Vi er hverken roma-racister, smålige eller fremmedfjendske. Butikker og deres personale er heller ikke sarte, når det gælder romaer. Reaktionerne har der været mange år efter vores artikel om emnet. Vi påpeger såmænd bare problemerne. 43 pct. af københavnerne mener, at romaernes tilstedeværelse er problematisk men 41 pct. mener, at straffen er for hård. Den første tigger, der blev stillet for retten, blev frikendt. Nu skal vi til at definere begrebet ”Truende adfærd”. Rumænien modtager årligt 6 milliarder euro fra EU. Man må ikke diskriminere i lovgivningen. Vi et moralsk og etisk dilemma. 22 pct. af københavnerne føler sig utrygge efter mørkets frembrud. Cirka 50.000 lommetyverier er blevet anmeldt. 20 pct. er gået ud over turister. Det kan skade Københavns ry. Og så fandt politiet skarpladte våben i en ungdomsklub i Blågårdsgade.
Ikke alle er enige
Det er altid dejligt at have feedback på de artikler, som vi skriver. Vi har en stigende læserskare på vores hjemmeside. Ofte behandler vi emner, som man måske ikke lige kan forvente at alle læsere er enige med skribenten i. Og et af de emner har været Romaer. Mange mener, at det danske samfund behandler dem for hårdt. Og et par har skrevet at butikkerne er for sarte, når det gælder romaer.
Butikker og deres ansatte er ikke sarte
Nu har vi aldrig påstået at alle romaer stjæler, men nogle gør det. Og når politiet ikke dukker op til butikstyverier så må de butiksansatte ofte tage affære. Man kan så stort set kun tage de stjålne ting fra tyven, der ikke kan dansk eller engelsk eller foregive ikke at kunne det. Og det er ikke altid lige behageligt, at skulle gøre dette, når chefen ikke er til stede. Så skribenten mener bestemt ikke, at butikkerne er sarte.
Mange butikker har også oplevet, at når der sidder romaer foran butikken, så går kunderne forbi uden at komme ind i butikken. Personalet skal også rydde op efter dem, når de forlader området. Og når de så i samlet flok kommer ind i butikken, skal der holdes ekstra øje med dem. Ikke alle forlader butikken godvillig, når de bliver bedt om det. Nogle er ganske søde, andre særdeles ubehøvlede og voldsomme over for især kvindelige ansatte.
Vi påpeger problemer
Vi er hverken roma-racister, smålige eller fremmedfjendske. Vi forsøger at sætte et ord på et problem, der er voksende ikke kun for butikker. Det er vel tilladt at pege på problemer og på en løsning af disse.
Om samfundet så har kunne finde en anden løsning, ja det er så et spørgsmål. Bortset fra at møde op til butikstyverier, så gør politiet vel, hvad de kan. Men de har jo også andre opgaver end at smide romaer væk.
Det er jo også lige det med EU’s opholdsdirektiv. Således blev en svensk statsborger, der egentlig var blevet anholdt for ”utryghedsskabende” tiggeri i det offentlige rum løsladt af Østre Landsret.
43 pct. mener, at romaernes tilstedeværelse er problematisk
Københavnerne er grundig trætte af romaerne, men når det gælder den nye tiggerlov, så er man delt KantarGallup har foretaget en undersøgelse, der viser, at 43 pct. mener, at romaernes tilstedeværelse er problematisk, 33 pct. mener, at det er overvejende problematisk. Kun 18 pct. mener, at det er uproblematisk.
Københavnerne føler ubehag
Københavnerne føler ubehag ved at se den omrejsende fattigdom i gadebilledet. Det er vel ikke normalt at bruge kirkepladser som toilet m.m. De efterlader sig afføring og skrammel. De roder i skraldespande og efterlader sig en svinesti. Nogle af dem begår også kriminalitet.
Ja og bag ved det hele sidder bagmænd og tjener store penge ved at arrangere busture for disse. De fattige romaer er tvunget til at låne hos disse bagmænd eller pantsætte nogle af deres få værdier for at komme til Danmark.
41 pct. mener at straffen er for hård
41 pct. af københavnerne mener, at straffen er for hård for tiggeri. 14 pct. finder straffen finder straffen for mild. 27 pct. finder straffen passende.
Mange mener også, at vi dette ”humane” land godt kunne vise mere hjerterum og næstekærlighed.
Tiggeren blev frikendt
Manden havde siddet foran en Meny-forretning med et tomt papkrus. Her havde en blomsterhandler bedt ham om at forlade stedet. Det havde han nægtet. Politiet har flere gange i det sidste år været i kontakt med manden.
Retten i Glostrup varetægtsfængslede ham.
Den skærpende lov betyder, at en person kan dømmes uden varsler, dels tiggeri ved bestemte offentlige steder såsom en gågade eller et supermarked betragtes som en skærpet omstændighed.
Men den anholdtes forsvarer havde kæret afgørelsen til Østre Landsret. Her fandt man, at hans adfærd ikke udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Derfor var det i strid med EU’ s opholdsdirektiv at varetægtsfængsle ham.
Hvad er ”truende adfærd”?
Nu skal man vel til at definere, hvornår man kan tale om en truende adfærd? En anden ting er, at den vedtagende bøde på 1.000 kr. som oftest bliver nedsat til 500 kr. på grund af manglende indtægt.
Har politikerne oversolgt betydningen af den skærpede lovgivning?
Omegnskommunerne vil ikke have romaerne
Justitsministeren har bebudet, at han fremsætte forslag om zoneforbud. Så skal det være mulighed for at smide en person hel ud af kommunen. Men det løser nu heller ikke problemet, lyder det fra borgmestre i kommunerne, der ligger rundt om København.
Man kan godt føle utryghed
Den enkelte kan godt føle større utryghed. Når man sidder på en bænk i Fælledparken og nyder et par øl, ja så varer det ikke længere før romaer nærmer sig for at tjekke om dåsen er tom. Og når man foran Fakta oplever en større forsamling af romaer, ja så kan man nu engang godt føle større utryghed. Hvis man på Nørrebro beder romaerne i en gård om at fordufte, men lige rydder op først, kan man godt føle utryghed
Rumænien modtager seks milliarder euro, årligt
De sidder i deres kludder og klunser. De er ofte beskidte og lugter måske også, fordi de ikke har adgang til sanitære forhold. Men det er mennesker, det drejer sig om. Men vi skal ikke acceptere, at EU’s frihed til at søge arbejde giver ret til at tigge og skabe utryghed i et andet land. Det kan godt være, at det er slemt i deres hjemland. Men er det en god ide at integrere dem i vores velfærdssamfund. Er det ikke bedre, at hjælpe dem, der hvor de kommer fra.
5-10 pct. af befolkningen i sydøsteuropæiske lande er romaer. Romaerne er ikke glemt i EU. Der gøres meget for et give dem et anstændigt liv. Men der kan gøres meget mere. Rumænien modtager årligt seks milliarder euro i tilskud fra EU.
28.000 rumænere bidrager til samfundet
Blandt de sigtede lommetyve i København er de fleste østeuropæer, oplyser politiet. Fra 1. april har politiet ryddet 32 såkaldte utryghedsskabende lejre og sigtet 141 personer.
Vi glemmer måske at hele 28.000 rumænere i Danmark bidrager til samfundet. Det er professorer, it-specialister, studerende og topforskere. Rumænien er selvfølgelig også andet end hjemløse.
De har hørt om danskernes høje lønninger
Men de romaer, der rejser hertil med busser for at skabe en bedre fremtid, får det ikke. Tiggerloven løser ikke det grundlæggende problem. Det løser heller ikke problemet med en bedre fremtid i deres hjemland.
De kommer hertil fordi de har hørt om danskernes høje lønninger. Men i stedet tigger de og samler flasker. Måske er de ikke klar over, at det danske arbejdsmarked er meget systematiseret. Man ikke bare for et daglejearbejde som syd på.
Udfordringen ligger i den fri bevægelighed og de åbne grænser. Man kan så spørge sig, hvad det hjælper at hæve grænsen fra en uge til to uger for tiggeri.
Man må ikke diskriminere i lovgivningen
Man må ikke diskriminere, Grundloven og Menneskerettighederne skal overholdes Man må ikke skelne mellem forskellig hudfarve, kultur eller religion. Så egentlig har opgaven ikke været let, når det nu var romaer den nye tiggerlov skulle ramme. Men man har fundet en gummiformulering ”utryghedsskabende tiggeri”. Den kan bruges mod de tilrejsende romaer og tilrejsende ”gadesovere”.
Straks var der ministre der var ud med meldingerne om, at det var ”ærgerligt” hvis loven ramte danske tiggere. Og senere var der formuleringer som ”Det er ikke Hus Forbi-sælgeren eller Den gamle Vagabond, man vil ramme”
Men faktum er, at tiggeri ikke mere er et socialt problem. Det er blevet kriminelt. Og her troede man at det var fattigdom.
Respekten for mindretallet er nedfældet i EU-retten. Romaerne er den største etniske minoritet i Europa med omkring 12 millioner mennesker.
Det er et etisk dilemma i den kristne vestlige verden. Vi ved stadig godt, hvad næstekærlighed og tolerance er. Men det hele er under pres.
Hvis vi ikke havde Danmark, ville vi dø
Men kan det gøres op på den måde. TV2 havde en reportage fra det sydøstlige Rumænien. Man havde besøgt en landsby, hvor Danmark spiller en særlig rolle i håbet om et bedre liv. I byen viste det sig, at en stor del af byens beboere rejser frem og tilbage mellem Danmark og Rumænien. Og et par af børnene løb rundt i Laudrup T-shirts. En talsmand fra den by, TV2 besøgte sagde:
- Hvis vi ikke havde Danmark, ville vi dø
Moralsk og etisk dilemma
I København tjener de et par hundrede kroner om dagen ved deres gøremål. De tjener mere her end deres kummerlige tilværelse syd på. Skal de have lov til det og samtidig gøre mange københavnere utrygge?
Mange frivillige organisationer, kirker og væresteder hjælper de udenlandske hjemløse. Man kan jo ikke forlange, at disse skal tjekke de udenlandskes ID, hver gang de serverer en kop kaffe eller en ostemad. Problemet er så, at mange af disse steder får offentlig tilskud. Det ender med at blive et moralsk og etisk dilemma.
Nogle har også været inde og mene, at der skal stilles toiletter og bad op til romaerne. Og så skulle de have lov til at benytte afgrænsede områder i vores parker. Det er de samme som mener, at den fri bevægelighed i EU ikke kun skal være forbeholdt de rige samt den øvre middelklasse.
Noget falmende over for problemet
Den danske offentlighed og de ansvarlige politikere står noget falmende overfor problemet. Spørgsmålet er også, om man har fundet den rette løsning. Kigger vi på andre byer rundt om i Europa, ja så kan problemerne sagtens blive meget større.
Faktum er, at en række østeuropæiske lande i øjeblikket eksporterer deres sociale problemer til Danmark. Situationen bliver værre, hvis ikke EU-Kommissionen griber ind. Det er ikke kun i København, at problemet kendes. I andre storbyer i Europa har den østeuropæiske mafia ligefrem organiseret romaernes gøremål.
22 pct. er utrygge efter mørkets gennembrud
Nu er det ikke kun romaerne, der har gjort københavnerne mere utrygge. I fem af byens 13 bydele er flere end 10 pct. utrygge. Værst står det til i Bispebjerg. Her er cirka hver femte (18 pct.) utryg. I Amager Vest er 15 pct. utryg. På Indre Nørrebro er kun 11 pct. utryg.
Det er første gang i syv år at frygten er steget i København. Således føler 22 pct. af københavnerne sig utrygge ved at bevæge sig ud efter mørkets frembrud. 50 steder i byen vil man have bedre belysning
Og det er bandernes tilstedeværelse, der skaber den største utryghed. 2016 har været et år med masser af skyderier og det er fuldstændig uacceptabelt.
Kriminaliteten er stigende
I 2016 her der i hele København været anmeldt 48.897 tilfælde af borgervendt kriminalitet og det er en markant stigning.
Det er bestemt også utilfredsstillende, at der er 10.000 flere anmeldte tyverier på et år. Alene i 2016 modtog Københavns Politi 33.409 anmeldelser om lommetyverier. Det er en stigning på hele 36 pct. i forhold til 2015. Det er en meget kedelig udvikling. Disse lommetyverier begås typisk af østeuropæer. Kun 2,5 pct. af sagerne bliver opklaret.
Det kan skade Københavns omdømme
20 pct. af ofrene er turister. Og det kan godt skade Københavns omdømme. Nogle politikere har været fremme, at der skal militær i byens gader. Lad os ikke håbe, at dette bliver tilfældet.
To nyheder, der skader trygheden
Og hvad der sker inden for banderne, ja det fortjener en selvstændig artikel. Men vi kan da lige nå at få med, at Politiet på Nørrebro i dag stoppede en mand med 490.000 kr. i kontanter. Han kunne ikke redegøre for, hvor han havde fået pengene.
I går var politiet på jagt efter hash i Blågårdsgade. I en ungdomsklub ledet af Kirkens Korshær fandt de ikke hash men et våbenlager med skarpladte våben. Dette er i hvert fald ikke med til at bevare trygheden.
- Vi har en masse artikler om tryghed og manglende på samme, vi har desuden en masse artikler om politi på Nørrebro og bandekrig på Nørrebro. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Kig også på vores Facebook, der bliver opdateret hver dag. Vi arbejder også på en ny artikel, der hedder Status på Bandekonflikten på Nørrebro – Hold øje med den.
|
