Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Ud at se med DSB

Det bliver langsommere og dyrere at køre med DSB. Andelen af forsinkelser og aflysninger stiger. Det hjælper ikke med at henvise til at man skal vælge andre afgange og at der er spor og signalproblemer, manglende togsæt, manglende mandskab, skinneproblemer og så de svenskere. Sporarbejder og id – kontrol gør heller ikke situationen lettere. Men DSB må nødvendigvis til at strenge sig an. Flere og flere vælger langtidsbusser, mikro – og delebiler. Også pendlerne langs kystbanen overvejer at bruge alternative transportformer. 160.000 togpassagerer har DSB mistet i transport til Kastrup Lufthavn. Nogle pendlere skal hver anden dag stå ret for chefen: ”Hvorfor kom du igen for sent i dag”

Temporet bliver ikke højere hos DSB
Siden 2009 er der investeret 65 milliarder kroner på bedre togdrift. Spørgsmålet er, hvornår togpassagerne kan mærke dette.

Har du prøvet at strande på en øde station uden forklaring? Ude i samfundet bliver tempoet højere og højere bare ikke hos DSB. Og alt imens stiger deres billetpriser. Man regner det som en selvfølgelighed, at toget bare kører, og at man kan komme ud i den fjerneste afkrog af landet. Men det skal man måske ikke mere?

En daglig plage
For mange pendlere er DSB en daglig plage. Men vel også for almindelige rejsende, når tog med kort interval bliver aflyst. Man indsætter med kort varsel togbusser, der mere eller mindre er koordineret. Signalproblemer er nok et bandeord i pendlernes univers. Ofte skyldes dette en fordobling eller sågar en tredobling af rejsetiden. Så er det med at står ret for chefen, når man endelig ankommer til sit arbejde.

13 af 19 ruter alvorlig ramt
Ruten Køge – Hillerød har været særdeles hårdt ramt, og snart vil det igen gå ud over Køge – København – ruten.

Ja på 13 af 19 ruter har pendlere og andre passagerer måtte vente på toget. Egentlig burde DSB komme til tiden i 81,9 pct. af tilfældene. Mange pendler – foreninger mener, at DSB kun snakker og ikke gør noget ved tingene.

Værst ser det ud i Sønderjylland på strækningen Kolding – Padborg. Det skyldes grænsekontrollen, siger DSB. Men København – Ringsted, København – Helsingør og København – Malmø ser heller ikke godt ud.

Pendlerklubben Kystbanen overvejer at droppe DSB
Pendlerklubben Kystbanen overvejer helt at droppe DSB og er begyndt at mødes med alternative busselskaber for at overveje et samarbejde.

Pendlerne er utilfreds med service, høje billetpriser og konstante sporarbejder samt signalproblemer. Man vil helst hurtigst og billigst muligt fra A til B.

Sporarbejdet fortsætter
Det er ikke kun i sommerperioden, der laves sporarbejde. Det fortsætter. Og det betyder, at man fra august laver køreplanen om, så den bliver nemmere at overholde. Så forlænges passagerernes rejsetid. Kompensation kan der så ikke gives.

Men rejsetidsgarantien har dog ellers måttet punge ud med knap 10 millioner kroner og det kun for årets fire første måneder.

Hvad mener politikerne egentlig?
Det er lidt sjovt, at høre, at politikere konstant forlanger handling her og nu. Man vil af med de fejlindkøbte IC – 4 tog. Og det skal helst være her og nu. Men sandheden er, at man først er af med dem inden for 5 – 10 år.

DSB’ s plan slået fejl
Problemet er, at der er meget lang leveringstid på dieseltog. Der er ikke rigtig nogen på markedet. Man bliver nødt til at leje dieseltog. Overflødige tog er det også vaskeligt at finde frem til.

Man kan sige, at DSB’ s plan er slået fejl, men det er ikke kun DSB’ s skyld. Meningen var, at man skulle have elektrificeret jernebanen i 1990erne. Men i 1997 erkendte man, at man ikke havde råd. Derfor fortsatte man dieseldriften. Men problemet med disse dieseltog er, at de ikke kan komme op på samme hastigheder.

Det tager tid at elektrificere det danske jernbanevæsen, og det koster. Men elektriske tog er hyldevarer. De er mindre komplicerede og har bedre økonomi.

IC4`s status
IC – 3 togene skulle være pensioneret for 10 år siden. Men så var det at man fik de skandaløse IC – 4 tog. Skal vi lige kigge på status: 

  • I 2000 blev 83 IC4 – togsæt leveret fra italienske Ansaldobreda 
  • De sidste skulle være leveret i 2006 
  • Status er, at 30 i dag kører 
  • Planen er, at 70 skal være i drift i 2019

Faktisk er de 20 – 25 år gamle IC – 3 tog 13 gange mere driftssikre end IC – 4 togene.
Driften er blevet mindre pålidelig
Først var det teknikken i disse nye unikke tog, der svigtede. Så viste det sig, at togene vejede mere end aftalt. Motordele blev udskiftet, bremser, døre og trinbrætter virkede dernæst ikke og så var det sammenkoblingen, der svigtede.

Og offentligheden venter stadig på svaret om alle IC – 4 tog skal skrottes. Togene skulle i januar 2016 køre 12.500 kilometer uden et driftssop på mere end fem minutter. Men i marts var dette tal på 4.354 kilometer.

160.000 droppet toget til Kastrup
160.000 togpassagerer har opgivet at tage toget, når de skal flyve fra Kastrup Lufthavn. Det er fordi, der ikke længere direkte tog til provinsen grundet id – kontrollen af rejsende til Sverige. Man må jo gå ud fra at folk har bagage med.

Dagligt må pendlere stå tilbage på perronen, fordi togsæt grundet reparation er blevet aflyst. Men dette figurerer ikke i de rapporter som DSB afgiver. Pendlerne mener langt fra, at DSB lever op til forpligtelserne.

10 fokus – punkter, der burde forbedres
Internationale undersøgelser viser, at passagerer normalt er forstående for pludselig opståede problemer. Men der mindre forstående for forsinkelser, der skyldes dårlig planlægning.

Passagerpulsen har udarbejdet en liste på baggrund af passagerernes erfaringer. Her er mindst 10 ting, der kan gøres bedre. 

  1. Forstå min situation 
  2. Pålidelighed 
  3. Du fik mig ind i dette, hjælp med at få mig ud 
  4. Hjælp mig 
  5. Skilte 
  6. Forplejning 
  7. Samme information alle steder 
  8. Udvidet rejsegaranti 
  9. Intern kommunikation 
  10. Kundeservice

Hvorfor mangler der Lokofører?
Men hvorfor DSB pludselig mangler lokofører og derfor aflyser tog mellem Roskilde og Østerport Station, ja det forekommer lidt mystisk? Oplæringen af lokoførere er simpelthen blevet forsinket. Åbenbart er ferie og sygedom kommet bag på dem, der planlægger efteruddannelserne.

Men fra DSB siger man, at de har været nødt til at gennemføre mange ekstraordinære afgange. Og under disse bruger man dobbelt så mange lokoførere.

Kan DSB fortsat klare konkurrencen?
Gad godt nok vide om DSB i længden kan klare konkurrencesituationen til små mikrobiler med lav benzinforbrug, delebiler eller lagdistancebusser med konstante tilbudspriser.

Kan man blive ved at bruge samme undskyldninger?
Fra DSB er svaret, at man bare skal være fleksibel med ens afrejsetidspunkt. Men sådan hænger verden jo ikke nødvendigvis sammen. Og hvor længe skal det fra DSB’ s højtalere lyde, at det er svenskernes skyld, at der er mangel på personale, mangel på togsæt og fejl på signaler.

Måske er de glade for en bestemt fejl – signaler og skinner. Det er nemlig ikke DSB’ s fejl, men Banedanmark.

Ja man kan undre sig, at tognedbrud stadig er en overraskelse for DSB.

Man skal give det kunden er lovet og har betalt for
I en almindelig detailhandlervirksomhed handler det om, at give kunden det de er blevet lovet og har betalt for.

Ledelsen lyttede ikke
DSB har haft store ambitioner, men samtidig har de også vidst, at de skulle igennem sporarbejder. Dette betyder, at togene skal køre med nedsat hastighed. Disse ting gjorde medarbejderne opmærksom på, men ledelsen lyttede åbenbart ikke.

Kig i vores elektroniske arkiv, her har vi masser af artikler om tog og kollektiv trafik. I den nærmeste fremtid vil vi også her fokusere mere på trafik.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16