Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Overvågning, Aflytning og Hacking (36)

Pas på tredjeparts – cookies. De holder øje med dig. Justitsministeren dropper masseovervågning. Et dansk alternativ er problematisk. Hvornår er adfærd på nettet kriminelt? Hacker – nørder eftersøges både af både Forsvarets Efterretningsvæsen og revisionsfirmaet Deloitte. Der er masser af hackerangreb mod danske firmaer. Svenskere og nordmænd har lettere ved at bremse ID – angreb. Angreb fra Rusland mod brugere med MobilePay. Pas på venneanmodninger på Facebook fra nogen, du slet ikke kender. Et flertal af danskere vil give afkald på privatlivets fred for at forhindre terrorangreb.

Flertal af danskere vil give afkald på privatlivets fred
Et flertal af danskere er klar til at give afkald på hensynet til privatlivets fred, når det kommer til at forhindre terrorisme, når politikerne skal vedtage en ny anti – terrorlovgivning.

Det er Megafon, der har foretaget undersøgelsen. 53 pct. svarede meget enig eller enig. Dette tyder på, at det er alt for let for politikerne, at komme til hovsa – løsninger.

Pas på venneanmodninger
Har du på Facebook fået en venneanmodning fra en, som du slet ikke kender, og som du heller ikke har venner til fælles med, skal du måske være forsigtig. I de fleste tilfælde er det falske og kunstige profiler.

Først efter flere ugers tavshed begynder de nye venner at røre på sig Og så begynder det ellers at vælte ind med invitationer og tilbud. Invitationer til nye datingsider, sex – tjenester på web – kameraer og køb af medlemskab på ponosites. Og profilerne har adresse i skattelyet på Jomfruøerne i Det Caribiske Hav. Og det hele kan ende med afpresning.

Angreb fra Rusland
Et målrettet angreb fra Rusland har i en måned forsøgt at vriste penge ud af 450.000 danskere, der bruger MobilePay. Der er blevet forsøgt at sende en falsk app. Den skulle man så hente hjem. Og så spøgtes der efter CPR – nummer, telefonnummer, afgangskode og til sidst anmoder man om, at der tages et billede af ens NemId.

Men mon ikke man skal være mere end naiv for at hoppe på den. Men problemet er jo nok, at denne henvendelse plus så mange henvendelser efterhånden bliver mere og mere troværdig med rigtig dansk og ikke kun google – dansk.

To mænd dømt for at stjæle ID
To unge mænd fandt en svaghed i NemId – systemet og overtog seks menneskers digitale liv. De brød ind i deres bankkonti og vekslede penge fra diverse opsparinger til den digitale møntfod bitcoin.

Koder udleveret ved hjælp af falske kort
De havde planer om, at bryde ind hos yderligere tre personer. De fik også lavet falske kørekort. Misbruget indbragte i alt 350.000 kr. Man havde indkøbt en speciel printer, der kunne printe ID – kort. Med falske ID – kort i hånden fik de nøglekort og koder udleveret hos fem forskellige Borgerservice.

Nordmænd og svenskere har kreditspærre
Når nordmænd og svenskere er udsat for ID angreb har de lettere ved at bremse de kriminelle end i Danmark. Og i Danmark varer angrebet længere. Det er fordi vi ikke har en kreditspærre, som hos vore naboer.

I Norge og Sverige går man frivillig med til, at der ikke må gives kreditoplysninger om en. På den måde kan virksomheder heller ikke tjekke, om man er kreditværdig. Hvorfor det ikke kan indføres i Danmark vides ikke.

Overvågning i det offentlige
En meget speciel form for overvågning er den, der foregår i den offentlige sektor, her blev de ansatte i den grad kontrolleret. Det gælder især inden for undervisning og sundhed. En masse unødvendige ting skal hele tiden dokumenteres.

En sygeplejerske kan herved kontrolleres om hun har været nok effektiv. Og har hun ikke det, bliver hun kaldt til samtale. Og der er ingen undskyldning, når behandlingen har været kompleks, og derfor tog længere tid. Kontrol kommer før kvalitet.

Omfattende hackerangreb
Virksomheder og private står over for stigende problemer med ransomware, som er software, der krypterer indholdet på din maskine eller netværk. Bagefter forlanger de kriminelle en sum for at levere en nøgle, der kan åbne for krypteringen så du kan få dine data igen.

I løbet af påsken dukkede to nye familier op. Den mest avancerede har fået navnet Petya.

Sikkerhedseksperter advarer mod ar betale løsesum. Man er på den måde så til at finansiere cyberkriminelle. Og det er ikke sikkert man får sine data igen. På Deep Web kan man købe ransomware for 70 kr. Så det er billigt at begå kriminalitet.

Og hvis du først engang betaler, ja så bliver du sikkert også et offer anden gang.

Gem dine data
79 pct. af angrebene i februar var rettet mod større firmaer, mens 16 pct. var rettet mod mindre firmaer.

Det største problem kan løses, hvis man selv kan gendanne sine data. Og derfor skal man altid tage backup.

Medier hacket
Fem store medier i Sverige blev lagt ned efter et koordineret hackerangreb. Det svenske efterretningsvæsen er gået ind i sagen.

Hacker – nørder eftersøges
Og så er det chance for at hackere og IT – nørder kan gøre en karriere inden for Forsvarets Efterretningsvæsen. Det vil sige at hackerne skal først vise deres talenter på et såkaldt hacker – akademi.

IT – nørder skal gennem et fire måneders udvælgelsesforløb et hemmeligt sted i København. Hvis man så får statens sikkerhedsgodkendelse, kan man indgå i Forsvarets Efterretningstjeneste Computer Network Exploitation.

Også psykologer og Frømandskorpsets vil blive brugt, når man skal ansætte Danmarks bedste hackere.

En ny chance
Hvis du nu bliver vraget her, er det måske en chance hos revisionsfirmaet, Deloitte. De har købt firmaet Digicure, som er specialist i beskyttelse mod hackerangreb.

Mon ikke, at der også i fremtiden vil ske en stigning af hackerangreb? Hackerne starter ikke fordi de vil begå kriminalitet. De gør det, fordi de kan. De er drevet af, hvor vidt man kan gå. Og nogle havner så desværre i en kriminel løbebane.

Men Deloitte vi gerne have fat i de største talenter inden de starter den kriminelle løbebane. Og så skal vi vel også pointere, at revisionsfirmaet kun antager folk med en ren straffeattest.

Justitsministeren dropper masseovervågning
Det ser nu ud til, at Justitsministerens ide med overvågning af danskerne på internettet vil blive skrottet. Det vil koste en milliard kroner. Og det er alt for dyrt siger justitsministeren. Teleselskaberne er også meget tilfredse med denne beslutning. De udgifter, de kunne få med etablering af dette, ville blive pålagt kunderne.

Kriminelle ville alligevel have kunnet undgå denne overvågning ved at bruge Tor – netværket.

Problematisk alternativ
Et dansk firma har fremlagt et alternativ. Det er et computersystem, der automatisk afslører kriminel adfærd på nettet. Systemet slår alarm i samme sekund en person kommunikerer efter et mistænkeligt kriminelt mønster. Ja det lyder som en fremtids – roman. Og det handler om, at man lægger et filter ude hos de forskellige teleselskaber.

I dag er det mulighed for hackere eksempelvis at springe et vandværk i luften. Man kan digitalt gå ind og overtage hele funktionen.

Ikke alle er dog lige begejstret for sådan et system. For hvor skal grænsen gå? Hvor meget kontrol skal samfundet have over for bestemte holdninger? Bliver det en ny forfølgelse, som vi før har set i historien? Mod socialister? – Mod Kommunister?

Pas på – tredjeparts – cookies
I forvejen overvåger cookies, hvilke sider, som du besøger. Du bør måske lige undersøge, hvor meget du giver cookies lov til, når du siger ja til dem. Du kan nemlig ikke være sikker på, at beholde dine hemmeligheder for dig selv.

Du kan også blive forfulgt af dem. Pludselig får du finansielle tilbud og bliver tilbudt dating – sites.

Tredjeparts – cookies er de værste. De suger din adfærd på nettet til sig. Og de følger dig hele tiden på nettet. Det er utroligt, hvad de efterhånden ved om dig. De holder øje med hvilke sider, du besøger, hvor meget tid du bruger, og hvilke artikler som du læser.

Og når så disse oplysninger kobles til dit navn og adresse, så bliver det interessant. Så har man fundet ud af dine interesse og hvilke sygdomme, som du lider af. Og se alle disse oplysninger om dig bliver solgt videre til målrettet reklame. Vi skal vente helt til 2018 med en lovgivning på området.

Det var, hvad vi havde valgt at fortælle dig denne gang. Vi vender frygtelig tilbage i næste måned. Gå ind i vores elektroniske arkiv og se de andre artikler i serien.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16