Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Holder Metro sig på sporet?

Det er kommet som et chok for politikere. Hovedentreprenøren forlanger pludselig 7 milliarder kroner mere. Det er næsten 30 pct. fordyrelse. Uroligheder og arbejdsnedlæggelser kan betyde yderligere 7 måneders forsinkelse. Pludselig havde hovedentreprenør ikke flere penge. Er det eller har det været nok styring på hele projektet? Efter den sidste tabte retssag, kan kommunen så føre ordentlig kontrol med byggepladserne? Når det hele engang er overstået, kan naboerne forvente, at deres boligpriser stiger.

Kan kommunen føre ordentlig kontrol?
Vi følger den kollektive trafik på godt og ondt, og vi følger også det store Metro – byggeri. Vi får både meldinger direkte fra byggeriet, vi viser små videoklip og så sakser vi i diverse nyhedsklip.

Østre Landsret har netop frifundet hovedentreprenøren bag Københavns metrobyggeri for ikke at have overholdt støjgrænserne under byggeriet. I byretten var selskabet ellers blevet idømt en bøde på 100.000 kr.

Teknik- og Miljøborgmester Mogens Kabell udtaler til TV 2 Lorry, at med dommen slås det fast, at Københavns Kommunes mulighed for at føre kontrol med byggepladsernes støj og møg er umuliggjort.

Kommunen må ikke komme uanmeldt
I 2016 gav Københavns Kommunes Center for Miljøbeskyttelse 32 indskærpelser for støj under metrobyggeri. Der blev yderligere givet 20 pålæg om at nedsætte støjen. Åbenbart er sensorernes målinger ikke nok til domsfældelse.

Problemet er også, at kommunen ikke må komme uanmeldt. De skal ringe 24 timer før. Hvor man nu står og hvor naboerne står i deres klager er uvist.

Naboerne har modtaget 349 millioner kroner
Men foreløbig har naboerne modtaget 349 millioner kroner som kompensation for byggeriets støjgener. Der er endnu en del støjende arbejde tilbage.

Der kræves 7 milliarder kroner mere
Metrobyggeriet er blevet forsinket, selv om byggepladserne i vid udstrækning har været aktive døgnet rundt. Den italienske entreprenør Salini kræver 7 mia. kr. ekstra i en voldgiftssag. MT Højgaard, der er underleverandør til Salini har stoppet arbejdet med apteringen på stationerne, ligeledes som følge af en strid, hvis detaljer kun høres i rygteform.

Indvielsen forsinket med mindst 7 måneder
Om dette arbejde er gået i gang igen, vides ikke. Stridighederne har dog ført til, at Metroselskabet ikke selv kan garantere for, at 2019 bliver Cityringens åbningsår. Rygter vil vide, at forsinkelserne er oppe på yderligere syv måneder.

Egentlig skulle vi haft Cityringen i 2017.

Hovedentreprenøren i akut pengenød
Åbenbart har CMT brugt 30.000 tons mere stål og 5 måneders mere arbejdstid end beregnet. Nogle skal betale for dette, men hvem?

CMT’ s krav er stille og rolig vokset fra 2,25 milliarder kroner i december 2015 til 6,9 milliarder kroner på nuværende tidspunkt. På et tidspunkt har hovedentreprenøren også måttet låne et milliardbeløb hos Metroselskabet, da man kom i akut pengebekneb.

I 2016 – kroner er regningen for hele Cityringen oppe på 23,6 milliarder kroner, men mon ikke den regning vokser? Alt tyder på at forhandlingerne trækkes i langdrag for at redde hele projektet.

Har der været nok styring på tingene?
Åbenbart er nye krav på vej. For mange politikere kommer dette som et chok. For os uvedkommende kan man så undre sig over, at der ikke er nok styring på det økonomiske. Ejerskabet er følgende: 

  • Københavns Kommune 50 pct. 
  • Staten 41,7 pct. 
  • Frederiksberg Kommune 8,3 pct.

Gennem hele byggeprojektet har der knebet med miljø, sikkerheds og aflønningsproblemer på de københavnske Metro – byggepladser. Der har desuden været tilfælde af socialdumping.

Boligpriserne vil stige markkant
Men når det hele er overstået og naboerne er sluppet for larmen, så bliver der efterspørgsel efter boliger langs den nye metrolinje. Boligpriserne forventes generelt at stige i hele Storkøbenhavn som følge af Metroringen. I områder tæt ved den ny metrolinje vil priserne stige markant, mens de vil falde andre steder.

Bilejerskab vil falde en lille smule
Antallet af bilejere i hele Storkøbenhavn vil falde med 2,3 pct. Nogle vil droppe bilen, når de flytter til områder med forbedret adgang til metro. 3,1 pct. færre husholdninger vil have to biler. Antallet af biler vil især falde tæt ved Metroringen.

Flere relativt ringere og højere uddannede vil blive tiltrukket af områder tæt ved metroen. De foretrækker at bo ved siden af andre, der minder om dem selv.

Plads til forbedringer
Tager vi nu det bestående Metro, ja så er 8 ud af ti tilfredse. Det er Passagerpulsen, der har spurgt passagererne. Men 2 ud af 5 er dog ikke tilfredse med parkeringsforholdene for cykler og biler ved metrostationerne. Og heller ikke toiletforholdene er man tilfreds med. Så er der også lige det med ventilationen i togene på varme sommerdage. 

  • Her på siden følger vi Den Kollektive Trafik i godt og ondt. Vi følger også pendlertrafikken. Se det på vores daglige opdateringer på Facebook eller gå ind i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16