Det kniber stadig med forbruget. De fysiske butikker ovelever, siger en rapport. Men en anden mener, at E-handel rammer særdeles hårdt. Og den har også ramt hårdt i UA. Mindre butikker må finde andre kanaler, når de vil låne penge. Købmænd i Meny taber penge. Flere Brugsforeninger vil skifte til Dagrofa. Trecifret millionbeløb igen investeret i nemlig.com. Millionoverskud i Lagkagehuset. Aldi vil tilbage i kampen. Coop-medlemmer skyder 10 millioner kr. ind til mad-producenter. 80 pct. færre varer at vælge imellem. Discountbutikker ligner mere supermarkeder. Netto bider fra sig. Hvordan går det med Fakta. Digitalt angreb i apotekerbranchen. Inspiration har tabt 200 mio. kr. på fem år. Har H&M mistet pusten? Matas har brug for vækst og dynamik. Store problemer i Slik-branchen. Madmarked i krise. Flere penge i Nørrebro Bryghus.
Det kniber stadig med forbruget
Danskerne bliver stadig mere fokuserede på at afdrage gæld og øge opsparingen. Alene i maj blev der sat seks milliarder kroner yderligere ind på husholdningernes bankkonti. Der er øget opsparing og øget afdrag på realkreditgælden I en årrække har danskerne haft fokus på opsparingen.
Ifølge Nationalbanken steg husholdningernes indlån i bankerne til 844 milliarder kroner.
De fysiske butikker overlever
Ja vi har ellers hørt det modsatte. De fysiske butikker er under pres, men som butiksejer er der ingen grund til at miste modet. Sådan lyder konklusionen i nyt forskningsprojekt fra Erhvervsakademi Aarhus, som har undersøgt, hvordan butikker kan gøre brug af teknologier til at skabe bedre kundeoplevelser.
Vi skal skabe en oplevelse for kunden. Kunden vil stadig mærke varen, socialiserer og få eksperternes råd. Simpel god og personlig service giver butikken værdi.
Butikken kan for eksempel tilbyde adgang til et univers på nettet, hvor købsoplevelsen fortsætter. Det kan være med uddybende info om butikkens lignende produkter. Speciel integrationen mellem butik og nettet kan få stor betydning for, om den digitale kunde vender tilbage.
E-handel kan ramme butikkerne hårdt
Dagligvarehandlen vil blive reduceret voldsomt, hvis der for alvor kommer gang i salget af dagligvare på nettet. Onlinehandlen med dagligvare ligger i dag på 2 pct. Men hvis den vokser til 15 pct. i 2030 vil 10 pct. af dagligvarehandlens butiksareal forsvinde
Det er ICP (Institut for Center-Planlægning) der har fremlagt en rapport om e-handelens betydning. Rapporten opstiller to scenarier.
I den ene vil handlen med dagligvare på nettet vokse til 6 pct. og udvalgsvarer til 30 pct. I det andet scenarie vil handlen med dagligvare på nettet vokse til 15 pct. og udvalgsvarerne til 50 pct.
Der vil blive store områder på Danmarkskortet, hvor der overhovedet ikke vil være nogen detailhandel.
Men hvad nu, hvis der eksistere et scenarie, der viser, at e-handel ikke vokser. Det fremgår, at 80-90 pct. af danske forbrugere foretrækker at handle i fysiske butikker. Blandt unge amerikanske forbrugere i alderen 20-25 år er vi helt oppe på 98 pct.
Ingen af de store spillere inden for dagligvarehandel har endnu fået et overskud. Men når udvalgsbutikker skal vende skuden, så skal der udvikles en helt anden form for oplevelsesfyldte butikker.
Butikker skal tales op i stedet for at vi ser dommedagsprofetier som mørke skyer i fremtiden. Der er ikke nogen, der kan spå om fremtiden.
Butikker lukker i USA
Ejer af butiksejendomme over hele verden har kigget håbefuldt til USA. De amerikanske detailhandlere har hidtil formået at få en stor del af omsætningen over på nettet uden at det samlet har fjernet grundlaget for de fysiske butikker.
Det har tværtimod været en sektor i vækst. Butiksejendomme udgør næsten en tredjedel af den samlede mængde af erhvervsejendomme. Men nu synes nethandlens hårde virkelighed også at ramme butikslivet i USA.
10.000 amerikanske butikker vil dreje nøglen om i år. Det er flere end i kriseåret 2009. Og det sker selv om forbrugertilliden er i top. Indtjeningen har været særdeles presset.
Mindre virksomheder må finde andre kanaler
Mere regulering og strammere krav om polstring efter finanskrisen er virkeligheden for de danske banker. De betyder at mindre virksomheder herunder butikker må finde alternative kanaler, hvis de skal låne penge til udvidelser.
66 pct. af revisorerne siger i en ny rapport fra revisionsfirmaet FSR at denne situation hæmmer væksten. Også penge til drift er der problemer med at få.
Købmænd i Meny taber penge
Cirka halvdelen af købmændene i Meny kører med underskud. Mange steder rynker revisoren på næsen, og butikken drives kun videre med bankens velvilje. Hos andre er egenkapitalen væk. Trods en kæmpe markedsføringsindsats og en kæmpe investering i at modernisere butikkerne har det ikke været nok. Nogle af butikkerne har endda oplevet tilbagegang.
Flere Brugsforeninger vil skifte til Dagrofa
Ifølge Dagrofa har flere Brugsforeninger henvendt sig med henblik på at skifte. De er på udkig efter et alternativ til Coop-familien.
I Coop mener man dog ikke, at der er flere butikker, der vil hoppe over bortset fra SuperBrugsen i Fensmark.
Trecifret millionbeløb i nemlig.com
Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har sendt endnu et tre cifret millionbeløb i nemlig.com. De digitale døre blev åbnet i 2010, og virksomheden har nået milliarden i omsætning. Dagligvaregiganterne Coop og Dansk Supermarked er nu også for alvor begyndt at rykke på deres digitale ben.Nemlig.com har endnu ikke afsluttet en årsomsætning i plus.
Millionoverskud til Lagkagehusets stiftere
Begge stiftere af Lagkagehuset tjente to cifrede millionbeløb i deres aktier i Lagkagehuset. Nu sælger de deres 20 pct. til kapitalfonden Nordic Capital. I dag består virksomheden af 67 butikker i Danmark og 2 i London. Værdien bag Lagkagehuset er i dag mellem halvanden og to milliarder kroner.
Det hele startede på Christianshavn i 1991
Coop-medlemmer skyder 10 millioner i mad-iværksættere
Coop-medlemmer har skudt 10 millioner kroner ind i diverse iværksættere. På denne måde får Coop også nye lokale madproducenter. Og så kan man også bruge det som et markedsføringsværktøj.
Aldi vil tilbage i kampen
Det lugter lidt for meget af tysk grænsehandel, når man er i Aldi, siger de danske forbrugere. Her masser af tomme papkasser og udefinerbare, tyske produkter. Derfor har kæden besluttet, at bruge et trecifret millionbeløb til at modernisere deres butikker i Danmark.
År efter år har Aldi tabt millioner af kroner i Danmark. I maj meddelte kæden at 32 af deres 220 butikker lukker.
Spørgsmålet er om Aldis initiativ kommer for sent.
80 pct. færre varer at vælge imellem
Kunderne i de danske supermarkeder har i snit 80 pct. færre varer at vælge imellem end forbrugerne i 10 andre europæiske lande. Vi bliver snydt for nye spændende varer, lyder det fra producenterne.
Det er analyseinstituttet GfK, der har foretaget undersøgelsen for danske dagligvareleverandører. Størst er spændet til Tyskland, hvor forbrugerne oplever 80 pct. flere varer i butikken.
I Danmark har vi det ringeste vareudbud af alle de lande, der er med i undersøgelsen. Variationen af varer i Danmark er også langt mindre.
I 2012 sagde kædens indkøbere ja til at sætte 6 af 10 nye produkter på hylderne. Men i 2014 var det kun 4 ud af 10 nye varer. Når varerne ikke bliver taget ind, bliver de enten slet ikke lanceret, eller kommer kun i enkelte kæder og når en begrænset forbrugerskare.
Forbrugernes forkærlighed for discount er skyld i denne udvikling, fortæller en trendekspert. De små prisvenlige butikker har ikke meget plads til eksperimenter. Butikskæderne er også begrænset af planloven. Og så har Danmark ganske få indkøbere.
I Dansk Supermarked bliver sortimentet fornyet 2 til 4 gange om året.
Discountbutikker ligner mere og mere supermarkeder
De danske discountbutikker er i gang med at lægge om og gennemtænke, hvordan de kan tiltrække kunderne og få dem til at lægge flere penge i butikkerne. Nu er de nærmest det man kan kalde ”Lavprissupermarkeder”. De har ikke mere et smalt sortiment. Nu har de også dyrere og varer af en høj kvalitet.
Det næste er at gøre det sundt og nemt og satse på næsten færdig retter.
Netto bider fra sig
Inden 2017 er omme er der 500 Netto-butikker i Danmark. Lige nu er der 456 stykker og det tal vil stige med mellem 60 og 70 i løbet af 2017. Det er en sand magtdemonstration. Man må sige, at Rema 1000 er nok den næstbedste discountkæde i øjeblikket. Den mest udsatte kæde er stadig Fakta.
Hvordan går det med Fakta?
Den tidligere så økonomisk lukrative discountkæde Fakta har de sidste fem år gjort ondt på bundlinjen. Sidste år voksede underskuddet til 172 mio. kr. I de sidste par år er der investeret heftigt i modernisering af butikker, ligesom flere tabsgivende filialer er blevet lukket.
Måske er løsningen, at give butiksbestyrerne større albuerum. Modelen har været en succes hos Rema 1000. Sidste år voksede deres omsætning med 8,2 pct. til 12,3 mia. kr. Dermed har de overhalet Fakta, hvis toplinje er faldet til 9,5 mia. kr.
Digital angreb i apotekerbranchen
Den samlede omsætning i apotekerbranchen er på 12 mia. kr. Og i øjeblikket bliver denne udsat for et digitalt angreb af apopro.dk. Her behøver kunden ikke at møde op fysisk. Via en hjemmeside, videoforbindelse og en chatfunktion kan man søge råd og vejledning hos uddannede farmaceuter.
I første omgang er der investeret 10 mio. kr. i risikovillig kapital. Den næste finansieringsrunde skal skaffe yderligere 15-20 mio. kr.
Investorerne forventer, at der i løbet af et par år vil være en omsætning på 40 mio. kr. Dette svarer til et større almindelig apotek.
Inspiration har tabt 200 mio. på fem år
Den store isenkræmmerkæde blev opkøbt af Imerco i september 2016. Men konkurrencemyndighederne har endnu ikke godkendt købet. Inspiration driver 48 butikker i Danmark.
Regnskabsåret 2016 viser et underskud på 16 mio. kr. I løbet af fem år har kæden tabt 200 mio. kr.
Har H & M mistet pusten?
Desværre ser det ud til at H & M er kørt træt. I år udvider man med 430 styk. Opgjort i maj så er antallet af butikker oppe på 4.498 butikker. Indtjeningen følger dog ikke med. Men H & M aktien er også på tilbagegang.
Selskabet klarer sig flot, og er ovehovedet ikke i krise. Men udviklingen er skuffende. Overskudsgraden ligger på 12 pct. Indtil 2010 lå den på 20 pct.
Men de danske butikker er med til at løfte kæden. Koncernen kunne i regnskabsåret for 2016/2017 præsentere et overskud på 7,7 svenske kroner. Det er en fremgang på 10 pct.
Men det er udfordrende på markeder som USA, Kina, Holland og Schweiz.
Matas har brug for vækst og dynamik
Konkurrencen er blevet skærpet. Ledelsens modtryk har været et loyalitetsprogram via Club Matas. Det har også vist sin værdi i butikken, men ikke som effektiv salgskanal via internettet.
Matas har en stærk position inden for skønhedsprodukter, men man også udsat for angreb. Omsætningen stagnerer. De sidste ti privatejede butikker skal overtages så hele kæden kan samles. Men dette har medført, at fem butikker har forladt kæden.
Satsningen med at få fodfæste inden for apotekerområdet er ikke lykkedes.
Store problemer i slik-branchen
Skat har drejet nøglen om på endnu en stor slikgrossist på Vestsjælland og sendt bagmændene i fængsel. Det drejer sig om en kæmpe sag, hvor to brødre sigtes for at have snydt statskassen for 46 millioner kroner. De to er også fundet skyldige i salg af tonsvis af ulovligt slik.
En lokal kontrol opdagede et lager i Korsør, hvor der befandt sig 49 ton slik, men der var kun registreret 7 ton.
Så sent som i januar var der en sag om svindel med slik for 37 millioner kroner. Og det kommer sikkert flere sager. Så hvis du nu køber 100 gram slik til 4,95 eller 5,95 så kan det godt være at du får en flov smag i munden.
Madmarked i krise
Tre madmarkeder i København er lige nu i en dramatisk kamp om kunder. Ja Torvehallerne ved Nørreport synes at have det godt. Westmarked på Vesterbro har det ikke godt. Det har nok knebet med fordelingen af boderne fra starten. Selve rummet mangler også noget og manglen på detailhandlere her spiller også ind. Nye penge, ny direktør og formand er ved at rette op på det.
En masse rispapirlamper skal give en dagligstue-fornemmelse. Men kun 8 rene detailhandlere er tilbage af de oprindelige 36. I øjeblikket er der dagligt 4.000 gæster. Man håber, at dette tal vil stige.
Papirøen er råt, men her har street food rykket på den unge generation. Ja det er nærmest blevet en magnet for det københavnske byliv. Men næste år rykker man ud på Refshaleøen og hvad så? Flytningen kan blive en stor udfordring.
Flere penge i Nørrebro Bryghus
Der må igen åbnes for haner og hældes flere penge i Nørrebro Bryghus. Men efterhånden er der hældt 80-100 millioner kroner i foretagenet. Sidste år endte regnskabet på minus 10 millioner kr. Specialølmarkedet vokser ellers lige for tiden.
Nørrebro Bryghus blev stiftet i 2003.
- Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne måned efter vores besøg i detailhandlen. Vi vender frygtelig tilbage i august. Du kan i vores elektroniske arkiv finde alle vore andre besøg. Brug søgefunktionen. Kig også på Facebook, her opdaterer vi dagligt om nyheder inden for detailhandel.
|
