60 milliarder for en Kattegat-bro uden tog. Socialdemokraterne er bange for at Havnetunnel bliver nedprioriteret. Ti bud fra Martin Geertsen. Cykel p-pladser skal tages fra bilerne. 165 p-pladser frigives. Flere biler kører af Nordhavnsgade. Klaus Bondam angriber Liberal Alliance. Uden bil hænger hverdagen ikke sammen, svarer LA. Pendlere rejser længere. Flertal for Formel 1-løb. Selvkørende biler øger trængslen. El-delebiler betaler væsentlig mere end andre delebiler. Er det noget galt med de grønne ambitioner.
60 milliarder for en bro uden tog
Transportministeren er pludselig fremkommet med ideer til en bro over Kattegat. Prisen bliver omkring 60 milliarder kroner. Hvor seriøst dette forslag er kan diskuteres. Planen har ikke været forlagt før i udvalg eller Folketing.
Åbenbart skal der være en ren bilbro. Og dette vil sikkert være gift for DSB. Det vil være en guldgrube for fjernbusserne, der i forvejen tager mange kunder fra DSB. Man vil prioritere hurtig bilforbindelse frem for timemodellen med tog.
Socialdemokraterne tror, at Havnetunnel bliver nedprioriteret
Fra DI siger man, at sådan en forbindelse vil være en stor vækstmotor. Hos Dansk Erhverv nævner man, at lastbilerne vil komme hurtigere frem.
Hos Socialdemokratiet vil man gerne have toget med og her frygter man nu, at Havnetunnellen nu bliver nedprioriteret.
Man skal vel prioritere
Hos Molslinjen er man ikke særlig bekymret. Man påpeger, at have tre millioner passagerer om året. Og debatten om broforbindelse kommer op at vende hvert andet år, siger man.
Og problemerne for en broforbindelse – Femern, tordner sig op. Men det er sikkert lang tid til. Man skal vel også lige diskutere prioritering af andre anlægsprojekter.
Bilisterne kan betale broen i løbet af 32 år. Skal toget med vil det koste 124 millioner kroner. Det vil så kræve et statstilskud på 42 milliarder kroner.
Ti bud fra Martin Geertsen
Venstre taber flere og flere stemmer i hovedstaden. Og Frank Jensen mener, at regeringen fører en Københavner – fjendtlig politik. Måske kan det hjælpe i positiv retning med Martin Geertsen’ s til bud om en mobil hovedstad (V). I denne finder vi bl.a.
- En plan for nedbringelsen af luftforurening i København
- Fremrykning af havnetunnel
- Flere metrolinjer i København
- Et net af letbaner i hovedstaden
- Skærpede regler for p – afgifter
Hvordan Geertsens partifælder i hele landet tager imod de ti bud vides ikke, men man må da sige, at det er et frisk initiativ. For Frank Jensen er mange af forslagene vand på hans mølle.
Cykel p – pladser overtager bil p – pladser
I vores cykel – artikel var vi inde på, at Teknik- og Miljøborgmesteren var varm på ideen med at inddrage bil – parkeringspladser til cykel P – pladser. Argumentet er, at der er en offentlig p – plads til rådighed for hver københavner.
Problemet er bare at hver dag pendler en masse borgere til hovedstaden for at arbejde. Og disse tager nødvendigvis ikke den kollektive transport. Dette er det forskellige årsager til. Vi kan da her nævne nogle af årsagerne:
- Forsinkelser
- Aflyste tog
- For få togsæt
I fremtiden er det også bebudet færre afgange med kystbanetog.
Teknik – og Miljøborgmesteren nævner også at mange p – huse står tomme. Jamen så er det da bare at få publiceret, hvilke det drejer sig om, og så få etableret ”Park and Ride – service” til disse.
Underjordiske p – pladser var måske også en ide. Fakta er, at en masse biler hver dag kører rundt for at finde en ledig p – plads. Dette forurener også og er spild af tid.
165 p – pladser frigives
Nu skal der så frigives 165 nye p – pladser, som bl.a. skal findes på Randersgades Skole på Østerbro og Blågård Skole på Nørrebro. I løbet af 2016 og 2017 oprettede kommunen 200 pladser på blandt andet skoler.
Fra Konservativ side mener man ikke, at det er nok. Herfra mener man, at p-pladserne foran ambassaderne bør inddrages. Det vil give 75 ekstra pladser. Men her har det hvis været en afstemning, der gik imod forslaget.
Problemet opstår, når københavner kommer hjem om aftenen. Disse p – pladser, der her er tale om er kun beregnet til aften- og natparkering.
Flere kører af Nordhavnsvej
Nu ser det ud til, at københavnerne og nordsjællænderne har fundet den nye Nordhavnsvej. Her kører nu 20.000 biler i døgnet. Projektet kostede 2,5 milliarder kroner. Formålet er at lede bilerne væk fra Ydre Østerbro.
Bilisterne sparer også mere tid, og trafiktallet stiger også uge for uge. Man overvejer nu at sætte farten op til 70 km/t. Forventningerne er, at man i 2020 kommer op på 30.000 biler i døgnet.
Klaus Bondam angriber Liberal Alliance
Klaus Bondam har været efter Liberal Alliance. Han mener, at partiet har stået for en bizar bilreklame med bizar timing. Om 12 år vil personbiltrafikken være steget med 16 pct., nævner Klaus Bondam. Danskerne vil tilbringe 61 pct. mere tid i trængslen. I landets fire største byer vil vi tilbringe 149 pct. længere tid i trængslen. Det er spild af tid og ineffektivitet, siger Bondam.
Det er tal fra ekspertgruppen ”Mobilitet for fremtiden”, der kommer med disse tal. Ekspertgruppen slår et slag for mere skinnebåren trafik, delebiler, samkørsel med mere. Det er på baggrund af denne rapport at Klaus Bonddam åbent kritisere Liberal Alliances plakater med angivelse af, at de har været med til sænke registreringsafgiften.
Uden bil hænger dagligdagen ikke sammen, hævder LA
Nu har partiet svaret ham igen. Det er ikke let uden bil, når man skal køre langt for et komme på arbejde, og ikke kan bruge den kollektive trafik. Når man har børn, der skal afleveres i forskellige institutioner og som har mange fritidsaktiviteter.
Liberal Alliance henviser til beskyldningen, at en nedsættelse af registreringsafgiften koster samfundet penge til en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd, at beskatningen af eksempelvis benzinbiler per kilometer er 120 procent højere end de omkostninger, som er forbundet med bilisme i form af forurening, trængsel og ulykker.
LA oplyser om, at vi bruger 10 milliarder kroner på tog og skinner hvert år. Kun en tredjedel bruges på veje. Og det til trods for at cirka 90 pct. af vores transport foregår på vejene.
Mange bliver nødt til at have en bil, for at få hverdagen til at hænge sammen, siger man fra LA.
”Den Gamle redaktør” kan lige tilføje, at tog klarer 8 pct. af persontransporten, busserne 4 pct. og privatbilerne 80 pct.
Pendlere rejser ni procent længere
Allerede nu pendler vi ni procent længere end for ti år siden. Og fremadrettet kan pendleromfanget stige yderligere. Stigende pendling sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet. Men det betyder også stigende trængsel og unødig spildtid. Trængsel betyder samfundsøkonomisk tab.
Man burde tænke på infrastrukturinvesteringer, intelligent trafikstyring og intelligent trafikstyring. For eksempel kan lyskryds reguleres. Biler kan via deres GPS sendes derhen, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
Flertal for Formel 1 – løb
Borgerrepræsentationen har besluttet at se nærmere på muligheden for at afvikle et Formel 1 løb i Københavns gader. Det skete efter at finansministeren gerne ville have afklaret, om der er opbakning i København til et sådant løb. Og 2020 eller 2021 vil nok være realistisk for afholdelse af dette løb.
Men i Teknik – og miljøforvaltningen vurderer man, at det vil ikke kunne lade sig gøre at afholde arrangementet i 2020. Hel behandlingen vil trække ”væsentlige ressourcer fra det normal myndighedsarbejde”
Da VM i cykling i 2011 blev afviklet påvirkede det den københavnske trafik i to uger. Et Formel 1 – grandprix vil med afspærringer, opstilling af tribuner, fysiske ændringer af kørerbaner, løbsafvikling og tilbageføring komme til at stå i to måneder.
Forvaltningen vurderer, at afholdelsen af Formel 1 kan påvirke centrale dele af København i op til ni uger.
Arrangementet er så stort, at det er Danmark, der må anses som vært. Men endnu mangler der en del afklaring. Man tager vel ikke beslutningen med bind for øjnene.
På sidste pladsen med alternative biler
Salget af elbiler og de såkaldte plug-in-hybrider er i fremgang i hele Norden, bare ikke i Danmark. Således køber islændingene, som kun udgør 330.000 mennesker dobbelt så mange batteribiler, som vi gør.
Vi har ikke en klar målsætning herhjemme, hvad angår transportområdet, derfor er vi endt på sidstepladsen i Norden, hvad angår alternative biler. Politisk er man enige om, at der skal flere el-biler ud på de danske veje. En af ideerne er, at el – biler må køre i busbaner.
Selvkørende biler vil øge trængslen
Hvis man troede, at selvkørende biler, vil formindske trængslen, så må man tro om igen. De vil tværtimod forværre trængslen. Førerløse private biler og taxaer vil på længere sigt øge efterspøgslen og skabe mere trafik og markant større trængsel i byerne.
El – delebiler betaler væsentlig mere
De største udbydere af el-delebiler i København betaler fuld pris for parkering, mens delebiler med faste parkeringspladser, som stort set kun kører på diesel og benzin, får enorme rabatter. Det kan jo undre, når vi ved, hvor meget politikerne går op i miljø.
Og forskellen er stor. Delebiler, der kører med fossile brændstoffer slipper med 200 kr. om året. El - drevne koncepter må ifølge Berlingske Tidende betale omkring 25.000 kr. om året.
Er det noget galt med de grønne ambitioner
I omegnskommuner som Frederiksberg, Tårnby og Gentofte giver man den samme billige parkering til delebilskoncepter. DriveNow kører en retssag mod kommunen, og den har stået på i flere år. Ifølge DriveNow, så havde Københavns Kommune lovet dem en særlig støtte, da de startede.
Åbenbart er det et problem at el – delebilerne ikke har fast parkeringsplads. Nu truer GreenMobility at trække deres el-biler ud af hovedstaden. De vil nu i stedet satse på små diesel – biler, som langtfra er så miljørigtige.
Det tyder noget på, at der er noget galt med hensyn til Københavns grønne ambitioner.
- Vi har masser af artikler om transport, biler, den kollektive transport og om infrastruktur eller mangel på samme. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Her ligger 3.200 artikler og venter på dig. Følg også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.
|
