|
|
Større butikker i udsigt
En afskaffelse eller lempelse af Planloven vil ikke kun give problemer for detailhandelen. Det vil betyde, at det blive svære at finde billige boliger i København. Vi vil få 15 – 20 vinderbyer. Udenlandske aktører vil myldre frem. Der er alt for mange dagligvarebutikker i Danmark i forhold til indbyggertal. Hvor mange supermarkeder og discountbutikker kører i grunden med overskud? Coop er også imod en lempelse. Nærbutikkerne vil næppe overleve. Regeringen siger, at det vil gavne udkants - Danmark. Men tal viser noget andet. Se bare udviklingen i Sverige. Men kritikken preller af regeringen. Her troede man, at politik handler om, at opveje det dårlige med det gode.
Regeringen har store planer
Regeringen mener, at større butikker vil skabe mere konkurrence og billigere forbrugspriser. Jo, det er skam store planer
For mange dagligvarebutikker
Nu skal der lige sides, at i dag har Danmark for mange dagligvarebutikker i forhold til antallet af indbyggere. Måske burde man lige kigge på, hvor mange discountbutikker og supermarkeder, der egentlig kører med overskud.
Kritikken preller af regeringen
I dag sætter planloven en grænse på 1.000 kvadratmeter for dagligvarebutikker. Men det vil Venstre hæve til 2.000 kvadratmeter.
Kritikken med, at dette vil føre til butiksdød og faldende huspriser og at ældre vil få længere til indkøbsmulighed preller af på regeringen.
De blå partier: Planloven er en barriere
De blå partier mener, at planloven er en barriere mod udviklingen. Regeringen vil også hæve størrelsen på dagligvarebutikker i bymidten og i bydelscentre fra 3.500 til 5.000 kvadratmeter.
De borgerlige partier mener, at planloven er alt for ufleksibel. Den hæmmer vækstmulighederne for butikkerne. Der er tanker fremme om, at kommunerne skal regulere størrelsen. Ja kommunerne skal have selvbestemmelsesret til selv at definere bymidte og bydelscentre. Med andre ord, de kan bestemme, hvor store dagligvarebutikker skal placeres.
Velstanden vil øges med 2 millioner!
Finansministeren har været ude at sige, at det vil øge velstanden med 2 milliarder kroner, hvis der gives grønt lys for hypermarkeder. Her siger man, at det vil give butikker stordriftsfordele.
Men nu handler planloven ikke kun om butikkers størrelse. Den handler også om almene boliger og kystbeskyttelse.
Gavner det i udkantsområderne?
Regeringen mener, at de med ændringer eller afskaffelse af planloven kan gavne udviklingen i udkantsområderne. Men det er som om, at politikerne ikke er klar over udviklingen inden for detailhandelen. Således er antallet af butikker i landdistrikter og byer med under 2.000 indbyggere reduceret med 37 pct. inden for de sidste 10 år.
Den lille købmand er meget mere
Har man tænkt over hvilke sidegevinster, beboerne får? For den lille købmand i det lille bysamfund tilbyder en række servicefunktioner, for at fastholde kunderne. Og det er medicin – udlevering i samarbejde med apoteket, posthus, vareudlevering m.m. Disse funktioner er med til at holde sammen på byen.
Tankevækkende er det så modsat, at butiksvæksten i byer med over 100.000 indbyggere er på 21 pct.
Nærbutikkerne vil næppe overleve
I det landelige Danmark og meget ofte i det såkaldte udkantsområde er der kun 800 nærbutikker tilbage. De vil næppe overleve, hvis der kommer hypermarkeder i hver anden kommune.
Den enkelte kommune skal selv afgøre i hvilket omfang, man ønsker hypermarkeder, supermarkeder, nærbutikker og specialbutikker. Ja sådan hedder det så fint i et af oplæggene. Men et hypermaked vil efterhånden overtage mange af specialbutikkernes funktioner. Og nærbutikkerne, ja de skal kunne overleve. Og det er ikke noget kommunerne er herre over.
Lige muligheder – ikke alle steder
Nu burde kommunerne måske også skabe lige muligheder for detailhandelen. Vi kan jo bare se med København. Her er det i hvert fald ikke lige muligheder for detailhandelen, når man kigger på fremkommeligheden. Dette skaber konkurrenceforskelle.
Brug lige lommeregneren
I det miljøbevidste Danmark burde man måske lige tage lommeregneren og finde ud af, hvor mange kilometer, der skal køres ekstra, når den nye butiksstruktur slår an. En anden ting er, at en butik altid udgør noget socialt og noget kulturelt. Det gælder både på Nørrebro og ude på landet. Ja måske opfylder en butik ude på landet flere ting. Her mødes landsbyboerne. I yderområderne har man ikke brug for yderligere centraliseringer.
Coop er imod en lempelse
Hos Dansk Supermarked siger man kryptisk, at man altid har tilpasset sig lovgivningen, og det altid er lykkedes at skabe vækst og arbejdspladser.
Hos Coop går man imod en lempelse af planloven. Man mener, at en lempelse vil skævride Danmark. Handelen vil koncentrere sig om de største byer. Købstæderne og landsbyernes handel vil efterhånden visne, mener man hos Coop.
Man har planer om moderniseringer i de lokale brugser. Men disse planer vil blive revurderet, hvis der sker en lempelse af planloven.
Regeringen forventer, at udenlandske aktører vil ”myldre” frem
Regeringen peger også på, at udenlandske aktører vil myldre hertil, hvis der sker lempelser af planloven. Men måske burde man lige vende blikket mod øst til vores broderland. Her er handelen i de små byer næsten dødt. Og her må man give Coop ret i deres profetier.
15 – 20 vinderbyer
Hvis man med de liberale briller vil give los for markedskræfterne, så vil butiksstrukturen i Danmark fuldstændig ændre sig. Der vil blive skabt 15 – 20 vinderbyer.
Her troede man i sin naivitet, at politik drejede sig om, at opveje de negative sider mod de positive.
Hvad med billige boliger?
I debatten har man helt glemt, hvad der sker på boligområdet. Så får kommunerne ikke rettigheder over 25 pct. Det er mere profit for byggeherrerne, at sælge ejerboliger. Og det kan få stor betydning, når man tænker på, hvor mange indbyggere, København forventer. Så vil der blive skabt rigmandsghettoer. Butiksassistenten og SOSU – medarbejdere bliver det så ikke plads til. Men den diskussion kan vi tage i en senere artikel.
|
|
|
