Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i oktober 2015

Husk vores medlemsmøde. Liv og velfærd kommer før butikstyveri, siger politiet. Skal vi have svenske tilstande? Arbejdsforhold hos H&M under al kritik. Tesco i Storbritannien i Frit fald. Smart ny App giver masser af tilbud i nærheden af, hvor du står. Flere og flere lander i en fup – net – butik. Ny side med testresultater på forbrugsgoder og madvarer. Er cykelbanditten en rigtig bandit? Boner er fulde af fejl. Samlemærker giver millioner i omsætning. Powder i krig med shopping – center. Kan man stole på Thrust? Forbrugerne er vilde med nye betalingsformer. Det og meget mere i vores artikel.

Husk medlemsmødet
Alle medlemmer har fået invitation til medlemsmøde/vinsmagning. Vi starter kl. 19 med stribet flæsk. Derefter hører vi om foreningens aktiviteter og garanteret også julebelysning. Derefter er der vinsmagning med ost m.m. Og hvor det er? Ja det ved medlemmerne.

Hvor er politiet?
Tyvene bliver mere og mere frække. Men ifølge butiksejerne har de ikke noget at frygte fra ordensmagten. Det er især de sidste år, at politiet har holdt sig væk. Men tyvene mærker ikke konsekvenser. Til Metroexpres siger formanden for Nørrebro Handelsforening, Hans Mejlshede: 

  • Det er på alle fronter, det halter. Om det så er butikstyveri eller indbrud, så får vi bare at vide, at de ikke har tid. Det er frustrerende. 
  • For nogle år tilbage var det ikke så usædvanlig at se betjente til fods på patrulje, det ser vi ikke mindre.

Og fra politiets side lyder meldingen: 

  • Liv og velfærd kommer før butikstyveri

Med den melding kommer vi ikke videre.

Forbrugertilliden falder fortsat
Reallønnen stiger, beskæftigelsen går frem og boligmarkedet har stabiliseret sig. Trods dette hænger de danske forbrugere med mulen. Forbrugertilliden er faldet for sjette måned i træk. Det skyldes sandsynligvis den finansielle uro i Kina, samt ikke mindst flygtningekrisen.

Faldende omsætning
Fra juli til august faldt det danske detailsalg med 0,1 pct. I august faldt salget af tøj med 4,7 pct. Men salget af fødevarer og andre dagligvarer steg med 0,9 pct.

4 ud af 10 kører med underskud
En ny analyse af knap 5.000 regnskaber fra detailbranchen viser at 4 ud af 10 kører med underskud. Andelen er endda stigende. Bag analysen står Spar Nord.

Ny app, der samler tilbud
Står du eksempelvis i begyndelsen af Nørrebrogade og hurtig vil vide, hvem der har gode tilbud, Ja så kan du hurtigt få det at vide på din mobil. Systemet hedder Dayfair. Det er måske fremtidens annoncerings – platform. Denne app kan også bruges, når fiskehandleren pludselig har særtilbud på torsk, der skal være væk inden aften. 

  • Vi skal være først og størst, ja sådan lyder budskabet fra initiativtagerne.

Store kæder som Føtex og Matas er allerede på kundelisten. Det er tre erfarende erhvervsfolk, der står bag denne tilbuds – app.

Du kan også lede efter dine favoritsko på denne. Så kontakter de virksomheder, der har denne sko dig.

De tre første tilbud, som butikkerne ligger ind er gratis, der efter koster det. Tænk engang, hvis vi stod sammen om markedsføringen af Nørrebro, så kunne vi på denne måde markedsføre bydelen.

Forbrugerne er vilde med nye betalingsmetoder
Undersøgelser viser, at forbrugerne ønsker enklere og mere innovative betalingsmuligheder. Dette sætter detailhandelen under et stigende pres for at tage nye betalingsteknologier i brug.

Forbrugerne ønsker mere forbrugervenlige løsninger over hele linjen. Loyalitetsprogrammer er også efterspurgte. Men hvis en forhandler ikke accepterer en bestemt betalingsmetode skaber det frustrationer.

Kan man stole på Trust?
På netbutikkernes side vises fire og femstjernede Trustpilot – anmeldelser. Men klikker man på Trustpilot.com findes der langt dårligere anmeldelser af den pågældende virksomhed. Men dette har butikkerne betalt for at få filtreret bort.

Det er ikke særlig smart at manipulere med virkeligheden. Underligt er det også, at man får stillet materiale til rådighed mod betaling for at frasortere sårlige anmeldelser. Det virker ikke særlig troværdigt.

Trust betyder ellers tillid, men i dette tilfælde vildleder de forbrugerne. Man får et kunstigt billede af den enkelte virksomhed. Da eksempelvis Skoringen blev opmærksom på problemet ændrede de på forholdene. Nu kan man på deres hjemmeside se gode såvel som dårlige anmeldelser.

De danske forbrugere har ellers stor tiltro til disse anmeldelser. (Kilde: Søndagsavisen)

Elgiganten jubler
Det er fremgang på alle områder herhjemme for Elgiganten. Man har ikke planer om at ændre taktik. Man ser Power som en konkurrent lige som alle andre. Man kan fremvise et resultat med en stigning på fem procent i omsætningen. På bundlinjen er der efter skat et overskud på 114,1 millioner kr. Elgiganten har i dag 29 varehuse ligesom de har en af landets største netbutikker.

Power i krig med shoppingcenter
Power har valgt at åbne tre uger før den officielle åbning af storcentret BIG i Herlev. I alt 28 butikker bliver der i det nye center. Blandt konkurrenterne i centret er Elgiganten og Power.

Dagrofa vil satse på detail
Nu vil Dagrofa satse 100 pct. på detail. Det er Danmarks tredjestørste detailhandelskoncern, som blandt andet ejer Meny, Kiwi, Spar, Min købmand og Let – Køb. I 2014 kom koncernen ud med et underskud på 318 millioner kroner. I 2013 var underskuddet på 272 millioner kroner.

Samlemærker er populære
Samlemærker, guldmærker og børnekort er så populære, at det flytter en omsætning på et tocifret millionbeløb hos de danske dagligvarekæder. Forbrugerne er vilde med det. I øjeblikket kører Coop en kampagne, hvor samlemærker udløser rabat ved køb af glas og karafler fra Spiegelau.

Kæderne Kiwi og Meny kører netop en kampagne med Disney – samlekort. Den er blevet en stor succes blandt børn.

Føtex udleverede dyrekort, også dette blev en kæmpe succes.

Men selv med denne succes er Forbrugerrådet Tænk skeptisk over for den voksende brug af samlekort i kæderne. Man mener, at det er en lokkemad, der slører prisbilledet. Det fordyrer bare priserne på andre varer mener man og opfordrer forbrugerne til at bruge deres kritiske sans.

Boner er fulde af fejl
Ifølge Søndagsavisen oplever en overvejende del af danskerne fejl på deres boner. Hele 76 pct. af danskerne oplever at finde fejl på deres boner. Mange har fundet fejl mere end en gang. Det er især rabatter, der ikke bliver fratrukket, når der er kampagner.

Det er til dels fejl fra centralt hold og de lokale butikker, der fejler. Forbrugerrådet anbefaler, at man tager bonen og kontrollerer den, inden man går ud af butikken

Er Cykelbanditten en rigtig bandit?
Cykelkæden solgte cykler med 40 pct. rabat på nettet. Men da kunder kom for at hente dem i butikken, fik de at vide, at kæden var gået konkurs. Kampagnen blev iværksat lige inden konkursen.

Ny side med masser af tests
Nu kan du gå ind på en hjemmeside og kigge på testresultater. Det er Søndagsavisen, der står bag. Men det er nu ikke kun deres egne undersøgelser, som man kan finde her. Man fremlægger også testresultater fra andre internationale sider. Så hvis du fremover vil se test af madvarer og forbrugsgode, så gå ind på www.testuniverset.dk

Allerede nu er der ca. 100 testresultater på siden.

Flere og flere lander i Fup – fælden
Flere og flere lander i en fup – butik på nettet. Der bliver opgivet forkert adresse, telefonnummer og CVR – nummer. Men hvordan undgår jeg at lande der? Her er nogle gode råd:

  1. Hvis webshoppen opgiver et cvr. – nummer og du ikke kender webshoppen, så tjek firmaet på cvr.dk. Du skal bare taste cvr – nummeret på forsiden i søgefeltet. Hvis cvr – nummeret ikke eksisterer, skal du holde dig langt væk fra shoppen 
  2. Hvis webshoppen kun sælger et produkt, skal du være skeptisk 
  3. Er webshoppens tekst formuleret på knudret dansk, bør alarmklokkerne ringe 
  4. Lover webshoppen dig gratis produkter, så vær skeptisk. Ingen kan leve af at give noget væk. Heller ikke fupmagere 
  5. Betal med betalingskort, aldrig kontooverførsel. Banken dækker kun tab i forbindelse med betalingskort. (Kilde: mx.dk)

Tesco i frit fald
En tredjedel af produkterne i Tesco er blevet fjernet, deriblandt Carlsberg øl. Den britiske supermarkedsgigant har oplevet et fald i deres overskud på 55 pct. 53 tabsgivende butikker i Storbritannien er siden starten af året blevet lukket. Tescos gæld er nu på 176 milliarder kroner. Det er de tyske discountkæder Lidl og Aldi, der har presset Tesco.

Arbejdsforholdene hos H&M under al kritik
Efter en alvorlig ulykke i Bangladesh, hvor 1.100 mennesker omkom i en tøjfabrik, lovede H & M samt 200 andre tøjproducenter forbedringer på fabrikkerne. Nu er der lige kommet en ny rapport fra kædens 56 fabrikker.

Ifølge denne er nogle af fabrikkerne rene dødsfælder. Risikoen for en lignende katastrofe som i Bangladesh er overhængende på flere fabrikker.

Aftensmad hos 7 – Eleven
Mange butikker bliver nødt til at omstille sig til nye koncepter for at klare sig. Det gælder også for 7 – eleven. Nu kan du købe aftensmad som chili con carne, kylling i rød karry, lasagne og asiatiske kødboller hos kæden. Man vil gerne være en madbutik med sunde og friske varer. 50 kroner kommer retterne til at koste. Man kan også stadig få sandwich og pastaretter hos kæden.

Skal vi have svenske tilstande?
I Berlingske har John Wagner, som er adm. Direktør for De Samvirkende Købmænd advaret mod afskaffelse af planloven, som regeringen gerne vil. Der vil komme flere superstores på bekostning af mellemstore udvalgsbutikker. Flere og meget større discountbutikker vil blive bygget i indfaldsvejene til de mellemstore og større byer.

Gennemføres en liberalisering af planloven vil mellem 300 og 800 butikker lukke. Antallet af dagligvarebutikker faldt fra 3.522 i 1999 til 3.079 i 2010, en reduktion på knap 500 over 11 år.

En undersøgelse fra A & B Analyse sidste år viste at 70 pct. af vælgerne ikke ønskede, at der skule etableres flere hypermarkeder i Danmark. 81 pct. mente, at flere hypermarkeder ville medføre flere lukkede dagligvarebutikker.

90 pct. af ejendomsmæglerne mener, at det har stor betydning for huspriserne, hvis den sidste købmand eller brugsforening lukker.

Dette var, hvad vi havde valgt ud til dig i denne måned. Vi vender frygtelig tilbage med Nyt fra detailhandelen i november måned.

Følg med på vores Facebook. Her er hele tiden masser af nyheder fra detailhandlen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16