Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i oktober 2016

Nørrebro – mesterskab i shawarma. Danmarks Handelsby 206. Hvad sker der hos byggecentrene? Post Danmark afskediger igen. Starbucks vil åbne mellem 20 og 30 nye kaffebarer. Hvad sker der med MobilePay? Computercity lukker. Unge holder sig fra Dagli’Brugsen. Aldi satser milliarder. Kæderne begynder at lukke discount – butikker. Drive – in supermarkeder på vej. Rema 1000 vil erobre nethandelen. Lav inflation skader dansk økonomi. Den fysiske butik er langt fra dø. Dette og meget mere, kan du læse her.

Den fysiske butik er langt fra dø
E – handelen på nettet vil nå 100 millioner kroner i år. Men for mange fysiske butikker er nethandel blevet en ny salgskanal, der spiller sammen med den fysiske butik. Kunder vil se og prøve varen, få inspiration, god service, få en oplevelse og have det hyggeligt. Men kunder vil ikke gå forgæves.

Kunder vil have muligheden for at returnere og klage. Det vil de gøre i den fysiske butik. Butikslokalet skal være inspirerende og indbydende. Og det skal hjemmesiden og netbutikken også være.

Fremtidens detailhandler skal være en god købmand i butikken men også en god digital købmand. Men ofte må de kæmpe på ulige vilkår med de udenlandske netbutikker.

Lav inflation skader dansk økonomi
Forbrugerne jubler og økonomerne græder. Inflationen i Danmark er kun vokset med 0,2 pct. fra august i fjor til august i år. Det betyder, at danske lønmodtager kan få mere for deres løn. Dermed bliver danske forbrugere rigere, når man ser på deres købekraft.

Men den lave inflation er også et faresignal for erhvervslivet. Det betyder nemlig mindre overskud.

Lønstigningerne er på cirka 2 pct. så det skulle jo få gang i forbruget. Og det er den vigtigste trækkraft. Men det hele flugter ikke med en produktivitetsstigning.

Rema 1000 vil erobre nethandelen
De danske forbrugere skal tjene på at købe ind for hinanden. Samtidig skal der holdes liv i de lokale butikker. Bag en ny digital tjeneste Vigo, står den norskejede discounttjeneste Rema 1000. Man kan få vare bragt til døren af privatpersoner. Med andre ord, varerne kan blive bragt til døren af din nabo. En travl børnefamilie kan ligeledes få en skoleelev til at købe ind for sig.

I første omgang satser Rema 1000 at få 10.000 indkøbere med i Vigo, som kobles op på kædens 279 discountbutikker. Det vil koste 39,- kr. at få en pose varer bragt ud, og som indkøber kan man sikre sig 34 kr.

Discount med omtanke
Ja sådan vil Kiwi i fremtiden gøre opmærksom på sig selv. Det skal være danskernes sunde og grønne discountbutik. Kæden har flest svanemærker af samtlige kæder. Kiwi har 99 butikker herhjemme.

Drive-in Supermarked på vej
Drive – in – konceptet kendes fra burgerbarer og biografer. Men i Frankrig har de store supermarkeder indført ordningen. Kunderne kan bestille deres varer på nettet og efterfølgende hente det i en af supermarkedernes drive – in – butikker uden at forlade bilen.

Kæderne begynder at lukke discountbutikker
Lavprissupermarkedernes omsætning er faldet markant. Antallet af discountbutikker er nu faldet to år i træk. Det er som om, at man er midt i en udmattelseskrig. Flere af supermarkedskæderne har været i stand til at genopfinde sig selv. Det er lykkedes at fortælle, at man ikke kan spise mere med bedre.

Fakta har lukket 21 butikker. Også Kiwi og Aldi har droslet ned. Men Rema 1000 fortsætter med at ekspandere. De åbnede 15 nye butikker. Og det samme antal regner de også med at åbne næste år.

Aldi satser milliarder
Med et milliardbeløb fra sin tyske ejer vil Aldi satse. Det forældede butiksnet skal fornys, og nu skal danskerne lære om tysk kvalitet. Kæden har kun 3 pct. markedsandel herhjemme. Men det ser godt nok lidt dystert ud. I 2015 havde Aldi et underskud på 297 mio. kroner herhjemme. På fem år har de tabt 1 mia. kroner.

Aldi har 222 butikker herhjemme. Kun 32 butikker er nået op på en moderne standard. Pr. butik er man kun oppe på en omsætning på 2o mio. kroner. Netto og Rema 1000 er oppe på henholdsvis 45 og 52 mio. kroner.

Færdigretter uden produktionsdato
Kigger man på færdigretter, så er den forsynet med en udløbsdato. Men der er ingen produktionsdato. De ferske færdigretter kan være fra en til fire uger gamle. Og hvordan kan sådanne retter holde sig friske i fire uger? Ja så tilsætter man salt, sukker, syre, varmebehandling og reducerede vandmængder. Dette skaber ugunstige forhold for bakterier.

Unge holder sig fra Dagli’Brugsen
Danske unge er sammen med hollænderne de unge i verden, der mindst bryder sig om at handle. Måske er årsagen, at Danmark er det land, der i forhold til indbyggertallet har flest lavprisbutikker. Måske kan man lokke de unge til ved at have en såkaldt eat – in funktion i butikken.

Der mange muligheder for de unge at handle ind. Men spørger man en ung mellem 15 – 33 år var han/hun foretrækker, så er svaret oftest – Netto. Det siger hver tredje danskere mellem 15 år og 33 år.

De er gode til at prioritere spotvarer. De har et vekslende sortiment og appellerer især til unge kvinder, der går op i at finde gode tilbud.

Fra Netto’ s side fortæller man, at spotvarerne skal fortælle, at man har en ny verden hver uge.

Ja Netto appellerer også til mænd, der gerne vil gå hurtig igennem butikken. De 200 mest solgte varer står let tilgængelig.

Dagli’Brugsen er ofte placeret i landsbysamfund, og de appellerer mest til de ældre.

Fakta ligger på en tredjeplads. Og her satser man på unge, der lige er flyttet hjemmesfra. Her sælges også portioner i små størrelser.

Computercity lukker
Elektronikgiganten Computercity må efter 24 år på det danske marked lukke. Senest 31. januar 2017 lukker virksomheden ni ud af ti varehuse. Kun varehuset i Glostrup fortsætter. Virksomheden har afskediget 96 af i alt 126 medarbejdere.

Hvad sker der med MobilePay?
Matas og McDonald opfordrer Danske Bank og Nets til at blive enige om en fælles betalingsløsning. Det vil gøre det lettere for både butikskæder og forbrugere. Inden for de sidste par måneder er Coop og Dansk Supermarked sprunget fra MobilePay. Det vil absolut være lettere at håndtere for en samlet detailhandel med ensartede betalingsløsninger.

Parterne er da også gået i forhandlinger, men indtil nu er det endt i en hårdknude.

Det mobile Dankort bliver anset for fremtidens betalingssystem. 67 banker og en række butikskæder har meldt sig på banen for at bakke det nye system op.

Som alternativ kan MobilePay lade sig integrere i det nye Dankort, men det vil så betyde, at butikkerne skal have flere bokse stående i deres butikker. Og det siger butikkerne nej til. Det vil gøre systemet mere besværligt og dyrere for kunderne.

Starbucks vil åbne mellem 20 og 30 nye kaffebarer
Den næste nye kaffebar bliver oprettet i Axel Tower nær Tivoli. Men ellers går man i gang med 20 – 30 nye kaffebarer primært i Århus og København.

Men det er langt op til Espresso House, som har planlagt 30 nye kaffebarer. De har lige overtaget 48 Baresso – kaffebarer.

Trenden er i øjeblikket kaffe. Danskerne er storforbrugere af kaffe.

Post Danmark fyrer igen
I den kommende uge får endnu 520 ansatte i Post Danmark en fyreseddel. Inden for de næste to måneder forlader omkring 250 postarbejdere virksomheden.

Dette skyldes ifølge Post Danmark, at mængden af breve falder dramatisk. Et bredt politisk flertal havde ellers i maj blevet enige om, at et standardbrev måtte være fem dage undervejs.

Denne postaftale var desværre nødvendig for at få virksomhedens økonomi på rette spor. Men flere fyringer kan være på vej. Post Danmarks momsfritagelse på pakkepost bortfalder. Med et underskud i virksomheden på 200 millioner kroner er det et spørgsmål om virksomheden overhovedet kan overleve? Også detailhandlen oplever Post Danmarks nedskæringer som serviceforringelser.

Hvad sker der hos byggemarkeder?
Der er alt for mange byggemarkeder i Danmark. Nogle må gå foran og købe konkurrenter for at det bliver lønsomt. Sådan er det blevet sagt gennem de sidste 8 – 10 år.

DT Group, der omfatter Silvan og Stark ruller nu en ny investeringsplan ud, som skal tage pusten fra konkurrenterne XL Byg og Bygma. Ja så har vi også dem, der leverer til de professionelle Jern&Fix samt Bauhaus.

Hvis man vil være konkurrencedygtig i fremtiden, skal man kunne levere 100.000 varenumre inden for 24 timer. Og det har DT Group i sinde.

Danmarks bedste Handelsby er kåret 

  • Danmarks bedste handelsby: Køge 
  • Danmarks hyggeligste handelsby: Svenborg 
  • Danmarks flotteste handelsby: Aalborg 
  • Danmarks bedst markedsførte by: Roskilde 
  • Danmarks mest servicemindede handelsby: Vejle 
  • Handelsbyen med Danmarks bedste p – forhold: Middelfart 
  • Danmarks bedste Shoppingcenter: I maj blev Frederiksberg Centret kåret.
  • Men sandelig om ikke os, at de fik prisen som Nordens bedste shoppingcenter.

Nørrebro – mesterskabet i Shawarma
Mesterskabet fik som sædvanlig en masse mediedækning. Med et tilskud på 40.000 kr. var der igen gang i den på Nørrebro.

Restaurant Kösem blev igen nummer et. Konkurrenterne prøvede ihærdigt med hjemmebagt brød og velkrydret kød, men lige meget hjalp det.

Hemmeligheden er kødet, råber man. Det er 100 pct. kalvekød. Man marinerer det selv. Her byder man også på en restaurantoplevelse. Og man fortæller, at man har hele 15 ansatte. Kösem som har været på Nørrebro siden 2004 vandt foran Durum Bar, mens Falafel Kælderen blev nummer tre. Sidstnævnte fik også en pris for årets chili. 

  • Det var, hvad vi havde valgt ud for denne måned. Følg med på vores Facebook, hvor vi daglig opdaterer nyheder inden for detailhandlen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16