiskedolk)
- 8 stk. peberspray
- Fem gasmasker
- Fire nødsblus
- Slagvåben omviklet med møtrikker ved hjælp af gaffatape
- Jernkæder
- 11 trækøller
- 29 stålrør
- 3 stk. totenschläger
- 1 stk. machete
Beboerne var meget fortørnet over, at blive taget med på stationen. De følte sig alle kriminaliseret og frihedsberøvet. De føler, at medierne er med til at kriminalisere dem. Man vil ikke gøres til ansvar for hændelserne. Man føler sig i den grad udsat for politipression. Og i spørgsmålet om de våben, der er blevet beslaglagt, siger de at det var byggemateriale og værktøj.
Alle der havde folkeregisteradresse i BumZen blev sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. De blev taget med til Bellahøj Politistation, hvor de fik taget fingeraftryk og DNA. Dem, der ikke havde folkeregister i kollektivet blev løsladt.
Ingen er så vidt vides sigtet for at have kastet med brosten eller Molotov cocktails.
Samlingssted for den yderste venstrefløj
BumZen har siden 1986 været et samlingssted for den yderste venstrefløj i København. Dengang blev det to sammenhængende huse. I dag er det en café og et kollektiv. Som det eneste af de besatte huse i 198oerne blev BumZen aldrig ryddet. Huset er i dag legaliseret. I dag samler huset de mest aktive på venstrefløjen, siger Peter Grønlund, forfatter til bogen Subkultur.
Politibetjente følte sig udsat for drabsforsøg
Politibetjentene mente sig udsat for drabsforsøg. Havde de trukket pistolerne og skudt varselsskud, var de blevet gjort til skurke. Vandkanoner benyttes åbenbart ikke af hensyn til mange kælderskakte. Men hvorfor henholdt politiet sig så ikke til maskeforbuddet?
Spørgsmålet er, om politiets dialogstrategi var den rigtige ved denne demonstration. Og et andet spørgsmål er, om de militante autonome har fået overtaget?
Hvem er det næste gang?
Denne gang var det banker og ejendomsformidlere og så lige en del andre der røg med. Hvilken gruppe bliver det så næste gang? For åbenbart er Nørrebro i de unges øjne fuld af kapitalistiske udnyttere. Og her er det særlig kædebutikker man hentyder til. Og åbenbart er de unge ikke klar over, hvilke kædebutikker, der bliver ejet af den enkelte butiksejer.
Bilen er også blandt de unges største fjender. Men her har de sympati fra mange politikere i kommunen. Og disse har gjort alt for at få dem ud af Nørrebro.
Ikke meget politisk opmærksomhed på Nyhedsbrev
Nørrebro Handelsforening udsendte et nyhedsbrev, hvor vi gjorde opmærksom på vores utilfredshed. Kun en politiker reagerede på dette, og det var endda en fra Enhedslisten. Den lokale avis viderebragte nogle af vores argumenter. TV2 Lorry bragte et indslag med vores formand. Men egentlig var reaktionerne fra politisk side ikke bemærkelsesværdig.
Er det Gadens Parlament, der skal bestemme?
For er det Gadens Parlament, der skal bestemme Nørrebros udvikling? Skal de bestemme Nørrebros udvikling? Skal vi finde os i det?
I forbindelse med vores nyhedsbrev, er vi i foreningen blevet anklaget med, at det er vores sædvanlige retorik over for anderledes tænkende personer.
Det er noget der hedder ”Privat ejendomsret”
Vi skal i foreningen gentage, at vi ikke har det mindste imod, at folk med en anderledes mening, demonstrere. Det skal blot ske med lovlige midler. Og det skal i hver fald ikke gå ud over uskyldige personer. Og så skal vi atter engang gentage, at det er noget, der hedder privat ejendomsret.
De unge har bebudet, at de snart holder gadefest igen. Og i nogle af Nørrebros butikker har man talt om vagtværn. Men det vil Nørrebro Handelsforening gerne fraråde.
Tilbage i historien har der været lignende forslag. Således følte en butiksindehaver og hendes mand sig i direkte livsfare under en demonstration engang. Men politiet nægtede, at komme til undsætning.
Hvordan sikrer vi os mod gentagelser?
Justitsministeren har i forbindelse med urolighederne bebudet, at han vil have en samtale med politiet. Men hvad med virksomhederne og detailhandlen på Nørrebro? Skal de ikke have en tilbagemelding om, hvordan man vil sikre sig gentagelser?
Butikkerne bliver ikke holdt skadesløse
For selv om politikere dengang, der var periodevis uroligheder på Nørrebro fortalte befolkningen, at butikkerne blev holdt skadesløse af deres forsikringsselskab, så så virkeligheden anderledes ud for adskillige butiksejere. Således måtte butikker lukke, fordi forsikringsselskaberne ikke ville være med mere.
Du kan i vores arkiv læse om andre uroligheder på Nørrebro, og du kan læse vores Nyhedsbrev, som vi udsendte i forbindelse med urolighederne. Og du kan læse vores artikel ”Kaos på Nørrebro”. |
