Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nu skal du sætte dit kryds

Det er vigtigt at stille krav. Ofte indfører politikerne ting og sager uden at kigge konsekvenserne. Prestigeprojekter er populære. Man glemmer, at bilen er håndværkernes vigtigste redskab. Nogle har da kæmpet for erhvervslivet. Man skal dog fortælle sandheden. Og så har man ellers bildt folk ind, at biltrafikken er den store synder. Man har haft markante holdninger. Et stort personligt stemmetal var ikke nok for partiet. Der er uklare regler på Rådhuset. Og alle borgere er ikke ens. Hvem peger på Frank. Og alt kan ske. En borgmesterløn trækker. Det er dyrt at plante et træ i København. Vi kigger på en socialdemokratisk mærkesag. Og hvem er højdespringeren. Dobbeltmoral er åbenbart dobbelt så godt. Også i valgkampen. Der er små kongedømmer i København. Nu kan der findes andre måder at regere på. Og spørgsmålet er, om en konservativ højborg forsvinder. Og så bringer vi den nyeste prognose.

At stille krav
Nu er det lige før, at du skal sætte dit kryds. Vi har i to foregående artikler beskrevet valgkampen. Nu er Nørrebro Handelsforening jo ikke en partipolitisk forening. Men med ca. 150 artikler om året inde på vores hjemmeside har vi dog efterhånden markeret vores holdninger. Skulle vi stille krav ville disse være: 

  • Mindre administrative byrder for erhvervslivet 
  • Bedre fremkommelighed 
  • Flere P-Pladser 
  • Mere lempelige tilgang til erhvervslicens 
  • Bedre forhold for håndværkere 
  • Bedre kollektiv trafik

Politikere i København indfører ofte ting uden at kigge på konsekvenserne af det, de indfører. Når dette så bliver anfægtet, bliver det fejret af bordet. Gennem årene har Nørrebro Handelsforening ikke langt skjul på, hvad man har ment.

Bedre dialog ønskes
Der jo mange flere krav. Hvis en familie skal ud og handle på en fridag, tager de næppe til Nørrebro, ikke fordi, der ikke er spændende butikker, men fordi, det er besværligt, når man kommer hertil i bil. I et storcenter tilbydes man masser af p-pladser og ofte er disse gratis. Og i et center er markedsføringsbidrag noget der skal betales til. Sådan er det ikke blandt butikkerne på Nørrebrogade. Og det kan vi se m.h.t. julebelysningen. Vi må tage hatten af for virksomhederne i Elmegade, at det er lykkedes for dem, at få julebelysning op.

Politikkerne havde lovet at sætte stik op på Nørrebrogade. Men det er ikke sket. Forventer de virkelig at erhvervslivet selv skal sørge for det. De manglende stik er årsag til, at julebelysningen er ret dyr.

Da vi for et par måneder siden var til konference omkring fremtiden på Nørrebro og fremdrog vores planer kunne vi godt ane en forbavselse hos kommunens projektfolk og embedsmænd. De havde indtryk af, at det gik fantastisk på Nørrebro efter trafikomlægningen.

Og hvor vil vi så hen med dette. Jo en større dialog mellem politikere/embedsmænd på den ene side og erhvervslivet på den anden side. Den dialog kan kun blive bedre.

Nyeste prognose
Gallup har for Berlingske Tidende foretaget en måling (13.11.17) blandt 1.137 københavnere. Spørgsmålet var: 

  • Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen?

I parentes har vi gengivet resultatet fra sidste Kommunalvalg: 

  • A Socialdemokraterne 23,6 (27,8) 
  • B Det Radikale Venstre 9,0 (11,2) 
  • C De Konservative 5,7 (5,0) 
  • F Socialistisk Folkeparti 8,3 (10,0) 
  • I Liberal Alliance 5,3 (3,8) 
  • O Dansk Folkeparti 6,6 (7,4) 
  • V Venstre 8,4 (11,4) 
  • Ø Enhedslisten 19,1 (19,5) 
  • Å Alternativet 9,3 (-) 
  • Andre partier 4,4 (3,9)

Prestigeprojekter er populære
Der gives tilskud til banale budskaber til, at cyklisterne skal tage godt med tøj på og at man skal finde god rute. Der blev brugt 200.000 kr. til at vække 19 skoleelever. Og så har man finansieret cyklende julemænd. Hvorfor skal vores bycykler være så dyre med GPS m.m. Alle er enige om, at bycykler er en god ide, men til den pris?

Bilen er håndværkernes vigtigste redskab
Politikerne har ikke fundet ud af, at bilen er håndværkernes vigtigste redskab. De mener, at det hele kan klares med en ladcykel. Og som vi tidligere har nævnt, så har 37 pct. af håndværkerne sagt nej til opgaver mange steder i København, grundet manglende P-plads. Selv om der kræves politisk handling på dette punkt, har problemet næsten ikke været debatteret.

Nogle har kæmpet for erhvervslivet
Over en 20-årig periode er der nedlagt 20.000 p-pladser i København selv om der er blevet 100.000 flere borgere. Og så udsteder kommunen flere beboerlicenser, end der er parkeringspladser. Det hører ikke sammen.

Særlig De Konservative og Liberal Alliance har kæmpet for erhvervslivet. Men desværre er det nok for døve øre.

Man skal fortælle sandheden
Nogle politikere har bildt deres vælgere ind at en bil fylder lige så meget som 10 cykler. Derfor skal det satses meget mere på cykler end biler. Ja disse skal bagerst i prioriteringen. Og dette går i høj grad ud over infrastrukturen i København. For trods udmeldinger om, at færre biler smutter over bygrænsen grundet de nye parkeringsregler, så er det modsatte tilfældet. Dette skyldes i høj grad en utilstrækkelig kollektiv trafik. På en af Enhedslistens plakater står følgende budskab:

  • Træk vejret 
  • Mindre udstødning 
  • Flere cykler

Desværre er antallet af cyklister, der kører på arbejde faldene, selv om det modsatte er hævdet. Det fremgår af cykelregnskabet. Og det er faktisk en skam. ”Den Gamle Redaktør” her er jo selv en ivrig cyklist.

Det er jo typisk i denne valgkamp at man har glemt de ældre. Antallet af de 65-79 årige er i København 121.000. De foretrækker nok ikke alle cyklen. ”Den Gamle Redaktør” her er undtagelsen.

Mere valgflæsk
Og så har Alternativet bildt folk ind, at når alle benzin- og dieselbiler forsvinder fra København, så vil man få 100 procent ren luft. Og kigger man på prognoserne, så er den gået rent ind hos tilhængerne.

Men nu er dette parti nok ikke helt ene, om den påstand at Københavns biler er kilden til al ondskab. Men sandheden er den at størstedelen af partikelforureningen i København kommer udefra og blæser ind over kommunegrænsen.

Det overvejende del af luftforureningen med fine partikler kommer fra kilder uden for byen. Kommunen bidrager kun med ca. 5 pct. Og selve trafikken udgør kun 1,7 pct. Så er der selvfølgelig andre beregninger, hvis du løber en tur omkring søerne, eller står på H.C. Andersens Boulevard en hel dag. Det skal vi nok komme ind på i en speciel artikel her på siden.

At trafikken i København er skyld i 550 dødsfald om året er heller ikke korrekt. Cirka 9 dødsfald om året kan tilskrives trafikken og cirka 9 dødsfald om året kan tilskrives brændeovne (Kilde: Jørgen Brandt, National Center for Miljø og Energi)

De Radikale peger på Frank Jensen
Medierne har brugt meget tid på skandaler og personfnidder. Det har bl.a. kostet en borgmester jobbet. Egentlig gjorde hun ikke så meget galt som andre. Men politik handler også om, at gøre de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. De Radikale har åbenbart ikke haft en heldig spindoktor eller pressetalsmand.

Og den nye topkandidat har givet tilsagn om at bakke den siddende overborgmester op, hvis det skulle komme så vidt.

Og som den nye spidskandidat Mia Nygaard udtrykker det: 

  • Det handler om økonomisk ansvar

Katastrofal valg for Venstre i vente – og dog!
Venstres topkandidat har hele tiden bebudet, at hun vil betale lige så snart hun får en regning fra kommunen om brug af lokalerne på Rådhuset. For uforstående kunne det se ud som om, at det er forvaltningerne, der ikke rigtig har magtet deres opgaver.

Men den nyeste måling er katastrofal for Venstre. Under dramatik fik man valgt en ny topkandidat. Og nu ser det ud til at partiet falder fra 11,4 pct. til 5,8 pct. Men den nyeste prognose giver dog lidt oprejsning nemlig 8,4 pct.

Markante holdninger
Cecillia Lonning Skovgaard har ikke haft helt styr i snorene. Først skulle de kriminelle udlændinges familie straffes sammen med den kriminelle. Nu er det så kommet en præcisering, som nærmere er et tilbagetog. Venstre går ikke længere ind for kollektiv afstraffelse. Venstre ved vi, hvor vi har, men nok ikke i dette tilfælde.

Og de andre partier siger ikke noget. De lader bare skaden ske. Valgkamp virker som ren alkohol i blodet på enhver politiker.

Venstre har ellers været ude med ret så markante meninger og holdninger. Der skal være skattelettelser og pengene skal findes i integrationsindsatsen, der ifølge Venstre ikke har en mærkbar effekt. Endvidere skal idrætten opprioriteres. Pengene skal tages fra Folkets Hus og Ungdomshuset.

Et stort personlig stemmetal var ikke nok
Og når vi nu er ved Venstre, så blev Pia Allerslev væltet som spidskandidat. Venstre havde åbenbart glemt, at hun var den næstbedste stemmesluger i København med 13.903 stemmer. Hun var kun overgået af Frank Jensen med 28.625 personlige stemmer.

Og var de ikke noget med, at de to Venstre-damer havde forskellige syn på skolepolitikken i hovedstaden.

Hvad nu med retssikkerheden
Ja bandekonflikten har fyldt meget. Ingen har endnu fundet de rigtige midler. De Konservatives Jakob Næsager har foreslået at bruge elektroniske fodlænker over for alle dømte med betingede straffe og prøveløsladte. Men hvad med retsbevidstheden?
Uklare regler på Rådhuset
Tja, hvis du ikke er noget ved musikken, skal du som almindelig borger betale 65.000 kr. for leje af det flotte lokale oppe på 2. sal. Om det er inklusive pandekager, vides ikke. Åbenbart har det været en ordning, at leje af lokaler til Borgerrepræsentationsmedlemmernes bryllupper har været gratis. Dette skulle åbenbart fremgå af interne regler. Men åbenbart har disse regler været uklare.

Det barokke er, at medierne ikke har interesseret sig for, hvem der ellers har brugt lokalerne.

Der er forskel på borgerne
Var det ikke også et medlem som lige skulle tjekke naboens byggesag vedr. altaner? Jo det ordnede embedsmændene med det samme. En almindelig borger ville vide, hvad hun skulle gøre, når hun ville have invalidepension. Hun blev stillet igennem til 11 forskellige i kommunen. Til sidst fik hun fat i hendes sagsbehandler. Denne havde dog ikke tid, men lovede at ringe retur. Det er nu en måned siden. Den ”almindelige” borger venter stadig.

Hvem peger på Frank?
Alternativet vil ikke rigtig ud med, hvem de vil pege på. Deres spidskandidat, Niko Grünfeld har givet udtryk for enten Enhedslisten eller Socialdemokratiet. Det handler sikkert om, hvem der har mest at tilbyde.

SF har egentlig ikke peget på, hvem de vil pege på som overborgmester. Men rent historisk så har de altid fulgt Socialdemokratiet.

Enhedslisten vil gerne have overborgmesterposten, men!!!!
En ny Voxmeter- måling viser, at Enhedslisten vil få svært ved at få flertallet, sådan så det ellers ud til i en Gallup-undersøgelse i juni foretaget for Berlingske tidende. Men Enhedslisten ser dog ud til at blive anden vælger til en borgmesterpost. Og det bliver så sikkert Teknik- og Miljøborgmester.

Selv om Enhedslisten går efter overborgmesterposten, så har de nok lagt denne ide på hylden. Men på Frederiksberg kan det også ske spændene ting med Enhedslisten i hovedrollen.

En ganske god årsløn
Men lad os ny se, hvad det ender med. Vi har før set, at folk er sprunget fra i sidste øjeblik, fordi en borgmesterpost ventede. En overborgmesterløn er trods alt på 1,3 millioner. En almindelig borgmesterløn er i København på lige over 1 million kroner.

Satser man 1.000 kr. hos Dansk Spil på Frank Jensen som overborgmester får man 1.300 kr. igen.

Det er dyrt at plante et træ i København
I Københavns Kommune koster det 85.600 kr. at plante et træ. Gennemsnitsprisen hos naboerne på Frederiksberg er 37.000 kr. Men hvad er forklaringen egentlig på det? Ja Børsen kan oplyse, at da der blev plantet gadetræer i Borgergade og Vasbygade var købsprisen 5.000 kr. Og hvert træ kostede 80.600 kr. at plante. Politikkerne i København har besluttet, at der skal plantes 4.000 gadetræer. Nu var der så nogle ledninger, der skulle flyttes. Men gennemsnitsprisen i København er 75.000 kr.

Ifølge De Konservatives Jakob Næsager, så koster det 300.000 kr. at administrere 800.000 kr. i Arrangementspuljen, der bl.a. støtter gadefesten Distortion og 1. maj-arrangementer.

En socialdemokratisk mærkesag
Det har sikkert ikke skadet Frank Jensens sag, at han skiftede mening i sagen om Amager Fælled. Men han blev i den grad tvunget til det. Flere og flere løb fra en gammel aftale. 6 pct. af Fælleden skulle bebygges og 94 pct. forblev fredet. Men sådan skulle det ikke være. Men der er 2 milliarder ude at svømme? Og det er de stadig. Overborgmesteren har været ude at sige, at i København skal der være plads til alle. Men er det nu også det?

Hvad er sandheden med udlejningslejligheder i København. Har alle råd til at bo her? Der findes i dag ca. 76.000 lejligheder i privatejede beboelsesejendomme før 1992. Her er gennemsnitslejen 912 kr. pr. kvadratmeter. Det vil sige at en 100 kvm. lejlighed i gennemsnit koster 8.000 kr.

Disse er langt billigere end det nye private udlejningsbyggeri, hvor ejerne, ofte pensionskasser får lov til at tage markedslejen. Det store problem er, at der hvert år forsvinder 4.000 huslejeregulerede lejligheder fra lejemarkedet hvert år. Det vil sige at alle de billige lejligheder er væk om 20 år. Hvorfor fortæller politikkerne os ikke det? Og de 4.000 lejligheder bliver hvert år til ejer- eller andelslejligheder.

Og vedr. andelslejligheder så har man de fleste steder indført valuarvurderinger. Det betyder at priserne eksploderer med 30-40 pct.

Hvad nu, Frank?
Socialdemokraterne bliver i den grad udfordret af den yderste venstrefløj og nu også Alternativet. De bliver i den grad udfordret. Resultatet bliver nu knap så katastrofalt som de første prognoser spåede.

Måske er partiet kommet for sent ud af starthullerne med hensyn til miljø m.m. Men nu er det tredje gang i træk, at overborgmesteren går tilbage. Og hvis det fortsætter, ja så kan det rød-grønne flertal måske næste gang afløse den socialdemokratiske dominans.

Men der findes vel ikke nogen socialdemokrat i øjeblikket, der kan gøre det bedre.

Blå Blok går tilbage
Ser vi på den røde blok, så vil de opnå 69,3 pct. af stemmerne, mens blå blok kun kan præstere 26 pct. Den alliance der stod mod et byggeri på Amager Fælled kan mønstre 47 pct. Men her var Frank Jensen at også borgerlige partier sprang fra i sidste ende.

Det ser også ud til, at De Radikale redder skinnet på næsen og at valget bliver knap så katastrofalt, som det en overgang så ud til. I målingen står Venstre til at blive det største borgerlige parti foran Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance.

Højdespringeren
Alternativet stiller op med hele 17 kandidater i København. I meningsmålingerne står de til at opnå 10 pct. De kan tage De Radikales borgmesterplads. København tiltrækker det, man kalder den kreative klasse. Det er et grønt segment som er mere tolerant over for indvandringsspørgsmålet, der ellers fylder meget i dansk politik.

I gamle dage var der et højreorienteret dannet borgerskab. Men det er skiftet ud med en kulturel kreativ klasse, der opfatter sig som venstreorienteret. Og det også selv om de tilhører den bedre middelklasse. Alternativet vil efter målingerne brase ind på en tredjeplads i København.

Dobbeltmoral er dobbelt så godt
Man kan så diskutere om det har været smart at deltage i en ”Anna Ansvarsløs-kampagne”. For det vil en stor fordel for Alternativet at få De Radikale skubbet ud i kulden. Ja partiet har også modtaget 450.000 kr. til partikassen via to skattelylande, Gibraltar og Luxembourg. Moral er godt, mens dobbeltmoral er dobbelt så godt. Politik kan bedrives på mange måder.

Borgmestre skal have resultatløn
Liberal Alliance påpeger, at erhvervsklimaet i København ikke er så godt. Desuden er karakterne i de københavnske folkeskoler meget dårlige. Og så skal bormestrene have resultatløn.

En ormegård fuld af bøvl og kævl
En række politikere har beskrevet Københavns Rådhus som en ormegård fuld af bøvl og kævl. En masse rådhussladder er kommet frem. Men fem politiker fra fem forskellige partier tager i Berlingske Tidende afstand fra dette.

Ak ja, der var en, der brugte de hjemløses penge til en rejse. En anden dansede lidt for tæt med damerne ved julefrokosten. En borgmester skulle have besøgt prostituerede. De skulle være blevet betalt med det kommunale kreditkort. Og så var der en, der forsøgte at få sin datter ansat i en forvaltning. Der er mange historier og tacklinger.

Egne Kongedømmer
Den udbredte opfattelse er dog, at Københavns Rådhus syv borgmestre opbygger deres egne kongedømmer med administration med ledelse, spindoktor og presseafdeling. De dårlige sager skubbes frem og tilbage mellem forvaltninger. Folketinget har forsøgt at ændre det, men Venstre og Konservative var bange for at blive kørt ud på et sidespor. Det kniber med effektivitet og gøre det billigst muligt.

Vi skal ikke trætte læserne med Nørrebro Handelsforenings møder og erfaringer med kommunen gennem årene. Det kan læserne selv finde frem til i vores over 3.000 artikler på siden.

Der er andre muligheder
I de små kejser- eller kongedømmer kan de politisk valgte selv træffe beslutninger uden at bliveholdt ansvarlig for konsekvenserne. Hvorfor indfører man ikke almindelig flertalsstyre, som praktiseres de fleste steder.

Poppede lokale løsninger kunne måske afløses af fokus på borgernes problemer. Måske kunne man også styre København med færre personer. Politikerne kunne så få hvervet som heltidserhverv. Det ville måske være mere trygt, at politikerne havde mere tid til at koncentrer sig om de efterhånden voldsomme budgetter. Og så kunne det måske være, at København kunne plante et træ lige så billig som Frederiksberg.

Forsvinder en konservativ højborg?
Frederiksberg, landets syvende største kommune med 100.000 indbyggere har været en konservativ højborg. Men det kan nu være slut. De Radikale har nemlig valgt at støtte de røde i stedet for de blå.

Alt tyder på at Frederiksberg i fremtiden vil blive bilfjendsk og dermed gøre det vanskeligere for erhvervslivet.

Ja kære læsere vi ønsker jer alle et godt valg uanset, hvem I stemmer på. 

  • Du kan læse de to andre valgartikler i vores elektroniske arkiv. I over 3.000 artikler kan du læse vores holdning til mange ting, især Kollektiv Transport, infrastruktur eller mangel på samme, detailhandel, prestigeprojekter, Nørrebro, cykelkultur eller mangel på samme, bandekonflikt m.m. Vores Facebook opdateres flere gange om dagen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16