Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Allernyeste sommernyheder fra Cykelstien

Dårlig skiltning er en del af problemerne på cykelstien mener Cyklistforbundet. Men er det nu også rigtig. Vi som cyklister får betegnelsen, ”Egoistisk og Hensynsløst”. Og så er det stadig problemer med buspassagerer. Det kan vi cyklister åbenbart ikke finde ud af. Vi har i vores cykelby stadig problemer med dårlige cykelstier og cykelparkering. Således findes der ikke en eneste mulighed for cykelparkering på Kultorvet. Det er skønt med forbedringer for cyklismen. Men hvorfor skal det gang på gang ske på bekostning af erhvervslivet?

Cykelstyrt grundet byggeaffald
For anden gang i Den Gamle Redaktørs cykelkarriere skete der et cykelstyrt med kvæstelser til følge. Men heldigvis havde han jo hjelm på. Styrtet skete ved ringe fart men alligevel kom redaktøren til at ligne et værtshusslagsmål. Det vil sige, at denne tilstand først indtraf dagen efter. Inden var det skader på skulder, knæ, arme og kind.

Grunden var byggeaffald på cykelstien, men det kan ikke bevises.

Da Redaktøren så lå på cementen/asfalten bad en efterfølgende cyklist redaktøren om at flytte sig ind til siden. Han skulle nemlig forbi. Nu var intet jo brækket, men alligevel!

Usædvanlig dårlig kvalitet
Med jævne mellemrum spiser Den Gamle Redaktør sammen med gode venner på Krudtuglen i Brønshøj.

Men cykelstierne fra Nørrebro her til, er under alle kritik. Godt nok foregår der på strækningen en del byggearbejde, men alligevel. Det kunne gøres meget bedre.

Vi lovpriser cyklismen
Ellers har den cyklende og stadig gamle redaktør oplevet en del på cykelstien. Der findes nok ikke en handelsforening i hele Danmarks rige, der har fortalt så meget om cyklismen end os her i Nørrebro Handelsforening.

Vi cyklister er hensynsløse og egoistiske
Nu er det så kommet på skrift, at vi cyklister er hensynsløse og egoistiske. En meningsmåling som Wilke har lavet for avisen.dk viser at 80 pct. af danskerne ikke mener, at vi overholder færdselsreglerne. 76,2 pct. tager ikke nok hensyn til medtrafikanter. Og Dansk Fodgænger Forbund udtaler dog også: 

  • De cykler på fortovet, de rækker ikke hånden ud, når de drejer, de taler i mobiltelefon og drikker kaffe, når de cykler.

Man mener, at problemet er vokset de sidste 15 år med at vi cyklister hverken viser hensyn til fodgængere, bilister eller andre cyklister. 

  • For cyklisterne ved jo godt, at de gør noget forkert. Men det sker jo ikke noget. Det er så ærgerligt for i virkeligheden er der dødsstraf for ikke at overholde trafikreglerne. Det er en dans med døden.

Cyklistforbundet: Manglende skiltning en del af problemet
Klaus Bondam, som nu er direktør i Cyklistforbundet anerkender, at der er problemer med at overholde færdselsreglerne på cykelstien, men afviser, at vi cyklister skulle være anarkister der er skide ligeglade med med – trafikanterne.

Klaus Bondam mener dog, at dårlig skiltning til cyklisterne er en del af problemet. De er rettet mod bilister og ikke cyklister.

Disse ting skal overholdes
Så er vi beroliget. Men måske skal vi så her på dette sted grundet den dårlige skiltning, lige fortælle: 

  • Du må ikke køre på fortove 
  • Du må ikke køre på fodgængerovergange 
  • Du skal holde for rødt 
  • Du skal give tegn, når du pludselig stopper på cykelstien 
  • Du skal give tegn, når du skifter ”vognbane” på cykelstien 
  • Du skal se bagud, inden du overhaler 
  • Du skal holde tilbage for buspassagerer, når der ikke er en perron/helle

Og sådan kunne vi blive ved. Man kunne måske også skrive om, cyklisternes brug af diverse tekniske apparater samtidig med, at de kører cykel. Men det overlader vi så til den dårlige skiltning.

Cyklistforbundet har netop afholdt Vi cykler på arbejde – kampagne. Her satsede man på Mere Sundhed, Bedre Miljø og Mindre Trængsel.

De mest irriterende cyklister
Avisen.dk har spurgt cyklister, hvem de mest irriterende cyklister er på cykelstien: 

  • Racertyperne 
  • Den ældre langsomme dame 
  • Christiania – cykler 
  • Veninder, der ofte kører tre og tre ivrigt diskuterende 
  • Turister, der kører i den forkerte cykelbane

Nu kan kritikken af cyklisterne ikke komme som en overraskelse for nogen. Vi har i årevis beskæftiget os med manglende cykelkultur på cykelstierne.

62 pct. har oplevet, at der blev råbt af dem
Københavns Kommune har lanceret en kampagne Sikker Cykelby, som skal minde os om at vi skal tage hensyn til vores medtrafikanter. 62 pct. af de københavnske cyklister har oplevet at andre cyklister har råbt af en. 35 pct. har oplevet konflikter på cykelstien. Og det kan vel ikke overraske, at 91 pct. synes, at det er en god ide, at Københavns Kommune laver en kampagne målrettet cykeladfærd.

Og sådan en kampagne er det da i den grad brug for.

Mere tryghed er ønsket
Over halvdelen af de københavnere som sjældent eller aldrig cykler, vil cykle mere, hvis trygheden på cykelstierne blev øget.
En kampagne vedr. buspassagerer contra cyklister har også været afholdt. På vores Facebook har vi flere gange vist en lille fil, der skal illustrere, hvem der skal holde tilbage.

Vi mangler cykelparkering
Og tænk i vores højt lovpriste cykelhovedstad er det ikke eneste cykelparkering på Kultorvet. Og på Nørrebros Runddel er det for den sags skyld ikke sat nok op. Det er så til gengæld ved Svanemølle Strand. Men her er problemet, at skal man bruge disse, skal man gå en små 50 – 100 meter. Og det vil de fleste cyklister ikke.

25.000 døde cykler
Men nu vil Teknik – og Miljøforvaltningen fjerne 25.000 døde cykler i hovedstaden. Og man vil endda genforene cykel og ejermand ved at sammenligne stelnumre. Det må være et kæmpe arbejde.

De Hvide Svaner
Skønt er det, at Bycyklerne nu er ved at forvandle sig til en succes. Det startede ellers meget skidt. Men nu kaldes cyklerne for Hvide Svaner. Nu skal vi så bare lærer turisterne, hvordan man gebærder sig i den københavnske trafik.

En ny oplevelsesrute
Spændende bliver det også at prøve Københavns nye oplevelsesrute. En 13 kilometer lang gå -, løbe – og cykelrute langs Københavns Inderhavn. Den går lige fra Nyhavn og Holmen i nord til Sluseholmen og Amager Fælled i syd. Nu er ruten faktisk ikke ny, for stierne har været der. Men nu lanceres det som en samlet rute. God ide.

Hvorfor hele tiden Enten – Eller politikken
Den Gamle Redaktør skal her til slut igen engang opfordre til, at alle bruger cykelhjelm. Se venligst øverst oppe i denne artikel. Og vi skal nok engang understrege, at Nørrebro Handelsforening ikke har noget imod cyklister og cyklisme. Vi har gang på gang fået skudt dette i skoene af organisationer og mange andre.

Men vi har i højeste grad noget imod, hvis cyklister og cyklisme hindrer erhvervslivet og deres kunders fremkommelighed. Det er meget besynderligt for Københavns politikere håndterer problematikken enten/eller i stedet for både/og. Samtidig kan politikerne ikke forstå, at Københavns Kommune ikke kan kravle op af ”Erhvervs – listen”, men forbliver i bunden. Men denne sidste problematik vil vi behandle i en artikel for sig selv.

Kig engang i vores elektroniske arkiv. Her er masser af artikler om cykelkultur eller mangel på samme. Vi har gennem flere beskrevet forholdene på og omkring cykelstierne. Brug søgefunktionen


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16