Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Forbrugsfestforventningerne kammede

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk

NOTAT 01.02.06 baseret på:
Værdiindeks (kroner) for december offentliggjort i Danmarks Statistikbank 1. februar
Indeks for solgte mængder for december offentliggjort i Nyt fa Danmarks Statistik 1. februar tabel 2
bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

Forbrugsfestforventningerne kammede "dobbelt" over i december.
Det blev "kun" til +4,3% mod mange økonomers forventninger til 10%
vækst i december set i forhold til december året før i butikkernes kasseapparater.

Med de mange positive forventninger til og økonomers bedømmelse af endnu en forbrugsfestjul sidste år fulgte vi i Danmarks Handelsstandsforeninger med med en forventning til en flot julehandel og dermed en samlet fremgang i detailhandelens kasseapparater på over 8% i december. Lidt mere dæmpede forventninger end hos andre.

De nyeste og foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser kun det halve for december nemlig en vækst på blot 4,3% i butikkernes kasseapparater, i mængder kun 3,6% for den samlede detailhandel. Forbrugsfestforventningerne kammede lidt for meget over hos mange - desværre også hos os.

I september var væksten for de første 9 måneder på 6,2%. Dernæst blev oktober til +3% og november +5%. Det blev til 5,8% for de første 11 måneder. Og nu med de foreløbige tal for december på 4% (4,3%), betyder, at den samlede detailhandel ikke kom over 6% vækst i 2005, men landede på 5,7% (måske kun 5,6%, når de endelige tal kommer, da december jo er en stor måned).

Det er stadigvæk et flot årsresultat. Det bedste siden forbrugsfeståret 1994 (Nyrups låneomlægningsår) med en samlet vækst på 7% i butikkernes kasseapparater.

                                                 Kroner *)                         Mængder*)
                                       december   12 måneder    december   12 måneder
 
Føde-/dagligvarer              + 2,6%         + 2,1%           + 0,8%         + 1,1%
Beklædning, sko m.v.        + 7,9%         + 9,9%           + 9,0%         +11,4%
Andre forbrugsvarer          + 4,9%         + 8,9%           + 5,3%         +10,7%
 
Detailhandel i alt               + 4,3%          + 5,7%           + 3,6%         + 6,0%

 

Føde-/dagligvarer på        + 1,5%, mod de første 9 måneder på +  2,5%
Beklædning, sko m.v. på  + 6,5%    "      "    "      9      "        "   +11,0%
Andre forbrugsvarer på    + 6,4%    "     "     "      9      "        "   +  9,8%
 
Detailhandel i alt  på        + 4,1%     "     "    "       9      "        "   +  6,2%


Priskonkurrencen øges i 2006 med stigende
overkapacitet på dagligvaremarkedet.

Det er helt tydeligt, at føde-/dagligvare-sektoren vil satse yderligere på at få fat i en større bid af væksten og markedet i udvalgsvarer i 2006. Den "forbrugsfest-forsinkede" priskonkurrence på føde-/dagligvarer bremset gennem øget salg af udvalgsvarer og søndagsåbent kan nok heller ikke længere holdes i ave. Det har LIDL`s ankomst på markedet givet et tydeligt signal om på ikke mindst frugt og grønt området. Vi kommer til at se et benhårdt udskilningsløb i føde-/dagligvaresektoren her i 2006 og de kommende år.

Forbrugsfesten begyndte så småt at klinge af i sidste kvartal sidste år. Det tegner til et muligt vækstniveau på 4% her i 2006 for den samlede detailhandel baseret på næsten nulvækst for føde-/dagligvaresektoren med en øget mere benhård priskonkurrence på føde-/dagligvarer, men holdt oppe af en fortsat pæn vækst i udvalgsvarebrancherne samlet på 6-8%. Bymidternes og centrenes udvalgsvarebrancher vil komme under benhård konkurrence fra dagligvarekæderne. Også fordi dagligvarekæderne vil køre hårdt på alle de søndage, hvor de har mulighed for at holde åbent med lokketilbud om søndagen.
*) 12 måneders tal er månedsgennemsnit

Det er hovedbranchegruppen: "Føde-/dagligvarer", der med kun en årsvækst på 2,1% har trukket tæppet væk under manges forbrugsfestforventninger i december. Det er de flotte salgstal i løbet af året for gruppen: "Beklædning, sko m.v." med +9,9% og gruppen: "Andre forbrugsvarer" med +8,9% som årsvækst., der nok har fået manges forventninger til hele året og til julehandelen til at kamme over for den samlede detailhandel.

Årets sidste kvartal blev som månedsgennemsnit for

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16