Man stod i kø for at få et gylden kontrakt hos Rigspolitiet. Når man så har kvajet sig, får man også et gyldent håndtryk. Kontrakter for 141 millioner kroner var ikke sendt ud i udbud. I 2014 lovede man bod og bedring, men det skete bare ikke. Og så Rigsrevisionen også opdaget, at man ikke har styr på våben hos politiet, således er tjenestepistoler bortkommet. Og hvor er gassen lige henne? Der bliver brugt færre timer til straffesager. Og så skal bunkerne med voldsanmeldelser nedbringes med 20 pct. Det siger rigsadvokaten. Hvordan vil man nå det? 737.000 timer er brugt til grænsekontrol. Der er købt IT-udstyr for et trecifret millionbeløb. Men heldigvis har man fået ny Europol-aftale. Men den nye Politiskole bliver 2-3 år forsinket.
Gyldne kontrakter hos Rigspolitiet
Ja, vi efterhånden skrevet en del om politiet. Nu er det måske ikke den enkelte betjent, som vi skriver om, men det er mere systemet ”Politiet”?
Der er mange, der står i kø for at få en af de gyldne kontrakter hos Rigspolitiet. Her skulle man være gode venner med nogen som kendte nogen derinde. Men nu har man erkendt, at der har været markante fejl i håndteringen af indkøb på politiets område.
Arbejde for 43 millioner til vennerne
En afdelingschef har således egenhændigt kunne uddele konsulentaftaler for 43,3millioner kroner. Det var tidligere gode venner, der fik arbejdet. Hun blev dog også afskediget, men fik da et meget håndtryk på 600.000 kr.
Tænk engang- i perioden mellem den 1. januar 2015 og 30. september 2016 er der blevet indkøbt konsulentydelser for i alt 141 millioner kroner uden at man har indhentet alternative tilbud.
Man kunne måske have fået en stor del af disse opgaver væsentlig billigere, såfremt man havde fulgt de gængse regler. Men dette har Rigspolitiet ikke følt sig forpligtet til. Det er en tommelfingerregel, at alle indkøb over 1.500.000 kr. skal i udbud. Men normalt er også, at man søger tilbud ved større indkøb.
I 2014 blev der lovet bod og bedring
Allerede i 2014 blev tidligere justitsminister Mette Frederiksen advaret om, at den var gal med Rigspolitiets brug af konsulenter. Anledningen var en stikprøvekontrol fra Rigsrevisionen. Åbenbart har Rigspolitiet over flere år været klar over, at den var gal. Og åbenbart har justitsministeren dengang fra Rigspolitiets top fået at vide at nu var det styr på det.
Man har ikke styr på våben
Rigsrevisionen har også været efter Rigspolitiet i en anden sag. Man har konstateret, at Rigspolitiet ikke har det fornødne udstyr på plads, så man kan rykke hurtigt og effektivt ud. Baggrunden er terrorangrebet i København i februar 2015.
Men Rigsrevisionen har efter kontrolbesøg på 11 af landets 12 politistationer konstateret, at Rigspolitiet eller politikredsene ”ikke har løftet deres ansvar godt nok”. 242 stykker våben var ikke, hvor de skulle være og 276 stykker våben var til stede uden at være registreret. 8 stk. skarpe våben var bortkommet.
Der var manglende kontrol af kostervåben fra for eksempel ”frit lejde-aktioner på fem af fem hovedstationer, hvor Rigsrevisionen gennemførte stikprøvekontrol. Der er også uklare meldinger fra Rigspolitiet til politikredsene om den rette opbevaring af våben og ammunition. Dette kan føre til uforsvarlig opbevaring. Endelig blev det påkrævede våbeneftersyn hvert andet år ofte udskudt.
Hvor er gassen?
Man kunne konstatere forvirringen omkring beholdningen af gas, og så var tjenestepistoler forsvundet.
Det var også engang, hvor gassen slap op i en episode på Nørrebro. Det fik katastrofale følger dengang.
Nye retningslinjer
Rigspolitiet har i en presseinformation forsøgt at afvise problemerne. Men Rigsrevisionen skriver at Justitsministeriet har anerkendt fejlene og at Rigspolitiet bl.a. ved hjælp af nye retningslinjer vil gøre håndteringen af våben og ammunition mere forsvarlig.
Færre timer til straffesager
Der sætter sine markante spor, at politiet bruger ekstra mange timer på grænsekontrol og terrorbevogtning. Således har politiet brugt 15 pct. færre timer på at behandle straffesager i 2016 som i 2014.
Bunkerne skal reduceres med 20 pct. – kan man det?
Nu er det sådan at anmeldelser for vold stiger markant. Samtidig har anklagerne fået at vide, at de skal reducere sagsbunkerne. Ja de skal reducere bunkerne med 20 pct. Det har Rigsadvokaten bestemt. Dette betyder også ekstra arbejde for politiet. Hvordan de vil løse dette, foreligger der ikke noget om.
Sigtelsesprocenten inden for voldssager er faldet fra 92 pct. til 75 pct. på to år. Og politiet bruger meget mindre tid på røveri, tyveri og sædelighed.
737.000 timer ved grænsen
Politiet har brugt 737.000 timer ved grænsen. I den tid har politiet foretaget 3,8 millioner kontroller. I den tid er 3.515 personer blevet afvist, mens 246 personer er blevet sigtet for menneskesmugling. Nogle kalder det symbolpolitik.
Fra justitsministeren kommer de sædvanlige meldinger med at politiet ved grænsen har fået hjælp af hjemmeværnet og at kadetuddannelse er i gang.
IT-udstyr købt
Politiet har købt IT-udstyr for et trecifret millionbeløb. En af tingene, som man skal bruge det nye udstyr til, er at forudsige kriminalitet i bestemte områder. Politiet siger også, at det bliver lettere at bruge oplysninger.
Ny Europol-aftale
Og så lykkedes det at få en Europol-aftale hjem. Denne betyder, at dansk politi stadig er til stede i Europol. Man har dog ikke direkte mulighed for søgning i Europols databaser.
Politiskolen er forsinket
Ja farcen om Politiskolen fortsætter. Der skulle optages nye elever i 2018. Men det kan ikke gøres fra Politiskolen i Vejle. Det fastslår Bygningsstyrelsen. Det kommer til at gå mere end tre år før de første elever kan rykke ind på den tidligere sygeplejeskole.
- Vi har i en række artikler fulgt politiet. Se i vores elektroniske arkiv. Brug vores søgefunktion. Se også vores daglige Facebook-opdateringer.
|
