Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandlen i januar 2017

Der er optimisme i detailhandlen. Den fysiske butik vinder frem Parter til overenskomstforhandlinger udvekslet krav. Hver tredje familie har været over grænsen for at juleshoppe. Problemer med julebelysning andre steder. Om to år vil hver femte købe dagligvarer på nettet. Power bløder. Bagerne er skrumpet ind. Borgere efterlyser lokal service. Ingen erstatning for kopivarer. Kontantløs Dankort er en succes. Rema 1000 – en discountkæde, der har styr på sit image. Detailhandlere finder nye loyalitets – tricks. Virksomhed i Nordvest fortsætter trods 15 sure smileys. Magasin leverer kæmpe overskud. Butikker forlader Strøget grundet bræk, opkast, tricktyveri, skrald, larm, hjemløse, sigøjnere m.m.

Optimisme i detailhandlen
Der er optimisme at spore inden for detailhandlen. Det er der i hvert fald inden for mode, livsstil og boligbranchen. Et bud på omsætningen ligger på formentlig +1,5 - +2 pct. Men 20 pct. mener, at omsætningen vil gå tilbage.

Den fysiske butik på vej frem
I Singapore, som er det mest udviklede teknologiske samfund, er det at handle på nettet gammeldags i dag. Man skal ud og opleve byen og shoppe i stedet. 75 – 80 pct. af forbrugerne foretrækker at handle i den fysiske butik.

Nethandelen har været et wake – up call for mange fysiske butikker, så de er blevet dygtigere. De har strammet op og blevet mere attraktive. Konkurrencen er også blevet skærpet.

Hver tredje dansker bytter sin julegave
Danskerne vil bytte julegaver for omkring 250 millioner kroner. Ja det forventer Dansk Erhverv. Det er store forskelle på, hvilke rettigheder, man har.

Udvekslet krav
Der er nu udvekslet krav med Dansk Erhverv (arbejdsgiver) og HK (lønmodtagerne). Arbejdsgiverorganisationerne lagde op med ønsket om forhøjelse af arbejdstiden – uden lønkompensation.

Fra HK’ s side var højere beløb på lønsedlen og uddannelse i digitaliseringen. Men også bedre pension samt flere seniorgoder står på ønskelisten.

Udvekslingen af krav er første skridt i forhandlingerne om ny overenskomst for de ca. 150.000 ansatte i butiksbranchen og 40.000 på funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service.

Parterne mødes igen den 25. januar.

Hver tredje har været over grænsen efter julevarer
Ikke færre end hver tredje danske familie har være over grænsen for at handle. Det viser en rundspørge, som Norstat har foretaget for Dansk Erhverv. Det er især slik, chokolade, øl og vin, som ryger fra de tyske butikkers varehylder. Det er især jyderne, der kører syd på. Men bemærkelsesværdigt, at 30 pct. af sjællænderne gjorde det.

Problemer med julebelysning andre steder
Nørrebro Lokaludvalg ville ikke yde tilskud til julebelysningen på Nørrebro grundet forskellige ting. Man mener fremover, at de store butikskæder skal yde et væsentlig større bidrag. Men det kan godt blive et problem. Mange andre steder har man lignende problemer. I Rønne ville hverken Tiger, BR, Netto eller Søster Grene bidrage stod det at læse i Bornholms Tidende. Dette får så andre til at sige nej. Og undskyldningen fra de store kæder er ”Det flugter ikke lige med vores politik”.

Også på Østerbro har det knebet med at få penge til juletræet på Trianglen. Østerbro Lokaludvalg har således bidraget med ca. 37.000 kr. til juletræet på Trianglen. På Østerbrogade ligger der ellers en masse store kædebutikker.

På Amager har Lokaludvalgene også bidraget til julekæder og det store juleoptog, som efterhånden har udviklet sig til et af Danmarks største.

Det er dyrt at handle i Danmark
Hvis du synes, at det er dyrt at handle i et supermarked herhjemme, så har du ret. Tal fra den europæiske købekraftundersøgelse viser, at de danske forbrugerpriser fortsat er de højeste blandt alle 28 EU – lande.

Danmark er blandt de dyreste med 36 pct. over gennemsnittet. Fødevarer, drikkevarer uden alkoholligger 45 pct. over snittet.

Storbritannien er næst dyrest efterfulgt af Irland og Sverige. I den anden ende af listen finder man Polen, Rumænien og Bulgarien. Således ligger Bulgariens forbrugerpriser 53 pct. under EU – gennemsnittet.

Men i Schweiz ligger prisniveauet 63 pct. højere, og i Norge er det 38 pct. højere end i Europa som helhed.

Nemlig.com øger julesalget med 30 pct.
I perioden 1. til 18. december har nemlig.com øget julesalget med 30 pct. Kunderne får varerne leveret derhjemme. I år har man udvidet i Østjylland og på Fyn. På nuværende tidspunkt har 45 pct. af Danmarks befolkning mulighed for at bestille hos nemlig.com.

Om to år vil hver femte købe dagligvarer på Nettet
Næsten hver femte dansker forventer, at de om blot to år vil lægge størstedelen af deres køb af dagligvarer på nettet. Også hos Coop har man set, at væksten går hurtig. Hvis disse forudsigelser er rigtige kan det for alvor vende op og ned for detailhandelen.

I øjeblikket udgør dagligvare på nettet kun 2 pct. Men udviklingen går nok mod et samspil mellem den fysiske butik og handelen på nettet. Spørgsmålet er, om der i fremtiden bliver behov for så mange kvadratmeter eller om, der bliver plads til flere oplevelser for kunderne i den fysiske butik?

Power bløder
Forsinkelser med den nye planlov har kostet elektronikgiganten Power millioner af kroner. Armbevægelserne og ambitionerne har været gigant store. Men efter halvanden år er det kun åbnet fem ud af de 29 som på nuværende tidspunkt skulle have været etableret. Dette har kosten hundredvis af millioner kroner.

17 planlagte varehuse er afhængig af den nye planlov. Politikerne siger kun ”Herregud” med for Power er forsinkelsen katastrofal. Man havde grønt lys til at bruge et trecifret millionbeløb til at skabe hundredvis af nye jobs og konkurrence til glæde for forbrugerne. Alt imens taber koncernen masser af penge. Koncernen skal op på 25 varehuse for at det hele løber rundt.

Bagerbutikker er skrumpet
Det er mere reglen end undtagelsen, at vi køber brød i supermarkederne. Siden 2005 er antallet af bagerbutikker skrumpet fra 1.200 til 770. Faldet er ikke mere så markant. Blandt dem, der er tilbage på det private bagermarked er luksusbagerne.

Borgere efterlyser lokal service
Eniro har foretaget en undersøgelse om lokale serviceydelser. Danskerne foretrækker at handle lokalt. Men egentlig er forbrugerne kun tilfredse med tilbud på dagligvare. Her foretrækker 87 pct. at handle lokalt. Halvdelen af danskerne hævder, at tilbud, som de ønsker ikke findes lokalt. Mange hævder, at der bedre tilbud uden for lokalområdet. Hvad køber man normalt i lokalområdet: 

  • Personlig pleje (frisører, massage og lignende) 67 pct. 
  • Elektronik og hårde hvide varer 33 pct. 
  • Sport og fritid (sportsudstyr, cykler og lign.) 42 pct. 
  • Bolig og livsstil (møbler, indretning, køkkenud.)41 pct. 
  • Medier og underholdning(bøger, film, musik) 28 pct. 
  • Dagligvarer 87 pct. 
  • Rejser, hoteller og oplevelser 7 pct. 
  • Håndværkere 53 pct.

Ingen erstatning for kopivarer
Hvis du køber var på nettet, og du tror, at det er æg, men det så viser at være kopivarer, så får du ikke erstatning. Men Sø – og Handelsretten har talt.

Som forbruger skal man selv dække tabet. Dansk Erhverv udtaler i den forbindelse, at det er mere sikkert at handle i en dansk web – butik end i en udenlandsk.

Forbrugerombudsmanden, som skal betale sagsomkostningerne overvejer at anke.

Du kan snart bruge Facebook til betalinger
De mange bruger af Facebook i EU kan snart se frem til at bruge appèn Messenger til betalinger til andre Facebook – brugere. Betalingsfunktionen i Messenger findes allerede i USA.

Kontantløs Dankort er en succes
Danskerne har taget den nye teknologi til sig. Tal fra november viser, at 14 pct. af alle betalinger var via den kontantløse udgave af Dankort. Det svarer til 13 millioner betalinger. Og det til trods for, at der i dag kun er haldelen, der understøtter denne betalingsform.

Knæfald for Islam
Det skal ikke meget til, inden man kan ødelægge det for en virksomhed på de sociale medier. I løbet af meget kort tid mistede Den Korte Avis en hel masse annoncører. De kunne pludselig ikke stå inde for avisens profil.

På Nørrebro blev manglende eller begrænset julebelysning af nogle politikere og en højreorienteret gruppe også udlagt som knæfald for islam.

Ja og nu går det så ud over Føtex grundet manglende politisk profil. Det var en af de annoncører, der valgte at trække sig fra Den Korte Avis.

En discountkæde, der fik styr på sit image
Analyseinstituttet YouGov offentliggjorde tidligere på året deres Brandindex. Ikke overraskende kom Lego på førstepladsen. Men overraskende var det, at Rema 1000 snuppede andenpladsen.

Sloganet ”Discount med holdning” er noget, som danskerne har taget til sig. De enkelte butikker ejes af selvstændige købmænd, der selv er interesseret i butikkens udvikling. God stemning og kundeoplevelser er en anden faktor.

Man fortæller med succes om de initiativer, som man har sat i værk, som for eksempel som mindre brødpakning og et stk’ s pakninger, ansatte med autisme, senioransatte m.m. Dette giver positiv omtale i mange medier.

Dem, der siger det samme i en årrække, hvad enten man er enig eller ikke, står stærkest. Rema 1000 er dem, der har de mest tilfredse og loyale kunder. Netto scorer den laveste karakter blandt de discount/supermarked – kæder.

Målingen er også dårlig nyt for Meny, der dratter en plads ned ad listen.

Nyt loyalitetsmodel
Det nye inden for detailhandelen er et nyt abonnementsdrevet loyalitetsprogram. Et vinkoncept er udviklet i samarbejde med kokken Thomas Hermann. Det er tale om medlemsbasseret vinklub. Man betaler en fast månedlig betaling. Til gengæld kan man så få vin til rene indkøbspriser.

Med andre ord, man betaler for at få adgang til rabat og lave priser. Det samme gjorde Føtex, da man lancerede øko+.

Skokæden Bianco giver rabat på alle sko til abonnementskunder.

Saxo.com og Plusbog giver faste lave priser til abonnenter.

Det psykologiske i dette er, at når folk først har betalt, vil de har så meget ud af det som muligt. Dette giver langt større abonnementsadfærd.

De traditionelle kundeklubber med plastikkort m.m. og lejlighedsvise kundetilbud har svært ved at fastholde loyaliteten.

Ny erhvervslejelov droppet
Vi har tidligere skrevet om denne nye erhvervslejelov, som ville have betydet en katastrofe for de små og mellemstore butikker. Men nu har politikerne på Christiansborg valgt at droppe planerne. Åbenbart har politikerne lyttet til protesterne. Forslaget gik på at erhvervslejemål skulle være tidsbegrænsede.

Istanbul Bazar fortsætter
Fødevarestyrelsen har givet Istanbul Bazar 15 sure smileys i år. Men bøder og politianmeldelse stopper ikke firmaet. Kun en dommer i retten kan lukke firmaet ude i Nordvest. Fødevarestyrelsen har ikke mere i værktøjskassen.

Firmaet har så stor en omsætning, så bøderne preller af hos firmaet. Her har sure smileys i hvert fald ingen virkning og åbenbart heller ikke hos kunderne.

Råd, mug på frugt, indgroet snavs, skidt fejet ind under hylderne samt manglende mærkning er nogle af de kritiske punkter.

Kælderen under butikken er ”kritisk beskidt”. Det medførte i marts måned et midlertidigt forbud mod at opbevare fødevarer her. Indehaveren mener, at Fødevarestyrelsen kører en personlig hetz mod ham.

Magasin leverer det største overskud, nogensinde
Magasin har aflagt sit bedste årsregnskab nogensinde. Det viser et overskud før skat på 179 millioner kroner. De seks stormagasiner og firmaets webshop har givet 2,85 milliarder kroner i omsætning.

Magasin fylder snart 150 år. 45 pct. af stormagasinets kunder er under 30 år. Kvinderne er i overtal og udgør 82 pct.

70 pct. af kunderne besøger Magasin en gang om måneden. Og har man 19,5 millioner kunder er det jo meget godt gået.

I København er Illum gået den anden vej og satser på det eksklusive. Årsregnskabet for 2015 gav Illum et underskud på 67,5 millioner kroner.

Skrald og larm på Strøget
En del butikker er ophørt på Strøget. De er trætte af gadens ”elendige forfatning”. De er simpelthen flyttet. De er trætte af skrald og larm. Og de mener, at der for mange tiggere og musikere, der kun kan to numre, som så kræver penge af folk. Der er aldrig politipatruljer og kontrol med disse, påstår de.

Tyveri, hjemløse og skrammel kendetegner også en del af Strøget efterhånden. Tricktyveri, bræk og opkast, sigøjnere, guitarister og kor er hverdagen for mange butiksejere. Måske kan det skyldes, at ikke så mange mere ejer deres egen butik. Nogle har derfor også klaget over, at sammenholdet er væk.

Måske ender Strøget med kun store mærkevarebutikker.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe til dig i denne serie i denne måned. Vi vender frygtelig tilbage i næste måned. Holde øje med vores Facebook med daglige opdateringer. De ældre udgaver af disse afsnit kan du finde inde i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16