Der bredte sig en hel epidemi af sygdom hos lokoførerne. Ja det endte med, at samtlige syge lokofører måtte aflevere en lægeerklæring med tilbagevirkende kraft. Tjenestemandsretten påbød, at de lokofører, der er ansat som tjenestemand skulle møde på arbejde straks.
Pludselig var der en tre – fire dobling af sygemeldinger.
Men blandt lokoførere er der utryghed og frustration. Situationen er spidset til efter at DSB meldte sig ind i Dansk Industri i slutningen af 2017.
Derfor har DSB benyttet lejligheden til at opsige alle overenskomster, aftaler og kutymer. Det er sket uden form for dialog, siger lokoførerne. Det skaber kæmpe mistillid blandt medarbejderne.
Dette er sket samtidig med, at arbejdsmiljøet er gået ned ad bakke i en lang periode. Før var der masser af fleksibilitet og frihed. Nu er der kommet en masse kontrolkrav. Og det har noget at gøre med, hvad man gør og hvornår man gør det.
Overforbrug af konsulenter – Regning på to milliarder kroner
De danske konsulenthuse er glade. Udskiftningen af jernbanens signalsystem har et budget på 23 milliarder kroner. Og allerede nu er der et overforbrug på 2 milliarder kroner i konsulenter.
74 pct. af medarbejderne i Signalprogrammet består i dag af konsulenter. En så omfangsrig ekstern bistand i programmet vurderes umiddelbart kritisk for programmets evne til at opbygge og fastholde kompetencer i Banedanmark, omkostningsniveau og i forhold til håndtering af styringsansvaret i programmet. Ja sådan skriver konsulenterne fra Deloitte.
Helt nøjagtig, så har signalprogrammet til dato brugt 1.954 milliarder kroner alene på konsulenter.
Revisionsfirmaet advarer imod at ressourceforbruget er unødigt højt.
Tæt på kollision
Ingeniøren fortæller om en alvorlig hændelse. 177 meter eller hvad der svarer til tre sammenhængende IC-3 togvogne. Det var, hvad der var mellem to tog, da de om natten den 16. maj holdt stille med forenderne mod hinanden.
Under en testkørsel med et nyt digital signalsystem havde Banedanmark ved en fejl sendt de to tog i retning mod hinanden og dermed direkte kollisionskurs. Når man tænker på, at bremselængden for et tog er over to kilometer kunne det have endt katastrofalt.
Episoden fandt sted kl. 2.03 mellem Sindal og Kvissel i Nordjylland. Banedanmark har ikke berettet noget om det.
Ifølge Banedanmark var det det nye system ERTMS, som den nat sørgede for, at togene bremsede automatisk. Men ifølge interne dokumenter fra DSB, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, stemmer dette ikke.
Forbeholdt dette ændrede Banedanmark forklaring. Det var lokoførerne, der bremsede togene. Men havde de ikke gjort det, ville det nye system have gjort det, lyder det.
Det var åbenbart en fejl hos en fjernstyringsleder, der sendte de to tog på kollisionskurs. Kritikken lyder, at det gamle signalsystem ATC ville have sagt fra, da det ikke tillader, at to modkørende tog kører på en enkeltsporet strækning.
Men det nye system er inddelt i flere mindre sektioner, og det forhindrer ikke, at to modkørende tog kan køre på samme strækning, kun i samme sektion.
Lokoførerne var ikke blevet orienteret om, at denne situation var en teknisk mulighed og at togene automatisk ville nebremse. Det vil Banedanmark dog fremover orientere lokofører om inden en test. Man kan jo godt forstå, at Dansk Jernbaneforbund er rasende.
Ingen begejstring for svensk aftale
Om få år skal passagerer, der vil tage fra Helsingør over Øresund og til en station i Sverige, huske at hoppe af på Østerport Station og skifte tog. I dag kan passagererne blive siddende i det samme tog hele verden.
Om få år er det Skånetrafikken, der har ansvaret for togtrafik mellem Østerport og Sverige. Det har ellers kørt i fællesskab mellem DSB og Skånetrafikken.
En adskillelse af Kystbanen og Øresundstrafikken vil forbedre mulighederne for en mere punktlig togbetjening på Kystbanen, mener transportministeren. I første omgang betyder det fra 2021, at der vil køre flere tog over Øresund.
Men ifølge pendlertalsmanden il der køre et tog mindre i timen mellem Helsingør og København og det på Danmarks mest befærdede strækning. Samtidig siger han, at i dag er 40 pct. af togene fra Sverige til København forsinket. Så han forventer endnu flere forsinkelser med flere tog.
Pendlertalsmand Michael Randropp savner også bedre informationer om forsinkelser fra Sverige. Desuden mener han, at knudepunkterne Kastrup Lufthavn og Københavns Hovedbanegård skulle forsynes med flere skinner.
Han savner desuden et fælles billetsystem i Greater Copenhagen, som omfatter næsten hele Sjælland plus Øresundsregionen.
Hvorfor er et tog forsinket?
Passagerpulsen har kigget på, hvorfor et tog er forsinket. Man har kigget på perioden januar til maj 2018. Og det gælder kun for DSB.
Top 3 af de hyppigste årsager til forsinkelser og aflysninger for DSB’ s Fjern- og Regionaltog:
- Sikringsfejl i togskinnerne (18 pct.) En fejl der opstår, når signalsystemet, der skal sikre, at flere tog ikke kan køre på sporene samtidig, giver et tog ”rødt lys”, selvom der ikke er optaget på sporet.
- Fejl på materiel (16 pct.) – Forsinkelser på grund af fejl på DSB s tog eller tog, der ikke er leveret tilbage fra reparation eller vedligeholdelse til tiden
- Anden infrastruktur (15 pct.) – Forsinkelser, der skyldes tog, som er forsinket fra udlandet, lokalbanerne eller problemer i godstrafikken.
Hvorfor er dit S-tog forsinket?
Top 3 over de hyppigste årsager til forsinkelser og aflysninger for DSB’ s S-tog fra januar til maj 2018:
- Sikringsanlæg (27 pct.) En fejl, der opstår, når signalsystemet, der skal sikre, at flere tog ikke kan køre på sporene samtidig, giver et tog ”rødt lys” selvom der ikke er optaget på sporet.
- Hærværk (10 pct.) – Forsinkelser, der skyldes eksempel kabeltyverier, smadrede ruder eller cykler på skinnerne.
- Politi/brand tilkald (9 pct.) – Forsinkelser, der skyldes, at DSB har været nødt til at tilkalde politi, ambulance eller brandvæsen.
Forsinkelser fører til utilfredshed, svækker tilliden og gør toget mindre attraktivt. I dag registreres forsinkelser og aflysninger kun på 49 ud af 200 stationer på DSB’ s fjern – og regionaltog. Desuden registreres de ikke, hvis de er annonceret mere end 72 timer i forvejen.
Automaten var i stykker
Peter forsøgte med 10 automater. De ville ikke acceptere hans Visa/dk kort. Han købte et kop kaffe i kiosken, for at tjekke om det var hans kort, der var galt med.
Så henvendte han sig til en DSB – medarbejder, der orienterede Peter om, at han kunne købe sin billet i toget. Men det kunne han ikke. Resultatet blev, at han blev idømt en bøde.
DSB siger, at det er kundens ansvar, at have en billet, når man stiger på toget. Man kan købe hos DSB’ s 7-Eleven butikker. Men nu findes disse ikke på alle stationer. Ja så er det også DSB’ s app. Men sådan noget havde den ældre mand ikke. Ja så kan man jo også gå ind på computeren og bestille.
Om Peter har fået bøden eftergivet vides ikke. Men historien nævnes bare i tilfælde af, at du bliver udsat for en lignende situation.
Omsætningen daler
DSB’ s første halvår af 2018 har ikke været uden knuder. Men økonomien beskrives som sund, selv om det går ned ad bakken med omsætningen. For første halvår omsatte DSB for 4,9 milliarder kroner mod 5,1 milliarder kroner i samme periode sidste år. Resultatet blev 130 millioner kroner mod 286 millioner kroner.
Ansigtsløft for en kvart milliard
IC – 3 tog skal holde ti år endnu. Derfor skal de igennem en større make-over, som allerede er begyndt på DSB’ s driftsværksted i Aarhus.
Nyt sædebetræk, piktogrammer, nakkepuder og gulvtæpper. Men også IR 4, dobbeltdækkertog og S – tog får en omgang. Ja IC – 3 togene er allerede 30 år gamle.
IC – 4 togene kom aldrig til at afløse IC 3 togene, som det oprindelig var planlagt. IC – 4 togene bruges nu i regionaltrafikken, mens de gamle IC – 3 tog kører intercity.
Meget varmt i Metro-tog
Det er i den grad mange mennesker i Metrotoget i myldretiden. Og da vi havde hedebølge var det sandelig ikke nogen fornøjelse. Man bruger ikke aircondition i disse tog. Man fristes til at sige, at det var ulideligt.
Der var da også flere mennesker, der blev dårlige. Godt nok havde man delt vand ud i lufthaven, men det kunne man nu godt have udvidet til flere stationer. |
