Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Trussel eller ikke?

På vores Facebook har vi delt et indlæg. Det har afstedkommet voldsomme reaktioner. Nørrebros butikker er blevet truet. Vi har slettet indlægget igen, da vores Facebook-side blev en kampplads mellem højre- og venstreorienterede. Nu har vi i foreningen altid hyldet mangfoldigheden og ytringsfriheden. Men vi bøjer os ikke for trusler. Og Nørrebro’ s butikker skal ikke atter engang være offer eller gidsel for en ideologisk holdning uanset om man er muslim eller ikke. På Nørrebro er der plads til mangfoldighed. Fortsætter truslerne så bliver der tale om politianmeldelse

I forbindelse med en artikel på vores hjemmeside ”Respektpakken og Ungdomshuset” delte vi et opslag fra ”Pediga” på vores Facebook.

Vi syntes opslaget var meget relevant, uden at vi på nogen sympatiserer med denne gruppe.

Dette afstedkom mange hadefulde bemærkninger og beskyldninger mod Nørrebro Handelsforening. Pludselig var vi nazister, højreorienteret m.m.

Men det der kan bekymre os, var en direkte trussel. For der blev meddelt at det kursus, vi omtalte blev afsluttet med en praktisk øvelse. Og det kunne sikkert ramme Nørrebros butikker. De profiler, der kommenterede dette var tomme.

Desuden fik vi at vide, at nu ville man opsøge alle muslimske butikker på Nørrebro, og sige at Nørrebro Handelsforening sympatisere med en gruppe, der hader muslimer.

Vi er desuden blevet truet med injurier.

En pårørende til en af bestyrelsesmedlemmerne af Nørrebro Handelsforening er ligeledes blevet opsøgt af unge mennesker med en tilknytning til denne sag.

Nu har Nørrebro Handelsforening i de 125 år den har eksisteret altid været tilhænger af ytringsfriheden. Og dem, der har fulgt vores hjemmeside, Facebook og historie ved, at vi har mangfoldiggjort tanker og ideer spændende fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, hvis vi syntes, at det var relevant i forbindelse med en sag, artikel m.m. I den forbindelse har vi altid knyttet vores egne kommentarer. Vi har altid støttet mangfoldigheden.

Vi har såmænd også delt oplæg fra Ungdomshuset, og i sin tid bakkede vi op om ønsket for et nyt ungdomshus.

Med andre ord, når vi deler en artikel, indslag m.m. er det ikke fordi vi sympatisere med den gruppe, forening m.m. Det tydeliggøre vi også hver gang.

Vi taler både med højre- og venstreorienteret.

Når vi nu har slettet indlæggene i denne sag, er det fordi vi mener, at Nørrebro Handelsforening’ s Facebook og hjemmeside ikke skal være kamppladsen for de venstre- og højreorienteredes slagsmål.

Vi er neutrale i den henseende og har tidligere i vores artikler m.m. også hyldet Nørrebros mangfoldige butiksudbud med muslimske butiksindehavere.

Men vi reagerer, når Nørrebros butikker og virksomheder gang på gang bliver brugt som gidsler i en ideologisk kamp. Og vi reagerer mod nye trusler mod butikkerne på Nørrebro.

Og som vi også skrev, at hvis disse trusler fortsætter, ja så bliver det tale om politianmeldelse.

Vi betragter dette som det sidste indlæg i denne sag, og som svar til alle kritikkere.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16