Atter en tøjfabrik i Bangladesh, der producerer tøj til H&M er brændt. Butikker må ikke gemme personlige oplysninger. Avisen.dk har kåret Danmarks bedste discountbutik. Coop har startet deres egen uddannelse. Der er udbrudt krig i discount – kæderne. Og så er de så flinke hos Fona, men service koster. Stof 2000 blev reddet på målstregen. Og så bringer vi et bud på fremtidens detailhandel, der skal begå sig mellem e- handel, planlov, service, udvidet åbningstid m.m. Lige nu jubler forbrugerne med lave priser. Men bliver de ved med det. Inden for supermarkeder og discount har vi butikker til 18 millioner mennesker. Nogle kæder har bebudet mange flere butikker. Det kan ikke blive ved med at gå godt.
Fremtidens detailhandel
Forbrugerne er efterhånden trætte af fraser som ”Hav fortsat en god dag”. De vil have en anderledes oplevelse. De vil have en personlig oplevelse ud over det sædvanlige. De vil have en service ud over det sædvanlige.
Kunder vil have ordentlig besked om varen. De vil have at vide, om varen kan skaffes, og hvornår den i givet fald kan være hjemme.
Ja kunderne kommer endda og tager fotos af varen og bestiller den på nettet, for der er den billigere.
Det at komme ind i en butik, skal være en oplevelse. Og husk kunder kan hurtigt dele en god eller en dårlig oplevelse på de sociale medier.
Og for at kunne klare sig i kampen mod nettet, skal butikken efterhånden være et miks af fysisk butik og web – shop. Hvis man kan mikse det på en praktisk måde taber man ikke kampen mod nettet.
Danskerne købte for 90 milliarder kroner på nettet i 2015. Dette tal overstiger 100 milliarder kroner i år. Og fremtiden består af både/og m.h.t. webshop.
Brugen er e – grænsehandel stiger endnu mere. Grænsehandelen er netop så populær grundet høj dansk moms, afgifter, skat og lønninger. Det koster milliardtab og tab af arbejdspladser. E -–grænsehandelen overhaler i år den fysiske grænsehandel.
Inden for fødevarevirksomhederne, ja så har vi dag butikker, der kan dække 18 millioner mennesker. Samtidig er der udbrudt discountkrig. Mange af kæderne har bebudet udvidelser af antallet af butikker. Det kan ikke blive ved med at gå godt. Der må komme tabere ud af denne kamp.
Inden for discount og Supermarkeder er der udbrudt en benhård priskamp. Og det kan godt være at forbrugerne lige nu jubler. Men det bliver de nok ikke med.
Planloven giver de store spillere en klar fordel. De kan bygge stort og har kapital til det. Også dette vil føre til tabere.
I mange supermarkeder og discountbutikker bruger man ikke mere faguddannede. De er for besværlige at have med at gøre. De kræver højere lønninger, hviletidsbestemmelser og overarbejdstillæg. Skal der rationaliseres, ja så er det de faglærte, der går ud over.
Utroligt er det, at vi forlanger, at butikker skal være åben hele tiden. Men de samme krav gør sig ikke gældende over for offentlig service. Her accepterer vi hele tiden forringelser.
Og det som vi i gamle dage kaldte brancheglidning griber om sig. Det betyder at specialbutikker må indstille sig på stigende konkurrence. Og her kunne fordelen måske være, at man brugte faglært personale, der kan give kunderne den service, som de har krav på.
Mange steder lytter politikerne heller ikke til detailhandelens behov. De kører deres eget løb og indfører forbedringer, der hvor det giver flest stemmer. Politikerne tænker ikke på, at deres politik til tider er konkurrenceforvridende.
Den detailhandler, der vil overleve, skal finde en balance i dette virvar, og det er bestemt ikke let.
De er så flinke hos Fona
Det var et chok. En presseinfo fortalte, at Fona var gået i betalingsstandsning og at man nu søger nye ejer eller en samarbejdspartner. På et pressemøde blev der dog nævnt, at man var langt fra lukning.
Kæden har i dag 56 butikker og 750 medarbejdere. Men de seneste år har kæden i den grad været presset af en elektronik – krig. I 2013 iværksatte kæden en større spareplan. Omkring 500 medarbejdere blev stillet over for et ultimatum. ”Gå ned i løn ellers er du fyret”.
Det hjalp nok ikke på udviklingen, da Power så dagens lys. Julehandelen levede ikke op til forventningerne. Butikkerne er stadig åbne, og et stort udsalg er iværksat.
I årsregnskabet for 2014 havde kæden et underskud på 29 millioner kroner, og i 2013 var underskuddet på 31 millioner kroner.
Kæden skal ikke alene have tilført nye penge. De skal også have ændret koncept. Urentable butikker og høje huslejer skal hurtigt barberes væk. Lønniveauet er sikkert også højere i butikker som Fona, grundet personlig betjening i forhold til El – giganten og Power.
Stof 2000 reddet på målstregen
En negativ egenkapital på 13,4 millioner kroner og gældsforpligtelser på 63,4 millioner kroner. Sådan så situationen ud for Stof 2000 i slutningen af 2014. Og situationen blev ikke meget bedre i løbet af 2015. En ny ejerkreds vil forsøge at bevare de 30 butikker og 180 medarbejdere. Der har været krisestemning i koncernen de sidste to år, men den er nu forsvundet og afløst af optimisme.
Krig i Fødevarebutikker
Man skulle tro, at danskerne havde nok butikker, at handle i når der gjaldt supermarkeder og discountbutikker. Der er i dag butikker til 18 millioner mennesker. Men Rema 1000 skruer op for antallet. De vil åbne 15 – 20 nye butikker om året. Og en forventet ændring af planloven vil gøre dette lettere. Rema 1000 har i øjeblikket 23 pct. af discountmarkedet. Men det er langt op til Netto, der har 36 pct. af markedet og 460 butikker.
Netto har kun planer om at åbne ti nye butikker i år, men samtidig nedlager man 15 butikker.
Dagligvarekoncernen har planer om at droppe et trecifret millionbeløb i investeringer i landets små brugser hvis planloven lempes. Man mener, at når 2.000 kvadratmeter store butikker placeres ved indfaldsvejene, så vil disse sluge cirka fire lokale købmænd.
Efter planen havde man forudset at 100 Dagli’ Brugser skulle moderniseres i år. Men såfremt at planloven gennemføres vil disse investeringer stoppe øjeblikkelig.
Længere nede investerer Aldi og Lidl i nye butikker efter stramme tyske koncepter. Dagrofa investerer også kraftig i Kiwi – konceptet.
Hvordan går det med Fakta?
Fakta er på tredjepladsen blandt discountbutikkerne. De har lige fået ny chef. Men koncernen kan stadig ikke levere ordentlige resultater. Nu bliver der pumpet 300 millioner kroner i kæden.
Men først skal der lukkes 20 butikker. Problemet er, at de andre sælger mere pr. kvadratmeter, end Fakta. 150 butikker skal moderniseres.
Coop starter egen uddannelse
Coop starter en helt ny uddannelse, som man kalder for Madskolen. Der skal uddannes 100 elever om året. Og for at få adgang, skal man nomineres af andre. Fo Coop handler det om, at man er god til håndværket og ikke til matematik. Man bor på skolen, og der er løn under uddannelsen. Desuden er man sikret praktikplads.
Avisen.dk Har kåret Danmarks bedste discountkæde
Læserne hos avisen.dk har kåret Rema 1000 som `Danmarks bedste discountbutik. I en afstemning deltog 7.000 deltagere. 29 pct. havde valgt den norske discountkæde som den bedste. På andenpladsen fulgte Fakta.
Indkøbsdirektøren mener, at årsagen til dette, skyldes at virksomheden er en værdibaseret virksomhed, hvor kunden er den allervigtigste. En anden ting er, at det er selvstændige købmænd, der ejer de enkelte butikker.
Bedre forbrugsdata
Detailkæmper som Coop, Dansk Supermarked, Meny og Kiwi deler frivilligt data med Danmarks Statistik. Stregkode – data erstatter bl.a. butiksbesøg og man får mere pålidelige data. Tidligere blev der sendt spørgeskemaer til butikkerne.
Nyt Netsupermarked på vej
Transportkoncernen Frode Laursen investerer nu et større millionbeløb i et nyt netsupermarked, Shobr.com. Men det er faktisk dagligvareleverandørernes brancheorganisation DLF, der også har en finger med i spillet. Man vil ud til forbrugerne med et bredere sortiment. Initiativet er dog meget forskellig fra Nemlig.com og Irma.dk, der endnu ikke kan fremvise overskud.
Butikker må ikke gemme personlige oplysninger
Fra Forbrugerrådet Tænk bliver en afgørelse fra forbrugerombudsmanden betragtet som en stor sejr. Hun har strammet reglerne for, hvilke personlige oplysninger butikkerne må indsamle og gemme. Via betalingskortet kan man gemme oplysninger om, hvor man handler og hvilke varer, der købes ind. Derefter kan man så bruge disse oplysninger til at lave målrettet reklame, der passer til den enkelte kunde. Det gør man ellerede i dag, men det må man bare ikke.
Dette er nemlig i strid med betalingstjenesteloven. Forbuddet skal beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål.
Loyalitetsprogrammer, som kunderne kan tilmelde sig for at få rabatter og tilbud på grundlag af, hvad de allerede har købt i butikken, er ikke omfattet af forbuddet, hvis de er adskilt fra betalingsfunktionen på betalingskortet.
Atter en tøjfabrik i Bangladesh er brændt
Det tog brandvæsnet fire timer, at få en brand i en tøjfabrik i Bangladesh under kontrol. Fabrikken producerer blandt andet tøj til H&M. Var branden brudt ud en time senere, kunne det have fået katastrofale følger, da mødte de 6.000 nemlig på arbejde.
Meget af det tøj vi går i her i vesten er produceret under livsfarlige vilkår. Der er masser af fejl i elektriske konstruktioner, branddøre kollapser og meget mere. På de 32 fabrikker som H&M benytter, mangler 992 sikkerhedspåbud, dom endnu ikke er udført.
Dette var, hvad vi havde valgt til dig i denne måned i detailhandlen. Vi vender frygtelig tilbage i næste måned. Husk at holde øje med Facebook, hvor vi hele tiden bringer nyheder inden for detailhandlen. |
