191 millioner amerikaners data lå frit tilgængelig. IT – kriminalitet herhjemme fordoblet på et år. 50.000 danskere udsat for identitetstyveri. Vi giver 11 tips til, hvordan du undgår det. Vi besøger The Dark Web. Arbejdsgivere kan se de ansattes sygejournal. Du har ret til dine egne data på Facebook. Frau Merkel får speciel behandling på Facebook. PET begår ulovligheder uden konsekvenser. Overholder DSB persondataloven? Datatilsynet bliver mærkværdigvis igen beskåret. Der er opstået en ny digital kultur. Snart skal vi på digital afvænning. Vi er blevet afhængige
Vi er blevet afhængige
Mange af os, brugere af de nye teknologiske muligheder er mere eller mindre blevet afhængige af det. På en måde beundrer jeg dem, der på cykelstien med propper i ørene samtidig kan sende beskeder på deres instrumenter.
Vi bruger Facebook, Twitter eller Snapchat. Vi googler, bruger nettet til alt muligt. Når vi så engang imellem bevæger os, så har vi Podcast i ørerne. Et hvert ledigt minut bruger vi til disse teknologiske vidundere.
Digital afvænning
Livsstilsmagasiner taler nu om Digital afvænning.
Et hold forskere fra tre britiske universiteter har fundet ud af, at falk i alderen fra 18 – 33 år bruger deres smartphones fem timer om dagen. Med andre ord, de bruger den en tredjedel af deres vågne tid.
I gennemsnittet havde deltagerne mobilen i hånden 85 gange i løbet af dagen i varierende perioder. Mon alt dette påvirker vore hjerner? Bliver vi for overfladiske? Vi er i den grad udsat for multitasking.
En ny kultur
Har du lagt mærke til, hvor ofte folk kigger på deres mobil uden at ænse omgivelserne. Det er vigtigt for dem hele tiden at følge med. Andre igen taler hele tiden via headset. For os gamle virker det meget stressende. Men åbenbart har de fleste vænnet sig til det.
Kommer folk ind i butikken og skal have en bestemt vare, ja så har de fundet frem til varen på deres apparatur. Og det hænder så, at de via pricerunner forlanger varen til en bestemt pris. De accepterer ikke vores kommentar:
- Beklager, vi kører ikke kampagne på den.
Overholder DSB persondataloven?
Fra den 4, januar bliver omkring 8.000 pendlere plus tusindvis af andre togpassagerer registreret i en database, når de tager til Sverige. Det er ikke bare for at kontrollere gyldig billedlegitimation. Men man gemmer også disse data i et søgbart register. Disse oplysninger gemmes. Ingen har oversigt over hvor længe, og hvem der egentlig har adgang til dem. Og så når man lige at sige, at man jo selvfølgelig skal overholde persondataloven. Men gør man nu det?
Praktisk er dette jo den bedste løsning, og så ser man vel stort på, om persondataloven er overtrådt eller ikke. DSB risikere en bøde på 50.000 kr. pr. tur, såfremt ID – kontrol ikke er gennemført. Men kan sådan en bødetrussel tilsidesætte en persondatalov?
Der bliver atter skåret i Datatilsynet
Det kan jo væres svært for Datatilsynet, at holde øje med det hele. For tredje år i træk oplever tilsynet at blive beskåret. Dette virker underligt i betragtning af, at vi ser flere og flere lækager af personfølsomme oplysninger. Og i Danmark er det især de offentlige myndigheder, der sjuske med oplysningerne.
Hvis man vil sikre borgene bare nogenlunde kræver det et stærkere tilsyn. Men der er håb. For nu bliver regeringen mere eller mindre tvunget af Bruxelles til at foretage sig noget.
PET begår ulovligheder uden konsekvenser
I en aktuel sag har Skat haft adgang til at trække passageroplysninger hos flyselskaberne til brug for toldkontrol. Men på ulovlig vis har Skat givet oplysninger videre til PET uden dommerkendelse.
Og det får ingen konsekvenser for PET over en periode på ti år ulovligt at have indhentet data om flypassagerer. Åbenbart er alt muligt, når det gælder landets sikkerhed og bekæmpelser af terror. Man kan også spørge, om det gælder særlige undtagelser hos Skat. De skal vel også overholde landets love, eller? Mon ikke retssikkerheden lige skal kigges efter.
Frau Merkel får speciel behandling på Facebook
På Facebook har topchefen Zuckerberg lovet Frau Merkel at censurere migrant – kritiske posteringer. Og det er i fuld gang. Ja den tyske regering arbejder sammen med eks – Stasi – agent Anetta Kahane for at identificere anti – migrant – posteringer og straffe folk med bøder og fængselsdomme.
Man spørger sig selv, hvordan dette kan lade sig gøre? Kan man på den måde bare lukke for kritiske ytringer? På den måde bruges Facebook il at underminerer demokratiet. Det handler også om individets frihed og retsbeskyttelse.
Du har ret til dine egne data
I dag kan du fjerne din profil på Facebook. Men trods sletningen beholder den amerikanske it – gigant data om dig og indsamler stadig oplysninger om dig, når du klikker på og interesserer dig for, hvad der sker på nettet.
Men dette vil EU nu ændre på. Data tilhører den enkelte borger. De nye regler betyder, at brugere af sociale medier har ret til at blive glemt. Den enkelte borger får selv mulighed for, hvad der skal ske med ens data.
Almindelige virksomheder skal beskytte dine data
Også almindelige virksomheder skal passe på personlige data. Gør de ikke det, kan de dømmes til op til 4 pct. af deres globale omsætning. I de senere år har der været talrige eksempler på, at dybt personlige oplysninger er blevet eksponeret offentlig eller havnet i forkerte hænder. Samtidig er omfanget af it – kriminalitet og identitetstyveri eksploderet.
Arbejdsgivere kigger de ansatte over skulderen
Arbejdsgivere har ret til aktindsigt i statussager fra læger om langtidssygemeldte. Man må kigge i den ansattes sygejournal. Dette er kommet som en overraskelse både for læger og faglige organisationer.
Og de ansatte troede, at samtalerne til diverse læger foregik i fortrolighed, men ak nej. Arbejdsgiveren kan frit se, når den ansatte har talt dårligt om sin arbejdsgiver, ligeledes kan han via journaler se, hvilken medicin den ansatte får. Disse såkaldte statuslister var oprindelig udarbejdet til jobcentrene. De nye oplysninger skaber et mistillidsforhold mellem patient og læger. Den fortrolighed, der skulle have været, sættes over styr. Og hvis man ikke er åben, kan sygdomsperioden måske trække ud til skade for alle. Men hverken læge eller patient har dog været klar over, at arbejdsgiveren kan få indsigt via de såkaldte statuslister.
Hul i lovgivningen?
Men fremover skal patienten, det vil sige den ansatte nok vare sine ord. Fra Dansk Erhverv’ s side kan man dog ikke se, at det skulle være et problem. De mener, at systemet er oprettet for at sikre virksomhedens retssikkerhed.
Men skal arbejdsgiveren have indsigt i, hvad ens medarbejdere mener om ham/hende? Er det ikke et hul i lovgivningen? Persondata må da være renset for visse oplysninger, hvis arbejdsgiveren skal have indsigt. Og her troede man, at vi havde en rigtig persondatalov.
The dark Web
Vi har før i denne artikelserie beskæftiget os med The Dark Web. Og det er her vi finder Tor. Det kræver en særlig browser, at surfe rundt her. Og det var den amerikanske flåde, der i 1990erne udviklede denne.
Informationerne er krypteret og kastes tilfældig rundt. Derfor er informationerne vanskelig at spore. I 2005 blev den gjort tilgængelig. Daglig er der vel 2 millioner brugere på The Dark Web.
Her finder vi aktivister fra totalitære stater, kriminelle inden for narko, våbensalg og børneporno.
Her kan man også udtrykke sig uden at blive forfulgt. Anonymiteten virker som en magnet på kriminelle. Man tilbyder diverse servicer, som ikke tåler dagens lys. Her kan du også bestille et lejemord. Hackere tilbyder kreditkort. Ja, du kan bestille et hackerangreb. Og skal du bruge kokain, heroin og receptpligtig medicin. Ja så kan du få det her.
Men lad være med at handle her, fordi du ved ikke, hvem du har at gøre med. Og måske har dem, du handler med interesse i at plante noget på din computer.
IT – kriminalitet fordoblet siden 2014
Og når vi nu er ved det kriminelle, så er anmeldelser om it – kriminalitet fordoblet i 2015 i forhold til 2014. Det skyldes flere og flere køb på nettet, og her følger de kriminelle med. Politikere ønsker en større aktivitet fra politiet mod cyberkriminalitet, men vores politi er jo i dan grad ramt i øjeblikket.
50.000 danskere blev sidste gang udsat for identitetstyveri. Og det er mange. Er du udsat for det, skal du med det samme anmelde det til politiet, og sørg for, at få en kvittering for din anmeldelse. Denne skal du bruge over for kreditorer og pengeinstitutioner eller andre involverede. I nogle tilfælde skal du kontakte Datatilsynet og så håbe, at de trods nedskæringer har mulighed for hjælpe dig.
11 gode tips
Men ellers er her nogle gode tips:
- Sørg for at alle programmer på din PC er opdaterede
- Brug både antivirusprogrammer og firewall
- Sørg for, at dit trådløse netværk er krypteret
- Vær tilbageholdene med at videregive personlige oplysninger
- Giv kun fortrolige oplysninger på netsider, du har tillid til, og som anvender kryptering ( se efter hængelås eller https
- Brug password. Disse skal bestå af 8 tegn, brug både store og små bogstaver samt tal.
- Send aldrig fortrolige og personlige oplysninger i e – mails
- Oplys ikke fortrolige oplysninger på sociale websites, debatsider eller chatrum
- Sørg for at dine bærbare enheder er sikre
- Lær dine børn gode IT – sikkerhedsregler
- Smid ud med omtanke
191 millioner data frit tilgængelig
En amerikansk it – specialist har fundet frit tilgængelige data på 191 millioner amerikanske vælgere i sin søgen efter manglende datasikkerhed på nettet. Databasen indeholder navne, adresser, fødselsdatoer, parti – præferencer, telefonnumre og emails på vælgere fra 50 stater.
Dette var, hvad vi havde valgt til dig denne måned. De 32 andre artikler i denne serie kan du finde i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Følg også med på vores Facebook. Vi er tilbage i næste måned med endnu mere. |
