Pendlerne er blevet lovet tog til tiden, mere plads, hyppigere afgange, billigere kollektiv trafik og bedre overskuelighed m.h.t. takstsystem. Vi kigger på om dette er opnået. Og så kigger vi på om nødplanen med IC – 4 holder. Nu er det slut med billige ungdomsbilletter. Personalet har ikke tjek på de nye takstsystemer. Flere zoner på Sjælland, færre zoner i Sverige. Vi kigger på de heldig og uheldige pendlere. ”Vi bliver behandlet som kvæg” siger pendler over Øresund. Rejsekortet overrasker igen negativt. Hvor bliver p – pladser af ved stationerne. Fejlbehæftede tog skyldes dårlig ledelse. IC – 4 tog skal holde til 2024. I Tinglev holder 23 togsæt og ruster. Ingen database over hvilke reparationer, der hjælper på IC 4 tog. Vi kigger på DSB’ s Plan A og Plan B. Måske er em kæmpe IT – skandale undervejs. Venstre og Liberal Alliance: ”Fremtiden er ikke skinner”.
Bedre og billigere trafik!
DSB har gennem årene lovet pendlerne bedre forhold, mere plads og flere afgange. Politikerne har lovet billigere biletter. Ingen af delene er gået i opfyldelse. Og dem, der har rejst på lidt længere strækninger har også oplevet lidt af hvert.
I 2012 indgik DF og rød blok aftalen:
- Bedre og billigere kollektiv trafik
Det skete som konsekvens af, at man droppede betalingsringen. Aftalen var at der hvert år skulle tilføres 500 millioner kroner til takstnedsættelser og 500 millioner kroner til investering i kollektiv trafik (materiel)
Pengene til takstnedsættelser anvendes til ungdomskort til uddannelsessøgende samt 20 pct. takstreduktion om aftenen og natten, i weekenderne og i tidsrummet 11 – 13.
I dag ligger der opsparet 429 millioner kroner i puljen, da diverse foranstaltninger har kostet mindre end beregnet.
Slut med billigere ungdomsbilletter
Takstreformen betyder, at det er slut med billigere ungdomsbilletter til rejser internt på Sjælland. Ungdomsbilletter kan kun købes gennem forskellige takstområder.
Personalet har ikke tjek på nye regler
De nye takstreguleringer betyder, at en rejse fra Københavns Hovedbanegård til Haslev er steget med hele 87 pct. Nogle strækninger bliver dog også billigere.
Åbenbart har personalet ikke styr på de nye takstreformer. Det viser en lille mintest som MetroExpress har foretaget. Åbenbart har man glemt at undervise personalet i det nye system. Og det kommer som en overraskelse for operatørerne, at folk spørger til det nye system.
Takstændringerne har været en bunden opgave for trafikselskaberne. I 2015 fik man klø af Rigsrevisionen for at have alt for uigennemskuelige priser. Nu bliver der forskellige priser for rejser af samme længde. I hovedstaden stiger priserne for dem, der rejser længst. Men det bliver markant billigere, hvis man skal til Sydsjælland.
Men det er som om at fleksibiliteten er forsvundet. Således kan pendlere ikke bruge et allezoners – kort mere.
De heldige og de uheldige
Blandt de heldige er pendlere fra Næstved, Ringsted, Holbæk og Slagelse. Blandt de uheldige er pendlere fra Store Heddinge, Hundested og Helsingør.
Måske skal pendlere, der hidtil har brugt rejsekort til at bruge pendlerkort, fordi det bedre kan betale sig, når man rejser mere end 26 gange eller 13 dage på samme strækning.
Du kan ikke mere tage bussen, når toget er forsinket
Passagerpulsen meddeler, at det nye system er svært at gennemskue for pendlerne. Fremover kan pendlerne få svært ved at tage bussen, hvis toget er aflyst. For bussen kan køre gennem andre zoner end dem et periodekort giver lov til.
Flere zoner på Sjælland og færre zoner i Sverige
Pendlertalsmanden på Kystbanen er bange for at ændringerne i hovedstadsområdet driver flere brugere bort fra den kollektive trafik over i privatbilerne. Og det giver negative følger, mere trængsel og luftforurening.
Man taler om en vækst på to procent i den kollektive trafik, men på motorvejene er væksten på seks procent.
Mens man på Sjælland har øget antallet af zoner, er man i Sverige gået den anden vej. Her har man forenklet systemet til kun at have tre zoner på det svenske Jo – Jo – rejsekort.
Vi bliver behandlet som kvæg
ID – kontrollen i Kastrup Lufthavn har været hadet af mange. Man skulle op af trapperne, stå i kø, undersøges, ned ad trappen og ind i toget igen. I fremtiden bliver ID – kontrollet foretaget i selve toget. Gad så godt vide, om alle de forsvundne pendlere kommer tilbage igen.
Rejsetiden over Øresund, der normalt tager 35 minutter var steget til mellem 52 og 72 minutter.
Kontrollerne er løbende blevet forlænget. Og det er også sket på busser, tog og færger. Der har været gennemført en undersøgelse, for at finde en mere smidig ID – løsning. En af pendlerne fortæller:
- Vi bliver behandlet som kvæg. Jeg er gravid og står for det meste op på mine rejser. Folk er sure og trætte, alle maser sig igennem kontrol, køer, ind – og udstigninger, ingen tolerance. Det som burde være nemt, nemlig at køre fra Sverige til Danmark på få minutter, er i dag blevet et levende mareridt.
DSB håber igen, at kunne genoptage 10 minutters driften til og fra Sverige.
Rejsekortet overrasker igen
Jane’ s datter skulle rejse fra Frederikshavn til Randers. De fik oplyst at en almindelig standardbillet kostede 174 kr. der blev sat 400 kr. på rejsekortet, da hun skulle tilbage igen. Nu viste det sig, at en tur kostede 212 kr., da Rejsekortet ikke var blevet brugt i længere tid. Jane’ s datter blev sat af i Sindal, 25 kilometer fra Frederikshavn. Der måtte hun så hentes af Jane.
Moralen er, at det åbenbart bedre kan betale sig at købe en standardbillet, hvis man ikke rejser så meget. Men hvorfor fik Jane ikke det at vide?
Rejsekort holder kun fem år og koster 50 kr.
Et rejsekort holder kun fem år. Du skal sørge for at forny det, og det koster 50 kroner. Du får det ikke automatisk tilsendt. Og saldoen bliver ikke ført over til det nye kort.
Hvor bliver p – pladserne af?
Der findes mange, der gerne vil bruge privatbilen et stykke af vejen, når de skal på arbejde for derefter, at bruge den kollektive trafik det sidste stykke vej ind til København. Men det kniber i den grad at komme af med bilen. Se bare Farum, Værløse, Hareskoven og Stenløse. Allerede ved ni – tiden om morgenen er det optaget. Og det er ikke særlig smart, når man bare smider bilerne i de nærliggende villahaver.
Politikerne vil jo gerne have at bilisterne fylder mindre på vejene. Men så skal det nødvendigvis også gøres noget for dem.
Fejlbehæftede tog skyldes dårlig ledelse
Antallet af tekniske fejl på tog er steget markant og driftsstabiliteten er styrtdykket, endda uden at IC4 medregnes. En intern rapport udpeger mangelfuld ledelse som årsagen. Antallet af ubehandlede fejl er steget med 66 pct.
Fejlmeldingerne er steget med 33 pct. fra 2015 til 2016. I samme periode er det ikke lykkedes at udbedre fejlene tilstrækkelig effektiv. Antallet af forsinkelser grundet tekniske fejl er steget med 61 pct.
DSB’ s vedligeholdelsesplaner beskrives som utilstrækkelig. Og rapporten fortæller også, at DSB ofte sender tog tilbage i trafik vel vidende, at de har ubehandlet fejl. Togene kører længere med disse fejl, og det forårsager forsinkelser.
I øjeblikket ansætter DSB flere mekanikere for at nedbringe antallet af fejl. I år skal det bruges 100 millioner kroner for at reducere antallet af fejl på togene.
IC – 4 tog skal holde til 2024
Man bliver nødt til at køre med de fejlbehæftede IC – 4 tog til i hvert fald 2024, hvor de første elektriske togsæt kan tages i brug efter de udskældte dieseltog. Der er heller ikke mulighed for at skaffe nogle alternative muligheder indtil da.
Sikkerhedsproblemer hos enmandsbetjente tog
Og så har der været problemer med sikkerheden på de enmandsbetjente IC 3 – tog. Sikkerheden har ikke været optimal, hvis folk havde siddet i klemme. Dette har medført et par ubehagelige ulykker.
Dette er ikke godt for DSB, der på et par strækninger har sparet togkontrolløren væk. DSB har tidligere udtalt, at ”intet økonomisk mål må forfølges på bekostning af sikkerheden”.
I Tinglev holder 23 togsæt og ruster
Det er et usædvanligt syn man møder på Tinglev Banegård. Her holder 23 togsæt, og de udgør hele IC 2 – flåden som DSB i 2004 betalte ikke mindre end 800 millioner kroner for. Togene skal ikke mere bruges på det danske jernbanenet. Hvad der skal ske med togene vides ikke. I mellemtiden står de så at ruster på stationen.
Ingen database over, hvad det hjælper
DSB kunne måske have styret IC – 4 problemerne bedre, hvis man vidste hvilke reparationer, der hjalp. Men den slags data havde DSB ikke. Det er måske en af årsagerne til, at IC – 4 ikke blev et pålideligt tog. Byggekvaliteten af de enkelte IC – 4 tog var også forskellig.
IC 4 – tog har i 2016 kørt 4.500 km for hver hændelse. Målet var ellers, at de skulle køre 12.500 km. De gamle IC – 3 tog kørte 50.000 km for hver hændelse.
Mærkelig er det, at DSB efter 8 år ikke kendte effekten af deres indgreb. Men DSB undskylder sig med, at det har været et kludetæppe af diverse reparationer.
De skal kun beskæftige sig med driftsstabiliteten
DSB gennemgår først et større vedligeholdelseseftersyn, når et IC – 4 tog har kørt 720.000 km. Og det er der ingen IC – 4 tog, der har kørt endnu. Man har heller ikke tænkt sig at gøre det, set i betragtning af togets tilstand.
De stakkels mekanikere har også fået at vide, at de skal holde sig fra alle tiltag, som ikke handler om driftsstabiliteten. Man skrinlægger også planerne om, at sammenkoble flere togsæt. DSB opgiver også at forbedre komforten i IC – 4 togene. Rådgivervirksomheden Delta kunne for et par år siden konstatere, at der var dobbelt så meget støj i et IC – 4 tog som i et IC – 3 tog.
Plan A og Plan B
Statsbanerne har i forvejen bestilt 26 lokomotiver til at trække dobbeltdækkervognene. Disse fragter i dag de sjællandske pendlere, trukket hovedsagelig af de gamle ME – lokomotiver. De sender så mange partikler ind i vognene, at det kan skade togførernes helbred.
DSB har option på yderligere 18 ellokomotiver, og først i 2019 behøver DSB at tage stilling til, om IC 4 kører så ustabilt, at den option skal udnyttes. Samtidig sætter DSB gang i et udbud af nye vogne til at spænde efter de ekstra ellokomotiver. Dermed er der en plan B, hvis IC 4 togene skal til skrothandleren hurtigst muligt eller placeres på Tinglev banegård sammen med lillebroderen.
Måske lurer en kæmpe IT – skandale
Der blev fortalt, at det var både let og uproblematisk at udskifte togsignalerne langs de danske skinner. Men nu lurer en gigantisk ekstraregning og nye forsinkelser. Det gigantiske projekt koster 20 milliarder af kroner. Allerede nu er reserven på 4 milliarder kroner brugt, og man er tre år forsinket.
På den første strækning S – Banen mellem Hillerød og Hellerup kører kun 86 pct. af togene til tiden. Inden det nye signaler var man oppe på 93 pct.
Og på strækningen Hillerød – Jægersborg har man valgt at forlænge rejsetiden med fem minutter, da togene med de nye signaler har vanskeligheder ved at bremse.
Eksperter advarer nu om at projektet bliver 10 – 20 milliarder kroner dyrere og er helt ude af kontrol.
Det er svært, at få hjælp fra udlandet. Ikke andre har prøvet det, som Danmark nu skal i gang med.
Statsrevisorerne leverer en meget hård kritik mod både Banedanmark og Transportministeriet. Statsrevisorerne er meget kritiske over for styringen. Siden 2014 har Transportministeriet vidst, at der var store problemer med projektet uden at gribe ind.
Nu har transportministeren bebudet, at han vi holde skærpet tilsyn med Banedanmark.
Der vil således blive gennemført en ekstern kvalitetssikring af tidsplaner og økonomi i den gennemførte replanlægning af signalprogrammet. Hver måned skal Banedanmark fremover orientere forligsskitsen om status på projektet og dets fremdrift.
Der skal lige nævnes, at hele Banedanmarks ledelse blev udskiftet i 2016, og det bl.a. var den ny ledelse, der gjorde opmærksom på problemerne.
Kørerplanen ændret tre gange sidste år
Ak ja. Alle disse problemer har ført til, at DSB har solgt næsten to millioner færre rejser på ni måneder. Af DSB’ s kontrakt med staten fremgår det, at 81, 8 pct. af togene skal være fremme med mindre end tre minutters forsinkelse.
Hidtil har 74,3 pct. af regional og fjerntogene været rettidige. Det er et fald i forhold til 2015, hvor 78,5 pct. kørte til tiden.
Erstatninger til kunder grundet nedbrudte tog, nedslidte skinner og ældgamle signaler og grænsekontrol er femdobbelt fra 5 millioner kroner i 2015 til 20 millioner kroner i 2016.
Ja og for ikke at skulle betale endnu mere i 2017 er kørerplanerne justeret for tredje gang i 2016. Fra 11. december tog det fem minutter længere at rejse fra Odense til København.
Venstre og Liberal Alliance: ”Fremtiden er ikke skinner”
Måske er det ikke så overraskende, at man nu fra Venstre og Liberal Alliance’ s side kalder tog et lev fra fortiden.
- Fremtiden er ikke skinner, fremtiden er asfalt, hvor der kan køre selvkørende biler. Derfor skal man holde op med at tænke i umoderne skinner.
Ja sådan lyder det fra Kristian Pihl Lorentzen (Venstre). På samme tid afviser han at give penge til letbaner i Århus og København.
Måske slut for DSB inden 2028
Hele togtrafikken i Danmark skal sendes i udbud blandt operatører. Målet er at opdele togdriften i pakker blandt operatører, der kan drive det kommercielt uden tilskud fra staten.
I nabolandene Sverige, Tyskland og Storbritannien er togtrafikken sendt i udbud. Samme udvikling er undervejs i Norge.
Om DSB selv vil byde er nok tvivlsomt. Man her før forsøgt med DSB First. Det gik ikke så godt.
- Vi følger den kollektive trafik. Der er masser af artikler inde i vores elektroniske arkiv om dette tema. Brug søgefunktionen. Følg også med i vores daglige opdateringer på Facebook.
|
